Det filosofiske litterære sind!
Når man har et filosofisk eller litterært sind; så kan man sommetider godt føle sig ensom blandt dem, man er ibland.
Der er sikkert nogen der hellere vil til mindfulness eller meditationskurser, og tømme hovedet på den måde; – men det er ikke vejen.
Det er lidt som at kurere hovedpine med halshugning.
Meget kontorarbejde burde vi flygte fra. Det har antaget en tom og meningsløs karakter. Før i tiden blev folk stressede, når de fik fem breve om dagen; men i dag får vi halvtreds mails om dagen.
Vi bombarderes med information i dag som aldrig nogensinde. – Vi rejser ud i en hel masse ”noget”, som leder os ud i tomhed og ingenting.
Det går ikke at tømme hovedet, for det giver ikke noget egentlig svar på, hvad det gode liv eller samfund er.
Vi skal ikke rejse ud i tomhed. Vi skal rejse ind i indhold.
Det der opbygger mennesket, er det jeg bør fylde ind i mit åndsliv. For mig er det Bibelen. – Guds Ord. Bibelen, bekræfter Gud i mit sind. – Ingen kan overbevise mig om at Gud ikke findes.
Jeg kan blande naturoplevelser, ved at være i naturen, og Guds Ord opbygges i mit indre når jeg læser i Bibelen. – En kombination af disse to ting giver mig indhold og mening.
Et menneske har ikke brug for at blive tømt; men har brug for at blive fyldt op.
Noget andet er, hvis jeg er fyldt op med en hel masse forkerte ting, så blokerer disse forkerte ting i form af tanker, på en måde så at det, som skal give mening og indhold ikke får plads. For at løse op på det der blokerer, har jeg brug for noget, der kan få det forkerte til at forsvinde. Her kan vi erfare en Almægtig Gud med guddommelig kraft. Intet er umuligt for Ham. Det er ikke teori; men manges erfaring.
Det er godt, for mennesket, at finde nogen i sin omgangskreds, der kan tale på samme niveau, og gå ned i de samme dybder som du selv. – Der er mange forskellige grupper af mennesker, som taler om helt forskellige ting, og alle synes at deres samtale giver mening; men en og anden får intet ud af det.
I en gruppe tales der om åndelige ting og livets store spørgsmål. – I en anden gruppe tales der om noget så jordnært som græsplæner, friværdi og boliglån.
Dertil kan siges, at hver ting til sin tid.
Der er nogen der trænger til at være med i en gruppe, hvor der bliver talt mere om vigtige ting, og som går ned i de åndelige dybder. – Når vi går i dybderne af os selv, begynder vi at forstå os selv. Vi opdager både gode og dårlige sider i vores eget tankemønster, som påvirker hele vores livsstil. – Hvad forestiller du dig i dit sind, når du bevæger dig ud på det store hav og ser uendeligheden, eller når du sidder oppe i luften over skyerne i en flyvemaskine? – Når man ser ind i uendeligheden, begynder vi at længes efter et svar, eller en holdbar forklaring.
Den verden vi lever i mætter ingen sjæl. Det er tomhed og jag efter ingenting.
Når vi ser ind i uendeligheden, kommer der noget ind i vores tanker af selvransagelse, som er svær at ignorere. Når vi i en sådan tilstand skal komme videre, konfronteres vi med fortiden. Det handler ikke bare om mig; men også andre mennesker blandes ind i en sådan selvransagelse.
En sådan selvransagelse baner vej for Gud. Mennesket opdager sin egen kommen til kort, indser og erkender at være en synder. Gud er redningsmanden. Han tilbyder en gave. Det er Guds kærlighed til mennesket. ”Thi således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn den enbårne, for at enhver som tror på Ham, ikke skal fortabes; men have evigt liv.” (Johannes Evangeliet kapitel 3 vers 16)
En sådan selvransagelse får et menneske til at bede til Jesus om frelse, og da sker underet, som ingen kan forklare. Et menneske bliver fyldt med Guds fred i sit indre. Gud åbenbarer sig så stærkt i mennesket, at det overbevises og vækkes i sin ånd. Jo, i sandhed: Gud findes, og er en levende virkelighed.
Hjertet, menneskets indre mættes med Guds herlighed. Hvad ingen anden i verden kunne. Det både ville og kunne han.
Klik på billedet og det forstørres.