GÅ TILBAGE TIL ”JUDAS” OG GENNEMLÆS HELE KAPITLET!

Der er mange ”sjælevindingsplaner” og ”frelses anvisninger” for kristne medarbejdere i dag. Vær på vagt overfor dem, som består i en:

1. ”Skulderklaps” – metode. Når man forklarer frelsens vej, og en person stadig er modvillig og tilbageholden i sin overgivelse, ja, da kan det være fristende at hjælpe kyllingen ud af ægget. Denne metode er effektiv; men forbundet med en vis fare: Lad kyllingen selv tage sig ud af ægget er det bedste. Frelses værket bygger nemlig på Helligåndens overbevisning, mere end på menneskelig overtalelse. Det er vigtigt at erkende, og se sit behov for frelse, ellers er det ikke gået rigtigt til. Ofte når vi hjælper til, tager personen vi hjælper en beslutning under pres, med det resultat at personen tænker, at det er den eneste måde at blive fri fra det psykologiske pres, der er forbundet med en plageånd ved sin side. – Frelse er en virkelig hjerteforvandling. Alt hvad vi gør af en god vilje med overtalelse og pres, kan svække det arbejde som Helligåndens overbevisning gør i et menneskes hjerte.
2. Falsk præsentation ar frelsens sande natur. Ubibelske opfattelser af menneskets natur og skyld, og hvad der kræves af et menneske for at blive frelst, kan forårsage overfladisk frelse, og det ender oftest i frafald eller religiøsitet. Ufuldstændig og fejlagtig belæring og undervisning giver et falsk håb og fører et menneske ud i vildfarelsens jungle.

Mattæus Evangeliet kapitel 7 vers 20: ”I kan altså kende dem på deres frugter.”

Det er en alvorlig og ansvarsfuld opgave at være Guds sædemand.

Hvis vi med vores undervisning ikke forbereder jordbunden, er vi årsag til at ”noget faldt på vejen.”

Ikke alle mennesker skal have den samme behandling eller vejledning!

En ”universalpille” helbreder ikke alle sygdomme. Helligånden giver os netop de ord vi har brug for i det enkelte tilfælde. Lad Helligånden tale gennem dig, da vil de ord der kommer ud af din mund, præcis understrege de punkter der er nødvendige, for at den der hører budskabet, skal kunne tage imod det.

Samtale med mennesker i dagligdagen er et godt udgangspunkt. Her kan man vække folks opmærksomhed ved at tale om interessante emner. Det var også sådanne metoder Jesus brugte. Jesus svarede på spørgsmål eller stillede spørgsmål. Det gjorde han altid i kærlighed, og med det formål for øje, at det skulle medvirke til at vise vejen til Gud. Når Jesus stillede et spørgsmål, kunne det afføde andre spørgsmål. Hans svar var altid af positiv karakter og overbevisende.

Spørgsmål som kan stilles i forskellige sammenhæng.

1. Har du nogensinde overvejet at give dit liv til Jesus Kristus?
2. Er du interesseret i åndelige spørgsmål?
3. Har du nogensinde tænkt på at blive en virkelig kristen?  
4. Hvis nogen spurgte dig, hvordan en virkelig kristen er, hvad ville du så svare?
5. Har du nogensinde mødt Kristus på din vej, eller ønsker du at møde ham?
6. Tror du, at du, inden du dør, kan få vished om, at du kommer i himlen?
7. Hvornår har du personligt overgivet dit liv til Jesus Kristus?
8. Når du en dag står foran Guds ansigt, hvilke grunde ville du da anføre for, at han bør lade dig komme i himlen?

Frelse giver mig en relation til Gud!