Tag-arkiv: forkastelse

Mobning!

Mobning!

Mobningens væsen: Den kan skabe angst; fordi vi er bange for at blive smidt ud af fællesskabet.

Mennesket vil gerne være en del af et fællesskab.

Mobning er et udslag af sociale processer, der ikke fungerer.

Paradokset er: Angsten for selv at blive udstødt af gruppen, kan føre til at man selv mobber.

Mobning foregår både hos voksne og børn. Oplevelsen af at fællesskab skal føles trygt, Der kan let opstå angst i sociale eksklusioner.

Det er let at forlade et fællesskab man selv har valgt; men et fællesskab andre har valgt er sværere at komme ud af. Det gælder skoler, børnehjem m. m.

Grunden til at man holder andre ude af et fællesskab kan være at man vil styrke sin egen position, og fordi man selv er bange for at blive ekskluderet.

I princippet kan alle blive mobbet. Fjerner man de personer der mobber kommer der bare nye til.

Man kan løse mobning ved at skabe eller genoprettte en kultur med dysfunktionel fokus som skaber et trygt fællesskab.

Hierarkier kan være negative sider i den sociale proces. Der er også en anden side i hierakier. Forældre der lærer deres børn at kravle opad i hierakiet og indtage deres position. Skal man bekæmpe ubehaget ved konkurrence når det gælder at komme så højt op som muligt i hierarkiet; bliver man jo nødt til at få de truende individer væk.

Det er de personer som er på vej op eller som udgør en trussel for en anden som udsættes for mobning. – Mobning kan være alt fra kynisme, vold, udstødelse, forkastelse og chikane. Destruktive ondskabsfulde metoder tages i brug.

Der findes ofte uskrevne regler i beviset for loyalitet overfor en gruppe, hvor der er ens sociale muligheder for fællesskaber. Det er ikke altid man ved hvad reglerne betyder. Brud på sådanne uskrevne regler er et brud på loyaliteten i gruppen.

Normer kan overleve og indkaples gennem årtider. De lægger sig ind i traditionen fordi man ikke korrigerer normerne og gjort dem tidsvarende.

Man opdrager andre ind i det låste system. – Der er nogen der bruger mobning som når man prøver grænser af. Hvor langt vil en person gå for at blive en del af fællesskabet.

Det meget traditionsbundne er meget svært at forandre og da er mobning ikke så let at bekæmpe. Traditioner kan stivne og gøre folk blinde for skadelige tendenser.

Der er næsten altid hieraki i et fællesskab. Kamp om magten gør et fællesskab utryg.

Dannelsesidealerne har ændret sig. Den hårde kynisme kultur bidrager til afstumpethed og det hører fortiden til.

Det betyder ikke at der ikke findes regler og normer i et fællesskab. Det er nødvendig med retningslinier.

 

Hjemløshed


Hjemløshed!

Hvad er hjemløshed?

Er det at nogen mangler et sted at bo?

Det er den almindelige forståelse af hjemløshed.

Hjemløshed kan have en hel anden dybde; end at mangle et sted at bo. Det kan nemlig bunde i at spørgsmålet opstår: Hvor hører jeg hjemme?

Hjemløshed har meget med det sociale liv at gøre. – Jo, vi har høj livskvalitet med mange muligheder; men mange er ensomme.

Selv midt i foreningskulturen kan vi være ensomme. – Der er mange former for fællesskaber. Der er også kirkefællesskaber.

Vi har i et demokratisk land ret til selv at bestemme vore fællesskaber; men hvad kan vi udrette, eller hvad får vi ud af fællesskabet vi har valgt. Udvikler det mig? – eller er det bare for at være sammen med andre, for at komme lidt ud? Det er faktisk muligt at være sammen med andre og alligevel være ensom.

Ensomhed har nemlig ikke noget at gøre med, hvor mange personer vi omgås eller har omkring os. Selvom jeg er alene behøver jeg ikke at være ensom. – Ensomhed har dybere rødder end som så.

Ensomhed kommer af manglende accept, forkastelse, undertrykkelse, kontrol og uløste konflikter.

Et fællesskab skal kunne udvikle et menneske.

Samfundet som sådan er et fællesskab. I samfundet findes der mange ensomme.

Kirken er også et fællesskab. Det kan for nogen være en dårlig oplevelse. Her kan der være fordømmelse, misforståelser, sladder m.m.

Fællesskabet med Gud er ikke altid i overensstemmelse med kirkefællesskab. Gud vil at et menneske skal vokse i troen. Det åndelige liv skal ikke stagnere; men vokse. – Gud kan fjerne ensomhedsfølelsen. Guds faderkærlighed gør at et menneske føler sig elsket. Det er en fantastisk åbenbarelse at opdage. Jeg er et Guds barn og elsket af min himmelske Far.

Vejen til Gud går gennem Jesus Kristus. Når jeg åbner mit hjerte for Ham og mine synder bliver tilgivet på grund af at Jesus døde for mig. Han tog al min synd på sig og genforenede mig med min skaber. Det som stod mellem Gud og mig, mine synder fjernede Jesus fra mig. Nu er Gud min Far og hans kærlighed overgår al forstand. Mennesker kan mishandle hinanden i en sådan grad at det ikke er til at beskrive med ord. Ja, endog i et kristent fællesskab kan det blive til et mareridt.

Gud er helt anderledes. Han er hellig og fuldkommen og derfor er Guds kærlighed noget der fjerner ensomhedsfølelsen.

Vi har som mennesker brug for hinanden; men det er ikke altid det lykkes for os.

Mange fællesskaber er bygget op på en elite og de styrer det hele. I smågrupper kan der ligeledes være dominanter, som vil bestemme og kontrollere hele gruppen.

Det er en udfordring at være med i et fællesskab og udvikle sig. – Der er også mange unge der føler sig udenfor og er ensomme.

Rummelighed og social forståelse er grundlaget i de fleste fællesskaber; når de skal beskrive sig selv; men alligevel er det svært at skabe det gode fællesskab.

Nogle mangler motivet til at udvikle sig og de skal hjælpes i gang. – Andre dominerer så voldsomt at det faktisk fratager andre friheden og muligheden for at vokse. Mange dominerer og kvæler andres udvikling.

Mange længes efter fællesskab. Et fællesskab der rummer accepten af mennesket. Et fællesskab der giver mening og livskvalitet.

Velfærd handler ikke kun om ydelser og servicetilbud. Det handler om menneskets værdi.

Manglende accept betyder eksklusion. – Det kan påvirke helbredet.

Der er nok aktivitet for alle; men når det gælder det sociale område, og talent udvikling er vi mange steder kommet i den situation hvor det faktisk er opslidende at være med.

Et godt fællesskab skaber gode relationer, og giver rammer der udvikler.

Det er en udfordring for alle der er med i et fællesskab.

Vi må vise hinanden interesse og opbakning.

Det er en fælles sag at være med i et fællesskab.

Konklusion: Det perfekte og fuldkomne fællesskab opnås ikke i dette jordeliv; men vi kan altid gøre det bedre og så godt vi kan. Det fuldkomne er Gud selv og det fuldkomne er på den anden side i det himmelske hjem. Her på jorden vil jeg altid være en fremmed på vej til mit rette hjem.