Menighed i vor tid?

Jeg har en alder hvor jeg er, vokset op i en anden tid. Jeg har stadig lysten til at være aktiv. Der er også nogen af os der synes at vi har noget til gode. – Problemet er bare for mange at, menigheden i vor tid ikke er så let at tilpasse sig i på grund af forandringer. Det er ikke altid at, vi der kommer fra en anden tid forstår hvad det går ud på; fordi normerne har ændret sig.

Der er også større udfordringer i dag end tidligere; så der skulle jo for den sags skyld være plads til alle. Samfundet i vor tid er helt anderledes end forrige tider. Alle ideologier, religioner og synspunkter har de samme muligheder at motivere sine holdninger. Spørgsmålet er så, om det når det kommer til stykket er muligheder eller umuligheder. Vi kaldes i dag for at være postsekulariserede. Det betyder at alle har samme mulighed for at blive hørt.

Virkeligheden er jo ikke sådan. Det er snarere sådan at visse former, som på nuværende tidspunkt, er aktuelle skal have plads og indflydelse. Denne tendens er også kommet ind i menigheden. Det der må siges, tænkes og synes om, er ikke bredt og mangfoldig; men snarere noget der sætter nogen i vanskeligheder.  Mange kristne opdager at de er blevet en minoritet, ikke bare i samfundet; men også i menighedsfællesskaber.

Ligemeget hvor du befinder dig kan du være i minoritet, og så er der ikke meget medindflydelse at hente.

Vi behøver hinanden for at være motiverede. – En åben og indkluderende menighed er ingen garanti for at det er muligt at være en del af fællesskabet.

Der findes også altid så meget omkring os, som vil få os væk fra det vi er kaldede til.

Hvad mangler vi i menigheden? – Vi behøver mennesker som kan være støtte til hinanden, ellers trives vi ikke. Menigheden skal være mit åndelige hjem. Det er vigtigt at have tillidsrelaterende relationer. – Vi behøver dele vort vidnesbyrd med andre, og vi behøver at lytte til hinanden. Samtidigt har vi også et fælles mål at arbejde hen imod.

Målet for en kristen menighed er selvfølgelig at ære og tilbede den treenige Gud. I et sådant fællesskab får den kristne motivation.

Det er en sådan menighed jeg drømmer om midt i en postsekulær tid, hvor der ikke altid findes en selvklar tro og overbevisning.