Pensionist tiden er en dejlig tid; selvom det vidner om en højere alder, og appellerer til at nyde sit otium. Det er nok ikke alle som bare sætter sig ned. Der er nogen der har lyst til at fortsætte med aktiviteter; men på en friere måde. Nogen har efter et langt arbejdsliv lyst til at lave noget helt andet; måske har det været livsdrømmen, som var svær at opnå i arbejdslivet; men som nu er en mulighed. Pensionisten er mere uafhængig af løn og arbejdsvilkår.
Det er dejligt at leve. Pensionisttiden behøver ikke at betyde inaktiv og passiv. En pensionist kan være nyttig. Det er dog ikke alle steder i samfundet at pensionisten er ønsket; men det er dog muligt at finde steder, hvor også pensionisten kan byde sig ind.
Grundtvig vores store salmedigter, sluttede ikke sin præstegerning, før han blev båret ned fra talerstolen. Det er muligt at fortsætte med at arbejde til man næsten slutter sit liv. Jeg tror ikke at Gud har tænkt sig at gøre pensionisten ubrugelig. Hvem siger at en såkaldt pensionist ikke kan være nyttig, eller for den sags skyld bidrage med noget som er brugbart. Vi har mange forestillinger om hinanden. Jeg tror Gud ser alting fra en anden vinkel. Er de ældre en byrde, eller er det noget vi opskatter og sætter pris på.
Jeg tror at det er meget individuelt hvorledes en pensionist ser sig selv. Det er af stor betydning hvad pensionisten tænker om sig selv. Det er ikke kun omstændighederne som skal styre et menneskets udvikling.
Der er nogen der fortsætter og bidrager som vikarer, eller på anden måde hjælper til i det område, hvor de altid har været aktive. Øvelse gør mester siger vi. Da synes jeg det ville være dumt, at gøre en pensionist uvirksom. En pensionist må da være næsten udlært, og tættere på at være en mester, end en der lige er begyndt sit virke.
Lad dog pensionisterne få en mulighed for at give deres bidrag. Mange bruger ordet gammel om en pensionist, javist; men hvor gammel. Alder er nu engang prisen for overhovedet at være i live. I stedet for at sætte folk i bås når det gælder hverdags omtale, med ord som unge og gamle, kunne vi måske begynde at se hinanden som vigtige personer i det store sammenhæng. Vi er alle brikker i det store puslespil.
Samfundet som helhed opfatter den ydre værdighed gennem præstationer, erhvervsevne og penge.
Der er en anden værdighed som ikke er af denne verden, og som ikke tjener mammon. Det er den værdighed som Gud har givet os, ved at vi er skabte i Guds billede. Det betyder at vi er skabte som kreative personer, uanset livets længde, eller alder. Vi bør se hinanden som Gud ser os. Vi skal forstå hinandens værd, og ikke diskvalificere på grund af alder og status. Denne værdighed varer livet ud.