Tag-arkiv: aktiviteter

Perfekthedskulturen!

Perfekthedskulturen!

Klik på billede

I perfekthedskulturen forventer man at ældre skal være evigt unge.

Der er meget fokus på at holde de gamle i gang. Det handler også om god fysik.

Det at blive pensionær er for mange en ny epoke, hvor man kan være med til at præge samfundet med det som livserfaringen har påført den person det drejer sig om.

Der er dem der har haft to job hele sit voksne liv. Et job der man kunne ernære sig, og et andet job som mere lignede det man gerne ville. Det kan være hårdt; men når pensionsalderen kommer kan man fortsætte med det job man gerne vil, så længe kræfterne er til det. Det er forskelligt fra person til person.

Nogle ældre tager op en ny udfordring: De lærer sig at spille på et instrument, opdager et skjult talent. – Andre må slutte med at spille fordi helbredet ikke opfylder betingelserne for at kunne spille. Kan man ikke spille findes der andre muligheder f.eks. lære sig et nyt sprog. – Hvem ved om man er et sprogtalent uden at vide det. – Det kan også være man bliver en natur elsker, og takker Gud for et sundt og godt helbred, fordi man kan gå den ene mil efter den anden. Andre tager beslutningen at gå sig sund og rask. Filosoffen Søren Kierkegaard sagde om sin gigt: Det skal gåes væk.

Den anden udfordring er: Man vil gerne sove længe om morgenen, bruge lang tid på morgenkaffen. Læse aviser eller TV; men det bliver der sikkert også tid til ind imellem som en slags afslapning for den aktive.

Aktivivtet er også at læse avis, gøre rent i sit hjem e.a. (håndværk, kunst o.lign.)

Det er altsammen godt nok. Problemet med at blive ældre er at den ældre ikke selv er ansvarlig for sit forfald. Det udarter sig på forskellige måder for hver og en.

Det sker en dag at vi bliver trætte og det er også OK.

Der er også noget der hedder funktionsnedsættelse. – Det gør mig ikke forkert.

Der er også nogen ældre der ønsker et stille liv. Det er også OK.

Her i Vesten er vi ofte bange for at blive ældre. – Her får man jo pludselig brug for ældrepleje. Det er OK at sove til middag og gå tur med hunden.

Man er nødt til at acceptere aldring. Pludselig er der noget man ikke kan. Selvom der er noget man ikke kan, behøver det ikke ødelægge min livskvalitet.

Der er også det problem at de gamle i visse miljøøer må gøre forsøget at opfinde sig selv; fordi at mange steder vil man ikke gøre brug af de ældres tilbud og indsats. De vil gerne være aktive med forståelsen af at det er i et lavere tempo. Det kunne måske medvirke til en forståelse om samarbejde i et stresset miljø. Det truer konkurrence mentaliteten som op igennem generationerne har ødelagt det gode klima.

I perfekthedskulturen er der en forbandelse som fører til stress. Det er en destruktiv tendens. I vor tid er det en tiltagende og nedbrydende tendens. Den kan vi slippe af med ved at gøre brug af de ældre i en lidt lavere tempo. De tager det i toppen som forårsager stress.

Vend det i dit tankemønster til noget positvt at du i dit miljø, samarbejder med ældre mennesker.

Jeg tænker også på kirkemiljøet. De gamle kan være til velsignelse, og tage noget af arbejdsbyrden for den unge pastor.

Til eftertanke!

De er ikke kun de ældre som har begrænsninger. Livet er fuld af begrænsninger for alle mennesker, unge som ældre; men det passer ikke ind i vores perfekthedskultur; men det kan vi gøre op med.

Vi kan ændre vores tankemønster, som er til gavn for både mig selv og andre.

Hvert år får de nye studenter at vide, at hele verden står åben for dem. De får ikke at vide at de indgår i et sammenhæng med andre. Mange tror de kan alt.

Vi har alle vore begrænsninger. Lær at leve med det. Konklusion: Gør det du kan og supplere dit liv med andre, som kan noget du ikke kan. Det er vel ikke så forfærdelig ydmygende at dele sin ære med andre. Et fælles og godt resultat. Se hvad vi har gjort sammen, er ligeså godt som at sige: Se, hvad jeg har gjort. Jeg tror at hvis man siger: Se hvad jeg har gjort, er det sandsynligvis en person som har udnyttet andres ekspertise til egen fordel.

Det er det største selvbedrag, at gå rundt i den tro, at jeg er den bedste af alle. Se, hvad jeg har opnået.

I dag går mange ned med stress. Mange bliver skilte, fordi de ikke fatter at den som de lever sammen med er en resurs.

Selvom hele verden står åbern for et menneske, betyder det jo ikke at man opnår alt det man drømmer om. Livet overasker både på godt og ondt.

Noget af det man drømmer om kommer at opfyldes, eller også noget andet. De fleste opdager som gamle at der skete noget helt andet; end de havde forestillet sig. Det andet der er sket kan være ligeså godt som drømmen der ikke gik i opfyldelse; måske endda bedre.

Alt i livet går ikke som planlagt og måske er det faktisk meget godt.

Når jeg taler om et sådant emne som hedder begrænsninger, og at det måske også er godt for mennesket, kan jeg godt høre i min indre stemme, røsten fra vor tids omgivelser: Du er en stemme fra fortiden. Den tid findes ikke mere.

Jeg tror dog inderst inde at den tid kommer tilbage; hvor mennesket indser sin begrænsning og lærer sig at samarbejde og række ud efter sin egen supplemang.

Klik på billede.

 

 

Tid og forpligtelse

Tid og forpligtelse!
Tiden går

Vi kæmper ofte med at finde, eller genfinde den daglige rytme, for alt det vi har planlagt, eller de udefra kommende forpligtelser.

Vi har meget at tage hensyn til, det planlagte, indbyrdes forhold, omgivelserne osv.

Det kan alt sammen blive så omfattende, at det hele glider fra hinanden. Ingen har bestemt at noget skal slutte; men langsomt bliver det meste skubbet til side, fordi tiden ikke rækker til. Det er ikke noget vi er bevidste om; men det sker over tid.

Hvad er vores vigtigste normer og interesser? – Vi må være ærlige og oprigtige.

Hvad skulle jeg prioritere hvis verden skulle være perfekt? – Er jeg kristen og religiøst betonet? – Hvad er mit højeste og næsthøjeste ønske? – Det er ikke sikkert at du lever i overensstemmelse med det du sætter højest. Teori og ønsker er en ting og virkeligheden en anden.

Lad de to poler stabiliseres til alles fordel. – Hvordan bruger vi vores tid? – Mange aktiviteter kræver tid. Skolen kræver tid. Arbejdet kræver tid. Det er også vigtigt med søvn og hvile. – Der er ligeledes familien og kirken.

Hvad vil du gøre når du opdager, at det du ønsker dig mest af alt, og som er først på din liste over det som er vigtigst, er kommet nederst på listen? – Vi kan aldrig opnå det perfekte; men vi kan stræbe efter det bedst mulige.

Det må være da være tidspunktet at få den øverste prioritet tilbage til sin førende position. – Det må da være tidspunktet at gøre en om organisering. – Langt de fleste i vore dage ligger i overhalingsbanen, og suser ud af livets motorvej i et forrygende tempo. – Det handler om konkurrence, prestige m.m.

De tre mest forsømte områder i et hektisk liv er for de fleste: Samliv (tid til hinanden) værdinormerne skrider, det sociale liv og fællesskabet med andre forsvinder stille og roligt ud gennem bagdøren.

Forsinkelse

Pensionist

Pensionist tiden er en dejlig tid; selvom det vidner om en højere alder, og appellerer til at nyde sit otium. Det er nok ikke alle som bare sætter sig ned. Der er nogen der har lyst til at fortsætte med aktiviteter; men på en friere måde. Nogen har efter et langt arbejdsliv lyst til at lave noget helt andet; måske har det været livsdrømmen, som var svær at opnå i arbejdslivet; men som nu er en mulighed. Pensionisten er mere uafhængig af løn og arbejdsvilkår.

Det er dejligt at leve. Pensionisttiden behøver ikke at betyde inaktiv og passiv. En pensionist kan være nyttig. Det er dog ikke alle steder i samfundet at pensionisten er ønsket; men det er dog muligt at finde steder, hvor også pensionisten kan byde sig ind.

Grundtvig vores store salmedigter, sluttede ikke sin præstegerning, før han blev båret ned fra talerstolen. Det er muligt at fortsætte med at arbejde til man næsten slutter sit liv. Jeg tror ikke at Gud har tænkt sig at gøre pensionisten ubrugelig. Hvem siger at en såkaldt pensionist ikke kan være nyttig, eller for den sags skyld bidrage med noget som er brugbart. Vi har mange forestillinger om hinanden. Jeg tror Gud ser alting fra en anden vinkel. Er de ældre en byrde, eller er det noget vi opskatter og sætter pris på.

Jeg tror at det er meget individuelt hvorledes en pensionist ser sig selv. Det er af stor betydning hvad pensionisten tænker om sig selv. Det er ikke kun omstændighederne som skal styre et menneskets udvikling.

Der er nogen der fortsætter og bidrager som vikarer, eller på anden måde hjælper til i det område, hvor de altid har været aktive. Øvelse gør mester siger vi. Da synes jeg det ville være dumt, at gøre en pensionist uvirksom. En pensionist må da være næsten udlært, og tættere på at være en mester, end en der lige er begyndt sit virke.

Lad dog pensionisterne få en mulighed for at give deres bidrag. Mange bruger ordet gammel om en pensionist, javist; men hvor gammel. Alder er nu engang prisen for overhovedet at være i live. I stedet for at sætte folk i bås når det gælder  hverdags omtale, med ord som unge og gamle, kunne vi måske begynde at se hinanden som vigtige personer i det store sammenhæng. Vi er alle brikker i det store puslespil.

Samfundet som helhed opfatter den ydre værdighed gennem præstationer, erhvervsevne og penge.

Der er en anden værdighed som ikke er af denne verden, og som ikke tjener mammon. Det er den værdighed som Gud har givet os, ved at vi er skabte i Guds billede. Det betyder at vi er skabte som kreative personer, uanset livets længde, eller alder. Vi bør se hinanden som Gud ser os. Vi skal forstå hinandens værd, og ikke diskvalificere på grund af alder og status. Denne værdighed varer livet ud.