1900 – tallets midte 1930 – 1960

I midten af 1900-tallet udvikledes musikken, som andre kunstarter, i mange forskellige retninger. En del komponister strakte grænserne for Schönbergs tolvtoneteknik, andre – f.eks. neoklassicisterne – benyttede sig af ældre former for at udtrykke deres ideer. Jazzens fremmarch, samt en øget opmærksomhed på ikke-vestlig musik, inspirerede mange. Andre igen begyndte at manipulere med klange og lyde som var spillet ind på bånd – en stil kendt som musique concréte. Endnu en anden retning var den aleatoriske musik, fremfor alt kendt fra komponistens John Cages musik. I denne musik får tilfældet lov til at styre kompositionen, for eksempel ved hjælp af terningkast.

I 1950’erne groede rock’n’roll frem i USA og spredte sig hurtigt til Europa. Den største rocksanger af dem alle var Elvis Presley, ”the King”.

E n   v i g t i g   f o r m

I 30’erne og 40’ernevendte mange komponister tilbage til barokkens og wienerklassikkens former og teknikker. Denne neoklassicisme var en reaktion på den følelsesbetonede, dramatiske romantik. Neoklassicisterne  skrev for små kammerensembler og foretrak at bruge det tematiske materiale sparsomt. De kopierede ikke 1600- og 1700-tallenes former, men tog bestanddelene – for eksempel fugaen – og tilføjede egne, moderne harmonier og rytmer. Et eksempel på denne stil er Stravinsky med opera-en The Rake’s Progress (1951) og Paul Hindemith.