Alle indlæg af admin

Skuffelse

Skuffelser

Email, RSS Follow

Skuffelser!

Hvordan forholder vi os til skuffelser? – Er det nødvendig at blive skuffet?

Skuffelse er en følelse og for det meste af negativ art.

Bliver jeg skuffet hører det også med til livet, og det kan jeg tale med Gud om. Det er en god oplevelse at få et ”JA”. Det er en god oplevelse at blive valgt. Det er en mindre god oplevelse at få et ”nej” eller at få et afslag.

Vi havde et mål og satte alt ind på at komme i mål; men det skete ikke.

Der er så meget vi ikke forstår. Det store sammenhæng er ikke altid blevet os tildelt. Alle vore hvorfor, får ikke et svar i dette jordeliv.

I stedet for at blive besejret af skuffelser og negative følelser er der en anden vej for mig, og det er være taknemlig til Gud. Hvad ser jeg? Så meget andet der er godt og værd at at sætte pris på, ved at at sige Gud tak.

Ja, vi kan takke Gud for alle de helbredelser der finder sted i dag. Vi kan her både tale om overnaturlige, guddommelige helbredelser; men også de naturlige helbredelser med lægens hjælp.

Spørgsmål: Hvorfor er det så mange gange hvor det ser ud som om Gud ikke vil hjælpe?

Gud vil jo hjælpe, det har vi Hans ord for. Bed og du skal få. Gud er en bønhørende Gud. Gud både hører og svarer på bøn.

Jeg tror at vi stedet for at stille spørgsmålet i stedet bør læse i Mattæus Evangeliet kapitel 10 vers 29: ”Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den.  Men på jer er selv alle hovedhår talt.  Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.”

I stedet for at blive skuffet, så giv plads til forståelsen af din værdi. Du er elsket af den Levende Gud. Brug tid på at være taknemlig og have Jesus med dig på din livsvandring. Det at jeg ved at Han er med mig alle mine dage er en opløftende tanke.

Jeg ved i følge Guds Ord og løfter, at jeg ikke er glemt. Jeg er ikke alene.

Gud betragter ikke lidelse som noget ligegyldigt.

Bønnen og forbønnen er på sin plads i Guds rige.

Hvad skal vi bede om? – Jo, det kan f.eks, netop være sygdom, lidelse eller problemer af nogen art. Vi kan lægge det frem for Gud.

Det er ligesom børn der skriver ønskeseddel til deres forældre.

Bøn må aldrig være et krav. Bøn er at bede Gud om hjælp. Bøn er ingen automat, hvor jeg får min vilje, bare ved at sige: Jeg vil have.

Gud siger enten: Ja, nej eller vent. – Bønnesvaret kommer.

Skal vi vente bliver vi ofte utålmodige. Vi bryder os ikke om at vente. Det skal være her og nu. Når jeg beder ved Gud om det. Han vidste det allerede inden du bad. Gud har sagt i sit Ord: Bed og du skal få: Det er lige efter Guds hjerte; når vi beder.

Når det gælder Guds løfter har de altid sit ja og Amen fra Guds side.

Det handler om for mig at anerkende Guds suverenitet, Gud kan gøre og svare os som Han vil.

Martin Luther udtrykte det: Gud rækker sin hånd ned til verden og rækker os Ordet i evangeliet, som er Guds højrehånds gerning.

Når vi synger sange om himlen, ærer vi Gud, og tilkendegiver vores længsel efter at se Ham som Han virkelig er. Jeg ønsker at se Jesus først af alt. Visse mennesker forbinder himlen med død, og derfor vil de ikke synge om himlen.  Døden er jo besejret. Vi har evigt liv. Når vi synger om himlen, får vi himlen ned på jorden med alle Guds velsignelser. Da jeg blev frelst kom himlen ned på jorden. Freden kom ind i mit hjerte, syndens byrde forsvandt. Tak Gud for frelsesværket og det evige liv Han vandt til os. Det evige liv handler om befrielse, helbredelse og frihed i Kristus.  Jeg har fået lægedom ved Hans sår.

Gud rækker sin anden hånd ned til verden i købmandsskab, handel, og domstole, lægegerning m.m.

Gud holder sin skabte verden oppe trods alle angreb på den.

Han holder hele verden i sin hånd. Han holder dig og mig, alle på jorden i sin stærke hånd.

Guds maske = at Gud færdes og arbejder ibland os; men skjult som en, maske i alle sine ordninger.

I stedet for at gå ind til et menneske som utilsløret Majestæt, sætter Gud en maske foran sit ansigt; når Han giver os en gave. Han klæder sig i et almindeligt menneske, som passer sin jordiske gerning eller Han gemmer sig bag tingene, for at give os hvad vi trænger til.

Gud er så stor at Han bruger mennesker i sin tjeneste; selvom de ikke tror på Ham, og vil også have sig frabedt at være i Guds tjeneste.

Takke Herren for Han er god. Takke Herren for alt godt Han har gjort og vil gøre. Der er så meget at takke Gud for. Når vi begynder at regne på,  og tælle op på, alt det Gud har gjort, bliver vi fyldte med glæde og taknemlighed for Guds omsorg.

En stor og stærk tro bytter klagesangen ud med takkesang.

Flyt ind i takkestræde og forlad knurregade.

 

Email, RSS Follow
Tankerne

Det er vigtigt at have styr på tankerne!

Email, RSS Follow

Det er vigtigt at have styr på tankerne og det som er i mit indre!

Når tankerne får lov at hærge frit kan det skade både udelivet og hjemmelivet. Da er det på høje tid at bearbejde det negative, som vil fortælle mig at jeg ikke  duer.

Desværre er det blevet helt normalt at være optaget med negative følelser og tanker både når det gælder udseende og væsen.

Der bruges alt for meget tid og energi på at give opmærksomhed til alt det som er negativt. Det påvirker de fleste meget kraftigt, så at livsglæden og tilfredsheden trues.

Ofte går det ud over det sociale liv, og mange relationer går tabt. Den anden side af dig bør også fungere. Det er ikke det sociale omgænge med andre det hele afhænger af. Det er heller ikke relationerne, der skal have al indflydelse på min personlighed. Nej; det er vigtigt at jeg tager mit liv alvorligt. Jeg skal leve det liv jeg er bestemt for.

Når det så er sagt, har vi alle brug for gode og holdbare venskaber. Det er ekstra kryderi på livets rejse.

Det er vigtigt ikke at lade de negative omstændighederne styre mit liv. Det er vigtigt at bevare initivet og styrken i det.

Mit liv skal ikke styres af dårlige omstændigheder, som kun byder på besvær og nytteløse vanskeligheder. I kølvandet bliver det fulgt af indbildske forestillinger.

Sådanne negative tiltag kan få dig til at tro at du ikke duer.

Det er en ond cirkel som skal stoppes, ellers tager den over og forstærkes. Det nedbryder og tærrer på kræfterne; men sådan noget kan bekæmpes og besejres. Det er muligt at bryde den onde cirkel.

Det er vigtig at trives med sig selv. Leve med  dig selv, og acceptere dig selv. Det gør man ved at tænke over hvad jeg skal gøre med mit liv. Det sætter dit liv under lup; men det er for at nærstudere, og omgås med dig selv og det du indeholder.

Hvad vil du fokusere på; når det gælder dig. Det findes en årsag til at et menneske kommer ud af kurs. Det begynder næsten altid i tankerne. Tankerne styrer min selvopfatning. Vi påvirkes af det der er omkring os, af det vi hører og ser. Det er ofte det negative som fanger vores opmærksomhed. Det kan også være perfektionisme, som helt kan forstyrre tilværelsen. Andres påvirkninger og udtalelser kan virke nedbrydende på din personlighed. Vi glemmer ofte at se helheden og går i detaljer.

Det handler om at se et andet perspektiv frem for sig. Alle de ydre faktorer spiller ind, og vi påvirkes både postivt og negativt.

Når jeg er opmærksom på farerne, og ikke giver rum for det destruktive billede af mig selv, får jeg mig selv tilbage, og kan komme videre med det jeg er bestemt til. Giv plads til Gud, og lad Ham vise dig hvad du er bestemt for. Der er en vej til Gud, som vi kan benytte. Gud har givet os en gave. Han gav os sin enbårne Søn Jesus, for at enhver som tror på Ham ikke skal fortabes; men have evigt liv. Jesus sagde det: Ingen kommer til Faderen (Gud) uden igennem mig. Vi bør sige ja til denne vidunderlige Guds gave, at tage imod Jesus. Jesu død på korset er min frelse. Jesu blod renser mig fra al synd. Jeg er tilgivet og kan stå ren indfor Gud. Da er Han ikke blot min Skaber; men også min himmelske Far. Hans verk i mig kan gøre en forskel. Jeg finder mig selv og min plads i livet.

Det handler om at leve i enighed med det som er mig, og som jeg er bestemt for. Tankerne om at jeg skal være perfekt bør ikke være det tonegivende. Det er meget bedre at udfordre sig selv. Jeg gør måske sager, som jeg aldrig har gjort før. Jeg kommer til at gøre fejl ind imellem. Livet er at gå i Guds skole. Vi lærer hele livet.

 

 

 

 

 

 

 

Email, RSS Follow
Uforudsigelig

Det uforudsigelige!

Email, RSS Follow

Det uforudsigelige!

Ingen kan frasige sig det uforudsigelige. Sygdom og ulykker kan ramme hvem som helst. De fleste konfronteres med det på noget tidspunkt i livet.

Det stikker en kæp i hjulet for fremtidens planer.

Omstændigheder kan være en udfordring, manglende forståelse eller evner, belastende vilkår.

Ingen kan hive sig selv op og forbedre situationen.

Det er nødvendigt at kaste håndklædet i ringen. Det betyder ikke at jeg er ansvarsløs. Alt er mit eget ansvar og udgangen må jeg forholde mig til.b

Jeg kan ikke gøre andet end at se virkeligheden i øjnene. Dety jeg ikke kan ændre må jeg lade ligge og forsøge ændre det der ændres kan.

Undere og mirakler kan ske; men her er der andre vilkår som gør sig gældende. Det umulige er det som mennesket ikke klarer af. Det gør mennesket magtesløs.Det umulige bliver muligt, når vi lægger det i Guds hænder.

Det guddommelige er det der gør det umulige muligt. Derfor er det ikke forkert at være optimist. Jeg ved jo, at mit liv er i Guds hænder.

Det ender altid godt.

Et Jesus troende menneske har evigt liv. Hvad det indebærer kan jeg ikke forestille mig med mine jordiske begrænsninger; men jeg kan to det. – Jeg kan med hele min personlighed stole på Gud.

Nederlag skal medvirke til at lave noget om og det kan skabe et godt resultat på et enere tidspunkt. Katastrofer kan vendes til muligheder og sejr.

Vanskeligheder kan besejres. Giv ikke efter for frygten; men lev i håbet. Det levende håb er troen på en stor og Almægtig Gud.

Livet medfører også at man opdager sine egne fejl. Jeg har noget at arbejde med, nemlig mig selv. Det kan være svært at indrømme og erkende, at jeg nogle gange tror at jeg ikke er nogen.

Jeg sætter mig selv ud af spillet og ser mig selv som noget ubetydeligt.

På samme tid kan vi også have problemer med at sætte andre i mentale båse og kasser, hvor de slet ikke hører hjemme.

Email, RSS Follow
Fællesskaber

Vi behøver i gode fællesskaber!

Email, RSS Follow

Vi behøver i gode fællesskaber!

Jo tidligere jo bedre, helt fra børnetiden er det vigtigt med gode fællesskaber, familier og alt som er socialt; men det er ikke muligt i denne verden at skabe en vedvarende og heldækkende idyl; men når vi tager det op, taler om det, skriver om det, lægges der noget i vores bevidsthed, som kan forbedre vilkårene for menneskeligheden.

Allerede i barneårene kan vi træne børn i Herrens veje, og opmuntre dem til at udvikle et personligt levende forhold til Jesus Kristus.

Gode fællesskaber skaber gode miljøer; dårlige fællesskaber skaber det modsatte.

Onde ånder trives i negative miljøer, og bygger fæstningsværker i små liv gennem ord. Det er ikke ligemeget hvad vi siger til hinanden. Det er os selv der udgør et fællesskab, og det er ikke sikkert vi altid er klar over, hvad vi serverer for hinanden når det gælder ord. Jeg tror ikke der findes noget menneske der kan frasige sig dette ansvar. Vi har alle medvirket til at noget negativt er blevet skabt. Det er noget der bor i mennesket som ikke gavner og opbygger; men i stedet nedbryder og skader både mig selv og dem jeg omgås. Vi gør det sjældent med vilje.

Når vi taler om åndsmagter, dæmoner eller onde ånder er det påvirkninger som kan påføres et  menneskes tankemønster allerede i barneårene.

Ord kan bygge op – ord kan bryde ned.

Mobberi kan være skadelig. Det foregår der meget af også i vore dage. Børn skal læres op, så at de bliver robuste; men det er vigtigt at også vi voksne tænker os om.

Ord skaber noget i os. Når vi taler om forkastelse, er det noget der kan have sin årsag allerede tilbage i barneårene.

Selvom vi er kristne er der ingen garanti for, at vi ikke kan få besværligheder som er forårsaget af ord, som har gjort skade i vort indre.

Børn skal tidligt lære at Jesus er Herre og at fjenden er besejret. En anden sag som også er vigtigt er, at vokse op i gode fællesskaber, familier og menighed.

Lad børn vokse op med Kristus bevidshed. Når vi beder med børn i vågen tilstand bør det gøres med barnets samarbejde. Når barnet sover kan du uhindret bede for barnets fremtid.

Troen er beskyttelse og et stærkt åndeligt våben mod mørkets magt.

Depression er mørkets magt over mennesket.

Depressionens våben er at overbevise dig om, at det er den virkelige verden, du nu oplever, nemlig mørkets magt!

Det er ikke altid nødvendig at bruge ordet Onde ånder, dæmoner, eller hvad du vælger at kalde dem. Selvom du godt ved de er der, behøver man ikke altid påtale dem.

Hvordan sættes man fri fra forkastelse? Man går imod forkastelse.

Forkastelse kan føre et menneske ind i en dyb depression.

Vi går imod forkastelse i Jesu navn. Vi binder dig og bryder dit greb i Jesu navn.

Er det et barn du beder for, gør det medens barnet sover.

Tager man noget ud proklamerer man noget andet ind.

Oprør erstattes af Lydighed. – Forkastelse erstattes af accept (kærlighed)

Citere gerne bibelvers: Det er Guds Ord mægtigt virkende kraft.

Det går også ind i sindet; når barnet sover.

Bed for børnene hver dag, hver uge i en periode. – Lad Helligånden arbejde, og den som beder ligeså være ledt af Helligånden.

Helligånden gør os følsomme og vi ved, om vi skal fortsætte eller ej.

Lydighed kan ikke tvunges igennem. Alt skal være på frivillig basis.

Når oprøret forsvinder vil der automatisk komme lydighed som det nye; men det sker helt uden tvang. Det er ofte en process der starter; når vi beder.

Når vi vokser op, bliver ældre, lærer vi også at forstå: Hvorfor lydighed.

Email, RSS Follow
Ensom

Ensom eller alene!

Email, RSS Follow

Ensom eller alene!

Overskriften i dette indæg ensom eller alene er to forskellige ting. I det danske sprog er vi heldige at have to ord som kan betyde det samme; selvom der er to forskellige ord; men det kan også betyde to forskellige ting.

Det er muligt at være alene uden at være ensom. Det er også muligt at være ensom selvom man ikke er alene.

Ensomhed har nemlig noget at gøre med min psyke og mit indre. Er psyken skadet eller svag er følelserne bedrageriske, og ensomheden bliver en plage og en pine; men det hjælper ingenting; selvom jeg bevæger mig ind i et fællesskab.

Alene eller ensom? Bibelen giver os ord til at være i savnet om fællesskab med andre – og fortæller os, at vi ikke er (helt) alene.

Bibelen har flere eksempler på mennesker, der lever i social isolation. Det første menneske Adam var ensom i haven; men han var ikke alene. Gud var i haven. Dog blev det sådan at Gud konstaterede at det var godt for Adam med en medhjælp, en ven at leve sammen med. Her kom Eva ind i billedet.

I Bibelen findes der også et andet eksempel, allerede i de første blade læser vi om Josef. Han tilbringer mange år i et mørkt fængsel; inden han vinder anerkendelse igen. Livet er uforudsigelig og ingen ved hvad der kan ske. Den ene dag er alting godt, og den anden dag er det hele ved at gå i opløsning. Tiderne skifter og omstændighederne ændres, kun de færreste har indflydelse på det der sker.

Der findes også en anden person fra Det Gamle Testamente med navnet Moses. Han havde også tider i isolering og ensomhed.

Ligeså også profeten Elias der flygter ud i ørkenen. Han tilbringer 40 dage og nætter på Horebs bjerg. Han flygter fra en vred dronning.

Bibelen giver mange eksempler på ensomhed og isolering; men Gud møder ofte mennesket der i ensomheden, giver dem visioner og vejledning. Herren skal stride for eder, og I skal være stille derved.

Bibelen taler også om mennesker som vælger at være alene helt frivilligt. Årsagerne er mange. Johannes Døberen opsøgte ørkenen. Der var han tryg. Når Johannes døberen kom til den store by fik han altid problemer. Johannes Døberen mistede livet ved halshugning. Det skete som konsekvens af det han forkyndte når han var i fællesskabet. Johannes døberens tjeneste gik ud på, at folk kom til ham og ikke omvendt. Folk der ville betjenes af Johannes Døberen kom ud til ham i ørkenen; også Jesus mødte Johannes Døberen derude i ørkenen. Her blev Jesus døbt af Johannes og profetiske ord om Jesus blev sagt, og bekræftet for alle de tilstedværende.

Jesus var 40 dage i ørkenen; men han mødte Djævelen derude i det øde. Han blev fristet; men stod Djævelen imod.

I hele Jesu jordeliv var han omgivet af folket, sine disciple m.m.; men af og til søgte han ensomheden, for at være alene med sin himmelske far.

Ensomhed og tomhed, meningsløshed er at være adskilt fra Gud. Jesus oplevede det på korset. Jesus udbrød: Min Gud, hvorfor har du forladt mig. Ensomhedsfølelse når man bliver svigtet eller vi mister nogen vi har kær. Det påvirkes vi af.

Ensomhedsfølelsen når et menneske udstødes eller er foragtet. Jesus forstår og er i dag vores bedste ven. Tolderen Zakæus mødte virkelig Jesus. Mange mennesker så Zakæus da han kom ned fra træet; men det vigtigste var at Jesus så Zakæus oppe i træet, og befalede ham at komme ned fra træet. Jesus gæstede Zakæus. Jesus vendte op og ned på Zakæus’ liv.

Der kan opstå dybe sår imellem mennesker. Det hedder brudte relationer. Noget bliver ødelagt. Forligelse synes umuligt. Det at tilgive er den ene side af sagen; men muligheden for genopbygning er ikke altid muligt. Det er ikke muligt at bygge varig relation; når det samme problem opstår igen og igen. Det slider alt for meget på et menneskes psyke at fortsætte i en relation på de samme vilkår igen og igen. Et under kan ske, så at det er muligt; men det sker ikke i alle tilfælde. I de fleste tilfælde går tiden bare i det samme destruktive spor år ud og år ind.

Jeg tror på at Gud i en sådan situation giver sit barn nåde og mulighed for at finde nye veje der giver mening og fremtid. – Relationer er desværre ikke altid holdbare. Mange eksempler fortæller os det.

Vi er kaldede til fællesskaber og vi længes efter det når vi savner det; men for at have balance i følelseslivet og psyken er det bedste vi kan gøre, først og fremmest bygge relation til Gud som er min himmelske Far. Det er Guds relationen der bygger op og giver styrke for hver eneste dag du har fået på denne jord. Guds relationen kommer med det guddommelige til mennesket og da kan trygheden og freden bevares i vores indre, på en sådan måde at vi kan sige alene; men ikke ensom.

Er det muligt at begynde forfra? Ja, Bibelen svarer på spørgsmålet. – Han begyndte igen. Læs bare om den fortabte søn som vender hjem til Faderhuset efter mange år i landflygtighed. Et liv med mange års problemer i dårligt miljø, kan nedbryde et menneske, også i kristent sammenhæng.

En sådan genoprettelse gør et menneske taknemlig; men også mere skærpet; når det gælder dårligt miljø. Hellere alene end at leve i et destruktivt miljø.

Bibelen fortsætter med henvisninger til dette emne: ENSOMHED.

Læs f.eks Psalme 25: Vend dig til mig, og vær mig nådig, for jeg er ene og hjælpeløs.

Læs også Pslame 27: Min far og mor har forladt mig, men Herren tager mig til sig.

Også i 5. Mosebog kapitel 31 kan du læse: Vær modige og stærke! Vær ikke bange, og nær ikke rædsel for dem, for Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.

Afslutningsvis kan vi læse: Missionsbefalingen i Mattæusevangeliet kapitel 28: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

Guds barnet er aldrig alene.

Hvor mon alle er henne.

 

Email, RSS Follow
Fejl

Uha! Alle de fejl.

Email, RSS Follow

Uha! Alle de fejl.

Der findes ikke meget vi kan samles mere om end fejl, især andres fejl.

Fejl er noget vi alle besidder uanset hvad hudfarve, baggrund, løn eller holdninger.

Andres fejl kan give os suset. Vi behøver ikke at se vore egne fejl. Når vi ser andres fejl, føler vi os selv lidt mere retfærdige. Kan en gruppe rotte sig sammen og angribe andres fejl bliver det endnu bedre.

Vi ser det på debatter på Facebook og i almindelighed. Debatter er til for at få mere klarhed over et tema eller en læresætning. Vore dages debatter rammer helt ved siden af. De opfylder ikke debattens hensigt. I debatter sviner vi hinanden til med ukvemsord. Manipulerer og misforstår hinanden i en sådan grad, at en debat er fuldstændig meningsløs.

Tonen i den offentlige debat er hård og giver intet billede af noget brugbart. Folk der lytter til offentlige debatter bliver hverken klogere eller dummere.

Der er ikke ret mange der i vore dage ønsker at være med i debatter; fordi det er en alt for hård tone og formålet virker meningsløst. Folk har ingen pli. De forstår ikke at vise deres modpart respekt. Det forekommer enorm barnligt, det man bliver konfronteret med.

Vores debat kultur har ingen nyanser. Alt er sort/hvidt og det er brandærgeligt. Vi får aldrig noget at se fra en ny vinkel; fordi vi inspirerer ikke hinanden.

Debat er ikke en slåskamp, hvor vi kan slå hinanden ihjel med ord. Folk vælter sig over hinanden for at rette på de mindste petitesser. Det er trist at se og opleve.

Uden debat bliver det hele ensrettet og formeløs; men en debat skal være konstruktion.

I en debat har du et eller andet menneske, eller flere personer i røret som det hedder. Det er jo ikke en robot. Når det handler om mennesker der debatteret eller samtaler, er der altid en modtager og en giver.

Hvordan ser du din modpart? Er det din fjende? Kan du tåle at se din modpart i øjnene dagen efter. Ser du din modpart som en der er helt forkert.

Vi skal med andre ord, finde en bedre måde, at udbrede den gode, demokratiske, mangfoldige og eftertænksomme debatkultur, som var det ringe i vandet.

Email, RSS Follow
Familie

Familier

Email, RSS Follow

Familier!

 

Familie betyder noget for os alle; men vi har alle forskellige oplevelser og erfaringer når det gælder familien.

Det er ikke altid let at være familie. Nogen klarer det fint og nogen lider skibbrud. Det er for nogen svært at forholde sig til familie. Uanset har vi alle en længsel efter gode familie relationer.

I vores tid er det anderledes med familiemønstret. Vi er blevet multikulturelle. Det vil sige at flere etniske grupper med forskellige kulturer samles indenfor samme fællesskab som en enhed. – Det er for nogen inspirerende, for andre er det en svær sag at håndtere.

Der er også blandede ægteskaber i dag. Det er meget almindeligt i dag. Før i tiden var det mere sjældent. Årsagen er jo den, at de fleste lande er multikulturelle.

På den måde kan vi møde folk fra andre lande og sammenhæng end vore egne.

Nogle af tilflytterne har langt til deres familie. De har deres egen kernefamilie i det land de er flyttet til; men den øvrige familie bor ofte langt væk. Sådanne familier ses ikke så ofte. Det er både dyrt og merre besværligt. Det kræver også ferie. – Jeg tror selvom det er spændende at komme til et nyt land, og selvom man har fået sin egen familie i det nye land, godt kan få hjemlængsel til sin familie, som bor et helt andet  sted. Heldigvis har vi i dag mobiltelefoner. Vi kan se og høre hinanden hvis vi vil.

Samhørighed og familieskab kan vi aldrig gøre os fri af. Det er ikke sikkert vi ses med familien hver dag; nogen ses måske aldrig. Der kan også være fjendskab immellem nogen parter; men uanet hvad, båndene vil altid være der.

De som er flyttet hjemmefra i ung alder, og har egen familie i det nye land, opdager pludselig at de har to gamle forældre langt borte, som længes efter at se deres børn og børnebørn.

Faktisk så er der mange historier både gode og dårlige om familie relationer og situationer. – De som er flyttet langt bort kan ikke pludselig dukke op til en kop kaffe. Det er en pris de må betale.

Det er lettere idag hvor verden er blevet lille. I fortidens dage var der unge som sagde farvel til deres land og familie, rejste til Amerika. Der opstod en spænding og en lyst for noget andet. Det lykkedes for nogle og mislykkedes for andre. Når de gjaldt familien de forlod var det meget svært at bevare kontakten. Breve tog lang tid. Telefonen fandtes ikke i samme udstrækning som i dag. Ingen TV eller skærm med levende billeder. Der var stor afstand, og når man mødtes efter mange år var allt forandret. De man forlod var blevet gamle og ungdommen som rejste ukendelige  og helt forandret. Der findes eksempler hvor tre unge brødre tog beslutning om at rejse til Amerika og prøve lykken. Alle tre blev en succes, når det gjaldt dollar drømmen, og alt det Amerika indebærer. Foældre og de andre søskende måtte nøjes med breve, hvor de forklarede og informerede om deres liv. Der gik ca. 40 år førend brødrene vendte hjem til deres barndomsegn. Selvfølgelig var de da millionærer, og kunne imponere de omgivelser der fandtes på deres hjemegn. I mange tilfælde nåede de ikke hjem førend deres forældre var døde. Sikkert har mor og far haft disse sønner i deres tanker hver eneste dag. Da jeg var ung forsvandt jeg også til udlandet; men det var nabolandet Sverige, så det var ikke så slemt. Jeg kunne rejse hjem og sige hej til dem alle sammen.  Jeg har også haft en god tid i mit nye land, endda i to omgange.

Der er også nogen der tvinges til at flygte til et andet land; fordi deres liv er i fare i hjemlandet. Der er mange skæbner i verden.

Jeg tænker at det er spændende for dem som vil flytte, og har besluttet det, selvom det indebærer savn og længsel til familie; men for de som tvinges til at flygte må det være en anden sag. De rejser ind i det uvisse uden planer, og ved ikke hvordan det hele ender.

Drømmen om et andet liv, er et eventyr; men alligevel betales der en pris.

Det er også muligt at længes efter noget som ikke mere findes.

I stille stunder kan man tænke på familien, og der vækkes både gode og dårlige minder. Ingen kan løbe fra familierelationer uanset om de er i det nære eller det fjerne.

 

Email, RSS Follow
Faderrollen

Faderrollen

Email, RSS Follow

Faderrollen!

Vi får også i vores tid ny viden om det at blive far.

Der er forsket meget i at blive mor; men meget lidt i det at blive far.

Der er en stor ubalance og det bær vi rette op på. Det ville være godt for ligestillingen og ægteskabet.

Mange steder sidder mor på en piedestal. Vi skal have hende ned derfra; men det kan blive en svær opgave i visse sammenhænge.

Vi hører også visse steder fra at der føres en faders kamp om mænds rettigheder. En sådan kamp kan blive den hårdeste kamp, end f.eks. en almindelig kamp hvor det gælder hinandens rettigheder og ligeberettigelse.

Alting i livet fungerer bedst når der er balancde. Det er mit svar på alle de opståede problemer der er mellem os mennesker.

Relationsproblemer er altid forbundet med ubalance. Det betyder dårlig kommunikation.

Mange tror at mænd er sådan nogel følelseskolde personligheder man kan byde alt. Mænd har stål hjerner og er hårføre, rustede til at klare alle uretfærdighederne. Rigtige mænd græder ikke. Den rolle har manden ofte levet op til; men det modstridende hans natur, og på et tidspunkt går det galt.

En mand var med til en fødsel og han blev vidne til en masse blod, hjælpeløse skrig fra en kvinde og et barn der kom til verden.

Nu er alle mænd jo ikke slagteriarbejdere. Det er den slags mænd som bliver testet inden ansættelsen, om de nu også kan tåle at se blod uden at besvime.

Ingen tænker på at en mand måske har behov af at tale med en psykolog eller en anden ekspert i forbindelse med den nye faderrolle. – En mor får al den hjælp hun har brug for.

Der er kommet ny viden om manden, der viser at en mand ændrer sig når han bliver far.

Der er forstret i moderrollen; men meget lidt i faderrollen. Ønsker vi at kernefamilien skal overleve eller er faderrollen bare en ubetydelig detalje?

En mands faderrolle har stor betydning også til kernefamiliens overlevelse.

Faderen er dybest set omsorgspersonen for både mor og barn i det første stadie og i begyndelsen af barnets opvækst.

Der sker også biologiske forandringer hos en mand efter en fødsel. Forandringen kan starte allerede før fødslen.

Når en mand bliver far har barnet brug for at han er til stede og er med til at give barnet en god opvækst..

Faderrollen er værd at forstå i og blive klogere på.

Det kan være godt for manden; hvis han kunne få lidt anderkendelse, og blive klædt på med information og vejledning i forbindelse med faderrollen. Det kræver visrt en kulturændring.

Manden i dag er i mange tilfælde en slags pakæsel eller en stik i rend dreng.

Når to mennesker får et barn har de begge brug for anerkendelse.

I nogle tilfælde bør vi nok se at få mor deroppe lidt ned af piedestalen, så at der også bliver plads til far.

 

Email, RSS Follow
Afvisning

Afvisninger!

Email, RSS Follow

 

Afvisninger!

Hvordan forholder vi os til afvisninger?

Vi må lære at leve med det. Det er noget vi alle udsættes for på et tidspunkt i livet. Vi møder det måske flere gange igen og igen. – Risikoen er størst hos den kreative gruppe. Det er der konkurrencen findes. Mange har en helt forkert opfattelse af succes.

Det er er svært at leve med afvisninger. De fleste skal have lidt tid på sig for at bearbejde det. Vi vil jo gerne være duelige og egnede til vores opgaver.

En afvisning er jo en mistillidserklæring i de fleste tilfælde. Det kan bero på misforståelser eller fejlvurderinger.

Når bearbejdelses tiden er overstået kommer personen videre med sit liv. En afvisning, kan faktisk betyde en ny vej at gå. Her er der brug for skaberkraft i de nye muligheder. Der kan komme noget godt ud af afvisninger. De nye rammer er måske bedre at begå sig i.

Der er mange forskellige afvisningsformer. På en arbejdsplads kan det være mangel på arbejde til de mange ansatte, og så er det med beklagelse at en afsked er nødvendig. Alt afhængig af tidens længde har man jo levet sit hverdagsliv i et arbejdsfællesskab (team) og har vænnet sig til miljøet, er blevet godt forankret i rytme og jargong.

Afvisninger kan få en positiv side. En afvisning kan sætte gang i nye forsøg, kan inspirere til eftertanke. Det kan åbne nye døre; men det kan også åbne døre som før var lukkede.

Det er vigtigt at jeg ser de nye tiltag som forsøg indtil det bliver stabiliseret. Det kan der gå lidt tid med. Det er også muligt at have flere bolde i luften samtidigt.

Afvisninger har forskellige dybder og årsager. Det er ikke let at forholde sig til i detaljer. Spekulationer om årsag kan være nyttesløs. Manglende forståelse af årsagen kan være dårlig kommunikation eller relation. Samarbejde kan være en kompliceret sag.

Afvisninger kan være både for den, der afviser, og den, der bliver afvist, være såvel en forhindring som en skabende drivkraft.

Det bedste er at have stærke fællesskaber. Det er en god modvægt; men her er det nødvendig med åbenhed. Man skal turde smide noget blufærdighed og turde tale sammen. Vi skal kunne dele det som er svært med andre. Vi har et fællesansvar og forpligtelse. Det er ikke en vejs kommunikation. Det stærke fællesskab organiseres, og vi lærer at suplere, og give plads til hinanden. Vi skal vise hinanden tillid for at kunne skabe tryghed. Vi har brug for sociale relationer og pålidelighed imellem os. Da lærer vi alle af vore fejl, og vi bliver dygtigere og mere effektive.

Manipulation og angiveri ødelægger og forpester atmosfæren. Det er konflikt skabende. På forhånd er det dømt ude. Det er svært at rette op på; når skaden er sket. Det efterlader store ubesvarede spørgsmål. Det kan også forvolde både smerte og skade hos de indblandede.

Der er nogen der ikke har kræfterne til at bearbejde sådanne oplevelser. De efterlades med store sår, som tager lang tid at læge. Andre er mere robuste og kommer videre.

De personer der lærer at tackle afvisninger og modstand til egen og andres bedste, lykkes bedst med at skabe noget nyt og meningsfuldt.

Livet ville være lettere for os; hvis vi bare ville indrømme at vi ikke altid lykkes. Det forfærdelige er at være så meget fokuseret på succes og lykke, at vi bliver bange for at mislykkes.

Vi kan ikke lykkes med alt. Livet er at lære. Vi lærer af vores fejl. Når vi er i det digitale rum, kan vi holde øje med hinanden. Det er en slags skjult overvågning. Her kan vi opdage hinandens fejl og rigtigt med skadefryd bekæmpe hinanden; og helt glemme, at jeg jo også selv er i søgelyset.

Vi kan se uden at se, vi kan afvise uden at afvise. Vi kan kontakte hinanden nærmest i det uendelige, og i stadig mere hastige og gnidningsløse formater. På den måde er afvisnings naturen ikke blevet nemmere at håndtere, eller mindre kompliceret at forholde sig til.

Nu er vi ikke bare i det sociale fællesskab; men også i det digitale fællesskab.

Grænseløse henvendelser kalder på afvisninger, som man måske slet ikke har lyst til at give; men som fremtvinges i de sociale mediers sært flydende universer.

Email, RSS Follow
Mobning

Mobning!

Email, RSS Follow

Mobning!

Mobningens væsen: Den kan skabe angst; fordi vi er bange for at blive smidt ud af fællesskabet.

Mennesket vil gerne være en del af et fællesskab.

Mobning er et udslag af sociale processer, der ikke fungerer.

Paradokset er: Angsten for selv at blive udstødt af gruppen, kan føre til at man selv mobber.

Mobning foregår både hos voksne og børn. Oplevelsen af at fællesskab skal føles trygt, Der kan let opstå angst i sociale eksklusioner.

Det er let at forlade et fællesskab man selv har valgt; men et fællesskab andre har valgt er sværere at komme ud af. Det gælder skoler, børnehjem m. m.

Grunden til at man holder andre ude af et fællesskab kan være at man vil styrke sin egen position, og fordi man selv er bange for at blive ekskluderet.

I princippet kan alle blive mobbet. Fjerner man de personer der mobber kommer der bare nye til.

Man kan løse mobning ved at skabe eller genoprettte en kultur med dysfunktionel fokus som skaber et trygt fællesskab.

Hierarkier kan være negative sider i den sociale proces. Der er også en anden side i hierakier. Forældre der lærer deres børn at kravle opad i hierakiet og indtage deres position. Skal man bekæmpe ubehaget ved konkurrence når det gælder at komme så højt op som muligt i hierarkiet; bliver man jo nødt til at få de truende individer væk.

Det er de personer som er på vej op eller som udgør en trussel for en anden som udsættes for mobning. – Mobning kan være alt fra kynisme, vold, udstødelse, forkastelse og chikane. Destruktive ondskabsfulde metoder tages i brug.

Der findes ofte uskrevne regler i beviset for loyalitet overfor en gruppe, hvor der er ens sociale muligheder for fællesskaber. Det er ikke altid man ved hvad reglerne betyder. Brud på sådanne uskrevne regler er et brud på loyaliteten i gruppen.

Normer kan overleve og indkaples gennem årtider. De lægger sig ind i traditionen fordi man ikke korrigerer normerne og gjort dem tidsvarende.

Man opdrager andre ind i det låste system. – Der er nogen der bruger mobning som når man prøver grænser af. Hvor langt vil en person gå for at blive en del af fællesskabet.

Det meget traditionsbundne er meget svært at forandre og da er mobning ikke så let at bekæmpe. Traditioner kan stivne og gøre folk blinde for skadelige tendenser.

Der er næsten altid hieraki i et fællesskab. Kamp om magten gør et fællesskab utryg.

Dannelsesidealerne har ændret sig. Den hårde kynisme kultur bidrager til afstumpethed og det hører fortiden til.

Det betyder ikke at der ikke findes regler og normer i et fællesskab. Det er nødvendig med retningslinier.

 

Email, RSS Follow
Sproget

Sproget

Email, RSS Follow

Sproget!

Klik på billedet.

Sprog er ikke bare et kommunikationsværktøj. Det er også en bopæl eller et opholdssted. Et sted man kan tage sin sko af, hænge jakken fra sig. Bogstaveligt talt, at få lukket døren ordentlig.

Vi får tilbage vort sprog, gennem sproget hos og med andre.

Det betyder at nogen har været der på vores vegne og styrtdykket efter ordene.

Der findes kraft også i det forsigtige. Vi må stole på ordenes holdbarhed.

Vi siger ofte, at ord ikke har nogen betydning. Det er bare ord.

Ord kan bygge op og skabe håb. Ord kan også skabe uro, skade selvværdet og lave dybe sår i sjælen.

Livet er sart og uforudsigelig. Livet er også en gave og ubeskriveligt smukt.

Livet er mere end jordelivets begrænsninger. Livet er også evigheden.

Ord bærer og skaber nøjagtig det samme, som det gjorde da vores vidunderlige verden sprang ud. Det var et ord ud af Guds mund.

Ordenes tavshed giver dem tyngde, og betydning, som let kan gå tabt midt i alt det hele.

Et budskab bliver ikke mindre skarpt og tydeligt selvom man visker.

Man tager ikke skade af det som tænder og gløder.

Råb har med afstand at gøre. Viskninger udtrykker og skaber nærhed.

Jesus havde en samtale med Nikodemus midt om natten; medens alle andre sov.

Viskninger er kærlighedens og hemmelighedens sprog. – Troen hører også hjemme der.

Langt borte fra hede debatter og diskussioner vokser samtalen om troen. Det er også tilfældet i vort samfund i dag.

Skal vi høre hinanden, skal vi komme hinanden rigtigt nær. Ganske almindelige ord kan flytte bjerge.

Man kan ikke vende tilbage til barndommens miljø eller til sin hjemegn; men man kan gøre en rejse tlbage.

Det væsentlige er sammenhænget. Man vokser hele tiden og forældes på samme tid.

At rejse kan være vejen til vækst; men at blive hvor man er, kan også være vejen til vækst. – Der er ikke noget der for så vidt er hverken værre eller bedre.

Der findes ingen vej tilbage til det som var; men man bærer det altsammen med sig, og på grund af det findes årsagen til at det er der.

Barnetroen udvikles til en for alle faser i livet.

Tænk dig tanken: Trives bedst i halvskyggen. Set men ikke udsat. Mulighed at iagttage; men ikke udleveret til de fummelfingrede.

Vi er mange der føler os hjemme der i halvskyggen. Vi trives i vrimlen; men vi behøver også vores egen lille ø. En plads hvor man af og til kan søge hen.

Det kaldes et hjem. Vi forsøger ikke at beskytte eller isolere os fra verden; men vi henter kraft til at være en del af den.

Klik på billedet

Aftalen

 

 

Anføreren

Email, RSS Follow
Nøgle

Nøglen

Email, RSS Follow

Nøglen!

Hvordan kan man låse op det som er blevet lukket inde?

Gud vil give dig en nøgle. Det var hvad Jesus sagde til Peter: ”Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.«”

Hvordan mon Peter reagerede på denne gave?  – Når man får en nøgle til et sted bliver du noget betroet. Nu handler det om ikke at misbruge det man er blevet betroet.

Jeg tror ikke Peter forstod hvad Jesus talte om. Hvad skulle Peter med en sådan nøgle?

Hvordan var Peters reaktion? Det ved vi ikke. Der er to muligheder: Enten blev han stolt og glad for at blive betroet en nøgle af Jesus. Det betyder jo noget positivt: Jeg stoler på dig. Peter fik et ansvar. Han blev noget betroet. Det var en slags forvalterskab. -: Eller han kunne rykke tilbage indfor ansvaret. Peter kunne også sige nej til ansvaret. Han kunne blive bange for opgaven. Hvilket svar Peter gav kan vi ikke læse nogensteder.

Den der får et ansvar for nøgler, er blevet noget betroet.

Det var ikke en hvilken som helst nøgle. – Det var en nøgle som kunne låse op og frigøre det som var lukket inde. Jesus taler om åndelig udrustning og vækst. Hjælpe mennesker ud i friheden i Kristus. Løsrive dem fra syndens slaveri. Guds plan med Peter var at gøre ham til en Apostel. Han begyndte som elev hos Jesus. Blev discipel. Vi læser i Bibelen at Peter blev Apostel.

En nøgle giver adgang til noget og det kan misbruges. Derfor følger der et ansvar med når man får en nøgle.

Man skal være klar over at en nøgle både kan åbne en dør og låse en dør.

En nøgle er til for at beskytte andre fra fjenden. En nøgle lukker også op så at de der sidder i fængsel kan komme ud. Moses fik en nøgle af Gud og sagde til slaveherskeren Farao: Lad mit folk gå.

Livet i sig selv er en nøjle. Vi har fået et ansvar og er blevet noget betroet som vi kan bruge eller misbruge.

En nøgle som vi er ligeglad med eller vi gemmer den væk. Vi er måske mistroiske eller bruger nøglen til at spærre nogen inde eller lukker nogen ude.

Nøglen kan også bruges til at åbne dit liv med. Der er ingen tvivl om at Peter havde sine svagheder. Det viser historien om ham tydelig. Peter var meget impulsiv og upålidelig.

Hvorfor betror Jesus da Peter en nøgle? – Jesus ville se på Peters muligheder og ikke hans brister.

Vi har alle som Guds børn fået en nøgle som åbner op for Guds kærlighed og nåde. Vi har brug for denne nøgle ikke bare til at betjene andre; men i allerhøjeste grad har vi brug for muligheden at kunne åbne op for nåden og kærligheden fra Gud. Det binder vore svagheder og brister og gør os frie til at tjene og hjælpe, både os selv og andre.

Email, RSS Follow
Perfektionisme

Perfekthedskulturen!

Email, RSS Follow

Perfekthedskulturen!

Klik på billede

I perfekthedskulturen forventer man at ældre skal være evigt unge.

Der er meget fokus på at holde de gamle i gang. Det handler også om god fysik.

Det at blive pensionær er for mange en ny epoke, hvor man kan være med til at præge samfundet med det som livserfaringen har påført den person det drejer sig om.

Der er dem der har haft to job hele sit voksne liv. Et job der man kunne ernære sig, og et andet job som mere lignede det man gerne ville. Det kan være hårdt; men når pensionsalderen kommer kan man fortsætte med det job man gerne vil, så længe kræfterne er til det. Det er forskelligt fra person til person.

Nogle ældre tager op en ny udfordring: De lærer sig at spille på et instrument, opdager et skjult talent. – Andre må slutte med at spille fordi helbredet ikke opfylder betingelserne for at kunne spille. Kan man ikke spille findes der andre muligheder f.eks. lære sig et nyt sprog. – Hvem ved om man er et sprogtalent uden at vide det. – Det kan også være man bliver en natur elsker, og takker Gud for et sundt og godt helbred, fordi man kan gå den ene mil efter den anden. Andre tager beslutningen at gå sig sund og rask. Filosoffen Søren Kierkegaard sagde om sin gigt: Det skal gåes væk.

Den anden udfordring er: Man vil gerne sove længe om morgenen, bruge lang tid på morgenkaffen. Læse aviser eller TV; men det bliver der sikkert også tid til ind imellem som en slags afslapning for den aktive.

Aktivivtet er også at læse avis, gøre rent i sit hjem e.a. (håndværk, kunst o.lign.)

Det er altsammen godt nok. Problemet med at blive ældre er at den ældre ikke selv er ansvarlig for sit forfald. Det udarter sig på forskellige måder for hver og en.

Det sker en dag at vi bliver trætte og det er også OK.

Der er også noget der hedder funktionsnedsættelse. – Det gør mig ikke forkert.

Der er også nogen ældre der ønsker et stille liv. Det er også OK.

Her i Vesten er vi ofte bange for at blive ældre. – Her får man jo pludselig brug for ældrepleje. Det er OK at sove til middag og gå tur med hunden.

Man er nødt til at acceptere aldring. Pludselig er der noget man ikke kan. Selvom der er noget man ikke kan, behøver det ikke ødelægge min livskvalitet.

Der er også det problem at de gamle i visse miljøøer må gøre forsøget at opfinde sig selv; fordi at mange steder vil man ikke gøre brug af de ældres tilbud og indsats. De vil gerne være aktive med forståelsen af at det er i et lavere tempo. Det kunne måske medvirke til en forståelse om samarbejde i et stresset miljø. Det truer konkurrence mentaliteten som op igennem generationerne har ødelagt det gode klima.

I perfekthedskulturen er der en forbandelse som fører til stress. Det er en destruktiv tendens. I vor tid er det en tiltagende og nedbrydende tendens. Den kan vi slippe af med ved at gøre brug af de ældre i en lidt lavere tempo. De tager det i toppen som forårsager stress.

Vend det i dit tankemønster til noget positvt at du i dit miljø, samarbejder med ældre mennesker.

Jeg tænker også på kirkemiljøet. De gamle kan være til velsignelse, og tage noget af arbejdsbyrden for den unge pastor.

Til eftertanke!

De er ikke kun de ældre som har begrænsninger. Livet er fuld af begrænsninger for alle mennesker, unge som ældre; men det passer ikke ind i vores perfekthedskultur; men det kan vi gøre op med.

Vi kan ændre vores tankemønster, som er til gavn for både mig selv og andre.

Hvert år får de nye studenter at vide, at hele verden står åben for dem. De får ikke at vide at de indgår i et sammenhæng med andre. Mange tror de kan alt.

Vi har alle vore begrænsninger. Lær at leve med det. Konklusion: Gør det du kan og supplere dit liv med andre, som kan noget du ikke kan. Det er vel ikke så forfærdelig ydmygende at dele sin ære med andre. Et fælles og godt resultat. Se hvad vi har gjort sammen, er ligeså godt som at sige: Se, hvad jeg har gjort. Jeg tror at hvis man siger: Se hvad jeg har gjort, er det sandsynligvis en person som har udnyttet andres ekspertise til egen fordel.

Det er det største selvbedrag, at gå rundt i den tro, at jeg er den bedste af alle. Se, hvad jeg har opnået.

I dag går mange ned med stress. Mange bliver skilte, fordi de ikke fatter at den som de lever sammen med er en resurs.

Selvom hele verden står åbern for et menneske, betyder det jo ikke at man opnår alt det man drømmer om. Livet overasker både på godt og ondt.

Noget af det man drømmer om kommer at opfyldes, eller også noget andet. De fleste opdager som gamle at der skete noget helt andet; end de havde forestillet sig. Det andet der er sket kan være ligeså godt som drømmen der ikke gik i opfyldelse; måske endda bedre.

Alt i livet går ikke som planlagt og måske er det faktisk meget godt.

Når jeg taler om et sådant emne som hedder begrænsninger, og at det måske også er godt for mennesket, kan jeg godt høre i min indre stemme, røsten fra vor tids omgivelser: Du er en stemme fra fortiden. Den tid findes ikke mere.

Jeg tror dog inderst inde at den tid kommer tilbage; hvor mennesket indser sin begrænsning og lærer sig at samarbejde og række ud efter sin egen supplemang.

Klik på billede.

 

 

Email, RSS Follow
Relationer

Relation

Email, RSS Follow

Relationer!

Klik på billede.

Vi siger som de fleste, at lykke er noget der indfinder sig i små glimt af og til gennem et liv. Det er ligesom et lysglimt fra solen ind igennem stuevinduet.

Vi kan faktisk finde lykken gennem relationer.

Relationer bygger og bliver holdbare i en verden fuld af svigt og bedrag.

Relationer kan bygges stærke; men vi må indstille os på at være ægte og sande. – Begynder vi at manipulere og bruge smarte metoder fordi vi selv vil opnå et eller andet ved at snyde andre midt i det hele; i stedet for at bygge videre på de skabte relationer ødelægger vi det hele.

Det der ødelægger relationerer er bagholdsangreb, egne interesser i førersædet. Har du en vision eller en idé byg det sammen med dine relationer.

Relationer bygges ikke på et one mans show; men på et fællesskab.

Relationer kræver kommunikation og følelsen af samhørighed.

En fest med gode relationer, er en god fest. – En fest der man ved at nogen har en udspekuleret plan til fordel for personen selv, kan let blive en dårlig fest.

Relation er noget af det sværeste at bygge op. Det er lettere at ødelægge og mange lever på andres indsats.

Der ligger en lykke i at det er muligt at holde sammen på et fællesskab.

Ofte kan sindsstemningen stå på: AFVENTENDE.

Vi står da med det ene ben i fællesskabet og det andet på vej ind i noget nyt.

Det er givende og oplevelsesrigt at rejse. Det giver nye indtryk og kan bygge op nye relationer.

Vi kan også på en rejse, finde de gamle relationer og samle det op igen og bygge videre.

Når vi vil hvile og bare være til er det bedste sted ”hjemmet” Det er der jeg bor. I et hjem bør der findes hvile og tryghed for alle parter. Det giver mulighed, for at lade op. Vi skal ikke hele tiden være på. Vi skal ikke hele tiden kæmpe. Hvilen i hjemmet giver styrke til en ny omgang eller styrke til en videre rejse.

Et menneske i mange tilfælde består af to dele. En stærk udlængsel, og på den anden side, eller på samme tid, til afveksling tryghed, ro og hvile i hjemmet.

Naturen medvirker også til hvile.

De fleste hjem består af en familie. Her lyder ordet sammenhold som en stor udfordring.

Nogle mennesker har et lyst sind, andre lever mer melankolske. – Det lyse sind, vågner glad hver morgen til en ny dag. – Livet er ikke altid let. Det erfarer vi. Der kommer let noget der udfordrer og skal bearbejdes.

Et menneske er til forskel fra dyrene i stand til at bygge noget op, men det er også i stand til at ødelægge både sig selv og sine omgivelser.

Det negative har let ved at få indflydelse, fordi vi sover på laurbærene. Når vi hviler på laurbærene har vi gjort slut på den videre fremdrift. Vi falder sammen i vaner og faste rammer. Det er let at blive irriteret og negativ; når nogen taler om gode oplevelser. Det er ikke tilladt i jantelovslandet som de fleste af os lever i.

Vi bør sammen beslutte at vandre ud af jantelovsland og bygge noget sammen, som er holdbart. – Vi må begynde at indse, at det ikke er muligt at bygge alene. Jeg behøver de andre. Det er logisk tankegang for håndværkere. De udgør et team af samarbejde. De har accepteret allerede i deres læretid, at de andre håndværkere også gør en forskel.

Selvfølgelig gør vi fejl. Ingen kan bygge eller leve sit liv uden at gøre fejl. Vi går i Guds skole hele livet. – Er du i dårligt humør, påvirkes hele stemningen i hjemmet. Vi kan hjælpe hinanden op af den destruktive tilstand i de fleste tilfælde. Dårlig stemning i for lang tid bryder ned det gode i relationer. Bliver det ikke bearbejdet skaber det dårligt miljø og relationer opløses. Det er den barske virkelighed.

Ind imellem skal der være tid til at koble af, og ind imellem skal der bruges tid på at pleje relationer.

Den største lykke er at nyde hinandens selskab i fred og fordragelighed. Vi vil bare være sammen i en helhed af enhed. Det skaber samhørighedsfølelse. Håber det bedste for alle de andre jeg lever sammen med.

Det er svært at opnå! Derfor hedder det: Lykke er som et lysglimt fra solen ind gennem stuevinduet.

Pludselig medens alt er fryd og gammen sker der noget, som er ved at vælte det hele. Den skønne lykke. Det er svært at være forberedt, da det altid kommer som et lyn fra en klar himmel. – Nogen dør – en ulykke der helt uventet sker – splid og uenighed, ja når det værste sker endog krig.

Det er ligesom da vi skal til at samle tingene op igen. – Nu skal vi igang med at tale sammen for at måske lykkes. Det hedder kommunikation. Det er svært med alle de private interesser, meninger o.a. der findes hos os alle sammen. Må Gud hjælpe os.

Nogen gange i livet bliver vi sendt til tælling. Det kan være at vi får brug for hjælp; selvom det for et selvstændigt menneske er forfærdelig krænkende og ydmygende,

Hvad om jeg pludselig besvimer i toget? Heldigvis findes der en togfører som henter en anden billetkontrollør. Han finder en læge i toget, som kommer til undsætning og ringer efter en ambulance. Her møder du nogen som yder færstehjælp. Sidste led i forløbet blive sygehuset. Her møder du læger og sygeplejerske. Det sker ret ofte at du bliver reddet.

Jo, helt sikkert. Vi behøver hinanden.

Det bedste i livet er at leve sammen med andre. Udrette noget sammen med andre. Det vi ikke må glemme er det vigtigste punkt for livet: Relationen til Gud. Hvordan kan vi tro, uden at bygge en relation til Gud.

Vi har også nogen i livet vi ser op til og kan lære noget af. Har vi ikke det, er der store fare og usikkerhed foran dig.

I Bibelen står der at vi alle er født syndere. Det er en kendsgerning vi må forholde os til. Det behøver ikke at være livsfjensk. I ordet synder ligger der noget befriende. Det er ikke svært at erkende at jeg gør fejl. Jeg vil gøre det som er godt; men lykkes ikke altid. Jeg er et menneske og jeg indser at jeg behøver mine venner; ligeså meget som de behøver mig.

Jeg ved ingenting om min fremtid. Jeg lever bare her og nu. – Jeg kan planlægge for fremtiden; men ved ikke hvor meget jeg når.

Derfor er det bedst at bygge sammen med andre. De fortsætter når jeg ikke mere er med.

Jeg flytter jo som et Guds barn, frelst af nåde til himlen en dag.

Da har jeg nået til jordelivets ende. Det var så det. Håber at jeg efterlader noget de andre kan bygge videre på.

Her taler vi igen om lykken og relationer at se tilbage på.

Vi ses i himlen. Gud har jo en bolig til sine børn. Derfor er spørgsmålet: Har du givet dit liv til Jesus? – Er du frelst?

Da har vi bestemt ingenting at frygte når det gælder fremtiden. Himlen venter.

Bibelen siger, at der er gjort en plads klar til os.

Klik på billede.

Email, RSS Follow
Motivation

Motivation!

Email, RSS Follow

Motivation!

Hjælper det at sætte sig ned i sofaen og sige: Jeg er motiveret….. Jeg er motiveret….. Nej, det tror jeg ikke.

Det er alt for let at blive overvundet af trangen til i stedet for at blive siddende i sofaen, så lægger man sig i sofaen.

Da bliver det i stedet: Jeg gider ikke gå en tur. Jeg gider ikke lave mad. Jeg gider ikke besvare mine e-mails. Jeg gider ikke gå til arbejdet. osv.

Hvorfor er der nogen der nærmest har en ustoppelig drivkraft, medens andre knapt kan tage sig sammen til at rejse sig fra sofaen.

Hvordan øger man sin motivation?

Det vi ved er: Motivation er drivkraften i store dele af menneskets adfærd.

Motivation gør mål til handlinger, uanset om man er ved at skrive en artikel eller bestige et bjerg.

Dovenskab eller motivation har intet at gøre med DNA.

Vores adfærd formes i stedet for af arv og miljø.

Miljø er den vigtigste faktor for folks adfærd.

Der er også noget der hedder personligheds forskelle, som man arver. Det har en stor indflydelse på motivationen. – Vi har også forskellige forventninger. Min forventning om hvad der vil ske er enormt vigtigt for; hvad jeg beslutter mig for at gøre.

Det er muligt at træne sig op til mere motivation.

Det viser måling af hjerneaktivitet. Kost kan også medvirke til motivering. Det handler da om protein indtag. (kød, fisk og æg)

Soja indeholder alle de vigtige aminosyrer.

Personer uden motivation kan have underskud af B-vitaminer. Her hjælper bananer og mælk.

Proteinrige fødevarer omdanner det vi spiser, til glukose og det giver energi.

Nu  skal vi vende os til et forfærdeligt ord, som handler om motion.

Motion kan forbedre vores kognitive funktioner og hjernens dopaminsyntese. – Udfordringen er, at man skal være motiveret for overhovedet at komme i gang med at motionere.

Stillesiddende adfærd er desværre vinderen for de fleste. – Mennesket må kæmpe lidt for det gode og sunde liv.

Mennesket vil nemlig pr. automatik drages mod at minimere aktivitet.

Her behøver vi planlægning for at holde os aktive.

Lav en dagsorden som du kan følge. Sæt gerne tid på, så du ikke bruger al din tid på det første punkt.

Vi må hjælpe os selv med at bekæmpe dovenskab og bekvemmelighed. – Man kommer da ind i en god og velafbalanceret cirkel.

Dovenskab er den onde cirkel man kan havne i.

Email, RSS Follow
Konflikt

Konflikter!

Email, RSS Follow

 Klik på billedet.
.Konflikter!

Konflikter er en del af livsvilkårene, når vi arbejder sammen. Det gælder om at have resurser til at imødekomme og afvæbne den.

Konflikter er en naturlig del af at udvikle samarbejdsrelationer. Det kan lade sig gøre at styrke en dialog baseret kultur i en organisation, som gør det nemmere at håndtere uenigheder, og uden at eskalere til det ubehagelige.

Konflikt skabes når en diskussion kører i ring, mere fokus på det der ikke dur, end det der dur, eller når fokus flytter sig fra det, som man er enig om, til alene at omhandle det, som man er uenig om.

Vil man løse en konflikt er man nødt til at tale sammen. Der er en direkte sammenhæng mellem konflikt og dårligt miljø.

Når en konflikt opstår skal den løses tidlig inden der forestår en vinder og en taber.

Her er en nøgle til hjælp af konfliktløsning: Uenighed med en sober og faktuel diskussion. – Skænderi:  Løs konflikterne i den tidlige face; hvor det er muligt for begge parter at komme ud som vindere.

Har man målsætningen at løse en konflikt i den tidlige face, opfattes det som tillidsfuldt og resiliente med plads til uenighed og forhandling. Uenighed skal holdes i en konstruktiv og respektfuld dialog.

Bliv konstruktiv i tide. – Egne interesser og samarbejdsvilje.

Konflikt og forhandlingsstil fra at være konkurrerende til at være den undvigende, der kan kompromisse og tilpasse sig en samarbejdsstil.

Alt har fordele og ulemper. – At være ikke dømmende med mere forståelse og konstruktiv i sin tilgang.

Så vidt det er muligt, tilgodese begge paters behov. – Sådant opbygger og styrker det relationelle og tillidsfulde arbejde i organisationen.

Konklusion: Man kan bidrage til at opbygge en dialog baseret kultur og kapacitet formet godt arbejdsmiljø.

Ligesom der er nogle, der lever med et dårligt ægteskab, er der nogen der lever med et dårligt arbejde.

Hvorfor vælger mange at tie? – Henvendelser bliver siddet overhørig af de ansvarlige.

Det er langtfra ens, hvad der gælder grovheder og konsekvenser for de implicerede.

Diskrimination, mobning, grænseoverskridende eller måske endda svindel, løgn og manipulation. Ville du sige noget? Ofret bliver let til grin, derfor er det bedst at tie.

Det sværeste er at skabe tryghed i et fællesskab – Uden tryghed opstår der problemer. Det går ud over livsglæden. – Kreativitet, livsglæde og tryghed hører sammen. – Det skader loyaliteten og lysten til at investere sig selv i et sådant fællesskab. – Gode ideer, entusiasme og begejstring går fløjten i et sådant fællesskab.

Høj etik betaler sig. God moral er nødvendig for et sammenhold.

Det er svært at forstå at så mange lever med at være i et miljø hvor de oplever en kritisabel adfærd og hvor de ikke tør italesætte de problemer der er. Mange erfarer det samme flere gange i livet. Der kommer en dag hvor grænsen er nået og personen det handler om siger stop.

Nogen har selvtilliden i orden, så de føler sig i en situation, hvor de tager konsekvensen og siger op, eller på anden måde forlader miljøet.

Mange går på kompromis med deres personlige værdier, for at beholde det de har, hvad det så end er de har, når de har mistet sig selv.

Klik på billedet.

Email, RSS Follow
Ledelse

Lederne opfordres til at kommunikere med deres følgere!

Email, RSS Follow
Magtmennesket

Lederne opfordres til at kommunikere med deres følgere!

Det er mere almindeligt end man tror at ledere er magtmennesker i en sådan grad at det ødelægger den gode stemning, og trygheden for dem de har i deres følge.

Er det på en arbejdsplads er det ubehageligt; men det forekommer også i kirker endog til og med i frikirker; måske endda mere almindelig i frikirker end i andre kirkesammenhæng.

Det er et vigtigt emne som har noget med trivsel og miljø at gøre. Ledere arbejder med mennesker, og har et særligt ansvar for god trivsel. Det gør sig gældende både i samfundet og i kirkemiljøet. Trivsel og udvikling er vigtigt for de mennesker som er med i følget.

Mange mennesker igennem historien, har gjort sig mange negative oplevelser, når det gælder ledere. Det er både historien langt væk i fortiden; men der findes også historier i nyere tid.

Jeg har selv været udsat og oplevet problematikken med ledere. Jeg har også talt med andre som har været udsat. Det er ikke alle der formår at bearbejde sådanne negative oplevelser. Det er ikke fysisk vold; men faktisk kan det værre lige så alvorligt og smertefuldt; selvom det er af psykisk eller åndelig art. Det ødelægger en masse for de mennesker der bliver udsatte.

Problemet med magtmennesker er, at der ikke behøver at være mange af dem. En er nok, og kan forvolde stor skade. Et eneste magtmenneske i en menighed er nok til at nogen forlader kirken. Dem der konfronteres med sådant er måske stærke individer; men de gider ikke være i kløerne på en sådan person. Samarbejde og kommunikation er at foretrække, også når resultater skal opnås. Magtmennesker ved ikke altid at de er et problem; men når der kommer splittelser er det dem som er årsagen; men de andre får skylden. Det er svært at forsøge at redde en splittelse, for det opdages næsten altid først når det er for sent. Magtmennesker findes overalt i alt slags lederskab. Er det i kirken er det rådden frugt som efterlades, og det på grund af dårlig ledelse. Det er ikke følgernes skyld; men de bliver taberne i hele forløbet, og også er der nogle som skades for livet. Magtmennesker lever ofte på en illusion om at være de bedste ledere. Magtmennesker belønner dem som berømmer dem; men den som mener noget andet end magtmennesket risikerer få ubehagelige oplevelser med i deres livserfaring, og de betragtes som modstandere. En modstander bliver af et magtmenneske tromlet ned, og er det muligt bliver modstanderen tværet ud og fjernet fra al indflydelse. De fleste i følget tør ikke tage kampen op og de betragtes som trofaste.

Magtmennesket vil ikke samarbejde, og ønsker ikke andre op på sit niveau. Når en modstander skal bekæmpes handler det om at ødelægge personens rygte eller også ødelægge selvtilliden.

I de fleste tilfælde når nogen vover at tale om det i følget bliver der næsten altid sagt: Det må du da helt have misforstået. Magtmennesker er jo smarte og veltalende. Modstanderen for sjældent nogens sympati. Derfor er det de færreste som tager tyren ved hornene.

Hvad kan vi gøre for at forhindre dette? Det er nødvendigt at lytte til de personer der betror sig til dig om et sådant problem. Lad værre med at lade magtmennesket besnære dig. Lyt til modstanderen.

Vi taler meget i kirken om at bære gode frugter. Se da på frugten. Spørg gerne dem der er følgerne hvordan de har det, så må man jo bare håbe at de tør sige det som det er. Det er vigtigt at alle i et lederskab fungerer, og at også følgerne har det godt.

Du som har været konfronteret med et magtmenneske eller kender en der har. Løft det frem i fællesskabet. Det skal ikke ligge i det skjulte og ulme. Det skal frem i lyset.

Det eneste der kan løse problemet er at turde bryde tavsheden. Du som er leder har du kontakt med dine følgere. Lad værre med bare at tale med andre ledere. Tag følgernes ord alvorligt. Alle har lov til at ytre sig også om det er kritik. Det kan jo være en misforståelse; men det kan også være berettiget; men årsagen er manglende kommunikation og relation. Det er ofte et længere varende problem som er blevet et mønster, og det er blevet en rådden frugt som vi må se at få ryddet af vejen.

Email, RSS Follow
Frirummet

Frirummet

Email, RSS Follow

Klik på billedet så bliver det større

Frirummet!

Har du et frirum for nærvær og fordybelse! Det er ikke så let for de der er familie og de der arbejder, at få tid til sig selv. Det er fordelen ved at være alene, eller at være pensionist.

Det burde ikke være sådan. Vi burde kunne lave aftaler med hinanden, så at vi kan respektere både alene tid og kvalitets tid. Det giver bedre livsvilkår.

Bedre livsvilkår giver en bedre relation og en bedre kommunikation.

Det vi opdrages med er konkurrence jag. Vi har ikke tid. Vi har 24 timer i døgnet og skal også huske at sove. Den sidste der er tid til er sig selv.

Vi har ikke tid til at synke ned i vore egne tanker; men vi påvirkes til gengæld af alt muligt andet.

Ingenting får vi gennemtænkt. YouTube og Facebook kan misbruges, så det bare bliver noget øjnene hurtigt glider henover i en doven mental uvirkelighed.

Vi kan ikke nå det hele; men vi kan vælge ud hvad vi vil bruge tid på. Noget vi kan få gavn af også i vor egen fordybelse af øget kundskab.

Alle mennesker har brug for et frirum- Alle mennesker har brug for kvalitets tid. Vi må ikke glemme hinanden; men vi må heller ikke glemme os selv. Nej, det er ikke så let med det alt sammen.

Vi skal fordybe os. Det har noget med hjertet at gøre. Jeg er ikke et produkt eller en kunde. Nej, nej. Jeg har brug for langsom tid, hvor jeg har tid til at være til stede.

I skolen lærer vi at læse og lytte. I fordybelsen øger vi vor kundskab 0m livet, og kan dele det med andre bagefter.

Passivinput, gør mig overflødig. Jeg kan ikke komme dertil, hvor det bliver en god samtale med et andet menneske. Hele min hjerne er stresset, fordi jeg mangler roen.

Man kan også fordybe sig sammen med andre; men det kræver disciplin og respekt.

Klik på billedet så bliver det større

 

Email, RSS Follow
Sind

Ung af sind!

Email, RSS Follow

Klik på billede.

Ung af sind!

Et gammelt skind; men ung i sind. – Positiv tankegang holder dig ung og i live. – Folk der føler sig yngre, lever længere. – Folk der føler sig ældre, har kortere tid tilbage.

Er det sådan det er? – eller er det bare snak? – Uanset det skader ikke at pleje psyken med det positive.

Vi kan alle bidrage med at give hinanden et godt liv. Et fællesskab kan bidrage med at vi giver hinanden et godt liv. Et fællesskab kan bidrage med et sundt og stabilt miljø hvor man trives.

Åbenhed og optimisme er to gode dyder. – Udforske verden er også godt.

Det betyder meget hvordan vores indstilling er til forhold, fællesskaber og personlighed.

Det betyder også at man skal have en positiv indstilling også til alder! Er man ud advent er man sundere og føler sig yngre. Når man er åben viser det sig i mit væsen; når det gælder mødet med andre mennesker, også nye som vi møder. Man vil også gerne skaffe ny viden om alt muligt, udvikle sig og få nye oplevelser.

Bryd med det negative mønster, og spild ikke din tid i destruktive fællesskaber og miljøer. Det suger bare alt liv og energi ud af dig. I sådanne miljøer kan man alligevel ikke være til gavn for nogen, og kan lige så godt sige farvel og tak. Hyg jer.

Når man studerer de ældres livsmønster er der et fællestræk. Folk der er blevet virkelig gamle kan være skrøbelige til legemet; men de har et lyst sind.

De er optimistiske og selskabelige, og selv i deres skrøbelighed vil de gøre alt det de kan for at gøre tingene selv. Holde sig i gang.

En positiv indstilling betyder alt når det gælder høj alder og livskvalitet.

—-

 

 

At føle sig ung kræver oplevelser, og et godt socialt samvær. Derfor er det nærliggende at tro, at nedlukning og afstand ville få alle uanset alder – til at føle sig gamle; men sådan er det ikke. Forskning viser det modsatte.

Gerontologi er læren om alderdommens friskhed, og har stor betoning på det psykologiske; men også det sociale fællesskab.

Antonio Terracciano – Geronolog – ved Florida State University I USA.

Når man er ung i sind og holder sig i gang, føler man sig mindre udsat i forhold til en sygdom, som primært blev betragtet som en trussel for de ældre.

Det afspejler en psykisk afstandtagen til en negativ stereotype i samfundet, hvor aldring associeres med sygdom og død.

Man kan føle sig ung også i Coronatider og overleve.

Livet er uforudsigeligt. Vi kender ikke fremtiden. Vi véd intet om morgendagen. Sådan har det altid været. Se aldrig døden som en trussel. Et Jesus troende menneske har evigt liv.

Vi fortsætter at leve på den anden side. Døden er for den Jesus troende at flytte til det himmelske hjem.

Unge kan dø – gamle skal dø. En dag sker det. Lev livet og nyd det. Vær en velsignelse og tag imod alle de gode gaver der kommer fra oven, og sig tak.

Jesus har overvundet døden og siger: Johannes Evangeliet kapitel 14 vers 1-2: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig!  I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer?”

Klik på billede

Email, RSS Follow
Kontrol

Det vi ikke kan kontrollere!

Email, RSS Follow
Det vi ikke kan kontrollere!

Vi vil gerne kontrollere ikke mindst livet både hos os selv og vore medmennesker; men det kan vi ikke. Livet er ukontrollabelt.

Vi vil begribe, forstå og kontrollere livet fuldt ud, og kunne forklare hver en detalje; men når vi gør det glider livets storhed, og det uforklarlige ud mellem fingrene på os.

Selv når vi er på ferie og selv kan tilrettelægge og planlægge kan vi slet ikke kontrollere alle områder. Der er utallige ting i tilværelsen som ikke lader sig gøre at kontrollere.

Vi ved slet ikke hvad morgendagen bringer. – Pas godt på dig selv siger vi ofte til hinanden; men kan vi nu også det i tilstrækkelig grad.

Prof. Dr. Hartmut Rosa, Lehrstuhl für Allgemeine und Theoretische Soziologie, Institut für Soziologie an der Friedrich-Schiller-Universität Jena,aufgenommen am 01.06.2016. Foto: Anne Günther/FSU

En tysk sociolog Hartmut Rosa har sagt: Det er vigtigt ikke at forsøge at kontrollere alting. – Det er godt for os at vi ikke kan kontrollere det hele. Hvis vi kunne kontrollere alt ville flere væsentlige ting forsvinde, resonansen (genklang), dynamik (kraft) og livets mysterium (det uforklarlige)

Det vi ikke altid kan kontrollere er, forholdet til et andet menneske, arbejdsvilkår og når det gælder åndelig dimension, som Gud.

Meget i livet er helt uforudsigelig. Vi må leve med at vi ikke altid kender resultatet. Vi véd stort set ikke om vi lykkes med det vi har planlagt. Det sker ofte at vi må tænke om.

Hans V. Kaalund har sagt: ”Hvis ej der var noget at kæmpe for/hvad var vel da jeg og du.”

Når der er noget vi ikke kan kontrollere går vi nemt i panik. Vi skal lige tænke på at det vi kontrollerer når vi kontrollerer er os selv. Vi isolerer os. Lukker verden ude med kontrol. Kontrollerer vi andre, begrænser vi os selv.

Konklusion: Måske skulle du unde dig selv en stille stund ved vandkanten i ny og næ, hvor du grunder over, hvad det er, der giver dig tryghed, når det ukontrollable melder sig.

Vi har skabt det bedste samfund nogensinde på alle områder, uddannelse, job og bolig. Aldrig har vi haft så megen frihed som i vore dage; men alligevel viser det sig, at vi er sårbare og skrøbelige. Vi kan også på trods af være bange og ængstelige. – Vi er nødt til at erkende virkeligheden.

Niels Hausgaard ville ikke give opmuntring til folk; selvom en journalist med sit spørgsmål forventede det. Han sagde i stedet for: Jeg vil opfordre det dannede menneske til at lære sig at leve med den eksistentielle usikkerhed, som livet byder.

Tidligere sygehuspræst Preben Kok har sagt: Den største faktor af frihed, er at mennesket kan opleve at, tro sig elsket uden at være god nok.

Kærlighed er noget der gives mig, uden at jeg har gjort mig fortjent til det.

I kirken findes der også noget der ligger udenfor menneskets kontrolsfære. – Vi skal i kirken forkynde et budskab der træner os i at slippe taget i det, som vi helt sikkert skal miste en dag. Vi skal i stedet lære os at favne det der varer længere og evigt.

De allerstørste ting kan ikke forklares, begribes eller kontrolleres, det skal man i stedet for gribes af.

Klik på navnet nederst.

Preben Kok

Email, RSS Follow
Vejen

Når vejen kan føles mørk og lang!

Email, RSS Follow
Når vejen kan føles mørk og lang!

 

Ung eller gammel – vi kan alle på tidspunkter i livet kæmpe med noget i livet som kan gøre ondt. Når vi taler om det bliver det lettere. Det kan være svært.

Den der selv har prøvet det tunge, forstår det hele meget bedre. Den som har mødt mennesker, og delt liv med dem i svære stunder, som har set ind igennem facader og været inde bag murene, er ydmyg og ved at alle kan havne i et sådant dilemma af psykisk dårlig helse.

Det forekommer også blandt unge. Det er noget der til alle tider har fundets i alle generationer og aldre. Det som vi ofte kæmper med er følelser af ubehag, angst, afsky eller nedstemthed.

Vi har alle et basisbehov. Vi behøver at føle samhørighed og tilhørighed. Vi værner også dem vi elsker, for at vi ikke vil miste dem.

Det er ikke altid så let at styre omstændighederne. Det er bedst at lægge det alt sammen i Guds hænder. Når vi vil tage hånd om os selv bør vi lægge det hele i Guds hænder.

Vejen ud af angst, nedstemthed, ensomhed eller isolering er en sti som Guds folk vandrer i; men der vi mest trygge er når vi vandrer sammen.

Email, RSS Follow
Omsorg

Nøglen til omsorg.

Email, RSS Follow

Klik på billedet

Der er mange som behøver omsorg og kærlighed. Vend øjnene væk fra din egen situation og vis andre omsorg. Omfavne ikke alle; men satse i det lille. Indimellem kan det blive for meget, kun at se på sine egne problemer. Ligesom andre har brug for at tale om deres situation, har også du brug for både at tale med andre som du har tillid til om din situation. Vi har alle brug for hinanden; men desværre gør vi jo vores erfaringer når det gælder relationer med andre. Det bliver ikke altid en god oplevelse. Sådan er livet.

Uanset, en eller anden behøver dig. At give andre omsorg løfter dig selv op.

Selvoptagethed i en svær tid skaber endnu mere mørke og meningsløshed. Se fremad og se det som er udenfor dig selv.

Der er masser af muligheder og ikke alt er negativt.

Tre nøgler til livskvalitet: Tilfreds, taknemlig, omsorg for andre.

Romerbrevet kapitel 12 vers 1: Åndelig gudstjeneste.

 ”Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste.”

Bær hele dig selv ind for Gud. – Giv Gud alle dine tanker, følelser kan man ikke styre; men tankerne kan vi styre. De påvirker følelserne.

 Anklagelser – fristelser. To årsager til konflikt. Anklagelser = Dårlige tanker om dig selv. Fristelser = For høje tanker om sig selv. Djævelen står bag det. At tro for lidt om sig selv giver underskud. Romerbrevet kapitel 8 vers 1-2: ” Frihed fra døden

 ”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.  For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov.”

Når Gud sætter dig fri, kan du gøre dig selv fri.

Fristelsen = Det er noget vi må leve med. Det kan vi ikke blive løst fra. En vej kan vi gå. Bede: Fri os fra det onde. Fristelse kan vi overgive gennem bøn.

Klik på billedet

Email, RSS Follow
Sindsstemninger

Sindsstemninger!

Email, RSS Follow

Klik på billedet

Sindsstemninger!

Et sind indeholder mange følelser. En psyke som er skadet, har problemer med følelserne. Et menneske med en sund psyke kan balancere og kontrollere følelserne. Der kan dog være svagheder i psyken som giver os problemer. Sådan er det for os alle. Det er det vi kæmper med igennem livet. Jesus troende får hjælp fra vores himmelske Far. Jesus har sejret på korset for alle vore svagheder. Det er lettere at kæmpe, når det er Gud der kæmper for os. Når Han sætter kraften på forsvinder vores svaghed. Vi bliver sejrvindere.

Vi er forskellige mennesker med forskellig natur; men vi har alle noget at slås med. Sådan er det med alle mennesker. Det hører med i det at være menneske. Jeg har mødt mennesker med temperament. Jeg har også selv i mine unge dage haft et andet temperament end jeg har i dag. Alderen og livsvisdommen er den medvirkende ændring.

Hidsighed kan for mange være et problem. Det skaber utryghed i en relation; når man ikke ved hvornår modparten eksploderer og hvilke følger det får. En mand har udtalt: Jeg bliver så let hidsig og det har ødelagt så meget for mig. Jeg skammer mig over at temperamentet så ofte løber af med mig. Disse ord blev udtalt af en mand, som overhovedet ikke var kristen. Det beviser at skam følelsen også er en del af det at være menneske. Nu står det bare tilbage at få sejr over problemet, og her kommer det guddommelige ind i billedet. Det er ikke bare kropslige sygdomme vi har at slås med som mennesker; nej, vi har også vort indre menneske, som behøver pleje og hjælp. En hidsig person får problemer når der opstår konflikt, for de skal klares af en rolig og fattet person. Derfor er temperament fyldte personer konfliktsky. Hidsige personer kan eksplodere når de er banken, og de skal søge om et lån. Bankmanden kan virke arrogant, og så tænder bomben i det inderste og udløser en eksplosion, så at lånet aflyses. Et andet eksempel kan være at blive konfronteret med skattevæsenet.

Nu skal jo ingen dømme sig selv for hårdt. Vi har alle dårlige sider; men der findes jo også gode sider. – Et fint eksempel er at samtale med mennesker og af den vej blive klogere på noget, fordi vi kan lære noget af hinanden. Det er da en god side af mennesket. En samtale kan foregå over et måltid mad.

Den værste ulykke er at være uproduktiv eller passiv tilskuer til livet. Når samfundet bliver lukket ned, går det ud over de mennesker der er aktive. De føler at de bliver straffet for deres flid. Alle mennesker drømmer om lykken; men må samtidig forholde sig til livets skuffelser og forandringer.

Der er også nogen der tænker: Det er så utrolig trist, at vi en gang skal herfra. Det er en dårlig sindsstemning, som Gud har løsningen på. Tag imod Guds gave Jesus Kristus. Lad Ham bliver din Frelser og Herre, og har du gjort det: Læg trygt dit liv i Faders hænder. Han vil lede dig igennem livet både i dette liv, og i evigheden som er det liv Guds børn skal leve sammen i de himmelske boliger.

Email, RSS Follow
Selvrealisering

Selvrealisering!

Email, RSS Follow

Selvrealisering er ødelæggende for fællesskabet.

Det ser ud som ønsket er fællesskab; men det handler alt for meget om mig i fællesskabet, så de andre glider i baggrunden.

Selvrealisering skal være til gavn og glæde, fordel for mig, på de andres bekostning. – Det er roden i selvrealisering.

Et rigtigt fællesskab er et supplement Vi skaber sammen helheden.

Selvrealisering er mig der på andres bekostning skal opnå et resultat som giver mig berøm. Giv og tage princippet sættes over styr.

Opfattelse i en ny kultur som er gammel helt tilbage fra 1968 da der var ungdomsoprør.

Selvrealisering = en forestilling om at man har sit sande ”jeg” gemt inde bag alt det, man er blevet påtvunget gennem sin opdragelse og den kultur man er vokset op i.

Alt det der forhindrer en i at være den, man i virkeligheden er. Man skal frigøre sig fra alle snærende normer. De lægger bånd på mig og da kan jeg forløse mit sande potentiale.

Det handler alt sammen om mig. Alle bliver vi igennem selvrealisering til store omvandrende egoer, der gerne vil udtrykke sig selv af, og blive bekræftet.

Den ekstreme selvrealisering har en meget høj pris. Det fører til meningsløshed, ensomhed, i værste fald selvmord.

Omsorg for andre menneske, selvforglemmelse rummer frihed, når vi hjælper dem der virkelig ønsker det.

Det er svært at hjælpe ofre for selvrealisering, da de er optaget af sig selv, alt for meget vil andres omsorg blive noget de bare udnytter til egen fordel.

Selvrealisering er svær at blive fri af. – Selvrealiserende mennesker er så optaget af at forløse eget potentiale, at de taber muligheden for at være noget for andre mennesker.

De opdager ikke at de rummer større lykke og frisættelse, ved at hjælpe deres næste, end at stå alene på en scene og modtage folks hyldest.

Hvis man er ude af stand til at skamme sig, er man ikke i stand til at lytte til sin samvittighed, og hvis samvittigheden ikke bliver hørt, visner den med tiden.

 

Email, RSS Follow
Psykiske problemer

Mennesker med psykiske problemer kan få hjælp!

Email, RSS Follow

Mennesker med psykiske problemer kan få hjælp!

 

Man behøver ikke være en narkoman eller alkoholiker for at få store problemer, og for at behøve hjælp.

For mange er det at leve så hård, at de har fået lige så store problemer som en narkoman har. Vi har institutioner og sygehuse fulde af helt almindelige mennesker som ikke klarede at fungere længere. Nogle fagfolk mener at 60-70% af befolkningen i en eller flere perioder i livet har så store problemer at de havde brug for professionel hjælp. For de fleste er det sådan at problemer går over igen efter en tid. Det kan være årsager og hændelser som gør at man i en periode har psykiske problemer. Men for mange bliver disse problemer der, og de bliver til kroniske lidelser.

Der findes medicin til sådanne mennesker; men Gud har også sin medicin.

Modgiften til frygt er tro. – Jesus sagde Frygt ikke, tro kun. (Luk. 8:50.)

Frygt aktiviserer Djævelen – Tro aktiviserer Gud. Ved at tro, forsvinder frygten. Giv dem troens ord om Guds beskyttelse mod alt det de frygter for.

Vi kan fortælle dem hvad de skal gøre; men de må gøre det selv.

Beskyttelse mod ulykker: Jeremias kapitel 29 vers 11: ”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.”

Salme 91 vers 7.10: ”Alle, der dyrker gudebilleder, beskæmmes, de, som roser sig af afguder. Alle guder skal kaste sig ned for ham. I, der elsker Herren, skal hade det onde; han bevarer sine frommes liv og redder dem fra de ugudelige.

Beskyttelse mod sygdom: 2. Mosebog kapitel 23 vers 25: ”I skal dyrke Herren jeres Gud; så vil han velsigne dit brød og dit vand. Jeg vil tage sygdom bort fra dig;”

Markus Evangeliet kapitel 16 vers 18: ”og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«”

Giv dem Guds Ord og bede: Ved at spise skriftsteder daglig som medicin for sindet, vil disse trostanker fjerne frygten.

 

Email, RSS Follow
Manipulation

Manipulation

Email, RSS Follow

Manipulation!

Klik på billedet.

Hvordan opdager man når nogen manipulerer? -Hvordan undgår man det?

Det er ikke så let at opdage når nogen manipulerer og det er heller ikke så let at undgå når det foregår.

Psykisk syge og mennesker i krise er mest udsatte fordi de ikke har så meget forsvar. Meget kan ske under en periode af voldsom manipulation. Jeg tror at Gud af overnaturlig vej kan give visdom som afslører manipulerende adfærd.

Manipulation er skadelig og kan ramme hvem som helst; men i svag tilstand er man et let offer. Mange med manipulerende tendenser udnytter en sådan situation. Det kan få destruktive følger at være udsat for en sådan handling. Det er ikke let at klare sig i et manipulerende miljø. Mange har erfaret at det var nødvendig at flytte til et andet sted, eller finde et nyt arbejde.

Manipulerende adfærd gør dig hjælpeløs og magtesløs.

Psykopater er eksperter i at manipulere og de gør det ofte på beregning. De kan virkelig skabe problemer i et fællesskab eller på en arbejdsplads. Det er næsten altid offeret som bliver taberen. Mange ledere forstår ikke situationen. De lader sig besnære af veltalenhed og en masse fiduser som de ikke er i stand til at afsløre. Den udsatte opdager det for sent eller slet ikke og står der med sine uforståelige tanker og aner ikke hvad man skal gøre. Nogle mener at det kun er mænd som er psykopater; men kvindelige psykopater er noget af det værste at få skovlen under.

Psykopaten udløser og spreder konfliktvirus på andres bekostning. Der er nogen som er eksperter i manipulation. Får man en sådan ind i sit liv bliver det svært.

Lighederne mellem mandlig og kvindelig psykopater er store; men udtrykker sig forskelligt. Har man ikke forståelse for det kan man let få konflikter. Løsningen på konflikten kan gå ud over de forkerte og så sker der det at konflikten fortsætter som noget der aldrig stopper. Mandlige psykopater dominerer ofte med aggressioner og er lettere at få øje på, men de er gode til at skjule aggressionerne for offentlighed. Den udsatte mærker det til gengæld. Kvindelig psykopater er virkelig de dygtige. De overgår langt mændene i de fleste tilfælde. De er meget svært at gennemskue.

Alle kneb gælder, løgnehistorier, sladder, og andet snavs sendes ud i offentligheden. Ofret bliver fuldstændig smadret, og hvad enten det er sandheden om en person eller ej, er det fuldstændig ødelæggende. Der er intet at stille op for de fleste. Kvinder kan flirte på en sådan måde, at de ser helt uskyldige ud. I de fleste tilfælde får de offentlighedens sympati. Kvindens moral i en sådan situation er lavere end hos manden; men ingen opdager det. Manden bliver lynchet af offentligheden og betaler prisen.

Når det kommer så langt, taler vi om fuldblods psykopater. Fællesnævneren for sådanne er narcissisme. Selvbilledet hos en psykopat er at de mener sig at skulle være dem der bestemmer og leder, selvom de fuldstændig mangler al kompetence. De spreder information til egen fordel, sætter andre ud af spillet uden at motivet opdages. De er hemmelighedsfulde, lyver og krænker underordnede og charmer sig ind på de overordnede og opfattes som beslutsomme og underholdende.

På længere sigt klarer de sig sjældent. Det lykkes dem at få indpas og få fjernet personer som de har udset. Når indsatsen skal tages hjem, mangler de det der skal til for at klare deres nye tilstand.

Desværre er der rigtigt mange dygtige medarbejdere som har mistet deres karriere, gode navn og rygte på sådanne foreteelser. Der kan som regel ikke gøres bod på det der er sket. Ofret forsvinder ud i ingenmandsland. Det eneste der er at gøre: Begynd forfra et andet sted og hold øjne og ører åbne, så det ikke sker igen.

Klik på billedet.

Email, RSS Follow
Krise

Alle kan komme i krise!

Email, RSS Follow

Klik her

Alle kan komme i krise!

Når vi i almindelighed taler om kriser, er der mange der udtrykker det som at det kun sker for en speciel slags mennesker, som har tendenser til at løbe ind i kriser, eller også er de svage og udsatte personer. – Det er meget krænkende og ydmygende for dem der er i krise, at høre sådanne udtalelser.

Jeg tror at vi må konstatere at uvidenhed og dumme udtalelser om alt og alle aldrig forsvinder. Det hører med til livet. Ingen generation har lykkedes at opnå en tilfredsstillende fremgang hvad sådanne ting angår. Det er og bliver en illusion, at tro vi kan ændre noget som helst i en verden der i den grad, har mistet fodfæste for det fuldkomne.

Kriser og traumer er noget alle kan erfare. Det opstår ud af miljø og dårlig påvirkning fra omgivelserne. Vi bygger ikke altid sammen. Der er også nogen der river ned i stedet for at bygge op.

Hvordan skal vi bearbejde eller håndtere kriser? – Det bunder ofte i tidligere erfaring eller indstilling til livet. Disse to årsager er noget vi lærer med årene. Hele livet er vi i lære og derfor bygger vi erfaring gennem livets begivenheder. Vi kan lære eller få hjælp fra andre; men i de fleste tilfælde vil vi hellere klare tingene selv. Vi vil ikke løbe risikoen at hente hjælp hos andre, for det er et spørgsmål om fortrolighed, og i mange tilfælde bliver vi skuffede over den hjælp vi får. Den er ikke altid bygget på erfaring; men mere af uvidende mennesker som udnytter din tilstand.

I meget få tilfælde finder du en rigtig ven i nøden. Rigtige venner, håber vi på når krisen kommer; men bliver næsten altid skuffede og overgivne. Det forværrer selvfølgelig krisen, fordi det er i sådanne situationer vi behøver hinanden.

Skilsmisse, vold, overgreb, depression o.a. fører ofte til krise; fordi de truer vores tryghed.

Det er ikke altid forandring fryder. Sorg og tab, sygdom og svigt af forskellig art. Livet er ikke altid en dans på roser. Livet er ikke altid retfærdig skulle man mene med rette.

Det er enormt vigtigt med et socialt netværk i sådanne tider. Mange kriseramte har taget den beslutning som er altafgørende for deres fremtid. Nu vil jeg ud af denne nedbrydende, livstærende og håbløse tilstand. De siger til sig selv: OK, situationen ser sådan her ud; men hvad kan jeg forandre? Jeg kan åbne op for livet, tale med mine omgivelser, søge op mod overfladen, og finde ind i fællesskaber, som opbygger og løfter dig ind i livets mening. Det skaber forandring og giver dig nye ben at stå på. Det må tage den tid det tager, bedre langsomt og sikker; end hurtig og usikker.

Klik  på billedet

 

Email, RSS Follow
Følelser

Ansigtsudtryk og følelser!

Email, RSS Follow

Klik på billede

Ansigtsudtryk og følelser!

Ansigtsudtryk er skjulte budskaber; men svært at tyde. Følelserne spiller ind. Vi tror vi ser noget; men følelserne narrer os. Når et menneske smiler, forbindes det med glæde eller tilfredshed. En anden person som ikke smiler, kan også være glad og tilfreds. Det er svært at læse et andet menneskes tilstand på mimik.

En mand bliver let forvirret, når han ser to personer tale sammen, og samtidig ser den ene på den omtalte mand, og samtidig med smiler. Det kan opfattes negativt. Er det mig de taler om? Griner de ad mig? Osv. – Jo, ansigt udtryk er svære at tyde. Er vi følsomme kan det opfattes som noget helt andet end det i virkeligheden er. Det er svært at overbevise personen om misforståelsen.

Når vi bliver sårede eller på anden måde ser på ansigter, kan det gå galt, og relationer kan tage skade.

Vi skal måske lære os ikke at være så sårbare, både for vores egen skyld; men også for andres skyld. Det er ikke noget nyt; for det har været sådan også i generationer før os. Det er nok svært for os at lære eller forstå, dette så let opståede problem.

Vi narres let af vore følelser. Et menneske med dårlig psyke har det endnu værre.

Der er også nogen som aldrig smiler; selvom de er glade og tilfredse, ser du det aldrig udtrykt i deres ansigter. Vi tror måske de er kede af det, eller at de er sure og utilfredse.

Ofte er det ikke som vi tror. Vi må have et andet udgangspunkt, når vi skal bedømme hinanden.

Ansigtsudtryk kan også bruges som et redskab; når der er noget vi vil opnå. Vi kan manipulere med hinanden via ansigtsudtryk.

Hvordan kan vi se vrede, frygt, sorg eller tristhed på den rigtige måde? Der skal mere med end ansigtsudtrykket. Vi skal i samtale med hinanden for at forstå sammenhænget.

Der er også forskel på ansigter. Hvorfor ser han glad ud; når jeg er ked af det. Ansigtet er sådan. Det er ikke noget personligt. Hvad med ham der ler i stedet for at græde; når vi skal dele noget sørgeligt med hinanden? – Vi bliver så let sårede. Måske er det ikke nødvendigt, fordi vores følelser har spillet os et pus.

Misforståelser kan få konsekvenser som måske er unødvendige og nyttesløse.

Når vi misforstår ansigtsudtryk, går vi fejl af hinanden, og vi kan miste relationer og venskaber.

Tag et eksempel på en person som rynker øjenbryn på grund af koncentration, og en anden person opfatter det som foragt eller vrede. – Tænk om vi aflæser noget forkert i en andens ansigt og kropssprog.

Vi bliver nødt til at fatte at vore følelser ikke altid viser det sande billede. Vores modpart har krav på en pålidelig vurdering. Derfor kan vi øve stor skade på andre; når vi styres kun af vores følelser. Nogen har lært det med årene. Det gør livet lettere for alle parter.

Email, RSS Follow
Relationer

Relationer

Email, RSS Follow
Hvad er relationer?

Klik på billederne

Gensidigt tage os af hinanden. Det betyder: at hverken den ene eller den anden i relationen føler sig klemt eller belastet af samværet.

Samvær skal give en glæde og en god indre stemning over at være i den andens selskab.

Det er lige meget hvad samtalen drejer sig om; men det naturlige er at mærke den eventuelle alvor, der kan være i det, der snakkes om.

Vi trives ideelt i de relationer hvor vi mærker, at man gensidigt tager sig af hinanden.

Skal man være noget for andre, må man sørge for også at være noget for sig selv.

Du må sørge for dine egne resurser og at din egen rummelighed ikke overskrides.

Tristheden kommer når man glemmer at lytte til sig selv.

Du kan påvirke med dine samtaler. Du indtager rollen som den lyttende og giver andre taletid også; men samtidigt at det også nødvendig at du påvirker samtalen.

Relation er samspil og derfor også kommunikation.

Det gælder om at præge samværet; så at du også trives med at deltage.

Klik på billedet

Email, RSS Follow
Grænser

At sætte grænser!

Email, RSS Follow

Klik på billedet

At sætte grænser!

Det er ikke længere tabu at tale med hinanden om, hvordan vi undgår at overskride hinandens grænser.
Hvordan skal man opføre sig for at opføre sig ordentlig?
Hvad er god opførsel?
Både mænd og kvinder skal lære at tale sammen; men også i større sammenhæng når det gælder et fællesskab. Jo vi taler meget om ligestilling; men vil hele tiden krænke hinanden, og se hvor langt vi kan gå. Manglende respekt for hinanden er da det modsatte af det fine ord ligestilling. Vi laver en masse konstruktive møder, laver handlingsplaner; men fortsætter med at provokere hinanden med at mangle respekt for fællesregler og god opførsel.
Det er ikke nok at skrive noget ned på et stykke papir eller sætte op et fint logo (værdisæt). Vi må da snart begynde at rette ind, blive målrettede. Når vi samtaler om problemet må vi da se at vise hinanden, at vi har forstået hvad det handler om. – Der er alt for lidt resultat når det virkelig gælder. Det betyder stort set: Manglende vilje. Resultat: Ingen forandring.
Vi kan stille alle de krav vi vil, tale os trætte, intet rykker når der ikke er vilje til forandring. Det er et fællesanliggende ellers må vi fortsætte at leve i en desillusioneret atmosfære. Det er umuligt at ændre noget uden at virkeligheden ændres. Vi kan ikke leve på illusioner.
Illusioner er ord som ingen betydning har fordi de ikke bliver til virkelighed.
Vi må tage et opgør, koste hvad det koste vil og sætte standarden, både i det synlige og usynlige.
Tag det eller lad være princippet. Det handler om at ændre et tankemønster som forandrer bevidstheden hos os.
Det betyder at nogen står af og ikke vil være med. Det er der ikke noget at gøre ved. Lykkes det at forandre bliver det et målrettet resultat. Blødsødenhed på den forkerte måde er direkte destruktivt.
Hvordan kommer et samfund at se ud; når vi mangler respekt for hinanden? Tør næsten ikke tænke tanken.

Klik på billedet

 

Email, RSS Follow
Selvrealisering

Hvad er selvrealisering?

Email, RSS Follow
Hvad er selvrealisering?

Selvrealisering er både positivt og negativt. Selvrealisering fremhæver mig og med et stort ego kan det sætte alle andre ud af spillet. En naturlig selvrealisering er at jeg på en ydmyg måde bruger mine talenter, ikke bare til egennytte; men til glæde for samfundet og mine medmennesker. I kirken er det helt OK at bruge sine talenter. Det er forkert at begrave sin talenter. Mindreværd kommer af at udslette sig selv. Det er helt forkert. Jeg skal bruge mine talenter for at kunne udvikle dem. Selvrealisering bliver forkert hvis jeg ikke samarbejder med andre. Jeg skal udvikle mig, selvfølgelig; men det skal alle andre også. Det er vigtigt at have respekt for andre og at kunne samarbejde. En musiker vil gerne spille i sympfoni orkester. Det er det største bevis på at det er nødvendigt med et samspil.
Det handler om balance. Ingen har ret til at stoppe din udvikling af dine talenter. Du bliver måske en af de bedste. Det er helt OK; men forbliv ydmyg. Giv plads til andre. Ringeagt ikke andre. Andre som ikke når dine højder skal også være med og føle sig værdifulde og betydningsfulde. Når du er den bedste, kan du hjælpe andre med at udvikle sig. Mange bruger deres egen dygtighed til at holde andre nede. Det er noget vi lærer i erhvervslivet fordi konkurrencen er hård. – Når vi kommer ind i kirkens arbejde, er det vigtigt ikke at udkonkurrere hinanden. Her gælder samspillet og samhørigheden. Her skal der være plads til den stærke; men også til den som er på vej at udvikle sig til at blive stærk.
En anden side som er direkte destruktiv og ødelæggende både for samspillet og for egen del er urealistiske idealer som ingen/ikke engang de selv kan leve op til. At bidrage med falske selv billeder er nedbrydende både for den udøvende og omgivelserne. – Man har lov at sige fra. Personer med urealistiske idealer har brug for hjælp; men det indser de desværre ikke altid. Derfor er det svært at hjælpe dem ud af deres illusion om hvem de er.
Når Gud former os, kan det ske at vi bliver sat ned, taget væk. Vi bliver ikke forkastet; men taget væk. Vi har ikke forstået nåden, som kan løfte os op. Nåden vil at vi skal slippe noget for at få noget. – Gud ved at vi ikke er fuldkomne, så hvorfor forestille sig. Det er bedre at være sand med alle sine fejl, så at Gud kan forme mig. Jeg bør ikke være for tung, ej heller for let; men heller ikke stiv.
Når Gud begynder at forme mig, skabes noget helt nyt i mig. Det er pottemageren der skaber en ny krukke. Krukken det er mig. Her er alle min talenter i udvikling. Jeg er ydmyg, og tjener sammen med andre. Jeg har ingen trang til at udslette min bror eller søster eller bare fremhæve mig selv. Jeg bliver udrustet ikke bare med talentudvikling; men også med åndelig udrustning. Jeg vil have min bror med. Jeg vil have min søster med.
Johannes Døber var effektiv i sin tjeneste for Gud. Han sagde: Han bør vokse og jeg blive mindre. Han havde fokus på Jesus. Hans liv blev kort; men sejrrig og han var et redskab i Guds hånd. Det kostede ham livet. Hans hoved blev kappet af; men han vandt sin krone.
I den første menighed handlede det om at blive i staden indtil man bliver udrustet med kraft fra det høje. Apostlenes Gerninger kapitel 1 vers 3-4: ”
Løftet om Helligånden
”Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige. Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet – »om det har I hørt mig sige:”

Det fortsætter i følgende fra vers 5: ”Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage.« Mens de nu var sammen, spurgte de ham: »Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?« Han svarede: »Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.«”

Læg mærke til at jeg har Bibelen med mig i det jeg her skriver. Det er ikke min egen teologi eller ide jeg her fremstiller.

Email, RSS Follow
Alderen

Generationen hvor mange bliver 100 år!

Email, RSS Follow
Bedstefar og Bassemand
Gamle danser
Generationen hvor mange bliver 100 år!

Når alderen kommer hvor du bliver kaldt pensionisten eller senioren. Hvordan opleves det?
Lad os begynde med ydmygelsen. Når en pensionist rejser sig for at tilbyde sin plads til en ældre dame i bussen, lyder det prompte, nej tak. Du behøver pladsen bedre end mig. Der kommer tilbud i din indbakke med tilbud på plejehjem eller bedemænd. Du kan læse reklamer med rejsetilbud: Oplev din sidste rejse, der er hele prisen værd.
Ingen skal vel gå rundt med illusionen om at være evig ung; men alligevel, må vi ikke godt have lov til at leve vores liv fuldt ud, så længe vi kan.
Mange lever meget længere end tidligere, og derfor vil politikerne have os til at arbejde længere. Selvom, pensionist behøver udfordringerne jo ikke stoppe. Det er muligt at få en lykkelig alderdom; hvor man dyrker sine passioner, og udsætter sig selv for udfordringer der virker umulige. Det er lige meget hvilken alder du har, det er let at komme i klammeri med janteloven. Selv de ældre skal da ikke gå rundt og tro de er noget.
Når vi ser tilbage på historien til det 16. eller 17. århundrede, har vi i vore dage næsten fået en hel livstid foræret, som vi ikke ved, hvad vi skal stille op med. Hvad skal vi gøre med de ekstra 20-30 år vi har fået?
De lande som klarer sig bedst her i verden, er de lande hvor folk er flittige, aktive og går på arbejde. Lande som har et dovent folk, som ikke gider arbejde, har store problemer. Menneskers psyke tager skade, når det udsættes for arbejdsløshed, eller havner i et destruktivt livsmønster, hvor det bliver social hjælp der skal bære personen gennem livet. Et sådant livsmønster er vanedannende og arvelig.
Det er ikke godt for et menneske at sætte sig ned og bare vente på livets afslutning. Det handler om at genopfinde sig selv, og blive nysgerrig på livet der ligger og venter forude.
Det vi bør sige hver morgen når vi vågner er: Tak Gud for en ny dag. Tak for denne skønne gave jeg har fået. Jeg vil bruge den til noget nyttigt.
Den tungeste byrde man kan få her i livet, er at leve uden at eksistere. (Victor Hugo filosof).
Det er godt hver dag at begynde på en frisk. Det er også godt at læse og lære hele livet. Ingen kan vel blive for vis eller for klog.
Samfundet bør opmuntre intellektuelle aktiviteter, og ikke kun tåbelige fritidsaktiviteter som tvinger os ud i passivitet.
Vi som er pensionister vil ikke stå model til aldersdiskrimination. Vi vil fortsætte med at fungere både i kærlighedsforhold og arbejdsliv.
Hvilken påklædning forventes det at de ældre påfører sig? Er det OK at ligne en teenager? Hvad om vi går i shorts og løse kjoler?

Gammel mand

 

 

Email, RSS Follow
Lytte

Bliv bedre til at lytte

Email, RSS Follow

Bliv bedre til at lytte!

Vi skal lære meget her i livet. Vi går i livets skole i al vores tid her på jorden. Der er noget som hedder kommunikation. Det skal vi også lære. Nogle har let for det og andre har det svært med det. – Vi har alle vores svage sider og vores stærke sider. Vi kan altid blive bedre. Uanset så skal vi leve livet på godt og ondt, og vi skal huske at vi gerne må synes om os selv. Vi lærer af vores fejl og indser at det hører med til livet. Går vi i skole, ja da lærer vi og vi undgår ikke fejl.

Ligesom vi kan lære at kommunikere bedre, på samme måde kan vi også lære at lytte bedre.

Der er nogen der har let ved at lytte; medens for andre kræver det lidt koncentration og træning. – Den der lytter lærer noget om et emne; men kan også bedre kommunikere med en anden person. – Et ordsprog siger: Vi behøver lytte mere og tale mindre. – Hvordan er det i hverdagen: Er der overhovedet nogen der lytter til dig, eller står vi bare og taler i munden på hinanden. – Når vi lytter til hinanden, kan vi kommunikere. Det får os til at føle godt. Når vi lykkes med det føler vi os værdifulde, interessante og respekterede. Vi har inkluderet os med hinanden. Det giver selvtillid.

Når vi lytter til vores børn, øger vi deres selvtillid og vi skaber samhørighed og tillid. Vi undgår at misforstå hinanden, når vi lytter. Når vi lytter til personen der forklarer dagens program, er vi bedre til at udføre dagens program.

Det kan dog konstateres at det allersværeste er at lytte. Hvad skal vi gøre for at blive bedre til at lytte?

Det er altid en begyndelse når vi indser at vi behøver at blive bedre på at lytte. Når vi bliver bevidste om hvad vi behøver at forbedre, ja da kan vi udvikle det.

Vi er opdragede til at frembringe vores egne løsninger og ideer. Det handler om hvad jeg synes. Det er min mening der gælder.  Det er der sådan set ikke noget forkert i, for jeg vil jo gerne bidrage med noget. Jeg gør jo bare min modpart opmærksom på, at jeg er en ivrig deltager og vil bidrage med både viden og erfaring. Vi kan blive så ivrige at vi afbryder mens den anden taler. Nogle gange taler den ene part alt for længe, og vi synes nu må det da snart være min tur til at bidrage. Det er for det første dårlig kommunikation og ingen lytter.

Vi må lære at forstå at der findes situationer, hvor personen vi er sammen med, ikke har noget ønske om at få et svar eller samtale overhovedet; men har bare brug for en der har tid til at lytte. Uha, hvor er det svært.

Vi behøver at træne os i, koncentrere os om at lytte på hvad den anden har at sige, ved at være nærværende og nysgerrig. Når vi lytter, kan vi også bedre sætte os ind i hvad det er personen har oplevet. Det er sådan vi deler liv.

Kroppen og min attitude må gerne fortælle at jeg er med, og at jeg lytter. Er der noget jeg ikke forstår, må jeg gerne spørge ind til det. – Når vi lytter koncentreret, bliver vi nødt til at parkere vores reaktioner. Hver gang du får en impuls om at afbryde, for at du synes det er nødvendig at forklare at du mener noget andet, eller for at din oplevelse ser anderledes ud. Du vil måske gerne give et godt råd midt i det hele. Nej! Bid dig selv i tungen og slap af, vent med at tale. Det er for mange af os noget af det sværeste i livet. Vi må afse tid til at lytte, og koncentrationen kræver at vi lægger bort mobiltelefonen.

De fleste som taler bruger nok ofte alt for lang tid på at forklare, så bliver modparten træt af at lytte. Når den talende også fokuserer på at udtrykke sig på en måde så det ikke tager hele dagen, bliver det lettere at være den der lytter.

I nogle tilfælde er det fuldstændig lige meget om der gives et svar. Det er en person som har behov for at lette sit hjerte på grund af sorg eller noget der er svært. Her er det eneste rigtige bare at lytte. Nogle gange kan vi hjælpe et medmenneske med at bearbejde noget svært. Når jeg lytter, letter de mørke skyer og solskinnet vender tilbage.

Lykkes vi med at blive gode til at lytte, bliver vi opfattede som hyggelige og behagelige personligheder.

Klik på billedet til forstørrelse

https://www.youtube.com/watch?v=hIWyWyoH1Xw

Email, RSS Follow
Skyld

Skyld og samvittighed

Email, RSS Follow

Skyld og samvittighed!

I en sekulariseret verden forsøger vi at fjerne begrebet skyld, og det betyder at samvittigheden også skal fjernes. Mange ateistiske lande som f.eks. i gamle dages Sovjetunionen, Kina og Nordkorea hvor Gud bliver afskaffet, eksisterer ingen skyld og dårlig samvittighed. Det fjerner ikke Gud; men giver problemer for dem der tror på Gud. Skylden bliver ikke fjernet i et ateistisk land. Skylden bliver flyttet, og det samme gør samvittigheden. Nu står vi til regnskab overfor staten i stedet for Gud. Når man tror på Gud i et rendyrket ateistisk land bliver man henrettet, fordi det er et brud på landets love. Skylden man da har, er ikke at have syndet mod Gud; men nu har man forbrudt sig mod staten, og som følge af det bør man have dårlig samvittighed.

Der er psykologer som behandler deres patienter ved at fortælle dem at de overhovedet ikke er skyldige i noget som helst. Andre psykologer har dog en anden vinkel, og konstaterer det fakta, at der findes skyld og dårlig samvittighed hos et menneske som kun Gud kan gøre noget ved.

Skyldfølelse er en sund og naturlig følelsesmæssig reaktion, der passer til din handling. Skyld eller dårlig samvittighed er en ubehagelig følelse at mærke. Her findes der ingen barmhjertighed. Den bider og gnaver i os hele tiden og under os ingen ro. Vi prøver at bearbejde det og komme overens med os selv og det som vi har gjort os skyldige i.

Selvransagelse er ydmygende især når det handler om skyld; men det er et sundhedstegn psykologisk. Når vi mærker skyld, er vi også i stand til at tage skylden på os. Vi tåler at se os selv i øjnene også selvom vi bærer på en skyldfølelse. Vi bliver nødt til at kunne rumme vore følelser også de svære og plagende.

Vi bliver nødt til at mærke skylden og erkende at vi er skyldige. Det er det der skal til for ikke at gøre samme fejl igen og igen. Vi har dog altid vores forsvarsmekanismer som prøver at undskylde. De prøver alt de kan og påvirke tankerne, så vi slipper den ydmygelse det er at erkende og vedgå. Skyldfølelsen vender dog altid tilbage. Man bliver nødt til stå ved sig selv på godt og ondt, tage ansvar for faktiske handlinger. Forsvarsmekanismer dulmer og mildner smerterne og ubehaget i os for en tid; men kun for at vende tilbage ofte med ekstra stor styrke. Dårlig samvittighed og skyldfølelse er indre smerte. En sådan smerte kan mærkes. Hvordan får jeg den ubehagelige følelse væk? Kan jeg give andre skylden? Måske kan jeg dulme det med nogle stimulanser? Nej desværre viser det sig at kapitulation er det eneste der kan ændre situationen. Det hjælper ikke at være destruktiv overfor sig selv. Vi må få gjort op uanset hvilke konsekvenser det giver.

Der findes noget der hedder tilgivelse. Det er noget af det mest vidunderlige som findes; men det er ikke altid så let at få tilgivelse fra mennesker som vi har forbrudt os imod. Derimod viser erfaringen at Gud vil tilgive os. Gud gav sin enbårne Søn Jesus som en gave til os. Han blev menneske og døde på et kors for vores synders skyld. Han tog det som giver os skyldfølelse, nemlig synden i os med sig op på korset. Vi kan bede Jesus om at tilgive os synden vi har gjort. Skyldfølelse er en byrde. Jesus befrier os fra syndens byrde, når vi kommer til Ham, og det bliver da så let når byrden falder af.

 Det er også godt for os mennesker at tilgive både sig selv og andre. Det er måden at kommer videre på. Når du tilgiver andre deres skyld sætter du både dig selv og andre i frihed.

Email, RSS Follow
Tiden

Tid og forpligtelse

Email, RSS Follow
Tid og forpligtelse!
Tiden går

Vi kæmper ofte med at finde, eller genfinde den daglige rytme, for alt det vi har planlagt, eller de udefra kommende forpligtelser.

Vi har meget at tage hensyn til, det planlagte, indbyrdes forhold, omgivelserne osv.

Det kan alt sammen blive så omfattende, at det hele glider fra hinanden. Ingen har bestemt at noget skal slutte; men langsomt bliver det meste skubbet til side, fordi tiden ikke rækker til. Det er ikke noget vi er bevidste om; men det sker over tid.

Hvad er vores vigtigste normer og interesser? – Vi må være ærlige og oprigtige.

Hvad skulle jeg prioritere hvis verden skulle være perfekt? – Er jeg kristen og religiøst betonet? – Hvad er mit højeste og næsthøjeste ønske? – Det er ikke sikkert at du lever i overensstemmelse med det du sætter højest. Teori og ønsker er en ting og virkeligheden en anden.

Lad de to poler stabiliseres til alles fordel. – Hvordan bruger vi vores tid? – Mange aktiviteter kræver tid. Skolen kræver tid. Arbejdet kræver tid. Det er også vigtigt med søvn og hvile. – Der er ligeledes familien og kirken.

Hvad vil du gøre når du opdager, at det du ønsker dig mest af alt, og som er først på din liste over det som er vigtigst, er kommet nederst på listen? – Vi kan aldrig opnå det perfekte; men vi kan stræbe efter det bedst mulige.

Det må være da være tidspunktet at få den øverste prioritet tilbage til sin førende position. – Det må da være tidspunktet at gøre en om organisering. – Langt de fleste i vore dage ligger i overhalingsbanen, og suser ud af livets motorvej i et forrygende tempo. – Det handler om konkurrence, prestige m.m.

De tre mest forsømte områder i et hektisk liv er for de fleste: Samliv (tid til hinanden) værdinormerne skrider, det sociale liv og fællesskabet med andre forsvinder stille og roligt ud gennem bagdøren.

Forsinkelse
Email, RSS Follow
Normer

De gamle normer vender tilbage

Email, RSS Follow

De gamle normer vender tilbage!

Hvem ville have troet det? Kan det gamle virkelig vende tilbage? – Ja, og det er den unge generation som vil det.

Det er tiltagende og bekræftes ligeledes af artikler og undersøgelser. – Der har i de sidste mange år hersket en opfattelse af at børn skal opdrages frit. Det vil betyde at de overhovedet ingen opdragelse får. Man skal ikke irettesætte børn for det er skadeligt. Den opfattelse er ved at vende. Nu er førende eksperter begyndt at se den er gal. Undersøgelserne viser at den er gal. De forældre som opdrager deres børn bliver beskyldt for at være gammeldags og strenge. Der er forskel på at tæve børn og irettesætte børn. Tæv er ikke nødvendigt; men omsorg er at fostre og lære børn, hvad der rigtigt og forkert. Den moderne form har spillet fallit.

Både pædagoger, psykologer og skolelærere er begyndt at indse nødvendigheden af at give børn faste rammer, og irettesættelser. Også mange forældre vender tilbage til gamle normer for opdragelse.

Børn er ikke udviklede til at skabe deres egne rammer, de ved ikke hvad livsværdier er. Når ingen hjælper dem med det, lærer de det aldrig. Børnene bliver ganske enkelt bedre rustede for fremtiden og voksenlivet, de kommer at klare sig meget bedre, når de har fået et fast fundament hjemmefra.

Den konklusion kommer især fra de helt unge forældre. Det er måske fordi at, disse unge forældre har opdaget, at det er noget de har savnet i deres barndom.  Lærer man det ikke i sin barndom, får man det lært på den hårde måde, eller slet ikke lært det. Får man ikke lært det, giver man en dårlig arv videre til sine børn. – Børn skal have mere respekt for de voksne, autoriteter, pædagoger, skolelærere og ikke mindst deres forældre.

Hvad er det børn savner i den moderne opdragelse? De har ikke lært at sige goddag til gæster og andre de møder. De kan ikke se voksne mennesker i øjnene og give hånd, sige sit navn højt og tydeligt. Det er det der kaldes for almindelig høflighed, og det er en god måde at møde andre mennesker på. Det er vigtigt at lære, at se andre mennesker omkring sig, at overvinde generthed, være udadvendt og imødekommende. I dag siger børn også når de er i byen at de ikke kan lide maden der serveres. I gamle dage forklarede forældrene deres børn, at de mennesker vi var på besøg hos, havde gjort sig umage med at lave mad, og ville gøre det godt for deres gæster. Når der er noget man ikke kan lide, bør man være høflig og spise af det som man kan lide f.eks. brød eller kartofler. Der findes vel altid noget af det der serveres man kan spise.

Det er også nødvendigt at lære børn at børste tænder. Når børn siger at de ikke vil børste tænder og ovenikøbet begynder at græde, er de da nødt til at børste tænder alligevel. – Børn forstår ikke konsekvenserne af deres valg. De skal lære at samarbejde med de voksne. – Det er jo ikke særligt smart at starte livet med dårlige tænder.

Der er mange forældre der overhovedet ikke tør træde i karakter og opdrage deres børn. Der er også mænd som ikke tør medvirke i deres børn opfostring, fordi det da blive betragtet af moderen som skadeligt. Barnets mor går ind for den frie opdragelse, og al irettesættelse og samtale med barnet opfattes negativt. Når forældrene skal på familiebesøg, siger barnet at det ikke vil med.  Forældre bliver da nødt til at melde afbud, fordi barnet jo siger nej. Forældre og især mødre, er så bange for konflikt med deres børn, at det er ved at blive pinligt. – Nu er det pludselig læreren, eller en anden instans der skal løse problemet; men i den moderne opdragelse har de ikke lov til at blande sig i noget som helst. – Det kan koste dem deres stilling. Barnet ved det, tager magten over alle; men barnet er ikke modent for det.

Børn bliver ganske enkelt nødt til at lære livets vilkår, ellers får de problemer som voksne. – Det er det de unge forældre begynder at indse, og det ændrer børns vilkår til at ligne noget gammeldags, som alligevel var brugbart og gavnligt.

Barnepige
Børneopdragelse
Børneprotest

 

 

Email, RSS Follow
Skole

Livets skole

Email, RSS Follow

Livets skole!

De fleste personer som har en livsperiode hvor de gik ned på grund af stress, tør tale om det. Mange holder foredrag om det, skriver bøger eller bliver rådgivere for andre.

De fleste oplever også at samfundet og omgivelserne anser, at når nogen går ned med stress er de svage. Det er nemlig almen opfattelse at en stærk person klarer selv det højeste stress niveau. Det er en forestilling som mange har en mening om, indtil de selv går ned med stress. Derefter bliver de lidt mere jordnære.

(Jeg kan ikke lide ordet: de svage. For folk er stærke. Men man har nogle gange bare brug for lidt hjælp. Bare lidt støtte. – Kasper Schmeickel, landsholdsmålmand.)

Det er faktisk godt at gå ned med stress, for ellers er alternativet at dø i stress.

Taknemmeligheden kommer når personen overvinder stress og kommer på benene igen. Hele tiden møder man de samme indbildske typer, der går rundt og ligner nogen der klarer alt. Man kan få lidt ondt af dem og deres uvidenhed.

Symptomer på stress er forskelligt. Jeg kunne f.eks. ikke finde vej på selv de mest simple ruter. Glemte at betale for benzinen inden jeg kørte fra tankstationen. – Andre mister håret, får skæl og eksem m.m.

Når de rammes af det høje stressniveau og bryder sammen, tvinges de til at stresse op og lytte.

Tempoet sættes ned. Det tager tid at komme på benene igen. Det afhænger lidt af miljøet og omgivelserne. Mange har overhovedet ingen forståelse af stress og det kan godt forbavse, for der tales og advares meget om stress i vore dage.

Når den stressramte kommer på benene igen, er det nødvendigt at tage visse forholdsregler for at beskytte sig selv. Man kan stadig yde og arbejde mange timer i døgnet; men rytmen ændres. Man kan også rejse rundt uden at blive stresset og tale i forsamlinger; men folks reaktioner må man bearbejde på en ny måde.

Der var visse ting der var årsagen til sammenbruddet og den belastning må man undgå.

Arbejdsbyrden er ikke det som forårsager sammenbrud. Det er vigtigt at arbejde sammen med de rigtige mennesker. Det er vigtigt at man kan arbejde selvstændig under frihed. Det kommer ingen og giver dig. Det skal man tage selv. Folk må respektere din frihed, ellers kan du ikke udfolde dig på tilfredsstillende måde.

Mange tror at travlhed er sejt. Det er ikke rigtigt. Frihed er vigtigt. Arbejder du sammen med de forkerte mennesker og skal bruge tid på opgaver som ikke giver mening, så er du i farezonen.

Det du arbejder med, skal du trives i og være glad for at lave, og du bør have retten til at bestemme over dit eget liv.

Når du er interesseret i det du laver, så kommer du i flow og den oplevelse er trivselsskabende.

Trivselsskabende miljø er en beskyttelse mod stress. Det er vigtigt at være i balance. Du kan måske ikke lige sige dit job op; men da må du skabe frihed i din fritid, når du er hjemme, ellers brænder du ud.

Email, RSS Follow
Ærlighed

Det går fint, Tak

Email, RSS Follow

Det går fint, Tak!

Går det godt at fortælle sine omgivelser sandheden? – I de fleste tilfælde ”nej”. Derfor opbygger vi facaden.

Ingen af os ønsker at gå med maske; men vi løber en stor risiko ved at være ærlig.

Jeg har ondt i sindet. Det tør ingen fortælle. Jeg risikerer en forværring med en sådan ærlig udtalelse. Fællesskaber er ikke modne til sådanne tilkendegivelser. Ganske mange kirker dumper også, når det gælder at forstå, og tage sig af den slags. Vi er voksne og overfølsomme, uerfarne personligheder. Vi er gået ind i et ødelæggende mønster som hedder: andres ulykke, min succes.

Når nogen opdager min virkelige tilstand, bliver jeg kastebold og genstand for noget, som kan gøre det helt af med mig på længere sigt, eller forværre hele situationen. Jeg må stille op som forsøgskanin for uerfarne og uforstandige personligheder. Det forårsager en håbløs fremtid. – Det ser ud som om de overhovedet ikke har noget hjerte. Ordene har de i munden; men de græder ikke med de grædende. Det er desværre sådan det er for de flestes vedkommende.

Hermed kommer facaden frem. Vi fremstår som nogen der har styr på tingene. Jo, vi kan tale med psykologer, og i nogle tilfælde de nærmeste i familien; men vennerne vi har, kan vi ikke tale med.

Hvorfor dropper vi ikke bare facaden? – Hvorfor ikke bare sige det, som det er. Hvordan vi har det.  – Fordi at omgivelserne der spørger til os, forventer et positivt svar ellers lukker de af. Når nogen spørger: Hvordan har du det?  – Forventer vi at personen svarer: Det går fint, Tak!

Når personen siger: Det går ikke så godt. Jeg har det forfærdeligt. Da bliver det et helt chok for personen, der spurgte og han skynder sig væk.

Personen svarede ærligt: Jeg har tryk for brystet, problemer med ægteskabet, søvnbesvær – uha, uha da da. Lad mig komme væk. Vi ved ikke hvad vi skal svare på et ærligt svar og vi skynder os væk.

Et ærligt svar: Slår benene væk under de fleste af os.

Menneskets største frygt er at blive gennemskuet. Det er ydmygende. – Erfaringerne viser at omgivelserne opfatter andres problemer som negativt.

Inderst inde er ingen bange for at blive gennemskuet. Det ser bare sådan ud. Frygten for at blive misforstået og forkastet er i stedet for årsagen til facaden og svaret: Jeg har det fint, tak. – Desværre, ingen kan tåle at høre sandheden.

Facaden er en måde at beskytte sig selv. Det bliver sikkert ved med at være sådan. Hvem i alverden tror at det vil ændre sig nogensinde?  – Måske en enkelt forsvarsløs, håbefuld, naiv person med et problem.

Et konstruktivt svar må komme på et tidspunkt under en samtale af dybtgående art.

Mange kender til tankemylder som forårsager angst, bekymringer m.m. – Det gør det svært at fungere normalt.

Svagheder kan vendes til styrker. – Bekymring kan vendes til konstruktivt tænkende.

Det er ikke negativt at tale om sine følelser, sætte ord på. Det er guld værd.

Omgivelserne må lære at forstå andres følelser.

Lad være med at forestille dig livet som en dans på roser. – Sig dog tingene som de er i stedet for. Det er ikke grænseoverskridende, at sige hvordan vi har det.

Vi skal dog ikke hele tiden konfrontere omgivelserne med vores problemer.

Omgivelserne skal være vores hjælp, og derfor bør vi også dele liv med hverandre. Det kan ikke bare åbne op; men også forandre tilstanden helt naturligt i passende tempo.

Det letteste er at fortælle tingene som de er.

Et samfund skal selvfølgelig ikke bygges af folk som bare står og græder. Det skal være i balance.

Den der står nærmest, skal kunne tåle at høre sandheden. Verden er overfladisk – men fællesskab giver tryghed.

Email, RSS Follow
Synspunkter

Synspunkter

Email, RSS Follow

Synspunkter!

Vi roser os selv for, at der er plads til selvstændige tanker og meninger, med masser af nuancer; men hvor er nuancerne og de forskellige meninger, når vi ensretter og kontrollerer hinanden.

En kristen konservativ borgerlig person er ond; men en kristen socialist, liberalist er god. – Der er da ensretning når vi deler det op i højre og venstre fløj.

Konservative mennesker anses for at være onde, fordi de går i spidsen for at fattige dør i rendestenen. Konservatisme er folk med bestialske holdninger. Hvilken påstand! Højrefløjen er de onde. – Stakkels den der tør sige at han er borgerlig i sin forståelse af livet. – Det betyder at han er ond. –  Der er noget galt med en sådan person. Alle de borgerlige tager med deres synspunkter, så gruelig fejl.

Konservative er gammeldags og kvindefjendske, fordi det er hos dem at abortmodstanderne findes.

Ingen raske, sunde, fornuftige mennesker med en hjerne vil stemme konservativ. – Abort synspunktet kan vel tåle at blive analyseret. Jeg mener at det giver meget god mening, at man taler de ufødte børns sag. Er det ondskab at ville beskytte de ufødte børn mod at blive slået ihjel?

Abort er ofte fordi vi vælger børn fra for vores eget velfindendes skyld. Er der fare for moderens liv er det en anden sag.

Er det ubelejligt at en kvinde bliver gravid, ja, så kan hun jo bare få en abort.

Det kan vel ikke gøre folk dumme eller primitive, eller onde, fordi at de mener noget andet?

Hvorfor er man god hvis man mener det ene, og ond hvis man mener noget andet?

Som jeg ser det handler det om forskellige overbevisninger. Det er kun den offentlige mening der er den rigtige. Det er sådan det er; men den offentlige mening, kan vel tåle at blive analyseret. Et   andet synspunkt burde vel kunne tages op til overvejelse.

Den politiske korrekthed baner vejen for diktatur og et kontrolleret samfund.

Den forestilling at nogen er onde, fordi de har en anden mening, ender til sidst med at de bliver stemplet som samfundsskadelige.

En konservativ person kan være både sympatisk og åben overfor andre mennesker. En der vil det bedste og hjælper sine medmennesker.

Nu kan man så spørge: Hvorfor er nuancerne og forskellighederne et problem?

Vi skal vel have lov til på en god måde at påvirke hinanden med forskellige meninger. Det gør jo at vi af og til ændrer vores meninger; fordi vi gør os nogle erfaringer hen ad vejen.

Du må gerne mene noget andet. – Det er helt OK; men du skal lade være med at påstå, at du er god og at jeg er ond. – Skulle vi ikke bare blive enige om, at det handler om forskellige overbevisninger.

Hvem er den onde og hvem er den gode? – Det var måske bedre at vi alle blev klogere ved at lære fra hinanden; i stedet for at kalde hinanden for onde, dumme og bestialske.

Blærerøv

Email, RSS Follow
Filosofi

Det filosofiske litterære sind!

Email, RSS Follow

Det filosofiske litterære sind!

 

Når man har et filosofisk eller litterært sind; så kan man sommetider godt føle sig ensom blandt dem, man er ibland.

Der er sikkert nogen der hellere vil til mindfulness eller meditationskurser, og tømme hovedet på den måde; – men det er ikke vejen.

Det er lidt som at kurere hovedpine med halshugning.

Meget kontorarbejde burde vi flygte fra. Det har antaget en tom og meningsløs karakter. Før i tiden blev folk stressede, når de fik fem breve om dagen; men i dag får vi halvtreds mails om dagen.

Vi bombarderes med information i dag som aldrig nogensinde. – Vi rejser ud i en hel masse ”noget”, som leder os ud i tomhed og ingenting.

Det går ikke at tømme hovedet, for det giver ikke noget egentlig svar på, hvad det gode liv eller samfund er.

Vi skal ikke rejse ud i tomhed. Vi skal rejse ind i indhold.

Det der opbygger mennesket, er det jeg bør fylde ind i mit åndsliv. For mig er det Bibelen. – Guds Ord. Bibelen, bekræfter Gud i mit sind. – Ingen kan overbevise mig om at Gud ikke findes.

Jeg kan blande naturoplevelser, ved at være i naturen, og Guds Ord opbygges i mit indre når jeg læser i Bibelen. – En kombination af disse to ting giver mig indhold og mening.

Et menneske har ikke brug for at blive tømt; men har brug for at blive fyldt op.

Noget andet er, hvis jeg er fyldt op med en hel masse forkerte ting, så blokerer disse forkerte ting i form af tanker, på en måde så at det, som skal give mening og indhold ikke får plads. For at løse op på det der blokerer, har jeg brug for noget, der kan få det forkerte til at forsvinde. Her kan vi erfare en Almægtig Gud med guddommelig kraft. Intet er umuligt for Ham. Det er ikke teori; men manges erfaring.

Det er godt, for mennesket, at finde nogen i sin omgangskreds, der kan tale på samme niveau, og gå ned i de samme dybder som du selv. – Der er mange forskellige grupper af mennesker, som taler om helt forskellige ting, og alle synes at deres samtale giver mening; men en og anden får intet ud af det.

I en gruppe tales der om åndelige ting og livets store spørgsmål. – I en anden gruppe tales der om noget så jordnært som græsplæner, friværdi og boliglån.

Dertil kan siges, at hver ting til sin tid.

Der er nogen der trænger til at være med i en gruppe, hvor der bliver talt mere om vigtige ting, og som går ned i de åndelige dybder. – Når vi går i dybderne af os selv, begynder vi at forstå os selv. Vi opdager både gode og dårlige sider i vores eget tankemønster, som påvirker hele vores livsstil. – Hvad forestiller du dig i dit sind, når du bevæger dig ud på det store hav og ser uendeligheden, eller når du sidder oppe i luften over skyerne i en flyvemaskine? – Når man ser ind i uendeligheden, begynder vi at længes efter et svar, eller en holdbar forklaring.

Den verden vi lever i mætter ingen sjæl. Det er tomhed og jag efter ingenting.

Når vi ser ind i uendeligheden, kommer der noget ind i vores tanker af selvransagelse, som er svær at ignorere. Når vi i en sådan tilstand skal komme videre, konfronteres vi med fortiden. Det handler ikke bare om mig; men også andre mennesker blandes ind i en sådan selvransagelse.

En sådan selvransagelse baner vej for Gud. Mennesket opdager sin egen kommen til kort, indser og erkender at være en synder. Gud er redningsmanden. Han tilbyder en gave. Det er Guds kærlighed til mennesket. ”Thi således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn den enbårne, for at enhver som tror på Ham, ikke skal fortabes; men have evigt liv.” (Johannes Evangeliet kapitel 3 vers 16)

En sådan selvransagelse får et menneske til at bede til Jesus om frelse, og da sker underet, som ingen kan forklare. Et menneske bliver fyldt med Guds fred i sit indre. Gud åbenbarer sig så stærkt i mennesket, at det overbevises og vækkes i sin ånd. Jo, i sandhed: Gud findes, og er en levende virkelighed.

Hjertet, menneskets indre mættes med Guds herlighed. Hvad ingen anden i verden kunne. Det både ville og kunne han.

Klik på billedet og det forstørres.

Her er det spørgsmål til Bibel undervisningen.
Hvad er filosofi?
Generationsskifte
Det starter ofte allerede i barndommen.
Email, RSS Follow
Perfektionisme

Perfektionisme – Realistiske forventninger.

Email, RSS Follow

 

Perfektionisme

Perfektionisme – Realistiske forventninger.

Vær foran, men accepter at der er meget, du ikke kan overkomme og derfor må sige fra overfor.

Mind dig selv om, at du gør det så godt, du kan.

Husk, at du har et særligt ansvar for, at du ikke går ned med stress. – Det forstås bedst af dem der har været igennem stress nedbrud. – Det vil ikke ske igen. Det er ikke nogen morsom oplevelse.

Det handler om hvile og aktivitet i balance, kost, søvn, motion og meditation.

Emnet er stadig uhyggeligt aktuelt.

Hvad gør man når man har fået stress? – Hvordan undgår man et tilbagefald?

Perfektionisme er en kraftig disponerende faktor for stress. – Stressramte opfordres til at se deres sygdom, som en kærkommen anledning til at aflære perfektionisme.

Stress kommer af overdrevent niveau. En definition af perfektionisme er, at perfektionisme er overdrevent høje standarder for performance, ledsaget af overdrevent kritisk selvevaluering.

Perfektionisme handler ikke kun om, at man ønsker at levere kvalitet. Perfektionisme betyder ofte at ens selvevalueringer kommer ud af trit med virkeligheden og bliver uberettiget hårde, selvom kvaliteten i det, man skal levere på arbejdspladsen sandsynligvis ligger på et fint niveau i forhold til hvad situationen reelt kræver.

For at tage brodden af perfektionisme er følgende sætning god at sige til sig selv, at det ikke er perfekt betyder ikke nødvendigvis, at det er dårligt. Alle opgaver behøver ikke at blive afsluttet, hvis vi på anden vis kan rydde op i vores sind.

Vi må gøre brug af en hjerneskrotbunke, som går ud på at rydde op ved at skrive det ned, der fylder uden at analysere det. Det handler om forebyggelse og forstoppelse i arbejdshukommelsen.

Myter som du skal afvise :

  1. at det tager lige så lang tid at komme tilbage fra stress, som den tid man har været i stress.
  2. at det kun er de skrøbelige og svage, der bliver stressede.
  3. at man ikke må arbejde; når man har stress.
  4. at man ikke må motiveres, når man er stresset.
  5. at stress er farligt.
  6. at man aldrig bliver sig selv igen efter stress.

Man må for alt i verden aldrig give op.

For at overkomme et krav må man yde noget. For at yde noget har vi brug for energi. Denne energi er ikke ubegrænset ressource og når den er opbrugt har man brug for at restituere for at få ny energi.

Der er ikke tale om en fast mængde af energi, for vi skiftevis bruger og fylder op. Vi kan selv påvirke hvor meget energi vi har at bruge af, både i positiv og negativ retning.

Det vi foretager os, og vores livsstil generelt, er en afgørende faktor.

Hukommelsen svækkes; når man har et vist stress niveau.

 

 

Email, RSS Follow
Angst

Angsten for at fejle!

Email, RSS Follow

Angsten for at fejle!

Noget ændrer sig i vor tid, et paradigmeskifte. Grunden til det, er de problemer vor tid løber ind i. Vi må gerne tage vore forberedelser og være klar til at tage forandringen op; når det kan være med til at gøre det godt som er blevet skidt.

Vi har i mange år kørt det hele for hårdt, så det at fejle er en fiasko. Perfektionismen har trængt sig ind i samfundet; men ikke bare der. Det samme er tilfældet i kirken. Alle holder øje med hinanden, og den der fejler bliver lynchet. Generationen før os, og i nogen grad også den generation der lever nu, har kunnet bearbejde den slags mobning, i de fleste tilfælde uden mén; men der er overfladeskrammer der spøger af og til.

I den opvoksende generation, og den kommende ses der en anden tendens. De får angst og er helt lammet i mange tilfælde. De tør snart ikke hverken tale eller handle. Studierne gør dem bange. Frygten for at gøre fejl stresser unge af i dag. Presset er blevet for hårdt, ikke bare for enkelte; men flere og flere presses, og tilkendegiver deres usikkerhed. Det er mest blandt studerende den slags angst forekommer.

Det betyder dårlig trivsel, og frygten for at blive dømt af andre. Det bliver usundt når frygten holder nogen tilbage. Mange mener at når de får modstand eller bliver misforstået, så er der noget galt med dem.  Det gør mange nervøse og syge. Det gør økonomisk ondt på både mennesker og samfund.

Der er en “in” bølge som har taget fat blandt unge. De kræver retten til at fejle. De vil ikke være med på ræset. Det har altid været sådan, at det er gennem fejl vi lærer. Forretningsmænd konstaterer at de sjælden lykkes første gang. Mange mislykkes ofte hele to gange; før de konstaterer, at tredje gang er lykkes gang. Helt ind i sports verdenen er der nogen der kræver deres ret til fejle, uden at det skal give dem problemer. Det handler om sports træning og ikke kun om medaljer.

Ambitioner skal dæmpes så at de ikke ødelægger trivslen. Det er svært at lære noget under sådant et pres.

Nu skal der tages initiativ til at hjælpe, så at vi forebygger psykiske sygdomme.

Hvordan kan vi takle modgang og forebygge psykiske udfordringer, før de bliver behandlingskrævende.

Der er allerede mange som har brug for behandling. Vi skal forebygge i stedet for at diagnosticere. Det er nødvendigt at se det vigtigste og være opmærksom på den sociale trivsel som påvirker hele den mentale tilstand.

Hvordan har vi det i dag med autoriteter? – Hvordan opfører man sig i gruppearbejde?

Noget andet for vor tid er: En mands showet er forbi. Teamarbejdet er den nye tendens.

Grundårsagen til paradigmeskifte er, at autoriteter har misbrugt deres magt. En autoritet skal ikke fratage andre deres personlighed; men lære fra sig og opbygge, finde nye talenter der får lov til at udvikle sig. Se ikke andres udvikling som en trussel for din egen karriere. Hvem skal tage over efter dig?

Et paradigmeskifte er noget der sker; når en bestemt tendens overdrives. Succes og karriere er ikke i sig selv skadelig; men vejen dertil kan blive for presset af andres attituder og opførsel.

Vi skal ikke kvæle hinandens muligheder, ved at modarbejde så intens, at vi næsten slår vores omgivelser ihjel, og gør dem chanceløse. Et paradigmeskifte rettet op på den slags.

Email, RSS Follow
Travlhed, Trivsel

Travlhed og trivsel!

Email, RSS Follow
Travlhed og trivsel!

Hvad er travlhed? Det er hektisk aktivitet. Det kan være et overbebyrdet liv.

Når vi hele tiden skal holde mange bolde i luften. – Når vi er pisket til at drøne afsted.

Travlhed har synonymt ord som pressende, distraherende og udmattende.

Arbejdspladserne kræver mere og mere af deres indsatte; men der skal også være plads til at puste ud ind imellem. Indbakker og to do lister vokser både hjemme og ude. Spækkede kalendere med aftaler. Travlhed er forbundet med pligtarbejde, forventninger, ærinder og opgaver. Vi bliver stressede. Sådan er livet for de fleste i vore dage. Spørgsmålet er: Er det at være effektiv?

Travlhed er ikke et grundvilkår. Det er ikke et fundament. Vi kan godt have noget at se til, og alligevel undgå travlhed.

Det lette valg er travlhed. Vi træffer ikke de svære valg. Det har vi ikke tid til. Vi lader omverdenen bestemme vore valg. Andre sætter vores dagsorden. Vi vælger ikke noget fra, fordi det kræver alt for meget at lave mindre.

Travlhed er en form for dovenskab. Der er to former for dovenskab. Den ene form er den virkelige dovenskab, og den anden er hektisk at springe rundt og se ud som om at der hele tiden sker noget.

Egentlig kommer jeg ingen vegne; selvom jeg drøner afsted. Jeg er stået på et tog, og kører med fuld fart uden at ane hvornår jeg stopper.

Travlhed er en slags undvige manøvre. Alle de ting jeg godt kunne tænke mig at gøre. Det der for alvor vil gøre en forskel i dit liv. Det jeg gerne vil udvikle er det svære at få gjort.

Vi vælger ofte den lette og hurtige løsning, og tror at den bringer os derhen hvor vi vil. Vi har også den perfekte undskyldning, når vi har travlt. Vi føler os produktive, når vi har travlt; men travlhed får os også til at udsætte tingene.

Hvor produktive er vi egentlig, når det kommer til stykket?

Travlhed er vanedannende, og det er en stil. Vores adfærd bestemmes ofte af sociale normer og af det de andre gør. Travlhed er flokmentalitet. Der er også status og prestige i at have travlt. Vi skal jo ikke risikere at nogen overgår os i travlhed. Det at en anden overgår dig er jo ikke til at bære. Du bliver gjort mindre og ubetydelig.

Overbelastende stress er at blive presset ud over det menneskeligt mulige. Det holder et tempo, som ikke i længden er holdbar. Du er presset ud i det alleryderste. Det er skræmmende at gå bagud af dansen; men det er uundgåeligt hvis du ikke stopper, medens legen er god.

Du skal også lade op. – Intet menneske er designet til altid at være på. – Kroppen er skruet sammen til skiftevis at kunne være aktiv og passiv. Et menneske skal kunne skrue både op og ned. Der skal være aktiviteter så klart; men der skal også være ro.

Travlhed er ikke noget man er fra tid til anden, nej det er konstant.

Det ender med at falde død om. Det står sjældent i dødsannoncen. Død af overarbejde.

En overbebyrdet verden bliver overstimuleret; men samtidigt keder vi os også.

Der er intet indhold i et sådant liv. – Vi bliver tomme, isolerede og ensomme.

Når vi sætter tempoet op, påvirker vi andre til at gøre det samme. Ingen siger: Slap nu lige lidt af.

Hvordan kommer jeg væk fra travlheden?

Vi må skabe nye rammer. Vi skal trives bedre og det betyder at travlheden lægges bag os. Det modsatte af travlhed er ikke afslapning. Det er at give sig tid til at tænke, til at slentre og dvæle ved nuet. Dykke ned og fordybe sig i øjeblikket.

Resultatet ses på det vi tænker, og den måde vi gør tingene på. Hvad vi opnår og hvad vi køber.

Tre ord er grundlæggende elementer: Mestring = Villigheden til at give slip på. Behovet for kontrol, og blive bedre til at træffe svære valg.

Værdifulde resurser: Tænke og skabe.

Email, RSS Follow
Pensionist

Pensionist

Email, RSS Follow

Pensionist tiden er en dejlig tid; selvom det vidner om en højere alder, og appellerer til at nyde sit otium. Det er nok ikke alle som bare sætter sig ned. Der er nogen der har lyst til at fortsætte med aktiviteter; men på en friere måde. Nogen har efter et langt arbejdsliv lyst til at lave noget helt andet; måske har det været livsdrømmen, som var svær at opnå i arbejdslivet; men som nu er en mulighed. Pensionisten er mere uafhængig af løn og arbejdsvilkår.

Det er dejligt at leve. Pensionisttiden behøver ikke at betyde inaktiv og passiv. En pensionist kan være nyttig. Det er dog ikke alle steder i samfundet at pensionisten er ønsket; men det er dog muligt at finde steder, hvor også pensionisten kan byde sig ind.

Grundtvig vores store salmedigter, sluttede ikke sin præstegerning, før han blev båret ned fra talerstolen. Det er muligt at fortsætte med at arbejde til man næsten slutter sit liv. Jeg tror ikke at Gud har tænkt sig at gøre pensionisten ubrugelig. Hvem siger at en såkaldt pensionist ikke kan være nyttig, eller for den sags skyld bidrage med noget som er brugbart. Vi har mange forestillinger om hinanden. Jeg tror Gud ser alting fra en anden vinkel. Er de ældre en byrde, eller er det noget vi opskatter og sætter pris på.

Jeg tror at det er meget individuelt hvorledes en pensionist ser sig selv. Det er af stor betydning hvad pensionisten tænker om sig selv. Det er ikke kun omstændighederne som skal styre et menneskets udvikling.

Der er nogen der fortsætter og bidrager som vikarer, eller på anden måde hjælper til i det område, hvor de altid har været aktive. Øvelse gør mester siger vi. Da synes jeg det ville være dumt, at gøre en pensionist uvirksom. En pensionist må da være næsten udlært, og tættere på at være en mester, end en der lige er begyndt sit virke.

Lad dog pensionisterne få en mulighed for at give deres bidrag. Mange bruger ordet gammel om en pensionist, javist; men hvor gammel. Alder er nu engang prisen for overhovedet at være i live. I stedet for at sætte folk i bås når det gælder  hverdags omtale, med ord som unge og gamle, kunne vi måske begynde at se hinanden som vigtige personer i det store sammenhæng. Vi er alle brikker i det store puslespil.

Samfundet som helhed opfatter den ydre værdighed gennem præstationer, erhvervsevne og penge.

Der er en anden værdighed som ikke er af denne verden, og som ikke tjener mammon. Det er den værdighed som Gud har givet os, ved at vi er skabte i Guds billede. Det betyder at vi er skabte som kreative personer, uanset livets længde, eller alder. Vi bør se hinanden som Gud ser os. Vi skal forstå hinandens værd, og ikke diskvalificere på grund af alder og status. Denne værdighed varer livet ud.

Email, RSS Follow
Miljø, Stress

Stress og miljø

Email, RSS Follow

Stress og miljø!

Der er mange misforståelser og forkerte opfattelser af årsag til stress. De fleste som i deres livsperiode har haft krise på grund af stress bliver nedvurderet af deres omgivelser og betragtet som svage og umotiverede.

Nogen mener at det tager ligeså langt tid at komme sig efter stress, som den tid man har været stresset.

Det er ikke rigtig. Tiden det tager at vende tilbage er helt og holdent afhængig af miljøet. Et godt og sundt miljø er helbredende; men kommer de samme tendenser tilbage, som forårsagede stressen, bliver det sidste værre end det første. Der er meget man skal gøre for at få bugt med stressen siger andre. Tiden det tager at komme tilbage varierer meget fra person til person. Der findes ingen tidstabel. Mange faktorer spiller ind. Alt i processen er uforudsigeligt. Er der andre psykiske følgesygdomme er det en hel anden sag.

Nogen tror at stress kun rammer svage og sarte mennesker, og det høres jo på deres udtalelser, og den måde de opfører sig på i selskab med de stress ramte personer. Der kan komme mange sårende bemærkninger fra omgivelserne, som bestemt ikke medvirker til en forbedring.

Der er to typer mennesker generelt i vores verden. Den første type er meget udsatte for stress angreb. Det er den ambitiøse som er i fare, fordi de som regel presser sig selv, og ikke kender deres egen begrænsninger. De investerer alt for meget af sig selv. Det er ressource krævende, og får man ikke noget igen brænder man ud. Bagefter møder den stress ramte en masse tankeløse mennesker, som fyrer den ene dumme bemærkning af efter den anden. Den stress ramte føler sig helt tværet ud, og ekskluderet fra samfundet, er det næsten umuligt at samle ny energi til at komme op på overfladen igen. De stress ramte er ofte de robuste, dygtige, ihærdige kompetente. De har det høje tempo som næsten ingen kan følge med til. Det kan gå godt; men ikke hvor længe som helst. Der skal være tidspunkter med hvile og afslapning. Det giver ny energi.

Nogen mener at stress er noget der skal arbejdes væk. Det er da det sidste der er tilfældet. Det er ugennemtænkte kommentarer og manglende viden om stress der får folk til at sige den slags. Nogen mener at det er afstressende at arbejde. Vi må forstå at mennesket har en biologisk begrænsning. Stress kan ramme enhver. Miljøet i vore dage producerer en kultur som nedbryder livsglæden og livsviljen. Pludselig kan det hele kollapse, og alt bliver mørkt og destruktivt.

Der er også nogen som mener at man skal være 100 procent OK som før stressen for at kunne begynde igen. Det kan forværre tilstanden. Det er bedre at skifte miljø, og nedsætte tempoet, og forstå sin begrænsning. Teamarbejde er et godt tiltag for en stress ramt. Her kan personen bidrage til den store helhed, i stedet for at bare sige ja til alle opgaver der bliver ham pålagt.

Den stress ramte har lært sig selv at kende, og indstiller sig på nogle grundlæggende ændringer for sit liv. Det medvirker og giver mulighed for at vende tilbage med fornyet styrke.

Email, RSS Follow
Stress

Vor tids folkesygdom!

Email, RSS Follow
Vor tids folkesygdom!
Sorg

Undersøgelser viser at stress er en folkesygdom som rammer mange af os. Hver 10ende dansker får perioder i livet, hvor det er svært at overkomme en almindelig hverdag.

Stress symptomer påvirker os mentalt. Det er netop det der ikke altid forstås af omgivelserne.

Det kan for nogen være en kort periode, og for andre en længere varende periode. Hjælp i ret tid kan formindske skaden. Hvor skal hjælpen komme fra? Det er ikke altid så let for omgivelserne at forstå, når noget er ved at gå galt.

Andre spørgsmål der gør sig gældende er: Hvordan kan vi leve med det? – Hvordan kommer vi videre?

Her er der to relevante spørgsmål, som burde have et svar. Et spørgsmål der ikke er så let at besvare er imidlertid: Hvorfor det er blevet så almindeligt i vore dage at blive ramt af stress?

Vi har måske alt for travlt og sandsynligvis alt for store arbejdsopgaver. Vi glemmer helt at stoppe op og hvile. Vi kan ikke sige ”nej” til alle de opgaver vi påtager os.

Sørgmodig

Pludselig går alt i stå for et menneske. Det taber livsgnisten. Resurserne slipper op. Vi kender ikke vore begrænsninger. Vi har travlt på arbejdspladsen, i fritiden og i hjemmet.

En sådan periode kan vende op og ned på et menneskes liv. Udgangen er svær at forudse. Det går bedre for nogen end for andre. Omgivelserne og netværket har stor betydning for udfaldet.

Mange mister deres arbejde i forbindelse med stress. – Andre står pludselig foran en skilsmisse, og det forbedrer ikke tilstanden. Stress er i og for sig noget der går over; men de tilstødende problemer kan forværre hele situationen. Det er de tilstødende problemer der vælter læsset.

Mentale forstyrrelser er angreb på psyken, og følelsesmæssigt bliver der ubalance.

Symptomer: Nedtrykthed, ensomhed, angst, søvnløshed osv. I en sådan tilstand har du brug for dine nærmeste, vennerne o.a. De fleste har for travlt til at yde hjælp, og at være der for deres pårørende. – Det er måske også svært at takle, og ofte bliver relationer og venskaber ødelagte. Et menneske kommer på den måde helt ud af kurs. De manglende resurser gør det svært at tage de rigtige beslutninger. Magtesløshed og manglende styrke, gør mennesket til et let offer. Et menneske der psykisk er ude af balance er et let offer for omgivelserne. Mennesket bliver afhængig af andre; men andre kan udnytte situationen til egen fordel. Et menneske som er svækket tager ikke altid de rigtige beslutninger, og så kan det gå galt. – Det kan blive svært at rette op på igen, når først det er kørt af sporet.

Det er godt at være rustet med en god barndom, en stærk tro på Gud, muligheder for et arbejde og venskaber. Uddannelse. Kundskab. – Der er meget af det som før var menneskets styrke, som alligevel i baggrunden, kæmper for at vende tilbage. Det er med til at føre personen videre på længere sigt.

Mange oplever deres livs værste mareridt, og de fleste forstår ikke hvad det handler om, og er ikke i stand til at hjælpe på den rigtige måde. De som kommer ud på den anden side har erfaret, at der ikke var mange der var i stand til at støtte, og hjælpe i den svære tid. De få der gjorde en forskel ved at stille op, bliver en slags helte som aldrig bliver glemt af det menneske som havde brug for hjælpen.

I nogle tilfælde er mennesker med en sådan prøvelse nødt til at begynde helt forfra med et helt nyt liv. Nye venner, omgivelser og netværk er eneste vej til at komme videre.

De fleste der går ned på den måde for en periode oplever at al styrke forsvinder, magter ingenting, hjælpeløs, afhængig af andres hjælp. Ligger på sofaen eller sidder i en stol og græder. Samler lidt kræfter, for at gøre de mest nødvendige ting, og håber at det går godt.

Ruineret

Når et sådant menneske ser lyset inde i den mørke tunnel, kommer det ud til en hel ny virkelighed; men hvordan ser den virkelighed ud. Der kan være sket så store forandringer, at personen har svært ved at finde sig selv i alt det nye. Det kan være at den nye virkelighed er arbejdsløshed, så skal man til at finde et nyt arbejde. Det kan være skilsmisse eller et nyt miljø, som er totalt fremmedgjort fra det der var før krisen opstod. Det kan være virkeligheden er økonomisk ruin. Det kan jo være helt chokerende at vågne op til den nye virkelighed. Det kan være du møder en masse fordømmelse og forkastelse fra dine omgivelser. En ny begyndelse kan være svær. Omstændighederne kan gøre det helt umuligt for en person at blive sig selv igen. Der er ikke andet at gøre end at tage kampen op.

En ny begyndelse er ligesom en opbygning af et nyt tankemønster. Ubalance har ødelagt det gamle tankemønster. Det er måske meget godt at få noget nyt bygget op i stedet for alt det fra fortiden. Resultatet af en ny begyndelse afhænger af hvordan det nye tankemønster bliver bygget op.

De fleste der kommer ud af en sådan krise, forandrer deres holdninger og attitude til deres omgivelser. De er mere på vagt, og det handler om at beskytte sig selv, og bevare stabiliteten og finde balancen i aktivitet og hvile.

Email, RSS Follow
Debat, Dialog

Samtale: DEBAT eller dialog!

Email, RSS Follow
Samtale: Debat eller dialog!

Der er to former for udveksling af synspunkter: Debatten og dialogen.

Debat betyder faktisk kamp. Det kommer af det engelske ord ”battle.” Debat er faktisk en duel på ord. En sådan duel forårsager et sammenstød på længere sigt. Den ene part skal besejres. Debat bygger ikke relationer; men er ødelæggende og nedbrydende, for dem som ønsker at være et fællesskab. Når en person begynder at lede efter modpartens svagheder, for på den måde at vinde debatten, ødelægger og nedbryder man sin næste, mere end det opbygger. Det er ikke altid at den man duellerer med, er stærk nok til at komme sig efter en sådan omgang.

Nogle gange er debat nødvendig; men vi skal bare være klar over dens ødelæggende virkning. Nogen gange ender en debat i uvenskab, som kan være svær at hele. Pludselig hører du måske en af parterne sige: Din store idiot, eller noget der er værre til sin modpart.

Sådanne samtaler fandt også sted i Bibelen mellem Jesus og farisæerne; men de var jo ikke perlevenner i forvejen, snarere så de Jesus som en fjende, derfor lagde de op til debat. Farisæerne havde intet ønske om en dialog. Disse debatter kan vi kalde for Jesu stridsamtaler.

Lad os slå fast: Debat er kamp og ikke samtale. Det er ord der sår gift i modparten.

Samtale i form af dialog udspringer af en anden holdning. Her lytter man til hinanden, og forstår hinandens synspunkter.  Ingen behøver at opgive sine egne anliggender, for at forstå en anden persons synspunkter. En gensidig forståelse kan gøre underværker, så at to personer måske får noget fra den anden som er brugbar. På den måde bliver de gode venner i stedet for fjender. Vil vi lære noget af hinanden bliver vi jo nødt til, at både give noget til hinanden, og tage noget fra hinanden. Dialog er den højeste form for kontakt mellem menneskelige væsener. Vi modnes hvis vi formår at samarbejde med dialog. To mennesker kan med dialogens hjælp bliver rigtigt gode venner. Når vi samtaler med dialog ser vi ikke modparten som en fjende.

Samtale med dialog er ligeså vigtig som frisk luft, mad o. lign.

Folk der er i dialog med hinanden op skatter hinanden, og tør afsløre både styrke og svagheder for hinanden. Folk der er i dialog er fortrolige med hinanden, og kan fungere sammen. Dialog betyder venskab. Debat betyder magt og kontrol over din modpart.

En samtale bygger på at vi ved hvad hinanden taler om.

Det er ikke alle der er lige gode til dialog; men hvor er det skønt at omgås med sådanne. Må Gud hjælpe mig, så jeg bliver god på at samtale med mennesker og bevare venskaber.

Vi må også konstatere at det ikke altid lykkes, og at vi ikke altid skal gå i dialog. Der kan være områder, hvor en fast mening ikke skal rokkes eller kompromisses; men dialog handler ikke så meget om at du skal give afkald på dine synspunkter; men mere om at acceptere at en andens anderledes synspunkter, og det som ikke skader dig, og din personlighed, kan du da uden fare, prøve at sætte dig ind i modpartens situation. Der er en årsag til at et synspunkt opstår hos et menneske.  Synspunkter og standpunkter ændres også hos os i forbindelse med udvikling og erfaring.

 

 

Email, RSS Follow
Hjemløshed

Hjemløshed

Email, RSS Follow
Hjemløshed!

Hvad er hjemløshed?

Er det at nogen mangler et sted at bo?

Det er den almindelige forståelse af hjemløshed.

Hjemløshed kan have en hel anden dybde; end at mangle et sted at bo. Det kan nemlig bunde i at spørgsmålet opstår: Hvor hører jeg hjemme?

Hjemløshed har meget med det sociale liv at gøre. – Jo, vi har høj livskvalitet med mange muligheder; men mange er ensomme.

Selv midt i foreningskulturen kan vi være ensomme. – Der er mange former for fællesskaber. Der er også kirkefællesskaber.

Vi har i et demokratisk land ret til selv at bestemme vore fællesskaber; men hvad kan vi udrette, eller hvad får vi ud af fællesskabet vi har valgt. Udvikler det mig? – eller er det bare for at være sammen med andre, for at komme lidt ud? Det er faktisk muligt at være sammen med andre og alligevel være ensom.

Ensomhed har nemlig ikke noget at gøre med, hvor mange personer vi omgås eller har omkring os. Selvom jeg er alene behøver jeg ikke at være ensom. – Ensomhed har dybere rødder end som så.

Ensomhed kommer af manglende accept, forkastelse, undertrykkelse, kontrol og uløste konflikter.

Et fællesskab skal kunne udvikle et menneske.

Samfundet som sådan er et fællesskab. I samfundet findes der mange ensomme.

Kirken er også et fællesskab. Det kan for nogen være en dårlig oplevelse. Her kan der være fordømmelse, misforståelser, sladder m.m.

Fællesskabet med Gud er ikke altid i overensstemmelse med kirkefællesskab. Gud vil at et menneske skal vokse i troen. Det åndelige liv skal ikke stagnere; men vokse. – Gud kan fjerne ensomhedsfølelsen. Guds faderkærlighed gør at et menneske føler sig elsket. Det er en fantastisk åbenbarelse at opdage. Jeg er et Guds barn og elsket af min himmelske Far.

Vejen til Gud går gennem Jesus Kristus. Når jeg åbner mit hjerte for Ham og mine synder bliver tilgivet på grund af at Jesus døde for mig. Han tog al min synd på sig og genforenede mig med min skaber. Det som stod mellem Gud og mig, mine synder fjernede Jesus fra mig. Nu er Gud min Far og hans kærlighed overgår al forstand. Mennesker kan mishandle hinanden i en sådan grad at det ikke er til at beskrive med ord. Ja, endog i et kristent fællesskab kan det blive til et mareridt.

Gud er helt anderledes. Han er hellig og fuldkommen og derfor er Guds kærlighed noget der fjerner ensomhedsfølelsen.

Vi har som mennesker brug for hinanden; men det er ikke altid det lykkes for os.

Mange fællesskaber er bygget op på en elite og de styrer det hele. I smågrupper kan der ligeledes være dominanter, som vil bestemme og kontrollere hele gruppen.

Det er en udfordring at være med i et fællesskab og udvikle sig. – Der er også mange unge der føler sig udenfor og er ensomme.

Rummelighed og social forståelse er grundlaget i de fleste fællesskaber; når de skal beskrive sig selv; men alligevel er det svært at skabe det gode fællesskab.

Nogle mangler motivet til at udvikle sig og de skal hjælpes i gang. – Andre dominerer så voldsomt at det faktisk fratager andre friheden og muligheden for at vokse. Mange dominerer og kvæler andres udvikling.

Mange længes efter fællesskab. Et fællesskab der rummer accepten af mennesket. Et fællesskab der giver mening og livskvalitet.

Velfærd handler ikke kun om ydelser og servicetilbud. Det handler om menneskets værdi.

Manglende accept betyder eksklusion. – Det kan påvirke helbredet.

Der er nok aktivitet for alle; men når det gælder det sociale område, og talent udvikling er vi mange steder kommet i den situation hvor det faktisk er opslidende at være med.

Et godt fællesskab skaber gode relationer, og giver rammer der udvikler.

Det er en udfordring for alle der er med i et fællesskab.

Vi må vise hinanden interesse og opbakning.

Det er en fælles sag at være med i et fællesskab.

Konklusion: Det perfekte og fuldkomne fællesskab opnås ikke i dette jordeliv; men vi kan altid gøre det bedre og så godt vi kan. Det fuldkomne er Gud selv og det fuldkomne er på den anden side i det himmelske hjem. Her på jorden vil jeg altid være en fremmed på vej til mit rette hjem.

Email, RSS Follow
Undskyld

Undskyld

Email, RSS Follow

Undskyld!

Undskyld jeg spørger! – Undskyld jeg eksisterer! – Undskyld det dårlige vejr! – Undskyld, jeg har været en idiot! – Undskyld; men gider du holde din bøtte! – Undskyld, er det sæde optaget? – Undskyld, hvis jeg har fornærmet nogen.

Der er rigtigt meget at undskylde konstant.

Nogen støder ind i en fremmed ukendt person, fordi vedkommende er optaget med sin mobiltelefon. Sammenstødet kræver en undskyldning.

Undskylder vi for meget? – Undskyldning er en form for høflighed. Vores tid kaldes for undskyldningernes tidsalder har jeg hørt.

Alle de mange undskyldninger kan psykologisk set gå ud over  vores selvværd. Det underminerer positionen mennesket har.

Hvad skal man gøre hvis man er den undskyldende type? Det kommer an på hvad man undskylder for. En undskyldning kan også have overraskende fordele i sig.

Det siges at kvinder har lettest ved at undskylde. Mænd siger sjældent undskyld for noget som helst. Måske er det sådan i mandeverdenen, at undskyldninger kun er for tøsedrenge.

Der ligger noget helt andet til grund for at mænd har svært ved at sige undskyld. Det er fordi at mænd har svært ved at indrømme at de har taget fejl. Mændenes ego kommer i vejen. Kvinder derimod er lige det modsatte. Det er helt naturligt at undskylde. Kvinder undskylder måske lidt for meget.

Der er visse ting i den her verden der kræver en undskyldning! Nogle gange kræver vore handlinger en undskyldning. Kvinder er meget fintfølende og mænd har en højere tærskel.

Der er faktisk nogen der forsker i emnet.

Det kan være svært at sige undskyld; men det gavner relationen. En undskyldning kan også virke overdrivende og få negative konsekvenser.

Nogle mener at en undskyldning er at slippe for let. De vil se anger og bod. Anger er ikke noget vi selv kan fremmane. Det er noget der kommer op til overfladen fra et menneskes indre. Vi kræver anger fra vore medmennesker når vi føler os krænkede eller forurettede.

Manglende undskyldning er forbundet med egen ego. Ego = magt, kontrol, integritet.

En undskyldning neutraliserer og ligestiller.

Der er forskellige former for undskyldninger:

Det er mere af vane end af anger. Når man siger undskyld pr. automatik, kan modtageren lige så godt være en indkøbsvogn.

  1. Undvigende undskyldning.

Hvis man har begået en fejl; men helst ikke vil indrømme det, kan det være udfordrende at sige undskyld. Resultatet: Man undgår at nævne den hændelse og i stedet sige: Jeg er ked af det der skete.

  1. Underminerende undskyldning.

Denne undskyldning efterlader folk med indtrykket af, at forseelsen ikke var noget særligt. En sådan undskyldning kan være frustrerende at modtage, fordi modtageren får indtryk af, at personen ikke har forstået, at deres adfærd var forkert.

  1. Høflig undskyldning.

Det er overhovedet ingen undskyldning. Det er direkte uhøfligt. Det er indledningen til noget fornærmende. Den der undskylder, opfører sig som en idiot.

  1. Vage undskyldninger.

Personer, der mestrer de vage undskyldninger er ligeså eksperter i at give andre skylden. Den person de giver undskyldningen kan ligeså godt selv tage skylden. Et almindeligt eksempel på den slags undskyldninger: Jeg beklager hvis nogen er blevet stødt. Den person der undskylder har ikke accepteret, at der er sket en forseelse.

  1. Parasitisk undskyldning.

Det er undskyldninger der er pakket ind i andre udsagn som i bund og grund handler om noget andet. F.eks. Jeg vil gerne forklare; men først vil jeg sige undskyld for den ineffektive behandling du har fået. Parasitisk = snyltende.

Der er her tale om livsstil. – Parasitisk livsstil = Manipulation.

Udnytter andre. Det grænser op ad mod; hvis ikke det er det, psykopatisk livsstil.

En der manipulerer, fremstår som en der aldrig laver fejl (perfektionisme)

Undskyldninger er ikke altid ægte. De bruges også i forbindelse med at man har tænkt sig at tale ned til nogen eller irettesætte. Du må meget undskylde men ……….

Når målet med en undskyldning er at opnå tilgivelse, så skal man ikke holde sig tilbage.

Tilgivelse er befrielse og genopbyggelse.

Ha, ha, ha…. Undskyld ulejligheden; men der er en flue i min drink.

 

Email, RSS Follow
Mod

Mod

Email, RSS Follow

Mod!

Mod er efterspurgt i vore dage.

Hvem tør?

Den stigende kompleksitet i ledelsesarbejdet og den dominerende nulfejls-praksis gør det vanskeligt at være modig, og derfor også mere efterspurgt fra medarbejderne.

Alle lærer vi af vore fejl; men når fejl ikke tolereres går det ud over både motivationerne og modet.

Alle har vi hørt om mennesker der har været modige. Vi siger: Den der intet vover, intet vinder.

Mod er imidlertid risikobetonet og derfor ikke altid en sikker grund. Den modige betaler ofte en pris for sit mod. Nogen endda en høj pris.

Succes er ikke altid mod. Martin Luther King og Nelson Mandela var modige.  Sådanne personer som tør gå imod strømmen er ofte med til at ændre en kurs. Nogle af disse modige ser ikke forandringen selv, fordi den pris de betaler er så høj, at de helt bliver sat ud af spillet enten koster det dem livet eller også bliver de ødelagt af omstændighederne, som så efter at have ødelagt kilden selv høster æren for det der forandres.

Modige mennesker er på den ene eller anden måde med til at forandre omstændighederne.

Omstændigheder kan ikke ændres uden modstand.

I Bibelen læser vi om overnaturligt mod. Det er Helligånden der fylder et menneskes indre med kraft og styrke. Denne overnaturlige kraft udløser mod som virker helt umenneskeligt.

Det almindelige menneske kan også vise mod i sig selv. Det findes der eksempler på.

Religiøse forandringer er Helligåndens værk.

Mange omstændigheder i samfundet er ændret både ved Helligåndens mod, gennem mennesker; men også i andre former har modet haft betydning for en anderledes fremtid.

Modige soldater har vundet over fjenden. – Systemer og strukturer som mure foran forandringer, så at den almindelige fremgangsmåde forekommer næsten er håbløst.

Stramme strukturer er svære at gøre noget ved.

Modløse mennesker har brug for modet. Det baner en vej ud af det modløse. Modet giver fornyelse til håbet.

Jo, der kan gøres noget ved situationen. Det lykkes bedst hvis du ikke er helt alene. Det er bedst at stå sammen med nogen om samme sag.

Kollektivt mod = gør stærk, fordi der er fælles sammenhold.  Den der besidder mod har styrke.

Mod = personlig egenskab. For nogen er det medfødt, for andre er det oparbejdet. Mod er forbundet med overbevisning. Mod går af og til imod strømmen. Mod løber en risiko. Succes kan her blive til nederlag.

Mange vælger succes med kompromis og gemmer modet væk. Vi vil gerne tilfredsstille alle for at bevare populariteten.

Vi forbinder succes med popularitet. Når vi vælger det ene er vi nødt til at fravælge noget andet. Hvem ved hvad resultatet bliver af det valg der tages?

Forandring fryder siger vi; men i de fleste tilfælde ønsker ingen af os at noget skal forandres. Vi er ikke tilfredse; men alligevel går vi ikke ind for forandringer.

Mod handler stort set om at turde noget. Mod gør det nødvendigt også at tage beslutninger.

Beslutninger kan være ubehagelige. Mod kan betyde alt eller intet. Mod kan også være at ikke gøre noget. Mod er svært at definere. Mod er også at vente.

En med mod kan også komme i tvivl. Derfor er dialog med andre også godt i forbindelse med at tage en beslutning.

Det kræver mod at nyskabe eller udvikle. Nogle bliver forstyrret.

Dialog kan fremme forståelse for forandring.

Modige mennesker kan opfattes som modstridende (kontroversielle) til det bestående.

Email, RSS Follow
Unge

Teenager

Email, RSS Follow

https://www.youtube.com/watch?v=FNpJco1Foxc

Teenager!

Forældre og teenagere har altid været anspændt. Det er det samme i hver generation.

Forældre duer ikke i den alder. – Forældre er pinlige og teenagerne er flove over deres forældre.

Teenagerens konklusion: Forældrene ved ikke selv hvor pinlige de er.

Det giver sig også udslag i ferien. Det fortager sig igen når de bliver lidt ældre. På ferien vil forældrene tage billeder. De samler minder. Teenagerne vil noget helt andet som adskiller dem fra familien. De søger kontakt udenfor familiens opsyn. – Teenagere vil måske også hellere tjekke Facebook end tage billeder. Selvfølgelig vil der altid være undtagelser.

Ofte vil teenagerne gøre noget andet end deres forældre; men argumentet er ikke vandtæt. Det hedder sig at deres forældre er pinlige. – Hvorfor det er sådan, er svært at finde svar på? – Det er vel bare et led i børns udvikling.

Forældrenes omsorg, og det at de spørger deres barn hvad det har lavet udenfor hjemmets fire vægge, opfattes som indblanding og kontrol.

Selvfølgelig er forældrene urolige. Når vi tænker på hvordan unge kan blive involveret i kriminalitet og stoffer, er det begrundet. Det er dog meget svært at være forældre i den tid det står på. De fleste teenagere forstår ikke deres forældres omsorg. Teenagere vil være voksne og selvstændige væsner, som lever i en anden tid end deres forældre, og derfor ønsker de ikke deres indflydelse. – Problemet er bare at de ikke er voksne endnu. De forstår ikke livets fald grupper og fælder.

En teenager vil gerne være i form og være attraktiv. Det er også her det kan give bagslag. Verden er jo ikke det mest perfekte sted at vokse op. – Der er nogen udenfor hjemmets vægge der vil udnytte unge mennesker. Det ved forældrene; men det forstår en teenager ikke. Teenagere kan være godtroende. De har ikke forstået alvoren i at livet også har en bagside. Verden er ikke perfekt. Det er ikke som det ser ud.

Der er to ting som gør sig gældende når børn bliver teenagere:

Børn: Teenagere har svært ved at fatte deres forældres pinlighed. De forstår ikke forældrenes omsorg og kærlighed. Når en teenager bliver ældre ser det i bagspejlet, og nu er deres forældre pludselig hyggelige, sjove og rare. Klar til børnebørnene.

Forældrene: Forældre har svært ved at give slip og acceptere barnet nu er på vej til at blive selvstændig. Snart flytter barnet hjemmefra. Flytter måske til en hel anden by. Forældre vil altid se deres børn som børn. Det accepterer børnene når de bliver voksne i de fleste tilfælde.

Børn: Teenageren tror at alle lægger mærke til deres pinlige forældres opførsel; men der er overhovedet ingen der ser noget som helst. Det er bare en forestilling.

Teenagere: Husk at nyde jeres forældre. – Tænk ikke på jeres forældre som pinlige og ydmygende. – Nej! Det er de eneste forældre I har. Se dem som sjove og hyggelige.

Forældre: Pas på at I ikke provokerer for meget med jeres pinlighed. Prøv at få børnene til at se jer som sjove og hyggelige.

Selvfølgelig skal forældre være vågne; når deres børn pludselig skal til at begå sig i verden. Det er en svær tid, og det er helt uforudsigelig at se hvordan det går ind i fremtiden.

Klik på billede så bliver det større

Email, RSS Follow
Mening

Hvad mener du?

Email, RSS Follow

Hvad mener du?

Hvem mener det rigtige?

Hvad er en mening bygget på?

I vore dage handler det om at mene noget. Den rigtige mening er i de fleste tilfælde den offentlige. Mange argumenterer og kommenterer om noget de overhovedet ingenting ved om.  De er med i den rigtige kategori nemlig gruppen med den offentlige mening.

Det er en farlig trend. Det betyder nemlig for de flestes vedkommende at de ikke ved hvad de taler om.

Det er påvirkninger og meninger som er kopierede. Det er at være overfladisk. Den offentlige mening tillader ingen at ytre sig om noget andet. Jo, vi har ytringsfrihed; men de der mener noget andet end flertallet bliver ikke taget alvorligt.

Der er mange mennesker der overhovedet ikke er klar over hvad deres mening er bygget op på. – Det er at være overfladisk.

Det er bedre for os alle sammen at mene meget om lidt mindre.

Den tid vi bruger til at mene noget om meget, kunne vi i stedet bruge til at sætte os ind i noget og forstå dybden i det som jeg mener. Når jeg forstår dybden i det jeg mener ændrer jeg måske mening.

Giver det mening at mene noget man ingenting ved om?  – Det er lysende klart og dybt chokerende at opdage at største parten af alle debatter i medierne er baseret på en viden som jeg ingenting ved om, fordi jeg ikke selv har forstået hvad det er jeg mener.

Den slags meninger kommer tit ud af balance og kalder anderledes tænkende for arrogante, kritiske, besværlige, forkerte ja til og med dumme.

Hvad bygger vi vore argumenter på? – Er det egen erfaring eller er det andres meninger som er blevet mine uden at jeg selv har underbygget min påstand.

Det er blevet en trend at have en mening og har jeg ikke det, må jeg se at få mig en. Det hurtigste er at tilslutte sig den offentlige mening.

Når jeg tilslutter mig flertallets mening har jeg jo den rigtige mening. Jeg er up to date og behøver ikke at undersøge noget selv. Den jeg møder på min vej, som adskiller sig fra den offentlige mening, kan jeg give stemplet forkert mening.

Jeg snyder mig selv og går glip af en relation, som måske kunne give mig en dybere mening om det en mening er bygget op på. Selverkendelse kommer ikke af den offentlige mening.

Den offentlige mening kan også ændre sig, og så bliver jeg jo nødt til pludselig at mene noget andet.

Det som jeg opnår er bare en smøre som jeg har fået overleveret af andre.

En mening skal bygges på egen erfaring og forståelse. Andres meninger kan hjælpe mig at finde min egen forståelse; men det er ikke givet at det er den offentlige mening.

Andre kan hjælpe mig med forståelsen. Den offentlige mening er ikke altid bygget op på noget der er hentet fra en større sammenhæng.

Byg din mening på en dybde og indsigt du har fået ved selvundersøgning og erfaring.

Argumentation kan bygge på manipulation.

Argumentation kan bygge på erkendelse.

Det giver mening.

 

Email, RSS Follow
Mod

Hvad er ægte mod?

Email, RSS Follow

Hvad er ægte mod?

Der har været en tendens til at mod og styrke er blevet forbundet med at arbejde 50 timer og derover.

Jeg tror at det vil ændre sig i fremtiden. Vi ser alt for mange tilfælde af stress og depressioner i vore dage. Når vi arbejder så meget er vi i risikogruppen; men vi registrerer det ikke altid før det er for sent.

Når vi arbejder i et for højt tempo, med al for mange opgaver slår tiden ikke til og vi glemmer at hvile. Der sker en overbelastning som kan få det hele til at vælte. Der er nogen der har måttet sande det.

Det er en misforståelse at det er modigt og et tegn på styrke at lægge fra land med et alt for stort eller højt tempo.

Der er også opstået en tendens at vi skal følge med strømmen for at være i den rigtige kategori. Jo, vi har da frihed til selv at beslutte; men vi presses ofte af ydre omstændigheder ind i noget vi slet ikke vil. Andres krav til os, andres meninger påvirker os, fordi det forventes, at vi følger og har flertallets beslutninger.

Hvad er rigtigt og hvad er forkert? – Det ligger ligesom i kortene at flertallets mening eller beslutning er det eneste rigtige. Der er ikke plads til et alternativ. Det som ikke stemmer med flertallet er forkert. Det er en vældig ensrettet og fastlåst position at være i. Det er meget godt med et demokrati; men den der med at hvis vi vil være med i gruppen blandt de rigtige, ja, da er der ikke plads til andet end flertallets mening. Vi kan ikke inspirere hinanden når vi alle mener det samme. For nogen kan det være fyringsgrundlag at sige sin mening, for andre kan det være skilsmisse grundlag. Det er undertrykkende, at blive nødt til at bøje af, og begrave sine talenter eller skjule sine egne meninger, på grund af hensyns tagen til andre. Samfundet er et vanskeligt sted at begå sig i.

Historien viser at de mennesker som tør gå imod strømmen, ofte har ændret meget til det bedre, også i samfundsstrukturen. På trods af det er det den offentlige mening der bliver presset ned over hovedet på os.

Hvad er ægte mod?

Det handler om at styrke sit eget indre. Jeg behøver ikke at underlægge mig andres kontrol. Det er ikke udvikling af personligheden, at være tvungen til at gøre noget man ikke vil, når det strider mod ens samvittighed. Hvornår finder vi ud af at det politisk korrekte begrænser vores frihed? Alle samfundsgrupper skal ensrettes efter fælles samfundsnormer.

Gruppen ja endog samfundet forventer kompromisser. – Mennesket tør ikke have sin egen mening eller fremlægge sine egne synspunkter.

Det der sker er at du mister dig selv og dit selvværd. – Du bliver ikke populær hos gruppen, familien eller hos en leder. Det går ud over dine relationer. – Når vi mister os selv og det vi står for, taber vi vore værdier. Vi bliver lette ofre for stress og depression, ja, måske endog angst. Vi kæmper med menneskefrygt og udvikles ikke.

Ingen kan bygge noget op eller skabe noget, udføre sine drømme, visioner når man mister sig selv. Det der sker er at vi trækker hinanden ned, og vi mister alt initiativ og motivation for fremtiden. Ingen skal vurdere sig selv ud fra hvad andre synes. – Du har ret til at tage ansvar og dine synspunkter kan være altafgørende for dine omgivelser.

Alle er vi begrænsede, og der er grænser for hvor meget vi kan spænde buen inden noget går galt. Det er OK at sige fra når det bliver for meget. Det er her vi ofte glemmer at stoppe op.

Du er nødt til at leve i overensstemmelse med dine værdier.

Vi må hjælpe hinanden; men det er ikke altid der er hjælp at hente nogen steder.

Der findes normer i visse kredse som siger: Vil du være med her må du følge spillereglerne.  Du kan blive sat helt ud af spillet, og være ude af stand til at gøre noget som helst. Der kræves faktisk af dig, at hvis du vil være med forventes der passivitet fra din side.

Når du er aktiv og motiveret handler det om at holde fast i din position ellers kommer der en anden og tager din plads. Det er årsagen til at vi presser helt ud til den alleryderste kant.

Samarbejde ville være vejen frem for alle, og ville være det allerbedste for alle indblandede parter.

Vi burde hjælpe hinanden med at være sunde mennesker der både kan tage vare på sig selv og hjælpe andre og stadig yde noget samfundsnyttigt uden at blive nedbrudt og udbrændt.

Det er også at bidrage til samfundet og fællesskabet; selvom vi ind imellem tager et hvil.

 

Email, RSS Follow
Selvrealisering

Selvrealisering!

Email, RSS Follow

Selvrealisering!

Skandinaverne omtales som de lykkeligste folk i verden; men måske er det bare ord og forestilling.

Virkeligheden og det folk opdager når de går os på klingen er måske noget helt andet.

De opdager måske vores ensrettethed, manglende forståelse for andres meninger, fordomme, selvkritik, sårethed og skam fordømmer os i en sådan grad at vi blokerer.

Vi skaber et idealbillede, som nærmest ingen kan leve op til, og det er netop her at omgivelserne afslører os.

Skandinavien gemmer det uperfekte. Det betyder at de dømmer de såkaldte uperfekte. Det er de udvalgte uperfekte. – Det perfekte er en illusion.

Inden for selvrealisering er det uperfekte mindre tiltalende.

Vi siger: Vis det perfekte frem og gem resten langt væk. Det er en fuldstændig urealistisk norm for, hvordan vi skal leve og se ud. Det fratager os livsglæden.Uperfekt

Prestige frem for alt.

Hvordan får vi negative tanker væk? – Ja, her foreslår vi New Age metoder. De vil kunne hjælpe os. Vi har så travlt med at præstere og kontrollere både os selv og hinanden, at vi glemmer at nyde og slappe af. Vi glemmer helt at dele liv med hverandre.

Hvem er perfekt? – Hvordan udvælges det perfekte?

En falsk facade gør os utroværdige.

På svensk lyder det fra Bill Hybels: Människor från varje livsväg, och varje slags bakgrund kunde få en helt ny framtid, trygg i Guds eviga närhet.

Et andet citat lyder sådan: Livet er ikke en afvikling; men en stadig udvikling.

Det betyder altså at det er uperfekt og kan blive bedre hele tiden.

Når man har erfaring, har man formentlig også begået fejl. Det har de fleste.

Målet er ikke at overgå alle andre; men at fuldføre det der er min opgave.

Hvis du baserer dine mål på en følelsesmæssig tilstand råder jeg dig til at tage sikkerhedssele på og holde arme og albuer indenfor i din rutchebane, for så venter der dig en skræmmende tur.

En kristen marcherer ikke mod solnedgang; men mod morgengry.

Fortidens nederlag hører fortiden til ellers vokser de sig større.

Det som Gud har tilgivet er borte. Brug ikke tid på hele tiden at gennemgå triste ting og hændelser fra fortiden. – Ved at søge nye oplevelser og nye miljøer bevæger du dig fremad.

Gå fremtiden i møde med Guds tilgivelse, nåde og ret ryggen.

Selvrealisering = jag efter lykke.

Er det ærligt talt ikke noget, der er mere væsentlig? – Noget der står over os selv og vores korte liv. – Jagten på lykke forekommer latterligt og betydningsløs.

Kierkegaard skrev i enten eller: Det er først når man betragter livet etisk, at det får skønhed, sundhed og betydning.

Livet er alt for vigtigt til kun at handle om dig selv. – Gør det rigtige i stedet. Erkend dine forpligtelser, dit ansvar. Det giver sjælen ro.

 

 

Email, RSS Follow
Alderen

Alderen

Email, RSS Follow

Alderen!

 

 

Her er noget vi alle skal forholde os til.

Hvornår er det bedst at dø? – Til dette findes der intet svar; men et andet spørgsmål.

Hvornår er det bedst at blive født? – Liv og død har vi ingen indflydelse på.

Vi vil gerne styre og kontrollere alt; men nogle gange kommer vi til kort.

Før eller siden vil vi alle dø. – Alt som har liv dør.

Alder er noget helt naturligt og har stor betydning.

Evig ungdom er en illusion. – Alt har sin tid. Ingen er for gammel og ingen er for ung. Vi lever alle et liv på godt og ondt.

Ordet ”geron” er græsk og betyder olding. Udviklingen for de fleste mennesker begynder med fødsel, vokser op udvikler os, modnes, reproducerer os, bliver gamle, og til sidst dør vi.

Den samme historie om og om igen. Alt levende organisme dør før eller siden. Et menneskes levetid konfronteres med sprog, kunst, kultur og samfund.

Livets varighed er forskelligt.

Der er en mening med livet som ligger dybere end selve livet. – Når du ser på naturen opdager du det. Hvert år ser jeg det i min have.

Jeg lægger blomsterløg i jorden og tro det eller ej kommer der tulipaner, alle mulige farver, når foråret kommer.  Bladene falder af alle busker og træer og der ligger en masse visne blade hele vinterhalvåret og isolerer for de sorte løg der ligger i jorden. Frost er en trussel for det der spirer. Vækst er afhængig af sol og varme. Når foråret kommer, ser du opstandelsesunderet.

Påskeliljer og tulipaner overalt. Fantastisk. De fleste tager det som en selvfølge; men det er et under.

Der er mennesker som ikke tror på Gud. De tror at Jesu opstandelse er en myte.

Ingen tvivler på at når du lægger et løg i jorden, kommer der smukke blomster til foråret.

Hvem kan forklare den proces der sker? – Det kan ikke forklares.

Når en bonde sår sin mark, forventer han at der kommer en høst.

Mennesket er en evighedsvandrer. – Det er der nogen der ikke tror på. Det tager for lang til for mig at forklare her.

Der findes et liv efter døden. – En opstandelse til evig død eller evigt liv. – Du kan selv vælge din fremtid. Det er det bedste ved at være et menneske. Vi har fået evnen til at vælge.

Jesus er en Guds gave til os. – Tro på Jesus, åbn dit hjerte. Tro er nemlig at åbne sit hjerte. Da sker det som ingen kan forklare. Når vi kommer til Jesus med vor synd, dør vi fra os selv. Vi opstår med Kristus. Dåben er en bekræftelse og en proklamation på at jeg begraver mit gamle menneske, efterlader det under vandet. Når jeg kommer op af vandet begynder det nye opstandelsesliv med Kristus.

Når jeg dør som en Jesus troende, opstår jeg på den anden side af døden og lever evigt.

Det er hvad frelse er? – Gud redder mig og høster mig når den tid kommer. Når mit liv slutter her på jorden. Gud bestemmer hvornår det er høsttid.

Jeg har ingen indflydelse på min fødsel. Jeg har heller ingen indflydelse på min død; men jeg kan gøre mig rede til alt det nye der sker efter døden.

Det virkelige opstandelsesliv der leves i himlen.

Vejen til Gud = Jesus er vejen, sandheden og livet.

Email, RSS Follow
Snyd

Snyderi

Email, RSS Follow

betal-din-skat

Snyderi!

 

mand-bekymretSnyderi styrker vores position. Vi er alle snydere. Mennesket har desværre denne adfærd at ind imellem snyde.

Bibelen taler også om at nogen bliver snydt. Laban snød Jakob; men ikke nok med det. Jakob snød sin bror Esau.

Intet har ændret sig i det moderne menneske. Vi snyder stadig hinanden af og til.

Hele tiden gør vi alt hvad vi kan for at styrke vor egen position. Det tror vi opnås med snyd. Det gælder penge, prestige, omdømme og magt.

Jo ældre du bliver jo mindre tilbøjelig er du til at snyde. Det er ligesom livets skole har lært os at det bedste er ikke at snyde.

Når vi snyder vil vi helst ikke snyde så meget at vi ikke kan se os selv i øjnene. Vi vil stadig gerne være oprigtige og ærlige. Det gælder om at stadig at være troværdig. Snyderi er en trussel mod fællesskabet. Ingen bryder sig om at blive snydt; men vi har alle prøvet det på et tidspunkt i livet. Mange anser at snyderi er noget utilgiveligt; men alle både har snydt andre og er også selv blevet snydt. Det er lidt svært at tale udenom nødvendigheden af tilgivelse; når jeg selv bor i et glashus. Det sværeste er at stole på en person der har snydt.

Eksamens snyd ses af mange som noget uskyldigt. Skattesnyd m.m. synes mange er forsvarligt. Vi mener også at der er forskel på snyd og bedrag. Vi prøver at gradbøje snyd.

Konklusion: Snyderi er en trussel mod fællesskabet og kan udelukke os af det gode selskab.

Det er ikke alle vi snyder lige meget. Vi mener også i mange tilfælde at vi er i vores gode ret til at snyde andre, især når de har mere end en selv. Vi ville aldrig snyde en hjemløs.

Den gruppe vi tilhører har stor indflydelse på hvordan vi reagerer mod snyd. Nogel grupper accepterer snyd og de hjælper hinanden med at snyde. De snyder sammen.

Når alt kommer omkring er det at snyde, det samme som at snyde sig selv. Nogen snyder faktisk sig selv. Nogen snyder andre; men ender med at have snydt sig selv.

Vi nøjes med at snyde en lille smule og på den måde føler vi ikke det er så slemt. Vi er jo ikke værre end alle andre. Det at være et ærligt menneske kan være risikabelt. Du bliver måske snydt.

klik på billedet så bliver det større.

billig-benzin

https://www.youtube.com/watch?v=1wscLIrBzuE

https://www.youtube.com/watch?v=JjNitdqkvfE

 

Email, RSS Follow
Skyld, Skyldfølelse

Skyld

Email, RSS Follow

Skyld!

Byrden

Vi er ikke blevet kvit skyldspørgsmålet; end ikke i vor moderne samfund. Vi skylder ikke længere skylden på andre, når noget går galt. I stedet vender vi blikket indad og bebrejder os selv i en grad, der til tider kan minde om selvstraf. Det kan få store konsekvenser.

Det gør et menneske ineffektiv, passiv, giver mindreværd og forkastelse.

Før i tiden var der en anden ubalance, alt var samfundets skyld eller de andres skyld. I dag er vi gået i den anden grøft. Nu er det vores egen skyld.

Når det er vores egen skyld, kan vi ikke forvente hjælp fra nogen. Jeg må straffe mig selv ved at udslette mig selv. Selvmord er nok lidt overdrevent.

Det er ikke muligt at blive kvit skylden; når man giver sig selv skylden for alt det dårlige der sker i et liv.

Der kan være mange faktorer og vilkår som forårsager at noget går galt. Jantelovens tendenser og negative omstændigheder tærer på kræfterne og udmatter menneskers psyke. Det hele kan bryde sammen, så det ligner et bombet højhus.

Alle har haft følelsen af skyld. Du har ikke levet op til dine forpligtelser. Du har svigtet dine omgivelser. Du har forbrudt dig mod andre. Skilsmissen er ene og alene din skyld.

Alle du ser omkring dig er de perfekte. Alle dine venner er perfekte og de har altid været der for dig; men du har svigtet. Du har såret og ødelagt andre menneskers liv. Dette kan være et vrangbillede der fremstilles af dig selv eller af dine omgivelser.

Konklusion: Alle er vi skyldige i et eller andet; men det er altid rart for den selvretfærdige at finde en syndebuk. En syndebuk kan ikke udslette min skyld. Jeg går ikke fri ved at give andre skylden; men det er heller ikke særligt befriende at give sig selv hele skylden. Der er som regel medskyldige i en sag. Ingen klarer frisag.

Det moderne menneskes selvbillede er selvdestruktiv, for det siger at du selv er skyld i stort set alt, hvad der sker omkring dig.

Skyld kan give et positivt resultat. Skyldfølelse kan bidrage til at give os ny styrke til at tage fat hvor vi tidligere ville have ladet stå til. Vi tager aktivt del i at løse vor egen situation som er ude af kurs. Det kan handle om arbejde, sygdom, kriser eller andet.

Skyldfølelse kan være positiv. Det giver os ny styrke til at rejse os op og på nyt tage ansvar for egne handlinger.

Den moderne og ukonstruktive selvbebrejdelse har store konsekvenser. Ingen skal bebrejde sig selv, når det gælder mobning, ensomhed eller eksklusion.

Skyld kan give negative, destruktive tanker og det medfører forkerte handlinger, som igen fører til ødelæggelse og undergang. Et forkert selvbillede formes i dit tankemønster. Dette forkerte selvbillede ses også i fuldvoksne personer, og ikke kun i teenagere og unge.

Depression og stress symptomer er vores manglende evne til at klare det pres vi i stigende grad påvirkes af. Vi bebrejder os selv hele tiden og spørger os selv hele tiden, hvad vi kunne have gjort bedre og anderledes. Vi påvirkes hele tiden med negative udtalelser og kommentarer. Desværre formår vi ikke at indfri andres forventninger til os.

Skylden lammer os. Jeg er selv skyld i at det går mig dårligt og jeg er også selv den der skal løse problemet. Den person der bukker under, skal også være den der rejser sig igen.

Konklusion: Der skal være balance i skyldspørgsmålet. Vi skal kunne se vor egen skyld i øjnene; men vi skal ikke være alene om at bære skyld, der hvor der også er medskyldige.

Vi kan ikke smide skylden på indvandrerne; når det gælder samfundets problemer. Vi kan ikke udvælge syndebukke som skal bære alles skyld i den opståede situation. Vi kan ikke redde os ud af skyldproblematikken. Samfundet er bygget op på love og regler, brud på det giver skyld. Vi bør selv tage ansvar for egne handlinger.

Vi har brug for et opgør med skyld ellers går vi rundt med en byrde af skyld.

Hvad om vi deler skylden med hverandre og vi ser os selv som kollektive skyldige.

Vi kan blive fri fra skyld. Jesus tog al vor skyld på sig. Vi kan også dele friheden fra skyld med hinanden. Vi kan dele liv med hinanden. Vi kan dele tro med hinanden. Troen på syndernes forladelse.

Bærer med smil min byrde

Email, RSS Follow
Fordomme

Fordomme

Email, RSS Follow

Fordom

Fordomme!

Bliver skabt af to ting.

Det fordommen er skabt om.

Det fordommen er kommet ud af.

(Dvs. De der har fordommen).

 

Begge dele er fejl.

To parter i en uoverensstemmelse er ikke et enten eller; men som regel midt imellem.

Ud af fordomme skal man finde sandheden. – Hvem har sandheden?

Sandheden er som regel at finde et sted midt imellem. En sag skal ses fra to sider.

Fordomme kommer ud af en ensrettet måde at tænke på. Fordomme kan aflives ved at se en sag fra to sider. Når det bliver trukket ned på jorden og ses i det rigtige perspektiv kommer der mere balance i bedømmelsen.

Fordomme vokser ud af noget og ind i noget. Fordomme vi har kan være om mennesker, racer, lande, kirker osv.

De steder hvor der findes fordomme vil jeg foreslå en bedre balance.

Hvem har fodret mig? Hvor kommer nyhederne fra?

Det samme er tilfældet når det gælder racer. I stedet for at søge viden gennem historien er det lettere at lade sig manipulere af alt muligt medie påvirkning. – Fejl information og manglende viden skaber fordomme.

Fordomme kan blive så stærkt involverende at ingen vil hverken høre eller forstå sandheden.

Det som er fordom er måske rigtig set i lyset af fortid; men udvikling har ændret noget, så at det der i fortiden var det rigtige nu har ændret sig.

Fordomme kan være med tanke på en afrikaner, at forbinde det med slaveri. Tiden har ændret sig. Afrika er i dag anderledes. Der findes højt uddannede afrikanere på lige fod med en europæer.

Verden udvikler sig. Ting ændrer sig. En by kan ændre sig fra at være en fiskerby og til at være mølleindustri. (Esbjerg)

Fordomme forbinder Esbjerg med fisk. Det siges at byen lugter af fisk. Sandheden er en anden. Esbjerg er møller.

Fordomme lever stadig og de lever af ingenting. Forestillinger – ting, vi ikke kender, ingenting ved om. Vi tror noget er farligt; men det er i virkeligheden ufarligt.

 

Email, RSS Follow
Manipulation, Påvirkning

Manipulation og sund påvirkning!

Email, RSS Follow

Manipulation og sund påvirkning!

Synderen

Den manipulerende bearbejder en viden ud fra egen fordel for at skjule den egentlige hensigt med påvirkningen.

Manipulation er falskt spil som desværre foregår alt for meget. Det er forskelligt hvor slemt det er i forskellige miljøer. Mennesker som er svage f.eks. i psyken er let at få til at handle på det, eller tro på lige det den manipulerende har til hensigt.

Det er ikke altid, det kun er svage mennesker der udsættes for manipulation. Selv kloge og højt begavede kan snydes med manipulation. Ordsproget hedder den kloge snyder den mindre kloge. Det er ikke det sjoveste at opleve at blive udsat for manipulation.

Manipulation er tarveligt, og det er at udnytte andre til at opnå det man selv ønsker, og det fører ofte til at nogen bliver ført bag lyset. Manipulation er udnyttelse i den fine kategori, for det er ikke så let at afsløre.

Manipulation kan foregå ægtefæller imellem. Det foregår iblandt alle aldre, både børn, unge og voksne.

Manipulation kan være politisk. Det kan også være religiøst præget.

Tidsånden kan være manipulerende uden at vi opdager det.

Det kan være svært at skelne mellem manipulation og sund påvirkning. Hvornår er det, det ene og hvornår er det, det andet?

Sund påvirkning er at give noget til andre der er brugbart for den person det gælder. Vi ønsker det bedste for vores børn og påvirker dem i opdragelsen. Vi kan også påvirke andre ved at være gode eksempler for andre. Det kan være nødvendig at bruge ord, for der er mange der ikke registrerer eller overhovedet ikke ser det gode eksempel. En gruppe kan påvirke med noget sundt; men den kan også være manipulerende i sit gruppepres.

Kristendom er ikke manipulerende når vi har udgangspunkt i Bibelen og virkelig fremhæver Bibelens svar på spørgsmål, livsstil og værdier.

Religion kan være manipulerende hvis det vendes og drejes og bliver ensidig forestilling om formål og handling.

Kristendom har et budskab som løfter mennesket op. Det er Guds Ord som er værd at bygge livet på. Misbruger vi Bibelen til egen formål bliver det manipulerende.

Sund påvirkning kan godt advare og retlede; men aldrig nogensinde ensrette, for at få et menneske til at gøre det man har planlagt.

En atmosfære af sund påvirkning gavner os alle, både som enkelte og som fællesskab. Manipulation undertrykker og leder folk af gale veje.

Historien har vist at manipulation kan bedrage en hel gruppe af mennesker, ja det meste af landet. Hitlers filosofi var skadelig og manipulerende og det værste skete og konsekvenserne var forfærdelige, både for Hitler selv, Tysklands befolkning og alle ofrene det gik ud over. Folkets hetz mod en bestemt folkegruppe lykkes ved at manipulere. Politik kan være manipulerende. Kina og Sovjetunionen byggede landet op på et bedrag under kommunismens styreform.

Nu må jeg slutte med emnet; men også mange religiøse forestillinger er blevet forelagt mennesket og har vist sig at være fup og svindel, bygget på manipulation.

Imidlertid må vi aldrig slutte med at tro at der også findes virkelig sund påvirkning i alle kategorier, både i den politiske og kirkelige kategori.

Vi kan ikke undgå at blive påvirket. Det er naturligt og rigtigt. Det sørgelige er at den sunde påvirkning bliver mere og mere fortrængt. Manipulation er svær at opdage. Uden sund påvirkning løber vi alle rundt og manipulerer med hinanden og bygger vort eget liv og andres på et bedrag. Det er virkelig ikke til gavn for nogen.

Uvenner

 

Email, RSS Follow
Talenter

Hvordan spotte talenter?

Email, RSS Follow

Hvordan spotte talenter?

Arven

Der er to typer når det gælder talenter.

 

De højtråbende talenter som nok skal sørge for at gøre opmærksom på sig selv.

Umiddelbart er det den der bliver de udvalgte, fordi de råber højest. De udviser selvtillid og stiller spørgsmål eller kommer med forslag. Det er jo også helt OK; men der er en risiko. De kan være velargumenterende og man kan se deres begejstring og de ser helt sikkert ud til at være ledertyper.

Det er dog ikke sikkert at den højtråbende på længere sigt er stabil og troværdig. Det er dog ikke retfærdigt at generalisere.

Der er en anden type som er sværere at spotte eller opdage. Det er de forsigtige og tilbageholdende talenter. De ser ikke ud af noget umiddelbart. De fleste ser på dem som nogen der mangler selvtillid. De brænder for sagen men viser det ikke så tydeligt som de højrøstede. Der er også en risiko forbundet med at udvælge dem hvor de ikke tydeligt viser deres egnethed. Bedømmelse af mennesker kan slå helt fejl. De begge typer kan være både det ene og det andet.

Bedste kunde

Det er lidt svært for de fleste at se de skjulte talenter, for de skjulte talenter er gemt. De kan sidde på de bagerste rækker og håbe på at blive opdaget. Skjulte talenter bliver alt for ofte aldrig opdaget.

Det burde være en øjenåbner for dem der skal udvælge talenter. De fleste ledere overser den slags potentiale. Det kan ikke udelukkes at der virkelig findes kvaliteter blandt de skjulte talenter.

Nogen har deres egen stille facon; men alligevel er de nyskabende og løsere af mange problemer. De selv samme personer udsættes for megen ringeagt og undervurderes. De højtråbende bliver måske usikre når de møder sådanne talenter. De kan måske afsløre at den højt råbende mest har det i munden.

Hvad hjælper det at have en hel masse i munden og ikke opfylder de forventninger munden løber over med.

Brug lidt mere tid på at finde de rigtige talenter. Det er til gavn for alle. Der ligger måske en skat begravet et eller andet sted.

Standarder

Email, RSS Follow
Ledelse

God eller dårlig ledelse!

Email, RSS Follow

Arbejdspladsen

God eller dårlig ledelse!

Ingen vil tage skylden når noget fejler!

Er det topstyring eller ledelse under ansvar på flere hænder? Det sidste siges at være det bedste. Der medfølger en risiko.

Ledere er ikke meget for at tale om skyld. Det ser vi hver gang der sker noget ubehageligt i en virksomhed eller en organisation.

Skyld er noget ledere er nødt til at forholde sig til. Det er noget vi alle bliver nødt til at forholde os til. Ansvar og skyld er to sider af samme mønt. Der følger ansvar med enhver opgave. Ansvar er den pæne side. Skyld er den grimme side.

Omgivelserne snakker når noget går galt, også selvom de ikke ved hvad det hele handler om. Nogen skal jo tage skylden og den skyldige findes altid.

Det er bare så vigtigt at det er den rigtige der bliver stillet til ansvar. Det sker ofte at det går ud over de forkerte når skylden skal placeres. Det er normalt, at nogen måske den skyldige, lykkes at trække sig ud inden det bliver alvor. Vi bliver nødt til at forholde os til ansvar og skyld.

Nogle gange bliver de forkerte udråbt som syndebukke, og de skyldige slipper fri. Der er som regel altid medskyldige; hvorimod en person pludselig kan blive den skyldige.

Vi kan gøre hinanden stor skade, både når det gælder ry og omtale. Forkerte beskyldninger kan forårsage stor ulykke.

Hvem har taget den forkerte beslutning? Hvordan blev beslutningen taget og sammen med hvem?

Det hænder meget ofte at den forkerte bliver hængt ud som syndebuk for en beslutning det ikke selv har taget.

Ledere må vænne sig til at de får skylden, uanset om det er retfærdigt eller ej. Det er den almindelige opfattelse at sådant hører med når man vil være leder. Ansvar og skyld lægges på ledernes skuldre. Jo vist; men på den anden side synes jeg også det er vigtigt, at vi er så afklarede at den gode leder værdsættes, fordi vi ikke kan undvære lederegenskaber.

Det er en illusion at forestille sig at ledere kan undværes.

Vi vil gerne have gode ledere, og så er spørgsmålet relevant: Hvor findes der ledere der ikke kun arbejder for egen nytte?

Det er nødvendigt at vi hjælper lederne, og være indstillet på at samarbejde. Kun gode medarbejdere kan få en virksomhed eller en organisation til at fungere.

Jeg går ind for ledelse under flere hænder, og synes at medarbejderne skal være frie til at udvikle sig, være selvstændige, og ikke absolut være under topstyringssystemer; men når det er sagt er det gensidig tillid og ansvar der er betingelser for at det er muligt. Mistillid og begrundede mistanker, manglende ansvarlighed ødelægger de gode vilkår i strategien for ledelse.

Gode ledere lykkes fordi de har troværdige medarbejdere, som ikke svigter og gør fyldest i deres gøremål. De tager et medansvar og er ærlige også når det gælder de uundgåelige fejl.

Ingen aktive kan undgå fejl; men det er dårligt ikke at erkende det. Livets skole indeholder fejltrin. De kan ikke undgås, og derfor behøver vi ikke være så bange for at erkende det.

Bortrykket chef

 

Email, RSS Follow
Bekræftelse

Bekræftelse

Email, RSS Follow

Bekræftelse!

Det perfekte hjem
Det perfekte hjem

I vore dage er vi begyndt at dyrke det perfekte. Det er årsagen til at vi hele tiden søger bekræftelse. Intet menneske kan på hele sit livs rejse opnå det perfekte. Perfektionisme gør også at vi ser hinandens fejl på en sådan måde at det kan være svært at leve sit liv fuldt ud. Det er nemlig af fejl vi skal lære og ingen tør lave fejl. Derfor lærer vi ingenting. Livserfaringen er vundet gennem fejltrin. Øvelse gør mester. Perfektionisme gør at vi ikke tør lave fejl. Fejl er uundgåelige; men så må vi prøve at skjule dem. En god måde er at angribe og beskæftige sig med andres fejl. Det fjerner opmærksomheden fra en selv.

Et menneske der pludselig bryder op fordi det vil forfølge sine drømme, vil altid være usikker og alene i den store verden. Vi siger farvel til trygheden og begiver os ud på noget som vi ikke ved hvor ender. Sådan er det med alt i livet. Det kan begynde godt og ende skidt. Det kan minsandten også begynde skidt og ende godt. Hvorom alting er, ingen ved noget om fremtiden. Den der intet vover, intet vinder.

Det er umuligt at gennemskue alle livets faser.

Vi vil også have det perfekte udseende. Spørgsmålet kommer hele tiden: Hvornår er jeg perfekt? Det er derfor vi har brug for bekræftelse fra andre. Det får os til at føle at vi er perfekte. Vi vil som mennesker gerne reagere på det perfekte; men det perfekte er umuligt at opnå. Bekræftelse giver os ikke det vi higer og længes efter. Vi bliver meget let fanget af bekræftelsessyge; hvis vi ikke er på vagt.

Bekræftelsessygen kan forhindre os i at leve. Hvem er det der tør gå mod strømmen for at ændre verden? Hvem er det der tør kæmpe for en sag i retfærdighedens navn? Ingen, fordi det giver ingen bekræftelse. Det er ikke in at blive upopulær. Hvad nu hvis nogen kommer med en mistillidserklæring mod mig? Det betyder jo, at der er noget galt med mig. Jeg er forkert. Jeg bliver ikke bekræftet. Det er umuligt at kæmpe for retfærdigheden og samtidig ønske bekræftelse. Det at sige sandheden giver ikke altid et synes godt om eller en bekræftelse.

Går vi for meget op i det ydre, forholder vi os ikke til virkeligheden. Vi har ikke forstået det mest grundlæggende i livets vilkår. Når vi taler er det svært for os at relatere til hinanden, fordi det høres på alt hvad vi siger at de grundlæggende vilkår mangler.

I dag har vi mange og ufattelige muligheder for at komme i kontakt med mange på en gang. Vi kan få kontakt med hele verden via internet, facebook, mail m.m. Det er let at skabe en fiktion omkring sig i stedet for en virkelighed. Ingen kommer tæt på; selvom vi kender mange. Vi iscenesætter os selv for en hel verden. Vi bruger YouTube, og video. Nogle gange forsøger vi at skabe noget andet end det vi er. Vi vil gerne fremstå som perfekte. Det tiltrækker og bekræfter; men virkeligheden fortæller os noget andet. Vi forveksler bekræftelse med kærlighed. Vi behøver nære relationer. Vi behøver familie relationer, kirkefællesskab, Guds relation. Hvornår har vi sidst siddet og talt sammen med en god ven? Det er også svært for nogen at finde en god ven.

Vi har brug for sunde relationer. Der er alt for mange usunde relationer. Vi udnytter hinanden. Vi manipulerer med hinanden. Vi svigter hinanden. Tillid og troværdigheden brydes.

Vi skal selvfølgelig gå efter vore drømme; men ikke være blåøjede. Vi skal ikke leve i fantasien; men også kunne se virkeligheden og forholde os til den. Virkeligheden opfylder ikke altid vore drømme. Vi skal kunne leve med knuste drømme. Vi skal være i stand til at omdirigere os selv og gå nye veje.

Fantasi kan møde virkeligheden på en sådan måde at vi næsten slutter med at drømme. Det må ikke ske, for det gør et menneske passiv og nyttesløs. Det kan igen føre til en destruktiv livsstil. Vi må op på hesten igen og drømme videre. Noget af det vi drømmer om vil altid lykkes. Det er livets uforudsigelige hemmelighed.

Tag Gud med på din rejse gennem livet. Han er den samme uanset livets vilkår.

Bliv i sengen
Bliv i sengen
Email, RSS Follow
Tendenser

Tendenser

Email, RSS Follow

Trend

Tendenser er noget der præger vores tilværelse, og kan som sådan ændre vores verden mere end vi synes om. Tendensen viser med sikkerhed at verden vil komme til at se anderledes ud end vi havde forestillet os.

Vi har igennem min levetid allerede oplevet mange store forandringer.

Et af dem er den teknologiske udvikling og det siges at det vil udvikle sig endnu mere end vor fantasi kan begribe. EU har ændret den politiske dagsorden i en sådan grad at vore forfædre ikke ville kunne genkende vort land. Globaliseringen og individualiseringen har gjort noget ved os alle sammen.

Den traditionelle fællesskabsfølelse er allerede i opløsning. Vi er blevet individualister som skaber vor egen tilværelse. Det gamle mønster om samhørighed og fællesansvar bliver domineret af tendensen og giver samfunds begrebet en ny betydning.

Vi havde et landbrugssamfund og vi fik et industrisamfund, så kom it samfundet, og nu hvad sker der så, Omvæltningen sker forhåbentlig ikke alt for hurtigt; men vi påvirkes.

Der er i dag meget få faste holdepunkter. De store omvæltninger vil blive svære for mange. Det kan forårsage stress og andet negativt, for vi har ikke lært at beskytte os imod det der kommer. Tempoet giver ikke tid til hvile og fællesskab.

Der er 10 tendenser som gør sig gældende for fremtiden.

  1. Det perfekte menneske. Der er fokus på skønhed og intelligens. Det skal være kunstigt og uvirkeligt for at være perfekt.
  2. Kampen om værdierne. Vore hjemlige danske værdier kommer under pres, andre kulturer kræver indflydelse. Religionerne vinder indpas og vore egne kristne værdier udsættes for noget der kan føre os helt på afveje. Overvågning af borgerne bliver hverdag. Værdibevidstheden ændres for de fleste i den næste generation.
  3. Teknologien tilpasses det menneskelige behov. Der er noget som kan ødelægge det menneskelige fællesskab hvis vi ikke er på vagt og det er informationsteknologien.
  4. Nationens branding. Landene vil kæmpe, om at tiltrække sig industrien, investorernes og forbrugernes interesser. Verdensbilledet forandres.
  5. No Comfort Zone. Vi bliver alle utrygge på grund af -Manipulation, terror, økonomisk sammenbrud, overvågning, arbejdsløshed, manglende kontrol med eget liv, overgreb og livsstilssygdomme truer os konstant. Grænserne nedbrydes. Vi er ubeskyttede og derfor utrygge.
  6. Vi er aldrig of, altid på, og nu vil vi af. Vi er konstant i on-line tilstand. Nogle vælger at stige af. De vil have tid til kirke, familien og det langsomme. Naturen og stilheden.
  7. Orienten kommer. Vore egne forståelser af familieliv, kernefamilie bliver overtaget af Asien og Mellemøsten.
  8. Det bliver dyrt for os med alle de forandringer som vi overhovedet ikke er forberedt på. Den globale vandstigning kan volde os store problemer. Befolkningseksplosioner øger også vort lands befolkning. Det truer vor velfærd.
  9. Sanseliggørelse. Vi får brug for vore øjne til at se, vores smagssans, lugtesans, ører til at høre, og følelser så at vi kan mærke.
  10. EU GOES EAST. Den store udvidelse af EU forbinder os med Østeuropa. Det får betydning for hele Skandinavien. Vi er nu med i et stort fællesskab som placerer os centralt. Det gør det hele mere ustabilt. Demokratiet sættes under pres. Store udfordringer venter i fremtidens kamp.

 Tom trosbekendelse

Alene

Email, RSS Follow
Komfortzone

Komfortzone

Email, RSS Follow

Komfortzone!

37444_398701906533_637381533_4836482_3833728_s

Tryghedszone, sikkerhedsnet, fred og ingen fare.

Vi har ofte en tendens til at befinde os i vor egen komfortzone; men det gælder om at opleve noget. Komfortzonen forhindrer os i at komme ud af båden og gå på vandet. Vi bliver bange for at synke. Komfortzonen er vores sikkerhedsnet. Det der ligger udenfor den zone gør os utrygge og bange. Det er det uforudsigelige. Vi ved ikke om det går godt eller skidt. Det kan også være at det går dårligt i begyndelsen, og det hele ser håbløst ud, uanset så er det ikke umuligt at vinde spillet. Bedre at gøre forsøget, end ikke at prøve.

Livet kan ikke forudses. Vi ved ingenting om fremtiden. Ulykker og kriser kan ikke forudses.

Vovemodet må kaldes frem i os, livet skal leves med mange rige oplevelser og eventyr; men komfortzonen vil vi gerne bevare. Det behøver ikke at være de store bedrifter der skal udøves for at opleve noget spændende; men vi må vove noget for at vinde noget. Det gælder om at opleve noget inden vi forlader denne verden. Tilbageblik over livet når vi bliver ældre behøver ikke kun at være gode oplevelser; men uanset hvad liver byder på godt og ondt, vil der altid være noget der har været godt.

Hvordan kommer jeg ud af min komfortzone?

Gode vaner gør os trygge. Traditionerne er vores sikkerhedsnet, fordi det er afprøvet af andre. Vi går i andres fodspor. Vaner og tryghed kan faktisk blive en form for afhængighed. Vi tør ikke afprøve noget nyt. Vi kan vælge at blive i vores egen komfortzone; men vi kan også træde ud og gå ind i det uforudsigelige. Når vi bliver ældre vil vi kunne se tilbage på en anderledes oplevelse. Vi kan dele oplevelser med andre, berige vore omgivelser.

Når vi mister, behøver tabet ikke at forhindre os i at komme videre. Vi har brug for en sørgetid når vi mister; men for alt i verden bør vi på et tidspunkt rejse os og komme videre. Det er ikke altid let; men det er en livsbetingelse at ikke give op.

Sygdom kan bremse og hæmme os i livets udfoldelse; men mange eksempler på kampmod hos mennesker endog sengeliggende har vist os at livet kan give gode oplevelser også under sådanne vilkår.

Hver femte dansker bliver i mere eller mindre grad ramt af depression. Det er svært at forstå hvorfor; der er mange der har en forklaring på hvorfor nogle rammes af depression. Det er ikke altid dem vi regner med der rammes. Nogle har svært ved at overvinde en depression; medens andre kommer op igen.

Der er mange årsager til at en depression opstår. En af årsagerne kan være: Bekymringer eller grublerier.

Negative tanker kan vedligeholde en depression. Katastrofetanker, ulykker, sorg kan være årsagen. Dødsfald, skilsmisser, dårlige arbejdsvilkår, sygdom, ægteskabsproblemer osv. Der kan være så mange årsager. Ingen kan beskytte sig mod det uforudsigelige. Vi kan undre os eller blive chokerede over at noget sker for os. Vi mente os at være sikre og beskyttede mod den slags uventede begivenheder.

Det gælder om for os at lære hvordan vi takler og styrer de tunge tanker som hele tiden vil undertrykke os. Depression er vejen til at blive passiv. Derfor er det nødvendig at vende sit fokus væk fra det tunge og se på noget andet, eller lytte til naturens lyde. De negative tankebygninger skal nedbrydes, mønstret knækkes, og nogle nye tanker skal bygges op for at styrke det mentale overskud. Det er ikke noget der sker på et øjeblik; men det er en øvelse som på længere sigt hjælper mig med at styre mine tanker væk fra depressionen.

Positive tanker fornyer og forstærker. Genskabt overskud gør mig igen kreativ og aktiv. Ofte er det ikke muligt at genskabe nyt overskud i gamle miljøer. Det kan være nødvendigt at bryde med det bagland, de forhold, kår eller den baggrund der er årsagen til missæren.

Sikkerhedskontrollen

Til sidst en tegning som henviser til en bibelhistorie fra Det Gamle Testamente. Der var på den tid en hyrde dreng som med sit mod turde gå op imod kæmpen Goliat. Ingen turde stille op; men David som senere blev konge i Israel; meldte sig som den der ville gøre det af med Goliat. David var på det tidspunkt en ung hyrdedreng. Han havde ingen erfaring i krigsudøvelse. Han havde ingen oplæring fået i brug af våben. Ingen rustning kunne passe til ham. Det så ud som om at omstændighederne og vilkårene for at vinde sejr over denne kæmpe var en umulighed for den unge David. Alle i Israel rystede af skræk når de så og hørte kæmpens trusler om død og ødelæggelse. Denne historie bruges ofte når vi skal forklare og sætte ord på vore vanskeligheder. Hvordan bekæmper jeg min Goliat? Hvordan flytter jeg det bjerg som står foran mig og hindrer min videre fremfærd? Frygt får os til at skælve, mod kan give os sejren.

David havde mod. Han viste ingen frygt; men modet kom fra Gud. Han stolede på Gud. Han satte sin lid til Abraham, Isak og Jakobs Gud. Goliat blev besejret af en hyrdedreng med en stenslynge og nogle sten. Det er muligt at vinde sejren.

Email, RSS Follow
Kram

Kram

Email, RSS Follow

Kram!

KramNår vi krammer viser vi gavmildhed med sig selv og sine omgivelser.

Det er også at løbe en risiko. Det er der meget i livet der er. Intet vove, intet vinde hedder det. Når vi løber en risiko kan vi både vinde og tabe.

Det er vilkårene for alle mennesker. Giver vi tillid til andre kan vi blive skuffede; men vi kan også vinde en relation der bygger på gensidig tillid.

Vi bør dog tænke os lidt om. Livet lærer os det. Vi kan ikke kramme alle vi møder, for da ville det ikke være troværdigt. Det er ikke troværdigt at kramme nogen vi ikke stoler på.  Det kan være at grave sin egen grav, at løbe en risiko som vi godt ved på forhånd ikke vil lykkes.

Kram har noget at gøre med hvordan vi mødes som mennesker. Vi kan godt blive lidt forvirrede fordi vi er omgivet af mange forskellige mennesker og kulturer. Nogen kulturer kysser meget, andre kysser aldrig eller sjældent. Kys i vort land er forbeholdt den eneste ene, forældre eller vore små børn/babyer. Der er noget der hedder forældre kys. Det vokser vi fra.

I Spanien kysser folk hinanden adskillige gange når de hilser. Spanien er ikke så langt fra os. Det er et land i Europa; men alligevel så anderledes end os her i Skandinavien. Her i landet går vi ikke rundt og kysser hinanden. Det ville forarge de fleste her i landet; hvis vi gik rundt og kyssede både til højre og venstre.

Et godt og fast håndtryk er en sikker måde at hilse på her i Skandinavien.

Nu kan vi jo så spørge, da vi har to kategorier af mennesker her i landet. De almindelige og de kontroversielle. Sidst nævnte er ikke de normale her i landet. ”Er det at kramme kontroversielt?

Nogle krammer uanset og er ligeglade. Det kan vi vel alle beundre, eller kan vi?

I hverdagen mødes vi og tænker: Skal vi kramme eller give hånd? Hvad stiller vi op med disse hverdagsdilemmaer?

Nogen mener at et kram fra nogen man ikke kender er grænseoverskridende.

Danskerne er vel på mange områder kendte for at være enormt grænseoverskridende; men på nogle områder er vi sarte og bliver forargede. Ordet de kontroversielle forklarer at her er nogen med en opførsel vi ikke bryder os om. Når det gælder ytringsfrihed håndhæver vi med stærke vendinger at alle har ret til at ytre sig og vi er meget vidtgående. Når så der er nogen der ytrer sig kan det alligevel blive for meget, og så er de kontroversielle. Vi buldrer hen over hinandens grænser. Det gælder om ikke at være alt for følsom og sårbar, for så kan vi miste vort liv.

Vi har en grænseoverskridende alkohol kultur. Når vi fester skal vi hælde en masse øl og spiritus i både os selv og andre. Alle regler for respekt bliver ophævet. Vil du være in, så skal du helst kunne drikke de andre under bordet. Det er også ved at blive populært med nøgenbadning. Der er ikke plads til de blufærdige af slagsen.

Spørgsmålet er: Skal vi kramme, omfavne eller give hånd? – et kompromis ville være et kindkys. Når vi mennesker mødes; uha, så rører vi ved hinanden, nogen med hele overkroppen, andre med lidt distance. Vi lægger mundvig, kind, lyd eller hånd til.

Nogen er gode til at kramme. Det er mennesker der åbner deres favn helt forsvarsløs og omslutter deres modpart.

Dårligt udførte kram giver ubehag og etablerer det stik modsatte af hensigten. Det bliver akavet at møde et andet menneske.

Håndtrykket er lig med en formel hilsen, når vi kommer til lande i syd.

Håndtrykket er for reserveret der skal mere til i de uformelle omstændigheder. Kindkysset kommer da ind i billedet.

Mange skandinaver begynder under sådanne omstændigheder at udtænke en flugtplan.

I det jyske miljø er vi alle på rette hylde i forsamlingshuset, og så giver vi hinanden et stærkt og fast håndtryk. Her gælder det om at tage ordentlig fat i hinanden. Der er nogen der klemmer så hårdt at man bagefter tæller efter om jeg har alle fingrene i behold. Din hilsen skulle jo gerne være en succes.

Hvad sker der så lige når der er en i forsamlingshuset som gerne vil kramme og tæt på? Jo, så får vi helt automatisk lyst til at kramme og omfavne. Stivheden forsvinder og den oprigtige glæde opstår. Det kaldes en kærlig omfavnelse og det betyder virkelig at vi kan lide personen vi krammer. Ligeså godt som em dans sammen. Alle kan kramme; men ikke alle er lige gode til at danse.

En rigtig vellykket hilsen kan være: Stik hånden frem, kik den anden i øjnene og giv hånden et par klem under den stadige øjenkontakt; men husk at give slip igen.

Et godt og gennemført, vellykket tiltag når det gælder menneskelig samhørighed, og når det gælder en bryde sig om hinanden hilsen .

Kontroversiel

Email, RSS Follow
Øjenkontakt

Øjenkontakt

Email, RSS Follow

Øje1Øje

Øjenkontakt!

Vi glemmer at se hinanden i øjnene. Vi har svært ved at fange hinandens blikke.

Når vi har pauser eller slapper af glor vi i mobiltelefoner, Ipad eller tablet e.a.

Mobil telefon
Mobil telefon

Øjenkontakt bliver sjældnere.

Det kan også blive sådan at manden hun engang elskede sidder overfor hende eller omvendt kvinden han engang elskede sidder overfor ham. Før i tiden var det øjnene der sagde alt. Ord var overflødige. I dag stirrer vi mere på skærmene end på hinanden..

Vi mangler relationer til hinanden.

Det er også vigtig at have øjenkontakt med sine børn.

Øjenkontakt = kærlighed, fortrolighed, tryghed, fællesskab, relation. Det er noget vi skal arbejde med og værne om; selvom vi lever i en verden med teknik og en masse information.

Øjnene afslører også usikkerhed, frygt, raseri, vrede, død, dominans, bedrøvelse, sorg osv.

Øjenkontakt gør os sårbare; men øjenkontakt er også noget der påvirker os stærkt. Vi følger hinandens blikke og ser hinanden direkte ind i øjnene. Den fælles verden er os.

Det er ikke en behagelig oplevelse at se ind i vrede øjne. Nogle øjne er milde og omsorgsfulde. Det giver en behagelig oplevelse.

Blikket skaber følelser i os på en eller anden måde. Det gør os bevidste om at der er liv omkring os.

Kærlighed
Kærlighed

Det sker også at to blikke mødes og den ene part afbryder kontakten; men det sker også at to blikke mødes og de sidder fast i hinandens blikke.

Når vi mister øjenkontakten betyder det at der ikke er nogen interesse i en fremtidig relation eller samhørighed; men det kan også betyde at en person er bange for en relation eller føler sig usikker.

Det kan også være dårlig samvittighed; men et er sikkert får du øjenkontakt og den sidder fast har du en ven og en relation.

Se sig selv i spejlet
Se sig selv i spejlet

Når jeg skal se mig selv i øjnene skal jeg have et spejl.

Øjenkontakt kan blive så sjældent, at det til sidst bliver til kunst.

Øjet

Hvad kan vi se i et spejl? Den usynlige verden?

 2. Korinterbrevet kapitel 3 vers 18: ” Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.”

 1. Korinterbrev kapitel 13 vers 12: ” Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.”

Jakobs Brev kapitel 1 vers 23-24: ” Den, der er ordets hører, men ikke dets gører, ligner en, som betragter sit eget ansigt i et spejl: Han betragter nok sig selv, men går bort og har straks glemt, hvordan han så ud.”

De apokryfiske skrifter: Visdommens Bog kapitel 7 vers 26: ” Visdommen er en glans af det evige lys, et pletfrit spejl, der viser Guds virken, et billede af hans godhed.”

 

 

Email, RSS Follow
Tårer

Tårer

Email, RSS Follow

Tårer!

Øjne der græderTårer betyder at et menneske har god kontakt med sine følelser.

Ord kan såre, omklamre, udstøde, opløfte, favne, indgive livsmod, fremme det værste og bedste i mennesker.

Tårer udløses af afmagt. Gud siger: Jeg har set dine tårer, da i mørket du var. Jeg vil du skal mindes at jeg bar dine byrder.

Tårer kan skabe forløsning og dermed berolige. Sorg kan ikke måles i tårer. Nogle græder alene. Det er flovt at græde når andre ser det. Er det nu også rigtigt? Nej! Det er ikke alt hvad vi tror der er rigtigt, og det er ikke alt hvad vi viser hinanden der er rigtigt. Der skal være plads til gråd og tårer.

Prædikerens Bog kapitel 3 vers 1-8 taler om at der også er tid til at græde.

Alt i livet har sin egen tid:

Tid til at fødes og tid til at dø,

tid til at plante og tid til at høste,

tid til at dræbe og tid til at læge,

tid til at bryde ned og tid til at bygge op,

tid til at græde og tid til at le,

tid til at sørge og tid til at danse,

tid til at dænge sten på en mark og tid til at samle dem,

tid til at omfavne og tid til ikke at omfavne,

tid til at finde og tid til at miste,

tid til at gemme og tid til at kassere,

tid til at flænge og tid til at lappe,

tid til tavshed og tid til tale,

tid til at elske og tid til at hade,

tid til krig og tid til fred.

Børn græder når andre ser det. Børn er naturlige og viser deres følelser. Det er i orden at børn ser at de voksne også græder. Livet er også lidelse og bedrøvelse. Ingen skade sker ved at græde.

Der er ikke noget fastlagt om hvordan mennesker reagerer i kriser. Det er helt individuelt. Kriser er som spændinger i kroppen, latter kan udløse noget; mens tårer skaber forløsning på et helt andet niveau.

Der er tre hemmeligheder som vi opdager i kriser:

  1. Latter (Glæde)
  2. Tårer
  3. Stilhed

Vi kan blive frie mennesker, uanset den rygsæk vi har med os af erfaring og smerte.

Kronprinsen viste at han kunne græde ved sit bryllup med Mary. Det at græde er blevet et tegn på styrke og mandighed. Nogle forbinder det med svaghed. Hvorom alting er: Vi er alle både stærke og svage.

Der er også påstande der siger at kvinder græder falske tårer, kaldet krokodilletårer. Det gør de for at vinde sympati.

Tårer er at have kontakt med sine følelser. Der er også noget der hedder glædestårer. Bevægelses tårer. Jeg bliver dybt rørt eller bevæget.

Tårer kan tolkes både på den ene og anden måde. Lad os ikke være så optaget af hvad omgivelserne synes. Det er det vi er mest slave under i vort samfund og fællesskaber. Hvad synes de andre? Vi hæmmes af vore omgivelser, bliver passive og neutrale på alle områder. Vi bliver hele tiden nødt til at forestille os.

Det hører med til at være et frit menneske, at ikke sætte for meget fokus på hvad andre omkring os synes.

Det kan blive tårefyldt når et barn (voksent) finder sin far eller mor et eller andet sted i verden efter at have forsøgt gennem længere tid. Jeg selv kan græde af bevægelse når jeg ser den slags på TV. Forsoning udløser ofte tårer. Taknemlighed og glæde kan udløse tårer.

Skuffelser og svigt kan forårsage tårer.

Der er forskel på følelser når det gælder dyr og mennesker.

Menneske baby16

Email, RSS Follow
Ventetid

Ventetid

Email, RSS Follow

https://www.youtube.com/watch?v=_pvEICMll9k

 

Ventetid!

 Ventetid kan gøre nogen rasende og utålmodige.

Nogle gange kræver det at se tiden an mere end at være jægersoldat.

 Venteværelse

Ventetid opfattes som spildtid; men sådan er det ikke altid. Ventetid er forberedelsestid. Opgaver kræver forberedelse.

Frugt æbler

Blade blæserJeg venter på at æblerne bliver modne. Dem der dufter af efterår og kommende kulde med storm,  blade der falder, våde og farvestærke blade der klæber sig fast til skoene. Jeg venter også med jordbærerne til næste sommer. Jeg holder øje med mine æbler og venter. Jeg ser dem hver dag blive større og større der de hænger på grenene. Håber de bliver modne og smagfulde. Forestilling om hvordan de smager og sommer med sol der skal medvirke til modningen er fantasi. Lige nu må jeg bare vente.

Det der med at vente er gået helt af mode. Vi forbinder det med noget negativt. Ventelister på sygehuse, skadestuer. Det er negativt og spild af tid. En ventetid kan føles som ulidelig lang tid. Tog8Togene er ofte forsinkede, og det træner os i tålmodig udholdenhed. I vor kultur er vi opdraget til at synes at noget af det mest åndssvage vi kan gøre er at vente. Det påvirker blodtrykket hos mange og der bliver ringet til instanserne og vi brokker os. I den anden ende bliver der beklaget og sagt undskyld.

Der findes dog noget der hedder at vente. Det kan være positivt. Ventetid er ikke noget der kan kontrolleres. Det er noget vi må bøje os for uden at vi kan gøre noget ved det. Ventetid kan være processer der skal falde på plads. Omstændigheder der skal lægges til rette. Jeg kan råbe, skrige og tale strengt til æblerne; men de bliver ikke hurtigere modne af den grund. Menneske kvinde gravidKvinder bliver gravide og de må vente ni måneder inden fødslen melder sin ankomst.

Tænker på Astrid Lindgrens elskelige figur Karlsson på taget, der på et tidspunkt planter en blommesten i en urtepotte, fordi han elsker blommer, og så vil han gerne selv avle dem. Hver dag graver han blomme stenen op, og undrer sig over at der ikke synes det mindste tegn på blommer nogetsteds. Kender du din egen Karlsson på taget. Vi mister let tålmodigheden med vore teenagere eller med mandens uforståeligheder eller konens perioder med stormfuldt eller melankolsk humør. Vi synes hele tiden, at vi bliver nødt til at gøre noget. Vi farer rundt og gør noget af alt det andet, i stedet for at afvente, se tiden an og trække vejret. Afsted til psykolog, parterapi, tag en pille eller deltag i et kursus.

Vi erkender at alt vi oplever gør os klogere; men ofte først når vi ser det i bakspejlet. Gjorde jeg det rigtige? Kunne jeg have gjort noget andet, og hvad var der så sket? Sådan er det vel med livet. Vi lærer hele livet og klogskaben kommer først bagefter.

En svensk sygehuspræst Lars Björklund siger det med titlen på en bog han har skrevet: “Modet til at gøre ingenting.” Nogle gange er det nødvendigt bare at vente. Vi kan gøre det vanskeligt for os selv, hvis vi ikke løber med tålmodighed.

Det er svært at se noget på forhånd, udfaldet, situationen eller hvad frugten af alle vore anstrengelser vil være. Det er vilkårene her i livet. Kornet bliver spredt ud over marken og ingen ved om det vil falde i god jord. Det gælder om ikke at miste modet, høst bliver det i hvert fald når tid er inde.

Det er ikke alle vore drømme der opfyldes eller udleves. Det går ikke altid som vi har drømt om. Det jeg havde forestillet mig var nok slet ikke det der var meningen med mit liv. Der vil altid være noget der har været godt og velsignet. Se det, og lad ikke nogen skygge hindre dig i det. Noget er usynlig eller svært at få øje på, Alt det som du måske har givet til andre, uden at du selv var klar over det, uden at nogen måske ænsede det.

Du kan gøre din del, resultatet kan du ikke kontrollere. Vi udretter noget for at opnå et resultat ellers føler vi det som spild af kræfter og energi. Det er ikke altid resultatet bliver som vi havde forventet. Det tror jeg er i de sjældnere tilfælde. Noget vil der være som er godt. Det kan være at du aldrig får resultatet at se. Det resultat du ser bliver måske noget helt andet end du havde håbet på. Det vi kan gøre er at lægge frø i jorden,  og have tillid til at der bliver en frugt eller en høst ud af det.

Spejlet

Email, RSS Follow
Normal

Det normale

Email, RSS Follow

 Et gog i nøden

Hvad forestiller vi os er det normale?

Vi har fået et samfund hvor det handler om at udkonkurrere hinanden.

Det bedste ville være at supplere hinanden. Herunder kommer at vi hjælpes ad.

Den ikke selvhjulpne hjælper de ikke selvhjulpne. Det kunne de selvhjulpne lære noget af. De selvhjulpne burde have tid til at hjælpe andre; men bruger alt for meget tid på at hjælpe sig selv. De bruger så meget tid på selvhjælp, at de bliver egoister og selvcentrerede. Det hedder med et moderne udtryk selvrealisering.

Samfundskulturen i vore dage er ensrettet. Vi skal være ens. Det betyder at vi skal sammenligne os med hinanden. Der opstår konkurrence. Vi må ikke vise svaghed; men vi skal være os selv. Det er selvmodsigende, for alle har vi svagheder. Vi skal være stærke og vise styrke, selvom vi er afhængige af at blive styrket. Vi har brug for hinandens hjælp og supplement. Ingen kan frasige sig at have brug for andre end sig selv.

Vi har også brug for Guds hjælp i vore liv.

Det ville være bedre at have en kultur med mangfoldighed; i stedet for enshed.

Det giver bedre mulighed for supplement .

Falder du ud af forestillingen normaliteten, er det du laver pludselig forkert. Her bliver fordømmelsen og forkastelsen menneskets følgesvend. Angsten for ikke at blive accepteret og indkluderet på trods af en sygdom, svaghed e.lign.

Det er jo netop i en sådan tilstand vi har brug for andre.

Vores konkurrence forestillinger presser os ud over kanten, Vi tvinges af hinanden og bliver syge af f.eks. stress.

Det normale i konkurrence forestillinger er perfektion. Vi vil gøre os selv til små guder som kan pege fingre af andre og sætte os selv på den høje trone.

Den der fejler bliver ekskluderet. Det er sårbart at fejle; men ingen lærer uden at fejle.

Hvordan bliver vi perfekte?

Det er ikke muligt at blive perfekt; når vi ikke hjælper og lærer af hinanden.

Vi bruger ressourcer på at opretholde en facade der forestiller sig og vore kreative evner hæmmes.

Vi burde fjerne plakaten vi har sat over vort liv og turde være os selv og respektere mangfoldigheden.

KRISTENDOMMENS HEMMELIGHED ER:

Vi er alle kaldet af Gud. Vi er syndere og ingen af os kan tåle at stå nøgne; men vi kan lade som om, og vi kan hykle og forestille os.

Vi har brug for Jesus og vi har brug for frelsen i ham. Syndernes forladelse og Guds nåde over vore liv.

Vi vil have alt frem i lyset og afsløre hinandens fejl og brister i en sådan grad at vi slår hinanden ihjel. Vi har jo ikke noget tøj på.

Vi har brug for ro og hvile ellers kan vi ikke udvikle os.

Vi har brug for frihed ellers kan vi ikke handle og bevæge os.

Vi har brug for hinandens tillid for at kunne leve. Det hedder ikke mig; men det hedder os og vi. Det hedder ikke dem og de andre. Det hedder også mig.

Tom i bøtten

Email, RSS Follow
Drømme

Drømme

Email, RSS Follow

Bliv i sengenVi skal lære at slå vores drømme ihjel; fordi de fleste drømme er alt for store, og ubærlige i forhold til virkeligheden.

Det kan meget vel være at vi når et godt resultat; men alligevel ender med at føle at alt mislykkes. Det er fordi vores forventninger ikke overensstemmer med virkeligheden. Det er godt at drømme; men vi skal bare forstå at drøm er et og virkelighed noget andet, og fordi ikke alt lykkes, betyder det ikke at alt er en fiasko.

Vi planlægger os ofte benhårdt til fiasko som det hedder, fordi for os er succes placeret på et alt for højt niveau.

Det er godt bare at leve i friheden, fuldstændig fritaget fra angsten for fiasko. Får vi den negative følelse følger der forkastelse med. Den der sætter sig et mål, skal selvfølgelig være målrettet; men også have det forbehold, at måske ikke alt muligt; men uanset er intet den totale fiasko, og det behøver ikke at være den fuldkomne succes for at være godt. Et godt resultat kan opnås midt i det ufuldkomne. Andre menneskers negative bedømmelse behøver ikke at være det udslagsgivende. Det nogen ser som en fiasko kan når det ses med andre øjne være en succes. Fiasko følelsen kan føre til selvhad og fordømmelse. Dine bedste resultater og sejre kan let blive væk, i en negativ fiasko følelse. Det er ikke sikkert at vi opnår den succes vi har drømt om eller forventet; men vi har ikke nødig at føle os som fiaskoer og mislykkede af den grund. Se tilbage på dit liv, og du opdager at mange gode resultater er opstået på grund af din indsats. Der er nogen der vil se dig som en fiasko; men der er også nogen som ser dig som betydningsfuld og succesfuld. Lev ikke dit liv på følelser. De bedrager. Troen gør dig målrettet og holder et menneske oprejst. Gud deltager i dit liv både i gode og dårlige dage, både i medgang og modgang. Fiasko giver skamfølelse; men det er også ubegrundet, fordi du har gjort en indsats; selvfølgelig vil ikke alt lykkes; men der er intet så skidt, at det ikke er godt for noget. Vi har alle brug for Guds nåde. Det er umuligt at leve et liv perfekt og fuldkomment.

Jeg vil med denne artikel gå imod tidsånden, og opfordre til at vi behandler os selv, og hinanden, på en ordentlig måde, ved ikke at se alt som en fiasko; fordi det ikke opfylder det vi havde forventet. Vi har skabt nogle vilkår for hinanden som er uholdbare. Du har nået rigtigt meget; men er alligevel ikke tilfreds med resultatet. Samfundet vi lever i har begrænset os med et håbløst ideal; som ingen kan nå. Vi opnår ikke glæde i vore relationer med hinanden fordi vi hele tiden lever i en illusion om hinanden. Den illusion som stiller krav til os giver os halve ægteskaber, halve relationer, halve liv.

Hvad er det vi søger? Er det fuld anerkendelse? Er det kærlighed?

Vi skal bare lære ikke at blive skuffede hele tiden fordi ikke alt går som vi havde forventet. Vi skal i stedet slappe af og sørge for at hver dag bliver en god dag, uanset hvad der sker, så findes der altid noget der er godt. Vi skal også huske at gøre noget som gør os selv og andre glade. Det giver overskud og en behagelig følelse af at noget lykkes. Vi skal ikke arbejde på ikke at blive fiaskoer; vi skal være frie af den følelse. Ikke alt lykkes; men det behøver ikke at være en fiasko. Succes er en illusion som aldrig opnås. Det uperfekte vi har at byde fællesskabet har en værdi.

Du er vigtig

Email, RSS Follow
Tiden

Tiden

Email, RSS Follow

Alt har sin tid!

Tænk denne tanke, at livet koster livet.

Når det er livsvilkåret er det nødvendigt at gøre status en gang imellem. Danse en runddans med sig selv indimellem, for at finde ud af om jeg er på det rette sted. Når vi er alene med os selv er der ro og distance til verden, og Gud kan tale til os og lede os af rette veje. Lægge en strategi for fremtiden sammen med Gud og have det som fremtidens mål.

Det er spændende at rejse. Gud vil måske have dig med på sit eventyr, som kan være verdensomspændende. Han vil måske føre dig ud i verdens afkroge. Du trives i storbyen; men føler dig også draget til det landlige. Sønderjylland er der jeg er født. Det har sin charme at være sønderjyde. Født og vejet i Gram. Hemmeligheden er at, nogen gange må vi tage ud for at kunne komme hjem.

Wegner designLivet kan være opdelt i forskellige steder og niveauer. Det behøver ikke at være det samme sted hele livet. Det at være etableret for meget kan låse os fast. Livet handler ikke kun om Wegner stole og PH lamper. Det er fuldstændig ligePH lamper meget hvilken vase du har stående derhjemme. Design er smukt; men det er ikke livsvigtigt med den rette design. Ting er ganske ligegyldige.

Der er så meget at gøre at det er lidt spild af tid og sidde hjemme og dyrke vaser og lamper m.m.Vaser

TVDet vi ser i TV er livet i sin barskhed og grusomhed på afstand. Kunne vi tænke os at deltage i virkeligheden, må vi være villige til at løbe en risiko. Vi ser krig i TV; men vi forstår ikke hvor grusom krig er. Fattige mennesker dør i TV; men vi forstår ikke hvad fattigdom er. Vi er ligesom bare tilskuere; indtil vi oplever det selv. Hvad handler død om? Der er nogen af vore medmennesker der lever af skrald og affald.

Her i landet vil snart ingen høre om Gud. Evangeliet er en forargelse og det skal væk fra det offentlige rum siger politikerne. I andre lande er der stor åbenhed for Gud og evangeliet. Mennesker i tusindvis bliver kristne og ikke kun af navn; men også af gavn. Gud har brug for høstarbejdere der hvor høsten er. Hvorfor tærske langhalm der hvor der ingen halm er?

WeberDet er ligegyldigt hvilken stol du sidder i. Solen skinner på samme måde. Det er hyggeligt at grille, også selvom grillen ikke er en Weber.

Vi vil gerne have den nyeste Iphone, og være med på alt det nye; men stof til eftertanke. Det er faktisk ligegyldigt.Iphone

Er du glad for at være der du er? Er du på det rette sted? Har Gud mon en opgave til dig et andet sted? Har du mod på at springe ud i noget nyt? Gud har en plan. Tal med ham om det.

Jagten på lykke er anstrengende. Eftertanke: Penge er ikke lykken. Lykken kommer før penge og ikke omvendt. Hvad er livskvalitet? Trivsel er vigtigere end produktivitet. Penge har en dobbeltsiddet natur = både lykke og sorg. Sikkerhed og usikkerhed. Har du opdaget naturen? Objekter giver kortvarig lykke; hvorimod oplevelser giver langvarig glæde. Oplevelse har med mindet at gøre og det kan gøre os lykkelige for hele livet. Gode oplevelser gør os lykkelige. Gode barndomsminder. Gode familierelationer. Godt ægteskab. Godt fællesskab. En god menighed. Gode relationer. Vi kan gøre hinanden lykkelige; men vi kan også gøre hinanden ulykkelige.

Lykkeligt anlagte

Email, RSS Follow
Nærkontakt

Nærkontakt!

Email, RSS Follow

Exit Jensen

Nærkontakt og relationer til andre mennesker er noget af det besværligste der findes i livet.

Nærkontakt kan fremme lysten til at rive hovedet af de mennesker, der står os nærmest.

Vi går alle og længes efter ferie, især sommerferien, for da kan familien samles. Når ferien så endelig kommer, og vi har muligheden; ender det med at vi bliver trætte og irriterede på hinanden.

Kærlighed6

Det er bevægende at se et brudepar, nygifte der har sagt ja til hinanden. Det er en drøm og en forestilling om evig lykke. Vi håber på den fuldkomne samhørighed, længes efter at dele liv med en anden. Vi hører nogen tale om den store lykke, og vi forventer virkelig noget af fremtiden. Vi skal leve sammen og have det rart, og alt er fuldkomment.

Skilsmisseforsikring

Nogle år senere vender billedet sig. Det dejlige, fuldkomne menneske jeg skulle dele livet med driver mig og hinanden til vanvid. Det ender alt for ofte med skilsmisse.

Antallet af singler vokser. I Japan er det eksploderet. Det samme gør sig gældende i England og USA. Det samme er ved at vinde indpas i vort land. I Japan har mange ikke lyst til at involvere sig med et andet menneske. Det er alt for besværligt. Arbejde og karriere er det foretrukne.

En fransk eksistentialist Jean-Paul Sartre har sagt: Helvede, det er de andre.

Det letteste er at indrette sig uden de andre. Vi slipper for at begå op til flere mord i vores fantasi dagligt.

Single livet gør mig til et bedre menneske.

Det bliver desværre også lidt tomt. Der er problemer med alene livet, for vi bliver kun mennesker gennem andre mennesker.

Det rareste er at leve sammen med det perfekte menneske; men jeg har aldrig mødt sådan en.

Det er irriterende at bo i kollektiv. Vi skal dele badeværelse. Der er måske en i flokken der snorker. Alle de andres irriterende vaner. Der er nogen der glemmer at fjerne deres brugte tandstikkere.

Nej, siger mange: Jeg orker ikke besværet, at leve sammen med alle de uperfekte væsner. Når vi kommer tæt på hinanden opdager vi, at jeg heller ikke selv er perfekt. En grusom opdagelse at gøre, når man nu hele tiden havde troet på det perfekte. Verden er et spejl, fejlene du ser i andre, er måske dine egne. Det letteste er ikke at rode sig ind i noget. Når jeg ser de andre, er der stor risiko for at jeg ser mig selv. Det vil jeg helst undgå.

Det letteste er at have sine venner på Facebook.

To citater følger: Ben Webster, jazzmusiker, sagde til sin nye medspiller, der lyttede til den store mester i samspillet:

”Lyt; men ikke for meget, efter mig, da mister du dig selv, for jeg har brug for dit initiativ til at kunne spille mit bedste. – Samspil lyder bedst.”

At være menneske betyder at turde indgå i en fortsat dans med sine medmennesker med den indbyggede risiko, at man begår fejl og regelmæssig jokker de andre over tæerne, så de giver lyde fra sig.

Ba’al Shem Tov, grundlæggeren af den jødiske bevægelse hasidismen i det 18. århundrede sagde: ”Verden er et spejl, fejlene, du ser i andre, er dine egne.”

Saxofonisten Coleman Hawkins: ”If you don´t make mistakes, you aren´t really trying.”

Det er utroligt

 

Email, RSS Follow
Dag, Nat

Natten

Email, RSS Follow

Morgenhumør

Natten forbindes med mørke. – Dagen forbindes med lys.

Mørk nat

Det betyder meget at natten giver mig hvile, at sove godt. En god nattesøvn er vigtigt for dagen der kommer.

Når nogen spørger hvordan det går, kan vi sige at vi i hvert fald sover godt om natten. Når det er tilfældet er det ikke helt galt fat. God nattesøvn er et godt tegn på velfindende. Det er godt at blive træt, for da sover vi godt. Hårdt arbejde giver god søvn, for da er vi blevet trætte.

Søvnløshed kan bruges på både noget godt og skidt. Natten er en speciel tid. Det er en stille tid. Om sommeren sidder jeg ofte på terrassen i min have med tændte fakler og kigger op på stjernerne. Alt er fredfyldt. Natten kan bruges på Gud. Det er Guds tid. En fortravlet dag kan gøre det svært for Gud; men natten kan bruges og være tiden der Gud kan få sit barn i tale. Mange kan vidne om at de har mødt Gud, eller de har fundet løsninger på problemer ved at sidde i nattens stilhed og bede, eller være i Guds nærvær. Jakob fra Bibelen. Vi kender ham i forbindelse med Abraham, Isak og Jakob. Han oplevede Gud i natten. Om dagen var han på flugt og fremtiden var usikker. Der var meget at tage stilling til om dagen; men om natten når han slog lejr blev alt stille. Gud taler ind i Jakobs liv om natten. Gud kan også tale til mennesket i drømme.

Natten er også uroens tid. Der kan komme ubehagelige og smertelige tanker. Nogen bliver bange for mørket. Det er svært at orientere sig når det er mørkt, og det kan virke skræmmende og føles som en ubehagelig trussel. Vi bliver bange fordi vi tror at vi ser noget eller hører noget som er farligt; men det er ofte kun fantasien der spiller os et pus. Lyde kan skræmme og gøre os bange.

Natten er også tiden der vi kan overgive os på en speciel måde. Jeg husker tilbage på pinsedagen 1965 hvor jeg i mit værelse blev døbt med Helligånden midt om natten medens alle i huset sov. Det er godt at lære sig overgivelsen. Det er lettere at falde i søvn når vi overgiver alle dagens bekymringer, konflikter og spekulationer til Gud.

Natten er også en profetisk tid. Nogen gange er det godt at sove på sagen. Når vi vågner udhvilet næste dag er det måske lettere at tænke klart og koncentrere sig bedre. Når vi er overtrætte ser problemerne og sagerne vi har omkring os, alt for svære ud; men når vi sover på det går det bedre med at løse sagerne når vi er udhvilede og klare i vore tanker. Gud talte til Josef i en drøm i forbindelse med Jesu fødsel. Drømmene gav ham klarhed og ledelse for dagen og hvad han skulle gøre.

Vi lever ofte med den forestilling at mørke er noget, der vil os til livs. Mørke er noget negativt. Mørke perioder i vort liv, vil vi helst undgå.

Livet med Gud er anderledes; hvis vi er åbne for Guds kærlige omsorg, vil vi vokse mere i mørke perioder, end i de lyse. I de lyse perioder kan vi komme til at leve med den falske opfattelse, at jeg kan uden Gud. I mørke perioder kan vi komme til at leve med bevidstheden om at vi har så uendelige meget brug for Guds nåde.

Månelys1”af mørke skal lys skinne frem.”

Gud tillader mørke perioder i livet, og det er ikke for at skade os – men for at vi skal lære ham bedre at kende.

Klik gerne på billederne, så bliver de større.

Morgenglæde

Nattearbejde

Email, RSS Follow
Vigtig

Vigtig

Email, RSS Follow

Klik på billedet så bliver det større

Aftalen

Du er vigtig!

Se dig selv som en vigtig person!

Nogle gange går det ikke som vi forventer her i livet. Et godt liv kan gå i stykker. Det er ikke altid vi selv kan gøre noget ved det. Omstændighederne arter sig ikke altid som ønsket. Vi vil alle gerne lykkes. Når noget ikke går som det skal, når livet falder fra hinanden føler vi os som fiaskoer. Det tager sig ikke godt ud at være en fiasko. For nogen sker det på et tidspunkt i livet at en krise opstår. Omgivelserne forstår det som regel ikke. Dine følelser vil reagere negativt og fortælle dig om hvor dårlig og mislykket du er. Højt at flyve, dybt at falde siger man.

Jantelov fra NordjyllandDet at have et godt liv, at være glad og være med i livet som aktiv betragtes af mange i jantelovslandet som at flyve højt. Et sådant højtflyvnings forsøg fortjener ikke andet end et fald. Hovmod står for fald. Det er ikke hovmodigt at have et godt liv. Krise betragtes som fald. En undgået krise ville være tilfældet hvis personen det handler om havde været ydmyg.

Alt muligt kan blive skudt dig i skoene. Der er ikke så meget i en krisesituation der opbygger og opmuntrer. Det er mere som om, at når et læs er ved at vælte, skubbes der så meget at det hele til sidst vælter. Det er som om at omgivelserne vil udnytte en krisesituation til for altid at sætte den kriseramte helt ud af spillet. Højt at flyve, dybt at falde. Megen tankeløs sludder slynges ud i luften.

Hvordan kommer man ud af en krise?

Helt sikkert ikke ved at lytte til omgivelserne og heller ikke ved at fortsætte med at underordne sig de dårlige omstændigheder.

Krisen overvindes når man ser nye muligheder.

Livsvilkårene i vore dages moderne tilværelse kan let udløse en krise. Det kan ramme hvem som helst. Pludselig sker der noget som ingen havde forudset eller troet kunne komme. Vore forestillinger om krise er at det kun rammer svage mennesker. Dem der havner i krise har fejl og brister. Nej! Det er netop sådanne forestillinger der leder til hovmod og fald. Du som står, se til at du ikke falder.

Klik på billedet så bliver det større.

Anføreren

Email, RSS Follow
Krise

Krise

Email, RSS Follow

Hvordan ser du på kriseramte personer?

Forglemmigej

Er det med fordømmelse?

Du kan i stedet træde til og give din næste en hjælpende hånd. Det er i nøden man kender sine venner.  Rigtige venner er der når krisen kradser.

Den krise ramte har muligheden for at vende tilbage, skabe en ny tilværelse. Det vil for nogle være næsten som at begynde forfra. Det afhænger helt af krisens skader. Der er også mennesker der i stedet for at hjælpe gør alt de kan for at forværre den kriseramtes situation. Krisens omfang er forskelligt fra person til person. Det afhænger meget af miljø og omstændighed. Negativ påvirkning og dårlig miljø med fordømmelse og forkastelse er nedbrydende for en kriseramt person, og det kan gøre opturen besværlig, og for nogen helt umuligt. Alt er muligt for Gud; men vi er hans redskaber også når det gælder at hjælpe folk i kriser. Livet er kort og der er ikke nok tid altid når det gælder at komme på fode igen; men for nogen lykkes det. De fleste finder nye græsgange at boltre sig i når krisen er overstået. Det er de færreste som formår at bevæge sig i de samme græsgange som før, dels fordi mange af de gamle venner har svigtet, og dels fordi at tillidsforholdet fra begge sider har lidt skibbrud. Der er mange eksempler på at en ny start finder sted i et helt nyt land, eller et helt nyt område. Krisens årsag kan netop være fortiden og det sted hvor den kriseramte før krisen brugte sin tid og sine kræfter. Manipulation og svigt fra samarbejdspartnere, økonomiske forhold eller skilsmisse kan have været årsagen til en opstået krise. Mange af de kriseramte har måttet se deres vision visne på grund af dårlige omstændigheder.

Det nye liv bliver bedre, fordi nye rammer giver bedre vilkår. I en krisetid er det muligt at gøre op eller blive befriet fra noget der har stoppet din udvikling. Frygt ikke for kriser. Det er bedre at gøre noget og løbe en risiko, end ingenting at gøre og intet opnå. En kriseramt person der kender Gud vil aldrig blive efterladt og svigtet af Gud. Gud vil altid være der også i de sværeste og værste tidspunkter.

Gud kan få noget godt ud af en krise. Et menneske vælger ikke altid sin situation. Det kan føles uretfærdigt og ubarmhjertigt. Gud er den eneste som kender til hele forløbet af en krise. Han kender alle detaljerne og årsagen til det der sker. Omgivelserne løber som regel rundt med sladder og fejlinformationer, og de viser som regel ingen interesse i at vide hvordan det hele i bund og grund hænger sammen. Derfor er det at når noget nyt begynder er det som regel et helt nyt sted. Den der går tilbage til de gamle stier er hæmmet for alt hvad der hedder udvikling. Gud leder et menneske ad nye veje; når krisen er slut. Den kriseramte har fået nye muligheder og andre omstændigheder som giver mulighed for udvikling.

Vejen ud af en krise handler stort set om at opbygge sin identitet på ny. Krise ødelægger et menneskes identitet. En kristen opbygger sin Kristus identitet og bliver stærkere derved. En kriseramt kæmper ofte med at blive fri fra omgivelsernes fordømmelse og forkastelse. Dette overvindes ved at opbygge Kristus identiteten.

Personer der har overvundet en krise fortæller gerne om det, ikke alle bryder sig om at høre det; men vi hører deres historier. Det er god underholdning. Vi møder dem når de er ude af krisen. De fortæller ærligt og hudløst om alt de har været igennem, og vi skal forholde os til det. Vi kan konstatere at de er blevet mere afklarede og målrettede end før krisen. De prioriterer livet på en anden måde end tidligere. De er også funktionsduelige; selvom nogen stadig ser dem som fiaskoer, hviler de i sig selv; mere hele end nogensinde. Den kriseramtes tilbagevenden har intet med mennesker at gøre; men det er et mirakel som bliver udført af Gud. Han leder af nye veje uden at kød og blod kan forhindre det.

Alle der overvinder en krise har et klart livsformål og en klar retning for deres liv. De påvirkes ikke så let af omgivelserne; for det var det der ødelagde deres liv og førte dem i krise. De påvirkes ikke så let af det negative; men lukker ørerne. De er ude på den anden side og er på en måde døde og frigjort fra andre menneskers meninger. Mennesker skal være afhængige af Gud, og ikke andre menneskers meninger. Livet leves ikke på andre menneskers betingelser; men på Helligåndens ledelse.

Andre står med hovedet nede i afgrunden. Det er uforståeligt når de hører vidnesbyrd af den slags. Næsten en hån imod dem, der oplever håbløsheden og ikke seer nogen udvej. De prøver på at beholde den pæne overflade intakt og håber at ingen opdager deres tilstand. Der er en sætning som bærer igennem. Troen på, at komme op igen. Håbet. Jeg må sige til mig selv. Jeg er vigtig. Se dig selv i spejlet og overbevis dig selv om at du kan gøre en forskel. Mange mennesker tror nemlig ikke at de betyder noget. Det er et tab ikke bare for dem selv; men også for andre. Lad ikke janteloven vinde, men se verden med nye øjne. Tør du tænke anderledes? Tør du ændre din adfærd og gå stik imod tidsånden? Du kan være med til at sætte en ny standard, som andre inspireres af. Husk! Du har eksistens berettigelse. Du er vigtig. Læg ikke øre til al muligt nedbrydende, negativt som vil ødelægge dit liv.

Flyt dig

Email, RSS Follow
Kærlighed

Kærlighed

Email, RSS Follow

Hvad er kærlighed?Kærlighed1

Der er to slags kærlighed. Der er kærligheden mellem mennesker og kærligheden mellem Gud og mennesket.

Guds kærlighed beskrives som grænseløs. Den kærlighed der kommer fra Gud kan rumme selv de mørkeste kroge i mennesket. Der er jo alligevel intet skjult for ham. Jesus gav sit liv for os, og tog alle vore synder på sig, fordi han vidste at uden ham ville vi være fortabte.

Kærligheden imellem mennesker kan let forlise, fordi vi ikke kan elske som Gud elsker. Vores kærlighed til hinanden er begrænset.

Hvordan skal kærligheden defineres?

Alle har vi brug for kærlighed. Vi er skabte til både at give og modtage kærlighed; men det er ikke altid det lykkes for os. Nogen giver; men får intet tilbage. Nogen higer efter kærlighed; men finder ikke kærligheden noget steds. Hos Gud findes den fuldkomne kærlighed. Det menneske som higer efter kærlighed vil helt sikkert kunne finde det hos Gud. Jesus er synderes ven. Han elskede verden, (mennesket) så højt at han gav sit liv, for at enhver som tror på Ham ikke skal fortabes; men have evigt liv. Det kan godt være at et menneske bliver forkastet af familie eller venner; men Jesus vil altid være en trofast ven. Der findes ingen ven i nøden som Jesus. Det kan erfares igennem troen på Ham. Ikke alle vil tro mig; men jeg har erfaret det.

Hvad Bibelen siger om kærlighed. Der står meget om kærlighed i Bibelen, da hele Guds væsen er kærlighed. Den fuldkomne kærlighed er den guddommelige kærlighed. Agape = Guds Faderhjerte.

Kærligheden mennesker imellem burde også have mere dybde end tilfældet ofte er.

Romerbrevet kapitel 13 vers 10: ”Kærligheden gør intet menneske fortræd. At vise kærlighed er derfor at opfylde lovens krav.”

Jakobs brev kapitel 5 vers 20: ”Kære brødre, hvis en af jer kommer bort fra sandheden, og en anden hjælper ham tilbage på den rette vej igen, så har det menneske reddet en sjæl fra døden og hjulpet ham til tilgivelse for hans mange synder.”

Her vises Guds væsen igennem kærlighed. Der er ingen fordømmelse; men en kærlighed der skjuler en mangfoldighed af synder, som der står i en anden bibeloversættelse.

Kærlighed med dybde kan rumme hinandens brister. Kærligheden giver plads til svagheder og mangler. Ingen er fuldkommen. Kærligheden kræver ikke fuldkommenhed for at det kan elske. Det vil være umuligt at give kærlighed til nogen; hvis kravet er fuldkommenhed.

Uanset hvor i verden man kommer fra. Alle har vi brug for kærlighed.

Kærligheden ser igennem alle vores lag af brister. Den kan rumme vore svagheder og fejl.

Gud ser alt. Han kender alle vore tanker og hører alle vore ord. Gud véd alt om mig. Han véd hvornår jeg går og hvornår jeg ligger. Alle mine veje kender han til. Han kender alle mine svagheder og fejl.

Kærligheden kan gøre noget helt fantastisk for et menneske, fordi den besejrer forkastelse, og giver accept. Kærligheden kan elske det der ikke er perfekt. Der er ingen andre mennesker omkring dig der er perfekte.

Også de mennesker der elsker hinanden har deres dårlige sider. Kærligheden siger: I Know You. You Know Me.

Salme 139 vers 1-18

Guds storhed og omsorg

Til korlederen: En sang af David.

Herre, du ved alt om mig,

du kender mit hjerte til bunds.

Du er klar over alt, hvad jeg gør,

du kender mine inderste tanker.

Du ved, hvor jeg går om dagen og sover om natten,

du lægger mærke til al min færden.

Du ved, hvad jeg vil sige,

før jeg kan nå at åbne munden.

Du omgiver mig på alle sider,

lægger din skærmende hånd på mig.

Det er næsten for godt til at være sandt.

Jeg fatter ikke din uendelige godhed.

Jeg når aldrig uden for din rækkevidde,

hvor jeg end er, er du nær hos mig.

Farer jeg op til himlen, da møder du mig der.

Stiger jeg ned i dødsriget, da møder du mig der.

Flyver jeg mod øst på morgenrødens vinger,

rejser jeg mod vest over det store hav,

så vil din hånd også lede mig der,

din højre hånd holde mig fast.

Bad jeg mørket om at skjule mig,

befalede jeg dagen at blive til nat,

så ville mørket ikke være mørkt for dig,

for nat eller dag gør ingen forskel.

Du har skabt mig som den, jeg er,

du formede mig i min mors mave.

Tak, Gud, at du skabte mig så forunderligt,

dit skaberværk er fantastisk.

Du så på mig, da jeg blev dannet i det skjulte,

da jeg langsomt voksede i livmoderens mørke.

Mens jeg endnu var et foster, så du mig.

Mine livsdage var lagt fast og skrevet ned i din bog,

længe før jeg så dagens lys.

Forunderlige og fuldkomne er dine tanker, Gud,

de overgår langt, hvad jeg kan fatte.

Kunne de tælles, ville de være talrige som sandet.

Jeg ville aldrig nå til ende med dem.

Email, RSS Follow
Skyldfølelse

Skyldfølelser

Email, RSS Follow
Skyld
Skyld

Det er ikke al skyld der er begrundet. Noget er falsk. Den falske skyldfølelse er nedbrydende og bedragerisk. Der er nogle elementer som bremser alt. Du har det godt og du bør føle dig skyldig i at andre har det dårligt. Nogen bliver misundelig på dig, og du bliver nødt til at sige undskyld. I virkeligheden er der ingenting at undskylde. Du behøver heller ikke at få skyldfølelse over, at du måske ikke har kunnet indfri andres forventninger til dig. Der er måske andre som har medvirket til at det ikke gik som du havde forventet. Det letteste er at kaste skylden over på andre, men det gør ikke at jeg kan unddrage mig i sidste instans. Børn behøver ikke at få skyldfølelse over forældrenes skilsmisse. Det har intet med børnene at gøre. Børn der bliver udnyttede får ofte skyldfølelse, fordi de ikke synes, de har gjort det de skulle. Børn skal ikke gå rundt med sådanne falske skyldfølelser. Der er også ægtefæller der pådrager hinanden skyldfølelser. Vi ødelægger tit og ofte hinandens selvværd i stedet for at bygge hinanden op og samarbejde, så bliver det hele anklager og bebrejdelser, som påvirker os i en sådan grad at det sætter sig til skyldfølelse. Når alt bliver vendt rundt og gennemset er spørgsmålet: Hvem er egentlig den skyldige? Nogen kan gå rundt og føler sig som en fiasko; men det er i virkeligheden ikke sandt. Det er bare falsk skyldfølelse. Relationer mellem to mennesker kan blive ødelagt på grund af den slags pådraget skyldfølelse. Den ene part klager over svigt og den anden får det dårligt, og føler sig skyldig. I virkeligheden ser det helt anderledes ud. Den part der klager har ingen god begrundelse for sin anklage. Det er i virkeligheden noget helt andet der ligger til grund for anklagen. Det er ikke svigt fra modpartens side der er problemet; men det er misundelse over et eller andet. I stedet for at indrømme misundelsen eller jalousien, ja så kommer der anklager og beskyldninger, som kan give modparten skyldfølelse. Omgivelserne påvirkes også og medvirker til at den slags falsk skyldfølelse tager sin begyndelse, og langsomt kan nedbryde et menneske.

Skyldfølelse er et mægtigt og destruktivt våben i et parforhold, og du må gør alt hvad du kan for ikke at blive manipuleret af det. Du svigter ikke din familie ved at gå på arbejde. Du svigter ikke din familie ved at udføre dit kald. Du svigter ikke din familie ved at hjælpe andre. Sådan kan vi blive ved at nævne den ene falske forestilling efter den anden. Skyldfølelser lammer dig og får dig til at gå i sort. En gammel mor kan give sin datter skyldfølelse over at hun har giftet sig i stedet for at passe og pleje hende. Jeg har set eksempler på lettere handicappede som har boet sammen med deres forældre lidt længere end unge almindeligvis gør. Dette bevirker at forældrene benytter sig af det, og på den måde får et sådant menneske pludselig ansvar for to gamle mennesker og skal passe dem, mod at arve og overtage alt hvad de efterlader når de er borte. Det sker at en sådan person bliver forelsket og vil giftes, afstår fra selvstændigheden, og et nyt liv sammen med den person der skulle være fremtiden. Begrundelsen: Jeg har lovet at passe og pleje mine forældre. Det er falsk skyldfølelse. Ingen må fratage andre deres selvstændighed og udviklingsmuligheder. Ingen behøver at få skyldfølelse for den slags. Alle våben gælder når det gælder forsøget på at overføre skyldfølelse til andre. Modparten, som kan være din partner kan true med skilsmisse eller selvmord, eller på anden måde skade sig selv. Er det bluff eller alvor? Tror du at personen som truer dig er i stand til at gøre skade på sig selv, bør du ringe til politiet, eller lade andre fagfolk se på sagen; men tror du at det er bluff er der ikke andet at gøre, end at stå distancen. Du skal under ingen omstændigheder få skyldfølelse. Bliver du skilt under sådanne forhold skal du ikke gå rundt og pine dig selv med skyldfølelse. Ægteskab er ikke en slavetilværelse. Det er et liv sammen med et andet menneske man elsker. De to bor sammen fordi de vil være der for hinanden og samarbejde. Det er ikke i orden at behandle andre uværdigt og respektløse.

Det menneske der er ofret i den slags mangler at se den sande virkelighed om sig selv. Der er styrke at hente i tilgivelsen. Du bukker ikke under for falsk skyldfølelse; men du tilgiver dem der gjorde forsøget, og på den måde gjorde dit liv vanskeligt.

Visse sindslidelser (især depression) er ofte forbundet med overdreven eller grundløs skyldfølelse. Omvendt er nedsat eller manglende evne til at føle skyld associeret med psykopati/sociopati.

Skyldfølelse er en ubehagelig følelse, der opstår, når en person indser eller tror (uanset om det er korrekt eller ej), at han/hun er ansvarlig for en handling, der er moralsk forkert. Anger og fortrydelse baner vej for erkendelsen.

Den rigtige skyldfølelse har noget med min samvittighed at gøre. Her kan jeg søge tilgivelse og syndsforladelse, og opleve det ved at gå til Jesus. Han døde på korset og tog der al min skyld og straf på sig.

Under alle omstændigheder kan jeg bare sige at der findes en vej ud af skyldfølelse.

Skyldfølelse
Skyldfølelse
Klik på billedet, så bliver det større.
Email, RSS Follow
Kasseregnskab

Kasseregnskab

Email, RSS Follow

Ikke noget kasseregnskab!

Kasseapperat
Kasseapperat

Gud tænker ikke som os; når det gælder regnskab.

En forretningsmand ser på de røde tal og handler derudfra.

Der er nogle mennesker der bliver ramt af ulykker. Ofte hænger vi hinanden ud og mener at ulykker er selv forskyldt. Vi er alle medskyldige; men det har Gud også en løsning på. Nogle chokerer virkelig deres omgivelser med måden de tænker på; når det gælder deres medmennesker. Nogle mener at når det går skidt for et menneske, så er han eller hun selv ude om det og fortjener ingen forståelse eller hjælp.

Jesus har en hel anden mening og holdning til mennesker. Når vi er kristne bør vi tænke som Jesus.

Ingen af os har noget at prale af. Vi er under Guds nåde alle sammen.

Vi vil have orden i tingene og ulykker og problemer er ikke at have orden i tingene. Regnskabet skal gå op. Vi bruger ordsprog som: ”Man ligger, som man har redt”, eller ”højt at flyve, dybt at falde.” Jo, der skal være mening i det meningsløse. Tingene skal passe ind i vores verdensbillede.

Vi har svært ved at se at tingene ikke altid passer. Tilværelsen kan være uretfærdig og meningsløs. Til tider helt ubegribeligt og uforståeligt. Oven på denne konklusion fortsætter vi med vore begrænsede tankeforestillinger. Meningsløsheden råder og Gud lader det regne over både onde og gode, og vores næste konklusion er: Når alting virker tilfældigt, hvorfor da overhovedet anstrenge sig for at være et godt menneske? Når det gode ikke belønnes med et godt liv, hvorfor da være god og næstekærlig? Kan det betale sig at gøre sig umage med livet; når ulykken alligevel kan vælte os omkuld i morgen?

Vi kunne ønske os at der skulle være retfærdighed til. Folk skal dømmes for deres fejltrin. Vi ser tingene væk fra os selv. Hvad med min egen utilstrækkelighed? Er jeg i bund og grund retfærdig? Nej, jeg kommer til kort. Jeg vil gerne at andre skal dømmes for deres fejltrin; men vil jeg også selv tage imod den dom hvormed jeg dømmes for mine fejltrin? Hvordan måles retfærdighed? Hvem er retfærdig? Bliver jeg dømt for mine egne fejltrin, eller er det andres dom jeg får? Når vi tænker tingene igennem bliver konklusionen at vi alle er medskyldige. Alle har vi syndet og mangler Guds herlighed. Guds frelse. Guds retfærdighed. Et andet ord for retfærdighed er fuldkommenhed. Nu bliver det rigtigt svært, for hvem er fuldkommen. Det menneske der påstår sig at være fuldkommen er en løgner.

Det ville være skønt om der var retfærdighed til. Vi længes alle og forventer at retfærdigheden sker fyldest. Vi lever alle med en følelse af at noget ikke er retfærdigt, og ofte bliver vi genstand for noget der er uretfærdigt. Når alt kommer omkring, er vi alle mere eller mindre egoistiske, og har svært ved at udøve retfærdighed. Vi kræver retfærdighed af andre, uden selv at være i stand til at opfylde retfærdigheden til punkt og prikke. Vi bliver dømt for vore fejltrin. Vi dømmer hinanden, og mener at Gud bør gøre det samme. Vi bliver straffet med sygdom og ulykker, og belønnet med rigdom og succes for gode gerninger og søde ord?

Vi kan ligeså godt stoppe med denne form for tankevirksomhed. Det er vores menneskelige tankemønster som bunder i egoisme der tænker sådan. Når vi udtaler sådanne tanker afslører vi vores egen egoisme.

Røde tal
Røde tal

Vi kommer til den slut konklusion: Livet med Gud er ikke noget kasseregnskab. Det skal vi være glade for.

I et kasseregnskab vil der alt for let stå røde tal ud for vores navn. Det ville påvirke et menneske med frygt i en sådan grad at det ville passivisere, for det at gøre noget forkert er let, og det at være fuldkommen er en umulighed.Handlingslammelse og frygt vil være konsekvensen.

Ingen kan gøre sig fortjent til et godt liv. Uanset hvad livet bringer er vi forpligtede til at bruge vore evner til glæde for hinanden. Det er aldrig forgæves at arbejde; men derimod meningen med livet. Vi må være til stede blandt andre med vor kærlige nærvær i tillid til, at Gud ikke straffer og dømmer. Guds tilgivelse og nåde er for mig, og alle andre omkring mig. Gud ser på hver enkel af os med kærlige og tilgivende øjne. Vil du se ind i et par øjne der ikke indeholder frygt. Se på Jesus. Her får du brug for dine trosøjne. Troens øjne sidder i hjertet. Se på Jesus med de øjne du har i hjertet, og du fornemmer tilgivelsen og Guds kærlighed helt ind i dit hjertes inderste kammer.

Jesus er til stede iblandt os. Vi har ikke fået Gud på nakken; men vi har ham i ryggen.

Vi kan bryde eller slippe de tanker som hedder regnskabstænkning, og se på andre med kærlige øjne, der ikke rummer fordømmelse og foragt. Må Gud hjælpe os.

Konklusion: Ingen ligger som de har redt! – Ingen er større syndere end andre!

 Et menneske ramt af sorg, sygdom, økonomisk ruin eller personlig krise har ikke brug for et menneske, som med sit blik signalerer: Godt, det ikke er mig – men i stedet for brug for et blik, der siger: Det kunne lige så godt have været mig.

 Må Gud hjælpe os.

 

Email, RSS Follow
Skyld

Skyld

Email, RSS Follow
Skyldig

Menneske mandHvem skal vi give skylden? Hvor skal skylden placeres? Ingen bryder sig om at tage skylden.

Vi er nødt til at forholde os til skyld. Nogen gange får vi skylden, andre gange er vi skyldige; men ingen bryder sig om at blive konfronteret med skyld.

Kong Salomon fra Det Gamle Testamente (GT) er kendt af både kristendom, jødedom og islam. Han prædikede om skyld. Prædikerne Bog kapitel 3 vers 16-17: ”Jeg har også lagt mærke til, at kriminalitet og ondskab vinder frem på jorden på bekostning af retfærdighed og godhed; og jeg har sagt ved mig selv: I Guds time skal menneskene dømmes – de gode såvel som de onde.

Der er meget i verden der er uretfærdigt; men det er os selv der skaber det. Kong Salomon opfordrer mennesket til at finde fred i forholdet med Gud. Livet bygges på relationer og her starter det med en Gudsrelation. Kristendommen gør en forskel, når det gælder relation.

Kristendom bygger på tro; men hvad går det egentlig ud på? Véd vi det, eller tror vi bare, at vi véd det?

De der véd hvad tro er tilhører minoriteten. Den almindelige opfattelse er den der informeres om i skoler og institutioner o.a. Der er noget vi kalder religionsundervisning, og når vi kommer til kristendomskundskab siger de fleste: De véd vi, hvad er, så de kan vi godt springe over. Det er ikke bare ungdommen der siger sådan, også mange i andre aldre, eller folk fra alle sammenhæng siger det samme. Vi behøver ikke at gå i kirke, vi véd hvad kristendom er.

Skyldig
Skyldig

Hvad er egentlig kernen i kristen tro? Jeg tror en mere detaljeret forklaring vil kunne ændre noget ved vores forestilling om hvad kristen tro i virkeligheden er. Forvirringen og uvidenheden om kristen tro er større end forventet. Vi er nødt til at vide mere om hvad tro er, for at kunne tage stilling. Det kristne evangelium er et herligt budskab, som alle burde høre. Det betyder at alle burde give sig selv den mulighed at høre og lære om det. Det er vigtigt for et menneske at vide hvad det siger ”ja” eller ”nej” til.

Hvad er det som er kernen i den kristne tro?  Er det kærlighedens bud, om at vi skal elske hinanden? Er det den gyldne regel, at vi skal være mod andre, som vi ønsker de skal være mod os. Det er fine regler; men det er ikke kernen. Vi véd også at det er forkert at lyve, dræbe og stjæle m.m. og vi synes at de der forøver andre skade skal straffes. Vi ønsker retfærdighed; men vi er ikke altid retfærdige.

Vi er stadig ikke nået ind til kernen; men hvad er det da, det at tro på Gud? Det er ikke bare kristne mennesker der tror på Gud. Det gør også muslimerne og jøderne? Hvad er kristen tro? En hindu tror at der findes mange guder.

De fleste mennesker tror på Gud; selvom det for nogle er svært at tro der findes en Gud. Nogle tror at Gud er en menneskelig opfindelse. I næsten alle kulturer dyrkes en højere magt. Det at tro på Gud er noget mennesket er skabt til og født med.

Det er ikke troen på Gud der er kernen i kristen tro; men hvad er det så? Kristendommens centrale budskab begynder med et helt andet spørgsmål.  Hvem er Jesus?

Den der véd hvem Jesus er, og har taget imod ham i sit hjerte véd hvad kristen tro er. Skyldspørgsmålet kommer på plads når vi opdager Jesus hemmeligheden.

I verden og blandt mennesker vil der altid være uretfærdighed på samme tid med retfærdighed. Overalt, har mennesket de samme vilkår. Ingen har formået at ændre verden til det bedre. Alle må bare prøve at gøre det så godt de kan. Når vi læser Søren Kierkegaard hedder det enten eller; men det kunne ligeså godt hedde både og. Det er kun de få der går ligeud hele tiden. Alle har et liv på godt og ondt. Alle har faktisk syndet og mangler Guds herlighed siger Bibelen. Den der mangler Guds herlighed, mangler Guds retfærdighed. Vi er syndere og behøver frelse. Her ligger hemmeligheden begravet i kristen tro. Personen Jesus. Gud sendte sin Søn til verden (til os) for at enhver som tror på Ham, ikke skal fortabes; men have evigt liv. Kristen tro er at tage imod personen Jesus. Han fritager os fra den skyld, som har gjort os til syndere. Han har taget vor skyld og straf på sig. Gud gav sin egen Søn skylden for al vor brøde. Guds nåde er Jesus Kristus. Jesus er Frelseren. Den der tror på Jesus bliver erklæret uden skyld, og det skaber den gode relation til Gud.

Tro kommer af det der høres. Derfor er det vigtigt at gå i kirke og læse i Bibelen. Her hører vi budskabet som bringer os frihed og frelse. Bed Jesus om at komme ind i dit hjerte, og tilgive dig alle dine synder. Overgiv dit liv i hans hænder. Bekend med munden: Herre Jesus. Jeg tror på dig. Jeg vil være din. Led mig på dine veje. –Amen!-

 

 

 

Email, RSS Follow
Sorg

Sorg

Email, RSS Follow

Hvordan bearbejder jeg sorg?

Sorg
Sorg

En sorg som viser håbløshed er den slags sorg som er sværest at komme over. En sorg som viser et håb har bedre forudsætninger for at komme videre. Eksempler følger her: (Fortalt af en missionær) Det første eksempel handler om et lille indianerbarn som døde. Det blev begravet ved Stillehavets kyst, under nogle træer. Moderen stod og så på medens jord blev smidt på. Pludselig tog hun sig med begge hænder til hovedet, og begyndte at rive hår ud af hovedet i store totter, indtil hovedbunden var en stor blodmasse. Da hun kom hjem til landsbyen græd hun så højt, at det kunne høres en halv kilometer væk.

En grav
En grav
Det andet eksempel handler også om et lille barn der døde. Samme fremgangsmåde som det forrige barn. Barnet blev båret igennem skoven ned til stranden. Ned til gravpladsen. I den stenede jord blev der gravet en grav og det lille barn blev lagt deri. Jorden blev kastet på igen, og det lille barn blev begravet. Igen var der en mor som havde mistet sit barn. Det medfører altid sorg. Det forstår vi alle. Vi deltager i hinandens sorger og prøver at trøste som rigtige venner. Moderen til dette barn stod og græd; men ikke højt. Hun rev sig heller ikke i håret. Hun var mere rolig og fattet midt i sorgen og savnet. Hun græd stille og da hun kom hjem til landsbyen hun boede i holdt hun sorgen for sig selv.
Græder
Græder

Hvorfor denne forskel? Begge mødre havde mistet et barn. Begge mødrene elskede deres barn lige højt. Den ene var i stand til at bære sorgen; noget den anden ikke magtede. Hvorfor det? Nærmere undersøgelse viste at den ene mor ikke kendte til Jesus, vidste ingenting om evangeliet. Hendes sorg var håbløs fortvivlelse. Hendes tanker sagde hende: Jeg har mistet mit barn, og kommer aldrig til at se det mere. Den anden mor var kristen. Hun levede sammen med Jesus. Hun troede på opstandelsens glade håb. I hendes tanker lød det: Han kommer ikke tilbage til mig; men jeg kommer til ham en dag. Gensynsglæden i himlen bliver ufattelig. Det er sorg og savn at miste; men når vi tror på opstandelsen, ses vi igen. Det levende håb vi har som kristne er at vi ser vore kære igen. Tænk, når slægt og venner alle mødes der. Det bliver en fantastisk dag. Den store hyrde havde taget det lille barn til sig. Han vil bevare det og levere det tilbage til moderen en dag. Mange tør ikke se sorgen i øjnene. Begravelser er forfærdelige for os alle. Den store fortvivlelse ses ofte hos den, der intet håb har. Sorg er en del af livet. Det er bedst at have Jesus med sig i alle livets forhold. Han bærer os igennem. Han har givet os et håb. Vi skal ses igen, en dag i himmelen. Jeg kan ikke forestille mig et liv på godt og ondt uden at kende Jesus.

Email, RSS Follow
Godhed

Godhed

Email, RSS Follow

Godhed er en af Åndens frugter.  Det kan vi læse i Galaterbrevet kapitel 5 vers 22-23: ”Men frugten af Helligåndens virke er: kærlighed, glæde, fred, udholdenhed, mildhed, godhed, trofasthed, ydmyghed og selvbeherskelse. Her er der ingen konflikt med loven.”

Når det gælder Jesus var han et forbillede for os når det gælder Åndens frugter og godhed. Det var grænseoverskridende.

Døvstum bliver helbredt
Døvstum bliver helbredt

Jesus kunne overskride nogle grænser når han mødte mennesker. Jesus mødte en døv mand. Han fik sin hørsel; men Jesus gjorde noget meget mærkeligt. Han stak sine fingre ind i hans ører og rørte endda med spyt den døvstummes tunge.

Se det for dig, havde det været i dag at en døvstum mødte Jesus, og at han så opførte sig på denne måde som beskrevet. Det ville da være grænseoverskridende. Det er helt sikkert at det ville blive omtalt i pressen og landets aviser. Det ville måske også give anledning til stor diskussion alle vegne, og helt ind i folketinget. Jo, Jesus hjalp de handicappede, de syge og hjælpeløse; men på en meget mærkelig og grænseoverskridende måde. Sådan gør man ikke. Det burde hans disciple have forklaret ham. Her står der en stakkels mand. Han er både døv og stum og så møder han Jesus. Jesus skulle vel ikke behandle en handicappet på den måde. Det er jo det rene kvaksalveri. Vi må give Jesus forbud mod at gøre den slags. Den der hjælper de svage må lære at gøre det på den rigtige måde. Jesus gik over grænsen.

Jesus overskrider ofte vore grænser. Vi har en forestilling om hvordan tingene skal være og se ud; nogle gange har Gud en hel anden plan, som for os er grænseoverskridende. Det får os til at gå i baglås og vi nægter at samarbejde. Det vi ikke kan forholde os til er forkert, færdig med den diskussion.

Alt i Jesu liv var grænseoverskridende. Hans komme til jorden. Hans livstil. Hans død og opstandelse. Jesus brød ind i vores verden som noget grænseoverskridende. Pludselig fo’r han til himmels. Efter den tid har verden været anderledes. Hans indblanding skabte noget nyt. Et nyt håb. En ny mulighed for os mennesker. Gud ville frelse os. Vi skulle være en del af hans rige. Han nedbrød grænsen mellem Gud og mennesket. Det var grænseoverskridende godhed. Johannes Evangeliet kapitel 3 vers 16: ”Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes; men have evigt liv.”

Jesu hænder var de frelsende hænder. Jesus gik over grænsen for at vise Guds kærlighed til mennesker. Folk som så Jesus i arbejde var overvældede af forundring. Nogle var forargede. Nogle sagde: Han har gjort alting vel.

Sådanne grænseoverskridende begivenheder er guddommelige og overnaturlige. Det betyder at det er uforklarligt, og det har mange det ikke godt med. Det overnaturlige beviser Guds eksistens; men der er jo så mange der ikke vil tro på ham, og med den konklusion vil vi ikke acceptere det uforklarlige.

Gud er god og han findes. Den som søger ham skal finde ham.

Gud har gjort det muligt at os som lever i en syndig og ond verden, kan igennem Jesus blive et Guds barn både her i livet og i evigheden. Er det ikke stærkt?

Jesus har gjort alting vel, gjort alt godt igen.

Lad os bede til ham. Lad os takke ham.

Lad os tage imod ham ved at tro ham af hele vort hjerte.

 

 

Email, RSS Follow
Håb

Håb!

Email, RSS Follow
Håb
Håb

Det er et rigtigt godt ord. Vi har alle brug for håbet for at kunne leve. Det, vi håber på, afslører hvem vi er.

Det giver os kræfter til at overkomme tilsyneladende uovervindelig modstand.

Håbet gør at vi ikke giver op.

Selvom alt ser ud som om det vil gå under, er håbet til stede vil man alligevel plante et træ i dag.

Håber drømmer og baner sig vej ud af den tilsyneladende aktuelle virkelighed.

Er der krig, håbet drømmer sig til fred. Håbet drømmer altid om en udvej.

Uden håb er alt håb ude og alt går i stå.

Håbet fortæller alt om hvem vi er: Det afhænger af hvad vi håber på, hvad vi kommer af og hvor vi vil hen.

Håbets drømme kan være dødsensfarlige. Eksempel: Abraham Lincolns håb om slavernes frigørelse. Martin Luther Kings håb: ”I Have a Dream.”

Håb handler om forsoning og harmoni; men modstanden og uviljen kan ødelægge drømme.

En skøn drøm er at sorte og hvide krammer hinanden og holder i hænder.

Håbets drømmer overens stemmer ikke med virkeligheden. Både fremtid og fortid har betydning for at håbets drømme vil kunne virkelig gøres.

Mangler og savn får håbet til at drømme om forandringer. Dette håb skaber tale i nutid og henter eksempler fra fortiden, for at ændre fremtiden. Det kan koste kamp at forandre. Der er noget der umiddelbart er muligt i den nære fremtid, alt det andet skal der kæmpes for hen af vejen. Det kan være dødsensfarligt.

Nogen viser sympati, andre øver stor modstand. Håber retter sig mod fremtiden. Det der er sket kan ingen håbe på; men fremtidens begivenheder kan vi håbe på falder godt ud.

Det er nutiden der rummer forbindelsen til det fremtidige mulige.

Håbets modsætning er frygten. Det onde har også et håb om at lykkes, og det kan blive til fare for det gode.

Hvornår er alt håb ude?

Er det muligt at håbe for meget, at have for store forventninger?

Jeg synes det ville være at stagnere, hvis vi udnævner en bestemt virkelighedstilstand til håbets fulde virkeliggørelse. – Da er alt håb ude.

Vi vil aldrig kunne undvære håbet. Fælles håb er også vigtigt. Vi kan aldrig vide hvad vores håb og handlinger vil føre til. Håb er også at acceptere katastrofen.

Det er umuligt at tro; hvis ikke vi har et håb.

Hebræerbrevet kapitel 11 fortæller om troskæmperne og forklarer for os hvad tro er i vers 1: ”Hvad er tro? Tro er en tryg og fuld forvisning om, at det, som vi håber på, vil ske, og en overbevisning om en virkelighed, vi ikke ser.”

I 1. Korinterbrevet kapitel 13 læser vi kærligheds kapitlet. Det sidste vers siger: “Der, hvor alt andet forgår, vil der være tre ting, som består: troen, håbet og kærligheden – og størst af dem er kærligheden.”

 

Tro håb og kærlighed
Tro håb og kærlighed

 

Email, RSS Follow
Vrede

Vrede

Email, RSS Follow

Menneske par2Vreden er fristende fordi den i første omgang virker så godt. Vrede kan imidlertid overgå til tæv og vold. Det er en enorm kraftfuld energi.

Vrede er destruktion. Den avler mere vrede. Ord kan blive brugt som våben der dræber. Fysisk vold er en mulighed igennem vrede; men psykisk vold med ord er ligeså dræbende.

Vrede kan næsten forbindes med drab. Ord kan slå ihjel. Vreden er som regel selvcentreret.

Jeg har krav på at udtrykke mine følelser også igennem vrede. Det er selvisk og intolerant. Vrede vil straffe og ydmyge andre og gøre skade.

Det handler om at styre sin vrede, skelne imellem det destruktive og den sunde vrede. Ukontrolleret vrede er aldrig sund. Vrede skal ikke undertrykkes. Den signalerer at noget er galt. Noget bør laves om og være anderledes, på det personlige plan; men det kan også være samfundsmæssigt.

Vredens energi skal omdannes til kærlighedsenergi. Det er en ny behandlingsform, som hele tiden har været der. Da bliver det konstruktivt.

Kærlighed/tilgivelse/omsorg for andre er konstruktiv.

Nelson Mandela er eksemplet.

Transformere vrede = tilgivelse. Vreden rammer alligevel ofte de forkerte. Det bedste våben mod vrede er tilgivelse.

RappenskraldeMennesker der drives af had er destruktive, både overfor dem selv og omgivelserne.

Vreden har en pris. Den æder et menneske langsomt op. Det er negativ energi som bryder ned.

Vrede kan overgå til raseri og det kan kræve ofre. Det kan gøre så stor skade, at det er umuligt at genoprette, det der er blevet ødelagt.

Modvægt er tilgivelse, fred og forsoning. Det er et sundt og stabilt fundament, både for et menneske personligt; men også samfundsmæssigt.

Email, RSS Follow
Livsfilosofi

Den forkerte livsfilosofi.

Email, RSS Follow
Selvtillid
Det er givende at møde andre mennesker. Alligevel fremstår en helt for os, som en, der klarer sig selv.

Vi er afhængige af hinanden; men alligevel bør vi klare os selv. Vi er privatpersoner. Individer: Ordet idiot er et græsk ord som netop betyder en privatperson, et individ.

Ser jeg tyk udVi må hjælpes ad. Det er den rigtige livsfilosofi. Fremgang og vækst opnås ved sammenhold og samarbejde.

Byrderne og vanskelighederne bliver lettere; når vi deles om dem.

Når vi f. eks. siger til ungdommen, at de skal følge deres drøm, gå deres egen vej og realisere sig selv.

Hvorfor siger vi det?

Terapi

Vi maler et billede af den enkelte, som en ene vandrer ud i den store verden; isoleret fra alle andre, på vej til at udrette noget eller vinde nyt terræn.

En sådan livsfilosofi er noget vrøvl og det overens stemmer overhovedet ikke med Bibelen. Vi har brug for hinanden for at lykkes. Vi må hjælpes ad.

Et menneske bliver kun til i sammenhæng med andre mennesker. Jo, vist er det besværligt med andre mennesker at tage hensyn til; men vi kommer aldrig til at kunne undvære hinanden.

Når vi fødes er vi helt afhængige af at der er nogen der gider være der for os. Proppe noget i munden på os, og vi bliver oplærte til at være eller blive den vi er. Vi glemmer helt at uanset hvilken tidsalder vi lever i, eller hvor toptunede vi er, bliver det aldrig anderledes.

Det malede billede af det selvstændige individ, der uden andres hjælp baner sig vej til succes er en illusion og noget værre sludder. Vi dyrker det meget i vore dage. Vi glemmer at vise respekt for hinanden. Vi konkurrerer i stedet for at samarbejde og hjælpes ad. Vi vil redde verden; men ikke sammen. Hver for sig. Vi vil være helte og det helt alene; selvom vi godt ved at ingen kan undvære hinanden.

Det lyder helteagtigt, det med helten, der med egne hænder klarer hele verdenssituationen.

Min filosofi og det billede jeg vil male er anderledes jordnær; selvom jeg mener den er mere åndelig og bibelsk. Den er for de fleste ganske uinteressant. Det jeg prøver at sige er: Det mest givende i et menneskes liv er mødet med andre. Det at være sammen med andre, og bevare lysten til at leve i denne verden bare for en tid, hvorefter andre må tage over.

Du kan blive befrugtet med andres tanker og lære noget.

Livlinen er den der holder fast i den ene ende; når jeg roder rundt på mærkelige steder.

Den og livlinen kan ingen undvære. Kun idioter tror de kan leve uden livline.

Email, RSS Follow
Ærlighed

Ærlighed

Email, RSS Follow
Parraply
Nu er vi i ærlighedens tidsalder.

 

Den som vil vinde i dag skal være ærlig. Ærlighed er vigtigere end perfektion..

Det vi siger offentligt skal være det vi siger i lukket rum.

Det vil sige at vi er autentiske.

Vi skal også indstille os på at gøre noget godt for verden og ikke bare tænke på egen vinding.

I dag taler folk med hinanden om både nederlag og sejre. I tidligere tider talte vi ikke med hinanden om nederlag. Det var flovt og det betød fiasko, og derfor forsøgte vi at skjule det. Det er forlorent og uægte. I vore dage vil vi konfronteres med det ægte, når vi skal relatere til hinanden. Alle ved jo at den stadige succes ikke findes. Når vi skjuler nederlag, problemer for hinanden, ønsker vi dermed at fortælle at vi er de bedste; selvom vi godt ved at det ikke er tilfældet. Dem vi omgås får en følelse af at de ikke er ligeså gode som andre, fordi de jo godt kender til deres egne svagheder. Det er da selvbedrag at forestille sig noget om sig selv som ikke er ægte. Tænk sig at andre mennesker skal narres til at tro, at du er den bedste når det i virkeligheden ikke er tilfældet. Hvem er den bedste? Vi bygger idealbilleder op, og forestiller os hvordan det bedste vil være, og det viser sig at være uopnåelig. Er det chokerende at opdage at du ikke er den bedste; men er i samme båd som alle andre. Jesus er vort forbillede. Han er den bedste og han vil gøre sit værk i os, og lære os at blive sejrende kristne. Det kræver at vi lægger os på alteret, og omgås med Jesus. Han har tid til at lytte! Har du tid til at bede?

Et menneske skal bygge sit liv på virkeligheden, og ikke på en illusion.

Jeg plejede at være svag; men så valgte jeg at nu ville jeg lære at sejre og blive stærk.

At bryde den sociale arv er at ændre sit liv både for ens egen skyld; men også for dem der kommer efter, at de får et anderledes liv. Eksempler findes hos nogen der har haft en dårlig barndom; men som beslutter, at når de selv får børn, vil de, at deres børn skal have andre vilkår end de selv fik. Viljestyrke er et redskab der er nødvendigt for at overleve. Lad dig ikke skræmme af at ind imellem gå i knæ. Det giver ekstra motivation når modvinden vil blæse dig omkuld. Blæser du omkuld er der ikke andet at gøre, end at rejse sig igen.

Viljestyrke spiller en stor rolle for at få det hele til at balancere.

Livsbetingelser er afhængig af viljestyrke.

Brug ikke for meget tid på dine svagheder, for det nedbryder, sæt hellere fokus på alt det gode i dit liv. Svaghed kan forvandles til styrke.

Konklusion: Rejs dig en gang mere end du falder. Det er at vinde.

Vi vinder

Email, RSS Follow
Stress

Stress

Email, RSS Follow
Hjerne
Hjernen
Alle kan lære at blive stærke. Når det handler om styrke mener jeg den mentale. Det gælder om at opbygge robusthed. Det er ikke noget nogen bare har eller ikke har. Det er noget der opbygges. Livets prøvelser medvirker til denne mentale robusthed. Mange i vort land går ned med stress. Det sker i alle samfundslag. Lederne rammes i stor grad. Det er let at drukne i arbejde. Der er meget administrativt forbundet med, et leder job. Det administrative stjæler den kontakt der er nødvendig til andre mennesker. Det slider på arbejdsglæden når det hele bare er notater.

Hjerne.KlæbehjernePersoner med klæbehjerne vil gerne læse og lære nyt. De vil gerne oplyse og informere deres medmennesker; men når de rammes på hjernen, kan de ikke huske fra næse til mund. Tanken er nærliggende at der er noget galt med hjernen. Den er gået i sort. Søvnen overmander, og manglende styrke er et resultatet af ressource mangel. Det er noget der kan forårsage udnyttelse fra andre mennesker, der kan drage nytte af det til egen fordel. En sådan situation opdeler vennekredsen i de rigtige venner, og dem der bare er venner når alt går godt. Det kan tage lang tid at komme på højkant igen. I den tid det tager, kan der ske en hel masse, som fuldstændig har ændret en persons liv. Det kan være både godt og dårligt. For mange dårlige venner kan ødelægge et menneskes fremtid, og sætte det i den forkerte kurs. Når det hele er overstået skal der bruges år på at rette kursen op, og et opgør med dårlige venskaber kan blive nødvendigt. Det kan afstedkomme en masse tumult. Mennesker der gennemgår den slags forandres. De beslutter at helbredet er vigtigere end alt andet. Livet skal ikke bare leves; men det skal have indhold. Hver eneste dag skal være en dag der betyder noget. Du er ikke bare en der sidder passiv; men satser på det der betyder noget.

I vort land er det på tide at få vendt kurven inden den knækker. Stress er den mest almindelige sygdom og den er øgende. Stress har overhalet andre livsstils sygdomme for længst. Det er hjernen der bliver angrebet. Hjernen betyder rigtigt meget for mange mennesker. Den er en vigtig ressource. Danmark har en kedelig verdensrekord når det gælder nedslidning af menneskers psyke.

Vejen op af mørket sker ved optræning. Gud kan hjælpe med guddommelig styrke. Guds soldater kan blive såret i kampens hede; men en såret stridsmand nægter at give op. Kongen som soldaten tjener, er kongernes konge Jesus Kristus. Han er trofast og rejser sine soldater op igen og gør dem mentalt robuste i en sådan grad at ingen kan forhindre det. Opbygningen af hjernen handler om tankebygninger. Rundt omkring dig findes der mennesker som er misundelige og sviner deres medmennesker til. De bruger deres liv på at forfølge andre og udnytte deres omgivelser. De opnår intet der er til gavn for nogen eller noget. Det gavner ikke en gang dem selv. Det er nedbrydende og destruktivt for mange mennesker. Sådant kan påvirke et menneskes hjerne, så det skader tankelivet. Forkastelse er en negativfølelse; ligesom mindreværd og fordømmelse. Den slags påvirker et menneskes psyke. Frygten tager over fordi et dårligt ry er konsekvensen af løgnehistorier, bagvaskelse eller ond sladder. Miljø er vigtigt. Hvor befinder du dig? Er du i et negativt miljø, så bryd med det. Det er ikke til opbyggelse for nogen. Sportsfolk træner deres psykiske muskler; men det kan alle gøre. Alle kan generobre eller vinde den styrke der er nødvendigt for at livet kan leves på godt og ondt. Gud lover os igennem sit ord at, som din dag er, skal din styrke være.

Ricard DavidsonEn amerikansk hjerneforsker Ricard Davidson, University of Wisconsin har påvist, at vi dagligt danner 10.000 nye hjerneceller, som deler sig i to: En del, der fortsat danner nye hjerneceller, og en del, der anvendes, hvor der er behov. F.eks. tilegnelse af ny viden. Sikken en harddisk mennesket er forsynet med. Det vidner om Guds storhed. Hvordan er forståelsen af vores hjerne? Vi har lært i min generation at hjerneceller er noget vi taber med alderen. Vi er en gang blevet udstyret med hjerneceller, som vi langsomt forbruger igennem livet.  De senere år har vi opdaget at hjernen har evnen til at udvikle sig og ændre sig.

Nye prioriteter.

Vækst og udvikling giver energi og glæde. Hold fast ved det der betyder noget. Hav fokus på hovedformålet.

Stilhed er vigtig. Mennesker der har genvundet deres menneskelige værdighed er nok lidt overfølsomme for støj. Støj er det der vil nedbryde og ødelægge psyken. Det er forskelligt fra person til person.

Jeg kan lide havearbejde som et alternativ til læsning og computer. Jeg har ikke noget mål med haven, andet end at, det stresser af, på den måde, at jeg kan lade tankerne vandre samtidigt med at ukrudtet fjernes. Det fornyer og inspirerer. Bøn er en vigtig faktor. Det giver vejledning og tryghed. Bøn er også fordybelse og rådgivning fra den højeste. Børn er ikke støj. Det udfordrer.

Email, RSS Follow
Vision

En vision eller en idé.

Email, RSS Follow

Menneske undervisning1Det handler om at turde sætte i gang og følge visionen op. Ingen kan jo på forhånd vide om det vil lykkes eller ej. Ingen kan vide hvor længe det vil vare, om det er let eller besværligt. Ingen kan vide hvor længe din vision vil leve. Det er bedre at prøve det af end slet ikke at prøve.

Dyr bi1Det er lidt ligesom med humlebien. Den er stor og rund og har lidt for små vinger. Den ser måske lidt klodset ud; men humlebien flyver alligevel gladelig rundt; selvom den egentlig ikke burde kunne flyve.

Du ved jo ikke hvordan din vision vil udarte sig om den kommer til at flyve eller om den falder tungt til jorden. Du må gerne tro på at du kan flyve selvom du godt ved du ikke kan.

Janteloven vil helt sikkert fortælle dig at du ikke kan både igennem andre mennesker, og måske også lidt i dine egne tanker og forestillinger. Derfor er det godt at være målrettet, og ikke tænke for meget; men bygge op lidt vindermentalitet. Vindermentalitet bygges op med en stærk vilje, med udholdenhed og tålmodighed. Fortsætte uden at opgive; når det ikke rigtig ser ud til at lykkes.

Noget der er sikkert, er du først begyndt, er det umuligt at stå af. Det er som at køre med et tog. Det drøner bare derudaf. Det kan være hårdt og slidsomt. Det er dog vigtigt at kunne trække vejret; men ansvaret vokser med opgaven, og kræver sin mand eller kvinde.

Når en vision skal gennemføres til virkeligheden, er tankerne ofte længere fremme end ordene der udtales, eller handlingerne der udføres. Det kræver mod at kaste sig ud i nye udfordringer og stress lurer rundt om hjørnet. Det er ikke altid at den slags tages med i beregningerne. Det opdages ofte i bagklogskabens lys. Jo der er fart på; men det skal for alt i verden ikke være stresset for den slags symptomer fører på længere sigt til udmattelse og træthed. Det skal være lysten der driver værket, for at det skal være en god oplevelse. Når det bliver en god oplevelse for mig vil det også være det for andre og for omgivelserne.

Udvikling giver vækstbetingelser. Selvmedlidenhed er destruktiv. Under alle omstændigheder i livet er alt vi foretager os en skole. Vi lærer hele livet. Livets skole er det der uddanner os. I den kristne verden er vi i Guds skole. Det er et andet udtryk; men livets skole dækker det samme. Gud har skabt mennesket og jorden vi bevæger os rundt på. Han er skaberen af alt liv. Gud står bag livets skole.

I ungdomsårene har vi tiden foran os regner vi da med, og her har vi kræfterne og modet til at gå i gang. Når vi når frem til de 50 år kan vi stadig have planer; men velvidende om at der ikke er så lang tid tilbage som der har været. Ingen kender morgendagen, ingen véd hvordan det ser ud om 10 år osv. Jeg er glad for det jeg har oplevet i min tid. Godt at jeg sprang ud i det. Det har givet mig så mange gode oplevelser. Noget kunne jeg godt ønske var blevet anderledes; men tanken om, hvad hvis jeg ikke havde været med, ville have betydet at jeg var gået glip af en masse oplevelser. Jeg ser fremad vil gerne opleve mere endnu. Livet er jo ikke slut selvom vi passerer de 50.

Det går ikke ens for alle. Det afhænger også lidt af tid og sted. Nogle tider er kamp tider og andre tider så tider; andre tider er høst tider. Nogle gange går det op ad bakke og andre gange går det lidt lettere, ja måske endda ned af bakke. Der kan være stopklodser på vejen, forhindringer der skal overvindes. Det er ikke altid en dans på roser; men det er at leve. Har du et godt bagland er du godt hjulpet. Sagt med andre ord så længe baglandet er med dig går det bedre; end om det modsatte er tilfældet.

I Bibelen bruges der ikke ord som vision eller ide. Her bruges ordet kaldelse. En vision eller en idé er noget Gud lægger ned i dit hjerte som giver dig en kaldelse til at udføre det. Paulus blev kaldet til apostel. Hans vision eller ide var at bygge menigheder (kirker) på nye steder, og samtidig rejse rundt og opmuntre de steder der var oprettede.

Se og læs hvad Paulus skriver til en menighed i 2 Tessalonikerbrev kapitel 1 vers 11-12: “Derfor beder vi også altid for jer om, at vor Gud vil gøre jer værdige til hans kaldelse og med kraft fylde jer med alle gode forsætter og alle troens gerninger, for at vor Herre Jesu navn må blive herliggjort i jer, og I i ham, ved vor Guds og Herren Jesu Kristi nåde.”

Bibelen bruger helt andre ord end i den profane verden. Her bruges ordene kaldelse og tjeneste.

Der tales ikke om karriere; nej der tales om tjeneste. Tjeneste er at stå til rådighed for Guds planer.

Karriere er noget helt andet som handler mere om mig og mine egne planer. Når vi tjener Gud tager han ansvaret, og Jesus er vores Herre og Mester. Vi udfører hans vilje og hans planer. Karriere og tjeneste, kommer let i konflikt med hinanden. Der er nogle kristne der vil gøre karriere i kirken. De er til stor fare, fordi de tror at tjeneste er konkurrence. Det er ødelæggende for Guds planer, og samarbejdet der er nødvendig for at opnå et godt resultat. Meget bliver ødelagt i Guds rige på grund af konkurrence ånden og revirtænkeriet.

Når vi bruger Paulus som eksempel kan vi jo godt se at det han virkede med ikke var karriere.
Email, RSS Follow
Hemmeligheder

Hemmeligheder

Email, RSS Follow

SladderMennesker kvinder

Det er en hemmelig så du må ikke sige det til nogen.

For nogen er det altså svært at holde på en hemmelighed.

Når vi deler hemmeligheder med andre; indgår vi en slags pagt.

Når vi deler en hemmelighed betyder det også at der er en risiko for afsløring og forræderi.

Hemmeligheder har en iboende spænding.

Visse hemmeligheder kan være ødelæggende; hvis de kommer frem.

Noget holder vi bare helt for os selv.

I alle relationer opererer vi med grader af tilsløring og afsløring.

Det er ikke alle hemmeligheder der tåler dagens lys, fordi det kan ødelægge gode relationer.

Præsten har tavshedspligt. En sjælesørger har tavshedspligt. Brydes den er det løftebrud og troværdigheden sættes overstyr. Fortrolighed og tillid er præstens og sjælesørgerens nødvendige egenskab.

Når det gælder den åndelige del af ordet hemmelighed betyder det åbenbaring. Gud åbenbarer sine hemmeligheder. Deler noget med nogen. Pludselig åbenbares Guds hemmeligheder og vi forstår og ser alting klart.

Jobs bog kapitel 11 vers 6: ”så ville han indvi dig i sin visdoms hemmeligheder, og du ville indse, at hans planer har en dybere hensigt!…..”

Ordsprog.

fra Ordsprogenes bog kapitel 11 vers 13: ”En sladdertaske lader betroede ting sive ud; den pålidelige holder tand for tunge.”

Ordsprogenes bog kapitel 20 vers 19: ”Røb ikke hemmeligheder til en sladrehank, med mindre du ønsker dem udbasuneret for hele verden.”

 Der er ikke noget galt i at beholde noget for sig selv når man ikke vil løbe risikoen at betro sig til andre.

En sand ven kan man stole på og dele hemmeligheder med.

For jer er Guds riges hemmeligheder åbenbaret.

Markus Evangeliet kapitel 4 vers 11: ”Jesus svarede: ”I skal få lov til at kende Guds skjulte sandheder, men de, som ikke vil følge mig, får det kun i billedtale.”

Johannes Åbenbaring er Guds hemmeligheder åbenbaret. Johannes så det hele i et syn.

Johannes Åbenbaring kapitel 1 vers 1: ”Dette er den åbenbaring, som Gud gav Jesus Kristus, for at han skulle vise sine tjenere, hvad der snart skulle ske. Ved sin engel viste han det i billeder for sin tjener Johannes.”

Johannes Åbenbaring kapitel 10 vers 7: ”men i de dage, hvor den syvende engel skal til at blæse i basunen, har Gud fuldført sin hemmelige plan, sådan som han har forkyndt det i budskabet til sine egne tjenere profeterne.”

Et eksempel i Bibelen på fortrolighed fik forfærdelige følger for en mand der Samson. Det burde være naturligt at dele hemmeligheder med sine nærmeste; men det er ikke altid det er en god oplevelse. Nogle har erfaret at det endte galt.

Samson ville giftes med en filisterkvinde. Forældrene var imod. De syntes han skulle vælge en fra Israel. Samson stod imidlertid fast på sin beslutning. Nogle udlægger det sådan at Samson tog en forkert beslutning og derfor gik det galt. Den udlægning har jeg ikke, fordi jeg har nærlæst teksten og et vers bekræfter at Gud ikke var imod Samsons beslutning. Dommerbogen kapitel 14 vers 4: ”Samsons forældre var ikke klar over, at det var Herren som stod bag dette; gennem Samsons ægteskab ville Gud nemlig lægge en fælde for filisterne, som på det tidspunkt havde magten i Israel.” Det er ikke altid Guds planer lykkes. Noget kan komme i vejen og ødelægge det Gud har bestemt; men Gud arbejder videre med sin plan. Samson blev svigtet da han betroede sig til sin forlovede. Vers 16: ”Så trak hun Samson til side og sagde grådkvalt: ”Hvordan kan du elske mig, når du giver mit folk en gåde uden at betro mig løsningen?” Vers 17: ”Resten af dagen græd hun for at presse ham, så han den syvende dag gav efter og røbede løsningen for hende. Hun fortalte den straks videre til de unge mænd.”

De unge mænd som han havde givet en gåde havde nu løsningen fordi pigen havde røbet hemmeligheden.

Samson svarede: ”Havde I ikke pløjet med min kalv, havde I ikke løst min gåde.” Samson havde den samme oplevelse igen ved et andet tilfælde sammen med Dalila. Hun ville også dele liv med Samson og han betroede hende sin hemmelighed. Hvilken katastrofe. Han mistede hele sin styrke og det kostede ham til sidst livet.

Badge27Rygter

Email, RSS Follow
Længsel

Længsel

Email, RSS Follow

Dyr hjort4

Min brudUden længsel går livet i stå. Med længsel skal liv bygges. Længsel ikke efter fortiden; men efter fremtiden. Længsel mod det nye og mod udvikling. Uden længsel slukkes livets gnist.

Hvis mennesker mister den der længsel mod noget  –  så er livet sådan set slut.

Livsglæden og livsgnisten er helt afhængig af længslen.

Hvad længes du efter?

Nye oplevelser. En at dele livet med. Et godt fællesskab. Sande venner. Børn er en velsignelse; men deres væsentligste behov er:

KÆRLIGHED og OMSORG.

 Det er bedre at længes end at savne.

Det er bedre at længes efter det man savner.

Tænk på gensynet i stedet for savnet lige nu og her.

Længsel = Man tænker på det man gerne ville have haft, eller det man ikke har mere; men længsel er også fremadrettet, længsel er at opleve noget nyt, at prøve noget nyt.

Forbedre tilværelsen ved at opnå mere. Sætte i bevægelse frem for at gå i stå.

Længes man tilbage er det ikke mere længsel; men sorg. Savn er en følelse der skaber stagnation.

Længsel er også at længes efter, far der kommer hjem efter at have været på rejse. Længsel er at vente på mor at hun snart kommer hjem.

Længsel er at tænke på den man elsker.

Der er længsler som hører jorden til; men der er også åndelige længsler. Det må vi aldrig glemme. Længes efter at nogen må blive frelste. Længsel efter vækkelse. Længsel efter mere af Gud. Længsel efter at se Gud virke ved sin Helligånd.

 Salme 84:3

Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber, efter den levende Gud.

Visdommens bog kapitel 6 vers 17 (Apokryferne)

Begyndelsen til visdom er den sande længsel efter lærdom.

Romerbrevet kapitel 15 vers 23 og 24

Paulus’ rejseplaner.

“men nu, da jeg ikke længere har noget virkefelt under disse himmelstrøg og i flere år har længtes efter at besøge jer, vil jeg gøre det, når jeg rejser til Spanien. Jeg håber nemlig at få jer at se på gennemrejse og blive hjulpet videre derhen af jer, når jeg først i nogen måde har fået stillet min længsel efter jer.”

I lovsange kan vi udtrykke vor længsel. Det er ligesom en bøn til Gud. Der er forskel på almindelig kristen sang og lovsang. Almindelig kristen sang eller åndelige viser informerer om Gud. Vi synger om Gud. Det er helt fint og det er evangeliserende. Jeg synger og spiller gerne med på sådant. Åndelige viser og salmer er ofte det samme; men salmer kan også være lovsange. Eksemplet er Brorson. Hans salmer er ofte inspireret af Højsangens bog i Bibelen. Brorson brugte også digte og salmer når han ville sige noget smukt til sin elskede. Højsangen er sangernes sang. En lovsang fra Bibelen. Det er kong Salomo der står bag. Den har tre dimensioner. Det er for det første en lovsang imellem Israel og Gud. Israel benævnes som kvinden og Gud benævnes som, Salomo. Højsangen 2 vers 1: ”Kvinden (Israel) Jeg er Sarons rose – liljen, der vokser i dale!” Salomo (Gud) ”Ja; men en lilje blandt torne – det er, hvad min elskede er i sammenligning med andre piger.” Jeg kan ikke skrive mere her for pladsens skyld; men du kan selv læse videre. Kvinden har også betydningen: Bruden (Jesu brud) som er et andet ord for menigheden. (Den kirke som består af Jesus troende). Salomo er her et billede på Jesus som er: Brudgommen. Den sidste betydning er dig og den du elsker. Kvinden er her din elskede (kvinden som du elsker) som lægger ud, og Salomo er manden der svarer sin elskede. Tænk på det når du læser Højsangen.

Sarons rose og liljen i dalen kan også være Jesus. Det skrives der om i julesalmen: En rose så jeg skyde, op af den frosne jord.

En salme af Brorson kommer her. Det er som jeg ser det både en salme og en lovsang.
Troen på Guds Søn – Tidens fylde
Brorson

82

Fryd dig! du Jesu brud

Mel.: Fryd dig, du Kristi brud

1

Fryd dig! du Jesu brud, her er et Himmel-bud, som tydeligt skal sige fra Gud i Himmerige, som stærkt skal dig forkynde: Du har vor Herres ynde.

2

Fryd dig! du Jesu brud, som ser så bange ud, af sorg for synden trænges og efter nåden længes, du! du er just den datter, som Gud så herlig skatter.

3

Fryd dig! du Jesu brud, og sig, at Lovens bud slet intet har at sige mod Jesu nådes rige. Han, som til brud dig valgte, han al din skyld betalte.

4

Fryd dig! du Jesu brud, og alle dem bebud, som nådens trøst begære, at her er nok og mere, end de kan alle råde, af nåde over nåde.

5

Fryd dig! du Jesu brud, og smyk dig for din Gud! Din brudgom dig vil hente, hver time kan du vente, at du får bud at træde til Himlens bryllupsglæde.

Hans Adolph Brorson 1733.

En lovsang som synges f.eks. i min kirke. Det bliver på svensk. Jeg er med i en svensk kirke der hedder Malmö Vineyard. Det er en lovsang formuleret som en bøn.

Lovsang formuleret som bøn er tilbedelse. Et andet ord er intimt som betyder inderligt.

Når der er lovsang i kirken er det bruden som synger til sin brudgom og brudgommen giver sit gensvar.

Ordet længsel er med i denne lovsang.

Gud kom och visa Dig för mig.

Jag längtar efter att få se Dig.

Stilla mina tankar. Ge mig ro för sanningen.

Så att bilden ut av Dig bliver tydlig igen.

Jag vill, jag vill,

lära känna Dig min Gud.

Jag vill genomsyras av Dig.

Känna att Du vilar i mig.

Så va i mig med allt Du är.

Med Din egen atmosfär.

En sidste lovsang som også indeholder ordet længsel.

Som hjorten till vatten,

Så längtar jag till Dig.

Jag törstar efter Gud, efter levande Gud.

Förbarma Dig Gud, jag flyr till Dig.

Låt Ditt ansikte lysa över mig varje dag.

Göm mig i Dina vingar, håll mig intill Dig.

Bevara mig som Din egen,

Kom dra mig närmre, var mig nära.

Email, RSS Follow
Depression

Depression

Email, RSS Follow

Depressionen.

Menneske mand soverLivet er håbløst. Gardinerne er rullet ned. Dynen er trukket godt over hovedet. Verden har mistet sine farver.

Ligegyldighed og tungsind hersker.

Du er på vandretur i en sort tunnel. Folk siger altid: Tag dig nu sammen. Se at komme i gang.

Det vil du også gerne; men kan ikke.

Mennesker som lever deres liv fuldt ud er udsatte og kan gå ned med flaget. Den der bruger sig selv fuldstændig løber en risiko. Det opdager man ikke før bagefter; derfor er det svært at forudse og tage sine forholdsregler.

En god udgang af en nedtur betyder styrke og fornyelse.

Koks i maskineriet betyder ikke den totale fiasko. Det betyder ikke at alt liv i fremtiden er dømt.

Depression = Du er magtesløs. Dine kære bliver kede af det. Du har ondt i sjælen.

Magtesløsheden = Du kan ikke gøre noget ved det selv. Dine kære bliver kede af det. Du kan se det og det gør ondt. Du ønsker ikke at skuffe din familie. Det du ønsker allermest er at blive rask hurtigst muligt.

 

 

Email, RSS Follow