Hvordan bearbejder jeg sorg?
En sorg som viser håbløshed er den slags sorg som er sværest at komme over. En sorg som viser et håb har bedre forudsætninger for at komme videre. Eksempler følger her: (Fortalt af en missionær) Det første eksempel handler om et lille indianerbarn som døde. Det blev begravet ved Stillehavets kyst, under nogle træer. Moderen stod og så på medens jord blev smidt på. Pludselig tog hun sig med begge hænder til hovedet, og begyndte at rive hår ud af hovedet i store totter, indtil hovedbunden var en stor blodmasse. Da hun kom hjem til landsbyen græd hun så højt, at det kunne høres en halv kilometer væk.

Hvorfor denne forskel? Begge mødre havde mistet et barn. Begge mødrene elskede deres barn lige højt. Den ene var i stand til at bære sorgen; noget den anden ikke magtede. Hvorfor det? Nærmere undersøgelse viste at den ene mor ikke kendte til Jesus, vidste ingenting om evangeliet. Hendes sorg var håbløs fortvivlelse. Hendes tanker sagde hende: Jeg har mistet mit barn, og kommer aldrig til at se det mere. Den anden mor var kristen. Hun levede sammen med Jesus. Hun troede på opstandelsens glade håb. I hendes tanker lød det: Han kommer ikke tilbage til mig; men jeg kommer til ham en dag. Gensynsglæden i himlen bliver ufattelig. Det er sorg og savn at miste; men når vi tror på opstandelsen, ses vi igen. Det levende håb vi har som kristne er at vi ser vore kære igen. Tænk, når slægt og venner alle mødes der. Det bliver en fantastisk dag. Den store hyrde havde taget det lille barn til sig. Han vil bevare det og levere det tilbage til moderen en dag. Mange tør ikke se sorgen i øjnene. Begravelser er forfærdelige for os alle. Den store fortvivlelse ses ofte hos den, der intet håb har. Sorg er en del af livet. Det er bedst at have Jesus med sig i alle livets forhold. Han bærer os igennem. Han har givet os et håb. Vi skal ses igen, en dag i himmelen. Jeg kan ikke forestille mig et liv på godt og ondt uden at kende Jesus.