Det handler om at turde sætte i gang og følge visionen op. Ingen kan jo på forhånd vide om det vil lykkes eller ej. Ingen kan vide hvor længe det vil vare, om det er let eller besværligt. Ingen kan vide hvor længe din vision vil leve. Det er bedre at prøve det af end slet ikke at prøve.
Det er lidt ligesom med humlebien. Den er stor og rund og har lidt for små vinger. Den ser måske lidt klodset ud; men humlebien flyver alligevel gladelig rundt; selvom den egentlig ikke burde kunne flyve.
Du ved jo ikke hvordan din vision vil udarte sig om den kommer til at flyve eller om den falder tungt til jorden. Du må gerne tro på at du kan flyve selvom du godt ved du ikke kan.
Janteloven vil helt sikkert fortælle dig at du ikke kan både igennem andre mennesker, og måske også lidt i dine egne tanker og forestillinger. Derfor er det godt at være målrettet, og ikke tænke for meget; men bygge op lidt vindermentalitet. Vindermentalitet bygges op med en stærk vilje, med udholdenhed og tålmodighed. Fortsætte uden at opgive; når det ikke rigtig ser ud til at lykkes.
Noget der er sikkert, er du først begyndt, er det umuligt at stå af. Det er som at køre med et tog. Det drøner bare derudaf. Det kan være hårdt og slidsomt. Det er dog vigtigt at kunne trække vejret; men ansvaret vokser med opgaven, og kræver sin mand eller kvinde.
Når en vision skal gennemføres til virkeligheden, er tankerne ofte længere fremme end ordene der udtales, eller handlingerne der udføres. Det kræver mod at kaste sig ud i nye udfordringer og stress lurer rundt om hjørnet. Det er ikke altid at den slags tages med i beregningerne. Det opdages ofte i bagklogskabens lys. Jo der er fart på; men det skal for alt i verden ikke være stresset for den slags symptomer fører på længere sigt til udmattelse og træthed. Det skal være lysten der driver værket, for at det skal være en god oplevelse. Når det bliver en god oplevelse for mig vil det også være det for andre og for omgivelserne.
Udvikling giver vækstbetingelser. Selvmedlidenhed er destruktiv. Under alle omstændigheder i livet er alt vi foretager os en skole. Vi lærer hele livet. Livets skole er det der uddanner os. I den kristne verden er vi i Guds skole. Det er et andet udtryk; men livets skole dækker det samme. Gud har skabt mennesket og jorden vi bevæger os rundt på. Han er skaberen af alt liv. Gud står bag livets skole.
I ungdomsårene har vi tiden foran os regner vi da med, og her har vi kræfterne og modet til at gå i gang. Når vi når frem til de 50 år kan vi stadig have planer; men velvidende om at der ikke er så lang tid tilbage som der har været. Ingen kender morgendagen, ingen véd hvordan det ser ud om 10 år osv. Jeg er glad for det jeg har oplevet i min tid. Godt at jeg sprang ud i det. Det har givet mig så mange gode oplevelser. Noget kunne jeg godt ønske var blevet anderledes; men tanken om, hvad hvis jeg ikke havde været med, ville have betydet at jeg var gået glip af en masse oplevelser. Jeg ser fremad vil gerne opleve mere endnu. Livet er jo ikke slut selvom vi passerer de 50.
Det går ikke ens for alle. Det afhænger også lidt af tid og sted. Nogle tider er kamp tider og andre tider så tider; andre tider er høst tider. Nogle gange går det op ad bakke og andre gange går det lidt lettere, ja måske endda ned af bakke. Der kan være stopklodser på vejen, forhindringer der skal overvindes. Det er ikke altid en dans på roser; men det er at leve. Har du et godt bagland er du godt hjulpet. Sagt med andre ord så længe baglandet er med dig går det bedre; end om det modsatte er tilfældet.
I Bibelen bruges der ikke ord som vision eller ide. Her bruges ordet kaldelse. En vision eller en idé er noget Gud lægger ned i dit hjerte som giver dig en kaldelse til at udføre det. Paulus blev kaldet til apostel. Hans vision eller ide var at bygge menigheder (kirker) på nye steder, og samtidig rejse rundt og opmuntre de steder der var oprettede.
Se og læs hvad Paulus skriver til en menighed i 2 Tessalonikerbrev kapitel 1 vers 11-12: “Derfor beder vi også altid for jer om, at vor Gud vil gøre jer værdige til hans kaldelse og med kraft fylde jer med alle gode forsætter og alle troens gerninger, for at vor Herre Jesu navn må blive herliggjort i jer, og I i ham, ved vor Guds og Herren Jesu Kristi nåde.”
Bibelen bruger helt andre ord end i den profane verden. Her bruges ordene kaldelse og tjeneste.
Der tales ikke om karriere; nej der tales om tjeneste. Tjeneste er at stå til rådighed for Guds planer.
Karriere er noget helt andet som handler mere om mig og mine egne planer. Når vi tjener Gud tager han ansvaret, og Jesus er vores Herre og Mester. Vi udfører hans vilje og hans planer. Karriere og tjeneste, kommer let i konflikt med hinanden. Der er nogle kristne der vil gøre karriere i kirken. De er til stor fare, fordi de tror at tjeneste er konkurrence. Det er ødelæggende for Guds planer, og samarbejdet der er nødvendig for at opnå et godt resultat. Meget bliver ødelagt i Guds rige på grund af konkurrence ånden og revirtænkeriet.