Ved at have Bibelen som rettesnor eller guide for livet opdager man at alle andre filosofier mangler evnen til at møde alle menneskets behov. Der er mange tomme løfter i andre filosofier, fordi de er menneske skabte. Bibelens ord er Guds Ord. Vi kan erfare at Guds løfter er guddommelige. Der er en Almægtig levende Gud der står bag. Kirken må tilbage til den bibelske kristendom. Menneskeskabte kirkeregler er lige så vage som alt andet menneskeligt. Ikke kristne bliver kristne den dag de kristne bliver kristne. Det er ikke let at være discipel.
Meget af det der går for at være kristendom i dag, er et halvhjertet forsøg på at forene korset med det behagelige i livet. Det er umuligt at være selvisk og hellig på samme tid. Verden bliver ikke rystet af dem der er verdens ven. En discipel må være rede til forandring. Gud har en plan for hans disciple. Planens gennemførelse er afhængig af Guds vilje, derfor lærer en discipel lydighed mod Guds anvisninger. Den der ikke er parat til det kan ligeså godt lukke Bibelen med det samme og indstille sig på at det kristne liv ikke vil være tilfredsstillende og berigende. Guds Ord erfares i vore liv den dag vi beslutter at leve vort liv til Guds ære. Det gør man ved at overgive sig til Guds vilje.
Den der vil ryste verden må være parat til at betale omkostningerne. Det er gavnligt at stoppe op og give sig selv spørgsmålet: Er jeg parat til at tage min åndelige indstilling op til overvejelse?
HVAD ER KRISTENDOM? Er den så meget forskellig fra andre af verdens religioner?
Jesu erklæring var: ”I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.”
Enten har evangeliet svar på alle menneskers problemer, eller også var Kristus en fuldkommen løgner. Vi kan ikke vise verden kristendommen, med mindre vi selv er overbeviste om at det glade budskab om Jesus Kristus er en virkelighed, som kan møde ethvert behov.
Hvad ville forskellen være på kristendom og de andre religioner; hvis ikke vi har oplevet Jesus Kristus som vores frelser?