Djævelen er en falden engel og kan ikke være overalt hele tiden. Gud er alle steds nærværende. Helligåndens virke er global og alle steds nærværende. Djævelen har brug for agenter for at få udført sin gerning.

Bibelen fortæller ingenting om de onde ånders oprindelse; men fortæller os at der er forskel på faldne engle og onde ånder. Det Bibelen ikke oplyser, behøver vi ikke at vide. Engle kan ikke bo i mennesker; men det kan dæmoner.

Ap. G. 23:8-9 ”For saddukæerne siger, at der hverken er nogen opstandelse eller nogen engel eller ånd, men farisæerne hævder begge dele. Der blev en voldsom råben, og nogle af de skriftkloge fra farisæernes parti rejste sig og gjorde indsigelse: »Vi finder ikke, at den mand har gjort noget ondt. Tænk, hvis en ånd har talt til ham, eller en engel!«”

Dæmoner er levende, intelligente væsener. De har en fuldstændig korrupt personlighed og opfylder Djævelens onde ønsker.

Mennesket er Guds skabning og skabt i Guds billede. Djævelens plan er at ødelægge denne guddommelige skabning. Mennesker der påvirkes af dæmoner præges i deres personlighed. Det giver udslag på forskellige måder. Vi kan sætte navne på onder ånder som f.eks. frygts ånd, forkastelses ånd, uren ånd, sygdoms ånd m.m.

Det ser ud som om de er udenfor legemer; men de behøver legemer at bo i. For at kunne udtrykke sig behøver de et menneske at bo i.

Dæmoners personlighedsudtryk er bl.a. vilje, kundskab, følelser, tale og selvbevidsthed.

Vilje = Beslutsomhed

Matt. Ev. 12:43-45 ”Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men finder den ikke. Da siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første. Sådan skal det også gå denne onde slægt.«”

Kundskab = Viden om Jesus og bibelkundskab.

Mark. Ev. 1:23-24 ”Netop da var der i deres synagoge en mand med en uren ånd, og han skreg: »Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!«”

Følelse = Frygt

Jak. Br. 2:19 ”Du tror, at Gud er én; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også – og skælver.”

Bibelversene fortæller os om onde ånders væsen og navne, i dette tilfælde tales der om uren ånder.

Tale.

Mark. Ev. 3:11-12 ”Og når de urene ånder så ham, faldt de ned for fødderne af ham og råbte: »Du er Guds søn!« Men han pålagde dem meget strengt, at de ikke måtte røbe ham.”

De taler ofte igennem mennesker; når de bliver trukket frem i lyset. Guds ånd trækker dem frem i lyset. Specielt ved udfrielser vil de tale. De vil i de fleste tilfælde skjule sig, fordi tale kan afsløre dem.

De kan sige ord som afslører hvem de er.

Selvbevidsthed = Personlighedsudtrykket. Navnet. Formålet.

Mark. Ev. 5:7-9 ”og råbte med høj røst: »Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg besværger dig for Guds skyld: Pin mig ikke!« Jesus havde nemlig sagt til ham: »Du urene ånd, far ud af manden.« Og han spurgte ham: »Hvad er dit navn?« Han svarede ham: »Legion er mit navn, for vi er mange.«”  

Jeg vil ikke bruge ordet besat i ret mange tilfælde når det gælder dæmonisering. Jeg vil bruge ordet påvirket. Den totale besættelse er den allersværeste grad af dæmonisering.

En person der er dæmonisk påvirket er slave. Helligånden fylder et menneske med Guds herlighed; men en dæmon gør til slave.