Nøglen!
Hvordan kan man låse op det som er blevet lukket inde?
Gud vil give dig en nøgle. Det var hvad Jesus sagde til Peter: ”Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.«”
Hvordan mon Peter reagerede på denne gave? – Når man får en nøgle til et sted bliver du noget betroet. Nu handler det om ikke at misbruge det man er blevet betroet.
Jeg tror ikke Peter forstod hvad Jesus talte om. Hvad skulle Peter med en sådan nøgle?
Hvordan var Peters reaktion? Det ved vi ikke. Der er to muligheder: Enten blev han stolt og glad for at blive betroet en nøgle af Jesus. Det betyder jo noget positivt: Jeg stoler på dig. Peter fik et ansvar. Han blev noget betroet. Det var en slags forvalterskab. -: Eller han kunne rykke tilbage indfor ansvaret. Peter kunne også sige nej til ansvaret. Han kunne blive bange for opgaven. Hvilket svar Peter gav kan vi ikke læse nogensteder.
Den der får et ansvar for nøgler, er blevet noget betroet.
Det var ikke en hvilken som helst nøgle. – Det var en nøgle som kunne låse op og frigøre det som var lukket inde. Jesus taler om åndelig udrustning og vækst. Hjælpe mennesker ud i friheden i Kristus. Løsrive dem fra syndens slaveri. Guds plan med Peter var at gøre ham til en Apostel. Han begyndte som elev hos Jesus. Blev discipel. Vi læser i Bibelen at Peter blev Apostel.
En nøgle giver adgang til noget og det kan misbruges. Derfor følger der et ansvar med når man får en nøgle.
Man skal være klar over at en nøgle både kan åbne en dør og låse en dør.
En nøgle er til for at beskytte andre fra fjenden. En nøgle lukker også op så at de der sidder i fængsel kan komme ud. Moses fik en nøgle af Gud og sagde til slaveherskeren Farao: Lad mit folk gå.
Livet i sig selv er en nøjle. Vi har fået et ansvar og er blevet noget betroet som vi kan bruge eller misbruge.
En nøgle som vi er ligeglad med eller vi gemmer den væk. Vi er måske mistroiske eller bruger nøglen til at spærre nogen inde eller lukker nogen ude.
Nøglen kan også bruges til at åbne dit liv med. Der er ingen tvivl om at Peter havde sine svagheder. Det viser historien om ham tydelig. Peter var meget impulsiv og upålidelig.
Hvorfor betror Jesus da Peter en nøgle? – Jesus ville se på Peters muligheder og ikke hans brister.
Vi har alle som Guds børn fået en nøgle som åbner op for Guds kærlighed og nåde. Vi har brug for denne nøgle ikke bare til at betjene andre; men i allerhøjeste grad har vi brug for muligheden at kunne åbne op for nåden og kærligheden fra Gud. Det binder vore svagheder og brister og gør os frie til at tjene og hjælpe, både os selv og andre.