FollowGT = Det Gamle Testamente.
NT = Det Nye Testamente.
Gud giver os ansvar og det forpligter.
Når det gælder profeterne i GT var de Guds tjenere og måtte som følge deraf forpligte sig til at tage ansvar. Paulus var en Guds tjener i NT, og måtte som følge deraf forpligte sig til at tage ansvar for de menigheder, han havde været med til at skabe. Der findes mange paralleller imellem GT og NT. Gud har ikke forkastet sit folk Israel. Når profeterne talte dom over Israel, var det fordi Israel havde svigtet. Gud har ikke svigtet nogensinde hverken i det GT eller det NT. Paulus kunne også irettesætte menigheden; men Gud har ikke forkastet sin menighed. Det er os der fravælger at gøre tingene på Guds måde, og det bedrøver Gud. Alvorstale er doms ord med hensigt på at få os i tale. Vender vi det døve øre til kan det få katastrofale følger. Det hedder med et moderne ord konsekvenser af handlinger. Sådan er hele samfundet opbygget, at vi må vise ansvarlighed ellers kan det få følger. Gud elsker os; men det betyder ikke at vi kan gøre som vi vil. Gud giver os ansvar og forvalterskab, og det betyder at vi må forstå hans vilje, for at kunne tjene. Det er Paulus det store eksempel på, og i alle hans breve til menigheden handler det om at lægge vægt på vigtigheden af at påtage sig et medansvar i menigheden, og at udfylde sin plads med bevidsthed om, at jeg altså har et ansvar, der kræver lydighed mod Gud.
Alt i Israel handler om Gud. Hvorfor? Fordi Israel er udvalgt af Gud som hans ejendomsfolk. Det betyder, at Gud har givet nogle specielle løfter til dette folk. Gud forventer respons, og gensvar på sine løfter. Det betyder at han forventer at Israel vil tjene ham og gøre hans vilje. Gøre hvad der er rigtigt i hans øjne; men det ville de ikke. Derfor kom profeternes hårde tale. Det samme gælder menigheden. Vi er kaldede og indpodede på vintræet. Jesus er menighedens hoved. Paulus byggede kirker på Guds måde. Det må vi også gøre. Gør vi det på vores egen måde kan vi risikere at Gud begynder at irettesætte os. Apostlenes og profeternes lære kan ingen ignorere uden at det får konsekvenser.
Det er altid Gud der tager initiativet. Sådan var det også da han udvalgte Israel, til at være sit ejendomsfolk. Da udvælgelsen fandt sted var det Jahve som tog initiativet, og det helt uden at tage hensyn til, at Israel fortjente hans nåde, og ikke kunne gøre sig fortjent til at blive hans ejendom. Israel var ikke fuldkomment; men han udvalgte dem til at være hans folk. Han indgik en pagt med dem. En sådan pagt kan ikke omstødes. Pagten var evig. Den gælder også i dag. Guds hensigt med dom er ikke udslettelse og forkastelse; men genoprettelse og frelse. I den Nye pagt NT har Gud gjort en udvidelse; men han har ikke ophævet sin pagt med sit ejendomsfolk. Fremtiden vil vise os det. Guds historie skrives i Israel. Da Gud udvalgte Israel var det ikke meningen det skulle være et kongedømme. Jahve selv ville være Israels Herre; men folket ønskede sig en konge. Dette var årsagen til at Gud befalede profeten Samuel at salve, og udse en konge til Israel. Israel blev et kongedømme. Problemet Gud fik med Israel, er de samme problemer som han har med os. De og vi er troløse, og vi svigter vort kald. Gud må tale til os igen og igen. Vi er tungnemme og stædige, og vi svigter hinanden som mennesker; men også Gud. Profeten Hoseas var meget kritisk mod kongedømmet. Han giver kongerne skylden for Israels tilstand. Deres manglende gudsfrygt skader hele folket. Frafaldet skyldes kongernes vildfarelse og egenrådighed. Hvad med Guds menighed? Her har lederne også et ansvar. Præsterne er ansvarlige for menighedens tilstand. Deres manglende gudsfrygt skader menigheden. Gud har et historisk folk og et åndeligt folk. Israel er Guds ejendomsfolk, og Guds plan og historie fortsætter ud fra dette land, som ovenikøbet eksisterer i dag. Pludselig genopstod det fordi Gud har en plan med dette land også i vore dage. Trods deres troløshed har Gud stadig en plan. Sådan er det også med menigheden. Gud har en plan og han fuldfører det han har begyndt. Vi forstår ikke altid hans veje; men det ændrer ikke noget i hans plan.
Mod domstanken kæmper kærlighedstanken. Mod forkastelse kæmper håbet om frelse. Sådan er det i Guds rige. Målet er redning og frelse gennem Jahves kærlighed. Der er en udløst spænding imellem to poler dom og frelse. Gud vil fjerne alt det syndige. Han vil rense ud, genoprette og frelse. Hele Bibelen både det GT og det NT taler om det. Paulus og profeterne taler om det.
Når det gælder menigheden. Jesus udvalgte sig disciple. Han sagde: Følg mig. Jesus går rundt og opsøger og frelser det fortabte. Jesus vil dig og mig. Han ønsker at vi skal tage imod ham, blive hans disciple, følge ham og være tjenere i hans menighed.