Tjenersind i praksis!

 

Tjenersind i praksis!

Tjenersind

Som kristne er vi blevet frigjort i Kristus – men ikke til at gøre hvad vi vil. Vi er frigjort fra synden, for at tjene det som er ret og godt.

Romerbrevet kapitel 6 vers 18-19: ”Befriet fra synden er I blevet trælle for retfærdigheden  – jeg bruger et udtryk fra dagliglivet, fordi I er skrøbelige mennesker. For ligesom I lod jeres lemmer trælle for urenheden og lovløsheden, så I blev lovløse, skal I nu lade dem trælle for retfærdigheden, så I helliges.”

Er man syndens træl er man ikke fri. Når vi befries fra synden, er vi så frie at vi ønsker at være trælle for retfærdigheden. Det er noget vi underkaster os frivilligt. Det er fordi vi som mennesker er skrøbelige og meget udsatte. Det gamle liv var trældom og slaveri, som også gav udslag i vore handlinger. Vore handllinger præges af det urene og det lovløse.

Hvorimod den frivillige overgivelse til retfærdigheden, gør os mere hellige. Retfærdiggørelse, helliggørelse og fuld forløsning.

Vi er frigjort fra Djævelen for at tjene Gud.  1. Peters brev kapitel 2 vers 16: ”I er jo frie, ikke til at bruge friheden som et dække for ondskab, men som Guds trælle.”

Som en Guds træl er man frivillig. Det er at være discipel af Jesus. Det er kærlighedsforholdet der gør at vi frivilligt vil tjene Gud. Vi kan tjene Gud fordi vi er frigjorte fra synden.

Vi er ligeledes også frigjort fra os selv for at tjene andre. Galaterbrevet kapitel 5 vers 13: ”Brødre, I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed.”

Det er meningen at vi i vore tjeneste for Gud og andre mennesker følger vores nye natur i Kristus. Vi skal lære ikke længere at give efter for den gamle naturs lyster og indfald.

Læs Markus Evangeliet kapitel 1 vers 31: ”Så gik han hen og tog hendes hånd og rejste hende op, og feberen forlod hende, og hun sørgede for dem.”

Her var det Jesus som tjente Peters svigermor ved at helbrede hende. Jesus tog hendes hånd det er omsorg.

Hvad var svigermors spontane reaktion?  Svaret: Hun sørgede for dem. Hun vartede dem op.

Hvorfor handlede hun sådan? Svaret: Hun havde tro og hun opdagede at hun var helbredt.

Nu kan vi jo så tænke på de måder, hvor Jesus har hjulpet os, og vidne om det.

Hvad kan vi gøre til gengæld for alt det Gud har gjort for os? Svaret: Tjene Gud og mennesker.

Hvem skal vi tjene? Svaret: Tre Bibelskriftsteder.

Johannes Evangeliet kapitel 12 vers 26: ”Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære.”

Guds velsignelse hviler over en Herrens tjener. En tjener følger Jesus.

Galaterbrevet kapitel 6 vers 10: Så lad os da gøre godt mod alle, så længe det er tid, især mod vore trosfæller.”

Være god mod alle; i hvert fald vore trossøskende og vores nærmeste.

Hebræerbrevet kapitel 13 vers 17: ”Adlyd jeres ledere og ret jer efter dem, for de våger over jeres sjæle, da de ved, at de skal stå til regnskab; lad dem kunne gøre det med glæde og ikke med suk, for det ville være ulykkeligt for jer.”

Når det er den rigtige leder, hyrden og den ansvarsfulde leder, som Bibelen nærmest betragter som en selvfølge, at en leder er klar over at et ansvar følget rmed. Der tales om at det er en betroet stilling, som vi kommer til at stå til regnskab for.

En leder bør tjene med glæde, og ikke med suk. Hele menigheden præges af lederens opførsel og handlemåde.

 

 

 

 

 

 

 

Endnu en WordPress-blog