Den mest mystiske skikkelse i Guddommen er operationernes forunderlige leder, Helligånden.

Det er ham der fører mennesker gennem historiens korridorer på samme måde, som han rugede over vandene ved verdens begyndelse.

Han udrustede Moses og Elias, Johannes Døberen og Paulus og gjorde dem til historiens største skikkelser i den åndelige verden.

Det var ham der overskyggede den elskelige unge jomfru Maria og i hende undfangede Guds hellige Søn.

Da Herren Jesus begyndte sin tjeneste og blev døbt i Jordanfloden, åbnedes himlene og Helligånden dalede ned over ham i en dues skikkelse.

Det var Helligånden der drev ham ud i ørkenen, den samme Ånd, som formidlede Faderes kraft og sandhed til en nødstedt verden.

Herren Jesus åndede på sine disciple, og de modtog Helligånden for at kunne vidne om Kristi opstandelsesliv overfor verden. Oppe i ovensalen samledes 120 disciple i vedholdende bøn, indtil Helligåndens mægtige strøm bogstaveligt talt bjergtog dem og fyldte dem ed kraften fra det høje..

I det Gamle Testamente møder vi Faderens værk (Guds værk). I evangelierne møder vi Guds Søns værk; men efter opstandelsen og frem til vor slægtled møder vi Helligåndens gerning.

Meget af Helligåndens virke kommer ikke til udfoldelse før menigheden og forløsningsplanen er nået til fuldkommenhed.

Intet i kristenlivet bliver fuldkomment før det leves under den guddommelige Førers ledelse og i hans kraft.

Faderen er kilden fra hvem det guddommelige værk udspringer.

Sønnen er mediet, fra hvem det udføres.

Helligånden er den udfarende kraft bag hele Guds værk. Helligånden virker personligt for at undervise, lede og herliggøre Jesus gennem disciplenes liv.

Guds kraft er nødvendig.

Når vi læser vækkelseshistorie ser vi tydeligt at alle tjenere og redskaber der påvirkede deres slægtled var klar over deres afhængighed og behov af Guds Ånds kraft og ledelse. De forskellige kirkesamfund har brugt forskellige udtryk for at betegne denne kraft og udrustning; men erfaringen i sig selv har i det store og hele været den samme.

Navne som D.L.Moody, R.A.. Torrey, C.G. Finney, William Booth, Andrew Murray, George Whitfield, A.B. Simpson og andre har kaldt den: Dåben med Helligånden. – G.Campbell Morgan, Robert Murray Mc. Cheyne, Bedende Hyde og C.H. Spurgeon har refereret til den som Helligåndens fylde. Nogle har kaldt den for udrustning eller Guds salvelse. Spørgsmålet er ikke om du kan navngive den; men om du har den.

Billy Graham fik spørgsmålet: ”Hvordan fyldes man med Helligånden?” – Han svarede: I Bibelen opfordres vi til at lade os fylde af Ånden.

Menighedens og den enkelte kristnes største behov i dag er: Helligåndens dimension. Det er ligesom Guds folk mangler noget i vore dage. Vi har ikke brug for flere nye trossamfund; nej vi har brug for Helligånden. Vi prøver alt for meget at udføre Guds gerning uden overnaturlig kraft. Dette lader sig ikke gøre. Den eneste måde at få kraft og udrustning på er ved Helligånden.

Helligåndens modtagelse har intet at gøre med vores frelsesoplevelse. Frelse er når et menneske bliver født på ny. Det er noget Helligånden virker i et menneske.

Disciplene var allerede blevet frelse da pinseoplevelsen kom. Den opstandne Jesus havde åndet på dem (overføringens åndedræt) Han sagde til dem i den forbindelse: Modtag Helligånden. Herrens løfte kom til dem. Helligånden kommer over dem og de blev fyldte med kraft og mod til at vidne. De fik besked om at blive i Jerusalem indtil de blev iført kraft. De kunne ikke begynde deres virksomhed før de blev fyldte med Helligåndens kraft.

Paulus blev frelst før han mødte Ananias, for han kaldte ham broder; men han havde endnu ikke modtaget Helligånden.

Alle der har modtaget Helligånden véd det, for de har haft en afgørende oplevelse; præcis som frelsen også medfører vished. Helligånden er en selvstændig påfølgende og yderligere oplevelse på troens vej. En dåb i Helligånden sker ved en meddelelse eller overførsel af kraft fra Gud. Ved genfødelse (frelse) oplever man en meddelelse eller overførsel af åndeligt liv. – Det er hvad Bibelen lærer og det bør vi holde os til.

Menigheden har to store behov, to opdagelser. De må fornyes hvis vi skal udføre Guds gerning i vores slægtled.

Hvad enten vi prædiker eller beder, skriver eller trykker, handler eller rejser, arbejder med vore hænder, styrer hus eller stat har vi behovet.

Vi kan ikke gøre Guds gerning i menneskers visdom og styrke. Det er ikke ukærligt eller uretfærdigt at diskvalificere mænd og kvinder som ikke ser nødvendigheden af Helligåndens modtagelse. Ingen kan være Guds talerør uden ved Helligånden. Vi bør kvalificere os til tjenesten. Det var nødvendig for de første disciple. Det har været nødvendigt op igennem alle slægtled. Det er også nødvendigt i dag.

Spørgsmål: ER JEG VIRKELIG FYLDT MED GUDS ÅND?