Kategoriarkiv: Dag

Natten

Morgenhumør

Natten forbindes med mørke. – Dagen forbindes med lys.

Mørk nat

Det betyder meget at natten giver mig hvile, at sove godt. En god nattesøvn er vigtigt for dagen der kommer.

Når nogen spørger hvordan det går, kan vi sige at vi i hvert fald sover godt om natten. Når det er tilfældet er det ikke helt galt fat. God nattesøvn er et godt tegn på velfindende. Det er godt at blive træt, for da sover vi godt. Hårdt arbejde giver god søvn, for da er vi blevet trætte.

Søvnløshed kan bruges på både noget godt og skidt. Natten er en speciel tid. Det er en stille tid. Om sommeren sidder jeg ofte på terrassen i min have med tændte fakler og kigger op på stjernerne. Alt er fredfyldt. Natten kan bruges på Gud. Det er Guds tid. En fortravlet dag kan gøre det svært for Gud; men natten kan bruges og være tiden der Gud kan få sit barn i tale. Mange kan vidne om at de har mødt Gud, eller de har fundet løsninger på problemer ved at sidde i nattens stilhed og bede, eller være i Guds nærvær. Jakob fra Bibelen. Vi kender ham i forbindelse med Abraham, Isak og Jakob. Han oplevede Gud i natten. Om dagen var han på flugt og fremtiden var usikker. Der var meget at tage stilling til om dagen; men om natten når han slog lejr blev alt stille. Gud taler ind i Jakobs liv om natten. Gud kan også tale til mennesket i drømme.

Natten er også uroens tid. Der kan komme ubehagelige og smertelige tanker. Nogen bliver bange for mørket. Det er svært at orientere sig når det er mørkt, og det kan virke skræmmende og føles som en ubehagelig trussel. Vi bliver bange fordi vi tror at vi ser noget eller hører noget som er farligt; men det er ofte kun fantasien der spiller os et pus. Lyde kan skræmme og gøre os bange.

Natten er også tiden der vi kan overgive os på en speciel måde. Jeg husker tilbage på pinsedagen 1965 hvor jeg i mit værelse blev døbt med Helligånden midt om natten medens alle i huset sov. Det er godt at lære sig overgivelsen. Det er lettere at falde i søvn når vi overgiver alle dagens bekymringer, konflikter og spekulationer til Gud.

Natten er også en profetisk tid. Nogen gange er det godt at sove på sagen. Når vi vågner udhvilet næste dag er det måske lettere at tænke klart og koncentrere sig bedre. Når vi er overtrætte ser problemerne og sagerne vi har omkring os, alt for svære ud; men når vi sover på det går det bedre med at løse sagerne når vi er udhvilede og klare i vore tanker. Gud talte til Josef i en drøm i forbindelse med Jesu fødsel. Drømmene gav ham klarhed og ledelse for dagen og hvad han skulle gøre.

Vi lever ofte med den forestilling at mørke er noget, der vil os til livs. Mørke er noget negativt. Mørke perioder i vort liv, vil vi helst undgå.

Livet med Gud er anderledes; hvis vi er åbne for Guds kærlige omsorg, vil vi vokse mere i mørke perioder, end i de lyse. I de lyse perioder kan vi komme til at leve med den falske opfattelse, at jeg kan uden Gud. I mørke perioder kan vi komme til at leve med bevidstheden om at vi har så uendelige meget brug for Guds nåde.

Månelys1”af mørke skal lys skinne frem.”

Gud tillader mørke perioder i livet, og det er ikke for at skade os – men for at vi skal lære ham bedre at kende.

Klik gerne på billederne, så bliver de større.

Morgenglæde

Nattearbejde