Tag-arkiv: motivation

Psykologisk manipulation

Manipulation!

Det er mere rigtigt at skrive psykologisk manipulation. Det er nemlig sådan at det handler om tankeprocesser. Manipulation er antisocial opførsel som har formålet at forandre menneskers tankeprocesser, ved at skjule hensigten, som for det meste er bedrageriske metoder med henblik at påvirke en anden persons/personers vilje og perspektiv, som leder til handling. Personen som udsættes for manipulation, forstår nødvendigvis ingenting af hvad der foregår, inden det er for sent.

De fleste mennesker har været udsatte for manipulation, og bliver med tiden hærdede, og kan gennemskue hvor det er på vej hen.

Manipulation fokuserer på at nå egne mål. Det handler ikke om andres ønsker og mål. Det er selv centrerende adfærd. Manipulation er altid på bekostning af en anden persons/personers interesse. Det er også normalt at bruge uærlige metoder, for at få andre at agere enligt mine egne ønsker.

Der er stor forskel på at motivere og manipulere. Den der forsøger at motivere andre har ingen egne planer; men vil betjene et andet menneske, eller andre mennesker, til at være motiverede. Det er den store forskel; men manipulation kan være svært at gennemskue; men når du opdager at det er til fordel for din modpart, og du bare udnyttes er det alt andet end motiverende. En person som manipulerer, fremstår ofte som en der vil motivere; men det bliver altid et resultat til egen fordel. Når vi motiverer hinanden, kan vi gøre noget sammen, glæde os over et fælles resultat. Det er at være social.

Det er vigtigt at vi fremhæver motivation, for det opbygger kulturen i fællesskabet; hvorimod manipulerende adfærd er direkte skadelig for et fællesskab, og dermed kommer ind under kategorien antisocial.

Vi skal lytte til hinanden så det bliver et fælles projekt. Manipulation lytter ikke; men forsøger at gennemtrumfe sine egne ideer på andres bekostning.

Når du omgås med dine medmennesker, kan du vælge enten at motivere andre eller også med manipulation gennemføre noget som kun er til egennytte.

Det er vigtigt at være bevidst om min måde at kommunicere på. Det betyder at to eller flere parter medvirker i det som er planen. Det er også at bygge et stærkt sammenhold og er en styrke for relationen.

Motivation indeholder et ønske om at med ærlighed og pålidelighed føre planen eller visionen igennem til alles glæde. Det er vores projekt og ikke mit. Motivation gør at alle vokser. Manipulation gør andre til slaver.

Resultatet af manipulation: Kortsigtet eller ingen vækst. Stagnation og konkurs.

Resultat af motivation: Holdbart og langsigtet sammenhold, bygge stærke relationer og positiv atmosfære. Gruppen eller fællesskabet føler sig værdsat.

Hvordan forholder man sig til manipulerende personer?

Det er vigtigt at man er klar over hvad der foregår. Der findes nogle som ikke opdager at nogen manipulerer med dem. Den som er vågen og forstår at her er der manipulation i atmosfæren, kan reagere når tid er. Man kan fremstå helt roligt og ligne en der leger med, det er den modsatte attitude til den sårbarhed som eftersøges. Det kan for den manipulerende type se ud som at det lykkes at udføre sin plan. Der kommer et tidspunkt hvor det er vigtigt at tage tilbage kontrollen.

Nu står vi lige. Hvad der videre sker er der ingen der ved.

Mod

Mod!

Mod er efterspurgt i vore dage.

Hvem tør?

Den stigende kompleksitet i ledelsesarbejdet og den dominerende nulfejls-praksis gør det vanskeligt at være modig, og derfor også mere efterspurgt fra medarbejderne.

Alle lærer vi af vore fejl; men når fejl ikke tolereres går det ud over både motivationerne og modet.

Alle har vi hørt om mennesker der har været modige. Vi siger: Den der intet vover, intet vinder.

Mod er imidlertid risikobetonet og derfor ikke altid en sikker grund. Den modige betaler ofte en pris for sit mod. Nogen endda en høj pris.

Succes er ikke altid mod. Martin Luther King og Nelson Mandela var modige.  Sådanne personer som tør gå imod strømmen er ofte med til at ændre en kurs. Nogle af disse modige ser ikke forandringen selv, fordi den pris de betaler er så høj, at de helt bliver sat ud af spillet enten koster det dem livet eller også bliver de ødelagt af omstændighederne, som så efter at have ødelagt kilden selv høster æren for det der forandres.

Modige mennesker er på den ene eller anden måde med til at forandre omstændighederne.

Omstændigheder kan ikke ændres uden modstand.

I Bibelen læser vi om overnaturligt mod. Det er Helligånden der fylder et menneskes indre med kraft og styrke. Denne overnaturlige kraft udløser mod som virker helt umenneskeligt.

Det almindelige menneske kan også vise mod i sig selv. Det findes der eksempler på.

Religiøse forandringer er Helligåndens værk.

Mange omstændigheder i samfundet er ændret både ved Helligåndens mod, gennem mennesker; men også i andre former har modet haft betydning for en anderledes fremtid.

Modige soldater har vundet over fjenden. – Systemer og strukturer som mure foran forandringer, så at den almindelige fremgangsmåde forekommer næsten er håbløst.

Stramme strukturer er svære at gøre noget ved.

Modløse mennesker har brug for modet. Det baner en vej ud af det modløse. Modet giver fornyelse til håbet.

Jo, der kan gøres noget ved situationen. Det lykkes bedst hvis du ikke er helt alene. Det er bedst at stå sammen med nogen om samme sag.

Kollektivt mod = gør stærk, fordi der er fælles sammenhold.  Den der besidder mod har styrke.

Mod = personlig egenskab. For nogen er det medfødt, for andre er det oparbejdet. Mod er forbundet med overbevisning. Mod går af og til imod strømmen. Mod løber en risiko. Succes kan her blive til nederlag.

Mange vælger succes med kompromis og gemmer modet væk. Vi vil gerne tilfredsstille alle for at bevare populariteten.

Vi forbinder succes med popularitet. Når vi vælger det ene er vi nødt til at fravælge noget andet. Hvem ved hvad resultatet bliver af det valg der tages?

Forandring fryder siger vi; men i de fleste tilfælde ønsker ingen af os at noget skal forandres. Vi er ikke tilfredse; men alligevel går vi ikke ind for forandringer.

Mod handler stort set om at turde noget. Mod gør det nødvendigt også at tage beslutninger.

Beslutninger kan være ubehagelige. Mod kan betyde alt eller intet. Mod kan også være at ikke gøre noget. Mod er svært at definere. Mod er også at vente.

En med mod kan også komme i tvivl. Derfor er dialog med andre også godt i forbindelse med at tage en beslutning.

Det kræver mod at nyskabe eller udvikle. Nogle bliver forstyrret.

Dialog kan fremme forståelse for forandring.

Modige mennesker kan opfattes som modstridende (kontroversielle) til det bestående.