Hvordan gør man det?

Hvis du er i den rigtige stilling over for Gud, vil du altid vide hvornår du skal irettesætte på Hans vegne. Helligånden vil klart lede dig dertil, og hvis du modsætter dig, vil du føle det som tab.

Når det drejer sig om med kristne, er den bibelske vej, at man først går til den, som har syndet, og MED KÆRLIGHED søger hjælpe Ham tilbage til Herren. Hvis han hører på dig, har du vundet din broder. Jakobsbrev kapitel 5 vers 19-20: ”Mine brødre, hvis en af jer forvilder sig bort fra sandheden, og en anden får ham til at vende om,  skal han vide, at den, der får en synder til at vende om fra den vildfarelse, han lever i, frelser hans sjæl fra døden og skjuler mange synder.”

Hvis han ikke hører på dig skal du, efter at du har overvejet sagen i bøn, tag et eller to vidner med dig, som også er bedrøvede over denne synd, der har krænket Gud. Hvis han stadig ikke vil omvende sig, skal hans sag forelægges hele menigheden. Mattæus Evangeliet kapitel 18 vers 15-17: ”Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder.  Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres.  Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder.” 

I alt dette må der ikke være nogen dømmesyge eller negativ kritik.

Der er bedrøvelse og dyb nød og synlig villighed til at tilgive. Guds hjerte er knust og Han er ivrig efter at tilgive og genoprette.

Græder du over den som er frafalden. Jeremias kapitel 9 vers 1: ”Gid der var et herberg for vejfarende i ørkenen, så ville jeg forlade mit folk og gå fra dem, for de er alle horkarle, en samling troløse.”

 Irettesættelsen kan være streng helt afhængig af:

• Dit forhold til personen du irettesætter. Du må tage den pågældendes alder i betragtning, for ældre mennesker skal behandles med respekt.
• Den kundskab du har for den du irettesætter. Hvis han er forholdsvis uvidende om åndelige ting, om godt og ondt, må det snarere være rådgivning end det er irettesættelse.
• Syndens hyppighed. Det må aldrig blive en vane at synde. Gøre ting selvom man godt ved det er forkert.

Der findes også personer man ikke skal irettesætte. Det fortsætter i næste artikel.