Kommunismen
|
(Troen på Marx)
|
Hvad disse ideologier/filosofier nægter
Rationalismen = Ateismen – Kommunismen = Marxismen
|
Guds handlinger i historien for menneskets skyld, hans agtelse for det enkelte menneske og hans magt til at ændre samfundet til det bedre.
|
Det andet par: Rationalismen. Ateismen. Marxismen. Kommunismen
|
ATEISTISKE FORNÆGTELSER
|
Marx og Engels lagde grundvolden til denne filosofi. Lenin som så sin bror blive dræbt af overklassen som ung, tog deres ideer op og ved sine evner for gruppearbejde gjorde han dem til en verdensomfattende magt.
Kommunisten vil videnskabeligt genopbygge mennesket ved at hellige sig en sag, som er større end den enkeltes interesse, og ved at lægge vægt på oplysning og disciplin.
Der er to slags kommunisme – en teoretisk og en praktisk.
Engels påstod, at tre hovedtanker beskriver en proces, som i sin nye magt form opstår efter en revolution som uundgåeligt bringer et samfund ind i kommunismen.
Den menneskelige ide at mennesker i fællesskab skal eje produktionsmidler og distributionsmidler er for så vidt god. Sådan var det også i Apostlenes Gerninger hos de kristne i den første tid. De havde alt fælles. Den tanke at religion er opium for folket kategoriserer de kristne til at være underudviklede individer som skal behandles eller udryddes. Videnskab, produktion og magt indføres i systemet for at afskaffe Gud. Marx anså mennesket for at være et dyr. Der findes ikke noget åndeligt væsen. Det menneske som tror på Gud er psykisk syg. En mand der hed Pavlov hjalp Lenin med at opfinde et højtudviklet hjernevask system som skulle fjerne overtro og Guds tanker i mennesker. Hjernevasken består i en ensrettet oplæring af en bestemt tankegang. Det er bedst at påvirke mennesket når det er barn i en ensrettet tankegang. Snedige former for psykologisk tortur bliver anvendt overfor voksne der skal behandles imod Gud sygen. Der bruges narkotika, langvarige ubehag, frygt, udmattelse og sjælelig forvirring. I det gamle Sovjetunionen og i de gamle Østlande kan der fortælles halsbrækkende og grusomme oplevelser. Tortur af mennesker med en anden mening end den marxistiske opfattelse kan bekræftes fra næsten alle de kommunistiske lande. Det er det man kalder proces i den marxistiske verden. Nedbrydning af menneskers overbevisninger som ikke er marxistisk på en uhyggelig måde; men det er ikke uimodståelig. Mange har mistet livet på grund af deres uimodståelighed.
Mennesker som enkeltpersoner er ikke så betydningsfulde, som Gud vil gøre dem til. I dette system har man kun betydning i forhold til hvad man kan udrette i sin gruppe.
Mennesker vil gerne accepteres af en gruppe; men de ønsker også at blive kendt og elsket for, hvad de er i sig selv.
Frygt er en åndsmagt (dæmon) som vil binde mennesket og fratage mennesket åndelig frihed.
Kommunismen siger: ”Jeg vil give ethvert menneske en ny frakke.
Jesus Kristus siger: ”Omvend jer og tro på mig.” Jeg vil sætte et nyt menneske i enhver frakke.
Kommunismen efterligner og bruger mange af de kristnes metoder; men prædiker et modstridende budskab. At tænke anderledes er den værste forbrydelse i et kommunistisk samfund. Mennesket må opgive sine egne tanker og adlyde faste regler og ledere.
Levende kristendom er en stærkere social magt end kommunismen, fordi den er det eneste system, som giver fuldstændig og fornuftig ansporing til social forandring uden at ødelægge den enkelte.