Født d.7. maj i Kamsko Votkinsk i Ural, Rusland.

Død d. 6. november i Sankt Petersburg.

 
Der er få af de store komponister, om overhovedet nogen, som er så populær hos lytterne som Tjaikovskij. Hans værker hører til de flittigst opførte i koncertsalene verden over. Fra tonekaskaderne i den berømte første klaverkoncert til de henførende balletmelodier, præges musikken af dyb og emotionel styrke. Tjaikovskij var en instrumentationens mester. Han skabte levende klangbilleder ved at anvende instrumenterne på en måde som kan lignes ved en malers brug af farver.

Da Tjaikovskij fødtes i 1840 stod det tsaristiske Rusland for at skabe sig en internationalt fremtrædende plads på kulturens område. Med undtagelse af Mikhail Glinka havde ingen russisk komponist til da gjort sig bemærket udenfor landets grænser. Ved sin død var det imidlertid lykkedes for Tjaikovskij at sætte sit hjemland på det musikalske verdenskort.

Tjaikovskij var nationalromantiker; han holdt af at arbejde med traditionelle russiske sange og danse i sine værker. I den henseende stod han nær samtidige russiske nationalromantikere som f.eks. Musorgskij, Borodin og Rimskij-Korsakov. Men Tjaikovskij – som var akademisk skolet – følte også en samhørighed med sine kolleger i Europa. Han oplevede at han var delagtig i den bredere romantiske bevægelse i 1800 tallet. Det er først og fremmest Tjaikovskijs evne til at lade sit stærke russiske temperament komme til udtryk i en mere kosmopolitisk form og stil, som har gjort hans musik verdensberømt.

M e s t   b e r ø m t e   v æ r k.

Symfoni nr. 6, “Pathétique”

“Pathétique” betyder “følelsesmættet.”

I sit sidste værk viser Tjaikovskij sine inderste følelser på en måde som få har gjort hverken før eller siden.