Elsdyret!

Elsdyret!

Elgen hører under hjortefamilien; men har sin egen underfamilie. Det er den største af alle hjorte, et udsædvanligt lang benet dyr med pukkelformet skulderparti og en kort manke. Snuden er lang, mulen meget bred og nedhængende, så den næsten danner en snabel.

Tyrens gevir går næsten retvinklet ud til siden fra panden og har en enorm størrelse. I visse tilfælde er takkerne simpelt grenede; men i reglen er de skovlformede med et antal fingerformede spidser på yderranden.

Hos den kæmpestore Alaskarace kan geviret have en spændvidde på næsten 2 meter. Elsdyret er circumpolart, idet det findes  fra Skandinavien gennem Sibirien og Nordamerika til Atlanterhavskysten. Elgen lever af blade og bark, holder især meget af saftige vandplanter som f.eks. åkander. Dyret svømmer fortræffeligt. , og de elge der tidligere har optrådt i Nordsjælland, kan udmærket godt være kommet svømmende over Øresund. Om vinteren sparker de sneen op for at komme til græs og urter under sneen.

Elgen er udbredt i Sverige, Norge og Finland. De baltiske lande, det nordligste og mellemste Rusland, gennem Sibirien og helt ud til Stillehavet.

I Nordamerika og Canada lever der elge. I Alaska og et stykke ned i USA til Rocky Mountains. På verdensplan er der et par millioner individer; hvoraf Canada og Rusland har hver en tredjedel.

Vægten mellem 500-700 kg.

Længde ca 3 m. og højde ca. 2 m.

 Elge kan dykke ned under vandet ved søer i 5-6 meters dybde for at græsse på vandplanter.

Elgen har svært ved at hente føde på jorden. Halsen er alt for kort, og den må skræve for at nå til jorden. Derfor spiser den ofte blade fra træerne. Dette kan man se i skovene hvor den færdes. I en højde af to meter kan der være gnavet en krans rundt om træerne, en såkaldt elgkrans. Den kan spise op til 10 kg kviste på en dag. Om sommeren kan en elg indtage 25-30 kg frisk plantemateriale om dagen.

Elgens korte hals og lange ben, gør det vanskeligt at græsse på kort plantevækst. Dværgbuske som hedelyng er en væsentlig del af elgens vinterføde.

Elgen er i brunst fra september til november. Når den tid er skraber elgtyren furer i jorden, som den urinerer i; hvorefter den vælter sig i sølet. Sådan forsøger den at gøre sig lækker når den skal møde en elgko, som den besvangrer. Koen er drægtig i 8 måneder og føder en-to unger.

Elgens alder er fra 8-25 år.

I Danmark var der indtil 2016 ingen fast bestanddel af elge. De menes at være forsvundet i den yngre stenalder for omkring 4500 år siden. Der har dog været flere senere tilfælde, hvor individer har svømmet over Øresund fra Sverige, og derefter levet en periode i Sjælland.

Tilbage i 1933 var der en elg i Gribskov, hvor den levede til sin død 18 år senere, i 1951. I 1956 svømmede en ung elgtyr ud fra Helsingborg mod Danmark; men inden den nåede over Øresund blev den træt, opgav og svømmede tilbage til Sverige, hvor den kom på dyrehospital.

Andre tilfælde hvor individer kom til Sjælland var i 1946, 1972, 1984, 1986. I 1999 levede en elg i Nordsjælland et halvt års tid, indtil den blev dræbt i sammenstødet med et tog. I 2018 blev en hun filmet ved Helsinge.

I 2016 blev fem elgkalve fra Sverige udsat i Lille Vildmose i Himmerland, som et led i naturpleje af området og for at skabe mere variation. Udsætningen af de første fem elge foregik som et samarbejde mellem Ålborg kommune og Aage V. Jensen Naturfond. I 2017 flyttede yderligere fem svenske elge ind i Lille Vildmose, som er Danmarks største fredede landområde. I 2020 var bestanden vokset til omkring 25 elge.

Der nedlægges 100.000 elge i Sverige hvert år i jagtsæsonen i oktober.

I en lille landsbygd i nærheden af Trollhättan, Vargön findes der Halleberg og Hunneberg. Her findes der elge. Det var mit sted i midsommertiden, da jeg boede i Trollhätten.

Endnu en WordPress-blog