Sagtmodighed er ikke vankelmodighed.
Gud har aldrig brugt en mand, før denne får lært sagtmodighed.
Nogle forbinder sagtmodighed med en person der er undskyld jeg eksisterer typen; men det er ikke sandheden om sagtmodighed. Jesus var sagtmodig; men han havde identitetsbevidsthed. Han var ikke undskyld jeg eksisterer typen.
En hingst er fri men vild og utæmmet. Den lever for sin egen fornøjelses skyld. Den følger sine egne indskydelser og får flokken til at følge sig. En dag overtager en anden herre den. Han begynder at bryde den stolte, stædige vilje. Det kræver både tid og kærlighed; men endelig en dag er hesten blevet afrettet. Den har ikke mistet noget af sin kraft og energi; men den engang så spildte kraft er nu under kontrol og kan anvendes til nyttige formål. Det er at være sagtmodig – dynamit under kontrol.
SAGTMODIGHED ER IKKE VANKELMODIGHED.
Sagtmodighed er i princippet en overgivet vilje til Gud. Når vi er helt overgivet til Gud giver det sig udslag i at Helligåndens frugt kommer til syne i vort liv.
Vor menneskelige reaktion på Guds udgydte kærlighed viser sig som trofasthed. (Se tabel, forrige) Sagtmodighed og afholdenhed = selvkontrol.
Gud kan ikke bruge et menneske før han har udviklet disse tre vigtige egenskaber.
De er selve grundlaget for den menneskelige-åndelige udvikling i Kristus. Sagtmodighed er nøglen til det hele.
Sagtmodigheden bestemmer udstrækningen af vor trofasthed, og afholdenhed eller selvkontrol.
Jo mere jeg er overgivet til Gud, jo større bliver min tro og lydighed mod ham.
Disse tre egenskaber kombineret med kærlighed, glæde og fred er modvægten til de tre hovedområder der peger hen imod oprør mod Gud og hans folk. (Vrede, irritation og raseri)
Sagtmodigheden er livsvigtigt! Uden den eksisterer der ikke noget discipelskab.
Det er nøglen der åbner for vejledning og belæring fra Gud.
Manglende sagtmodighed giver bekymringer, utålmodighed og manglende evne til at forliges med andre.
Uden sagtmodighed kan vi ikke arve alt det, som Gud har bestemt for os.
Guds folks triumf!
Salme 149 vers 4: “For Herren fryder sig over sit folk, han ophøjer og frelser den ydmyge.”
Bær hinandens byrder!
Galaterbrevet kapitel 6 vers 1: “Kære brødre! Hvis en af jer pludselig kommer til at synde, så bør I, som er åndelige, venligt og ydmygt hjælpe ham tilbage på ret vej. Pas på, at du ikke selv lader dig friste.”
Sand lykke!
Mattæus Evangeliet kapitel 5 vers 5: “Lykkelige er de ydmyge og stille, for jorden skal betros til dem.”