Det uforudsigelige!

Det uforudsigelige!

Ingen kan frasige sig det uforudsigelige. Sygdom og ulykker kan ramme hvem som helst. De fleste konfronteres med det på noget tidspunkt i livet.

Det stikker en kæp i hjulet for fremtidens planer.

Omstændigheder kan være en udfordring, manglende forståelse eller evner, belastende vilkår.

Ingen kan hive sig selv op og forbedre situationen.

Det er nødvendigt at kaste håndklædet i ringen. Det betyder ikke at jeg er ansvarsløs. Alt er mit eget ansvar og udgangen må jeg forholde mig til.b

Jeg kan ikke gøre andet end at se virkeligheden i øjnene. Dety jeg ikke kan ændre må jeg lade ligge og forsøge ændre det der ændres kan.

Undere og mirakler kan ske; men her er der andre vilkår som gør sig gældende. Det umulige er det som mennesket ikke klarer af. Det gør mennesket magtesløs.Det umulige bliver muligt, når vi lægger det i Guds hænder.

Det guddommelige er det der gør det umulige muligt. Derfor er det ikke forkert at være optimist. Jeg ved jo, at mit liv er i Guds hænder.

Det ender altid godt.

Et Jesus troende menneske har evigt liv. Hvad det indebærer kan jeg ikke forestille mig med mine jordiske begrænsninger; men jeg kan to det. – Jeg kan med hele min personlighed stole på Gud.

Nederlag skal medvirke til at lave noget om og det kan skabe et godt resultat på et enere tidspunkt. Katastrofer kan vendes til muligheder og sejr.

Vanskeligheder kan besejres. Giv ikke efter for frygten; men lev i håbet. Det levende håb er troen på en stor og Almægtig Gud.

Livet medfører også at man opdager sine egne fejl. Jeg har noget at arbejde med, nemlig mig selv. Det kan være svært at indrømme og erkende, at jeg nogle gange tror at jeg ikke er nogen.

Jeg sætter mig selv ud af spillet og ser mig selv som noget ubetydeligt.

På samme tid kan vi også have problemer med at sætte andre i mentale båse og kasser, hvor de slet ikke hører hjemme.