Når en broder synder! (I)

Mennesker i menigheden i dag er så bange, at en gennemsnitskristen næsten må bede om tilgivelse for, at han er hellig.
De fleste mennesker har en underlig idé om kærlighed. De forestiller sig, at det udelukkende er en behagelig følelse, der tolererer alt hos et andet menneske. – Det er at leve i en drømmeverden. Det er fuldstændig modstridende det kristne fællesskab, og det kan ikke være mere forkert.
For virkelig at opleve kærlighed og fællesskab må vi give os selv, og det betyder, at vi må sige sandheden om os selv.
Vi har i almindelighed den opfattelse, at kærlighed og enhed er noget vidunderligt; men vi er ikke villige til at betale prisen. Sand åndelig enhed handler ikke kun om kærlighed; men også formaning. Uden sandhed og kærlighed vil vi aldrig blive i stand til at opleve en åndelig vækkelse af nationalt format.
Formaning er vækkelsens mest oversete omkostning.
Jesu liv var et aktivt kærlighedsliv. Dog gav Han mange formaninger. Jesus var ikke rar at have i nærheden; hvis man husede hemmelige synder. Han tog ikke hensyn til personen, hvad enten det var en af høj eller lav rang. Jesus tænkte kun på sin Faders ære. Han formanede de svage i troen, og bød over dæmoniske magter og sygdomme. Se Matt. Ev. 8:26: ”Men han sagde til dem: »Hvorfor er I bange, I lidettroende?” Da rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille.”
Matt. Ev. 17:18: ”Og Jesus truede ad dæmonen, og den fór ud af ham, og i samme øjeblik blev drengen rask.”
Luk. Ev. 4:39: ”Så gik han hen og bøjede sig over hende og truede ad feberen, og den forlod hende. Og hun stod straks op og sørgede for dem.”
Jesus angreb religiøse hyklere i så skarpe vendinger, at de mænd, som følte sig truffet, rådslog om at slå ham ihjel. – Jesus irettesatte endog sine disciple.
Formaning hører med og er noget væsentligt. Gud lærer os at adlyde Ham. Disciplin i i familien og i menigheden, eget liv er af stor betydning for den guddommelige orden i menigheden.
Den der kun giver; men ikke vil modtage er dominerende. Hvis vi kun modtager og ikke giver er vi for blødsødne. Den der ikke vil gøre hverken det ene eller det andet, er en slapsvans. Han frygter mennesker mere end han elsker Gud. – Kristne når kun til enhed på en måde: når de deler alt med hinanden, taler sandhed på en kærlig måde, modtager formaninger fra andre, hvad enten det sårer eller ej.