Tag-arkiv: familien

Vi behøver i gode fællesskaber!

Vi behøver i gode fællesskaber!

Jo tidligere jo bedre, helt fra børnetiden er det vigtigt med gode fællesskaber, familier og alt som er socialt; men det er ikke muligt i denne verden at skabe en vedvarende og heldækkende idyl; men når vi tager det op, taler om det, skriver om det, lægges der noget i vores bevidsthed, som kan forbedre vilkårene for menneskeligheden.

Allerede i barneårene kan vi træne børn i Herrens veje, og opmuntre dem til at udvikle et personligt levende forhold til Jesus Kristus.

Gode fællesskaber skaber gode miljøer; dårlige fællesskaber skaber det modsatte.

Onde ånder trives i negative miljøer, og bygger fæstningsværker i små liv gennem ord. Det er ikke ligemeget hvad vi siger til hinanden. Det er os selv der udgør et fællesskab, og det er ikke sikkert vi altid er klar over, hvad vi serverer for hinanden når det gælder ord. Jeg tror ikke der findes noget menneske der kan frasige sig dette ansvar. Vi har alle medvirket til at noget negativt er blevet skabt. Det er noget der bor i mennesket som ikke gavner og opbygger; men i stedet nedbryder og skader både mig selv og dem jeg omgås. Vi gør det sjældent med vilje.

Når vi taler om åndsmagter, dæmoner eller onde ånder er det påvirkninger som kan påføres et  menneskes tankemønster allerede i barneårene.

Ord kan bygge op – ord kan bryde ned.

Mobberi kan være skadelig. Det foregår der meget af også i vore dage. Børn skal læres op, så at de bliver robuste; men det er vigtigt at også vi voksne tænker os om.

Ord skaber noget i os. Når vi taler om forkastelse, er det noget der kan have sin årsag allerede tilbage i barneårene.

Selvom vi er kristne er der ingen garanti for, at vi ikke kan få besværligheder som er forårsaget af ord, som har gjort skade i vort indre.

Børn skal tidligt lære at Jesus er Herre og at fjenden er besejret. En anden sag som også er vigtigt er, at vokse op i gode fællesskaber, familier og menighed.

Lad børn vokse op med Kristus bevidshed. Når vi beder med børn i vågen tilstand bør det gøres med barnets samarbejde. Når barnet sover kan du uhindret bede for barnets fremtid.

Troen er beskyttelse og et stærkt åndeligt våben mod mørkets magt.

Depression er mørkets magt over mennesket.

Depressionens våben er at overbevise dig om, at det er den virkelige verden, du nu oplever, nemlig mørkets magt!

Det er ikke altid nødvendig at bruge ordet Onde ånder, dæmoner, eller hvad du vælger at kalde dem. Selvom du godt ved de er der, behøver man ikke altid påtale dem.

Hvordan sættes man fri fra forkastelse? Man går imod forkastelse.

Forkastelse kan føre et menneske ind i en dyb depression.

Vi går imod forkastelse i Jesu navn. Vi binder dig og bryder dit greb i Jesu navn.

Er det et barn du beder for, gør det medens barnet sover.

Tager man noget ud proklamerer man noget andet ind.

Oprør erstattes af Lydighed. – Forkastelse erstattes af accept (kærlighed)

Citere gerne bibelvers: Det er Guds Ord mægtigt virkende kraft.

Det går også ind i sindet; når barnet sover.

Bed for børnene hver dag, hver uge i en periode. – Lad Helligånden arbejde, og den som beder ligeså være ledt af Helligånden.

Helligånden gør os følsomme og vi ved, om vi skal fortsætte eller ej.

Lydighed kan ikke tvunges igennem. Alt skal være på frivillig basis.

Når oprøret forsvinder vil der automatisk komme lydighed som det nye; men det sker helt uden tvang. Det er ofte en process der starter; når vi beder.

Når vi vokser op, bliver ældre, lærer vi også at forstå: Hvorfor lydighed.

Faderrollen

Faderrollen!

Vi får også i vores tid ny viden om det at blive far.

Der er forsket meget i at blive mor; men meget lidt i det at blive far.

Der er en stor ubalance og det bær vi rette op på. Det ville være godt for ligestillingen og ægteskabet.

Mange steder sidder mor på en piedestal. Vi skal have hende ned derfra; men det kan blive en svær opgave i visse sammenhænge.

Vi hører også visse steder fra at der føres en faders kamp om mænds rettigheder. En sådan kamp kan blive den hårdeste kamp, end f.eks. en almindelig kamp hvor det gælder hinandens rettigheder og ligeberettigelse.

Alting i livet fungerer bedst når der er balancde. Det er mit svar på alle de opståede problemer der er mellem os mennesker.

Relationsproblemer er altid forbundet med ubalance. Det betyder dårlig kommunikation.

Mange tror at mænd er sådan nogel følelseskolde personligheder man kan byde alt. Mænd har stål hjerner og er hårføre, rustede til at klare alle uretfærdighederne. Rigtige mænd græder ikke. Den rolle har manden ofte levet op til; men det modstridende hans natur, og på et tidspunkt går det galt.

En mand var med til en fødsel og han blev vidne til en masse blod, hjælpeløse skrig fra en kvinde og et barn der kom til verden.

Nu er alle mænd jo ikke slagteriarbejdere. Det er den slags mænd som bliver testet inden ansættelsen, om de nu også kan tåle at se blod uden at besvime.

Ingen tænker på at en mand måske har behov af at tale med en psykolog eller en anden ekspert i forbindelse med den nye faderrolle. – En mor får al den hjælp hun har brug for.

Der er kommet ny viden om manden, der viser at en mand ændrer sig når han bliver far.

Der er forstret i moderrollen; men meget lidt i faderrollen. Ønsker vi at kernefamilien skal overleve eller er faderrollen bare en ubetydelig detalje?

En mands faderrolle har stor betydning også til kernefamiliens overlevelse.

Faderen er dybest set omsorgspersonen for både mor og barn i det første stadie og i begyndelsen af barnets opvækst.

Der sker også biologiske forandringer hos en mand efter en fødsel. Forandringen kan starte allerede før fødslen.

Når en mand bliver far har barnet brug for at han er til stede og er med til at give barnet en god opvækst..

Faderrollen er værd at forstå i og blive klogere på.

Det kan være godt for manden; hvis han kunne få lidt anderkendelse, og blive klædt på med information og vejledning i forbindelse med faderrollen. Det kræver visrt en kulturændring.

Manden i dag er i mange tilfælde en slags pakæsel eller en stik i rend dreng.

Når to mennesker får et barn har de begge brug for anerkendelse.

I nogle tilfælde bør vi nok se at få mor deroppe lidt ned af piedestalen, så at der også bliver plads til far.