FollowForskellig tankegang fra verden!
Lukas Evangeliet kapitel 22 vers 24: ”De kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største.”
Disciplene diskuterer om hvem af dem som er den største.
Hvad svarer Jesus? – Hvordan er Hans tankegang forskellig fra verden?
(vers 25-27):”Da sagde han til dem: »Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.”
Vi skal ikke føre magtkanp som verden. Jesus svarer: Sådan skal I ikke være. – Den ældste ibland jer skal være som den yngste. – Lederen er den som tjener.
Den der sidder til bords er størst. Det betyder at den der modtager, er den der sidder til bords. Tjeneren er den som serverer.
Hvordan så Paulus på sig selv?
Læs om det i 2. Korinterbrev kapitel 4 vers 5: ”For vi prædiker ikke os selv, men Jesus Kristus som Herren og os selv som jeres tjenere for Jesu skyld.”
Hvordan kom denne holdning til udtryk!
Vi læser svaret: 2. Korinterbrevet kapitel 12 vers 15: ”Jeg vil gerne bruge alt, ja, selv blive brugt op for jer. Skal jeg elskes mindre, jo mere jeg elsker jer?”
Advarsler til menigheden!
Når vi tænker som verden, er vi af verden. Paulus gav sig selv for menigheden. Blev brugt op. Han stiller et spørgsmål til menighedn: Skal jeg elskes mindre, jo mere jeg elsker jer?
Gud stiller måske samme spørgsmål: Skal jeg elskes mindre, jo mere jeg elsker jer!
Nu forstår vi hvorfor det er bedre at samle sig skatte i himmelen. Utak er verdens løn.
Vi læser videre i 1. Tessalonikerbrevet kapitel 2 vers 8-9: ”sådan ville vi af ømhed for jer gerne give jer ikke blot Guds evangelium, men også vort liv. For vi var kommet til at holde af jer. Brødre, I husker jo vores slid og møje; vi arbejdede nat og dag for ikke at ligge nogen af jer til byrde, mens vi prædikede Guds evangelium for jer.”
Vi bør nok alle ind imellem ransage os selv, for at justere ind, finde ud af om vi nu også leverer standarden som Guds tjener.
Tænke lidt over versene vi læser i Bibelen som f.eks, Filipperbrevet kapitel 2 vers 3-5: ”Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv.”
Spørgsmål til vores selvransagning. Spørgsmål til eftertanke.
Hvad bliver vi bedt om at gøre?
Kan du komme på en situation hvor du ikke lever efter dette?
Hvad vil du gøre for at rette det?
To ting som er farlige selvviskhed og indbildskhed.
Selvviskhed = Tilbøjelig til at skaffe sig fordele og pleje egne interesser. – Jeg har været selvisk, for jeg ville føre mig frem. Vidne for alle, at jeg var en oprigtig kristen
Indbilskhed = have overdrevent høje tanker om sig selv.
Det kræver store mentale ressourcer at skrive så mange ansøgninger fyldt med megalomani og patetisk selvfedme og indbildskhed.
Mennesket tror i sin indbildskhed at være en storslået skabning, som kun kan være blevet til via en guddoms mellemkomst.
