Tag-arkiv: destruktiv

Selvrealisering

Hvad er selvrealisering?

Email, RSS Follow
Hvad er selvrealisering?

Selvrealisering er både positivt og negativt. Selvrealisering fremhæver mig og med et stort ego kan det sætte alle andre ud af spillet. En naturlig selvrealisering er at jeg på en ydmyg måde bruger mine talenter, ikke bare til egennytte; men til glæde for samfundet og mine medmennesker. I kirken er det helt OK at bruge sine talenter. Det er forkert at begrave sin talenter. Mindreværd kommer af at udslette sig selv. Det er helt forkert. Jeg skal bruge mine talenter for at kunne udvikle dem. Selvrealisering bliver forkert hvis jeg ikke samarbejder med andre. Jeg skal udvikle mig, selvfølgelig; men det skal alle andre også. Det er vigtigt at have respekt for andre og at kunne samarbejde. En musiker vil gerne spille i sympfoni orkester. Det er det største bevis på at det er nødvendigt med et samspil.
Det handler om balance. Ingen har ret til at stoppe din udvikling af dine talenter. Du bliver måske en af de bedste. Det er helt OK; men forbliv ydmyg. Giv plads til andre. Ringeagt ikke andre. Andre som ikke når dine højder skal også være med og føle sig værdifulde og betydningsfulde. Når du er den bedste, kan du hjælpe andre med at udvikle sig. Mange bruger deres egen dygtighed til at holde andre nede. Det er noget vi lærer i erhvervslivet fordi konkurrencen er hård. – Når vi kommer ind i kirkens arbejde, er det vigtigt ikke at udkonkurrere hinanden. Her gælder samspillet og samhørigheden. Her skal der være plads til den stærke; men også til den som er på vej at udvikle sig til at blive stærk.
En anden side som er direkte destruktiv og ødelæggende både for samspillet og for egen del er urealistiske idealer som ingen/ikke engang de selv kan leve op til. At bidrage med falske selv billeder er nedbrydende både for den udøvende og omgivelserne. – Man har lov at sige fra. Personer med urealistiske idealer har brug for hjælp; men det indser de desværre ikke altid. Derfor er det svært at hjælpe dem ud af deres illusion om hvem de er.
Når Gud former os, kan det ske at vi bliver sat ned, taget væk. Vi bliver ikke forkastet; men taget væk. Vi har ikke forstået nåden, som kan løfte os op. Nåden vil at vi skal slippe noget for at få noget. – Gud ved at vi ikke er fuldkomne, så hvorfor forestille sig. Det er bedre at være sand med alle sine fejl, så at Gud kan forme mig. Jeg bør ikke være for tung, ej heller for let; men heller ikke stiv.
Når Gud begynder at forme mig, skabes noget helt nyt i mig. Det er pottemageren der skaber en ny krukke. Krukken det er mig. Her er alle min talenter i udvikling. Jeg er ydmyg, og tjener sammen med andre. Jeg har ingen trang til at udslette min bror eller søster eller bare fremhæve mig selv. Jeg bliver udrustet ikke bare med talentudvikling; men også med åndelig udrustning. Jeg vil have min bror med. Jeg vil have min søster med.
Johannes Døber var effektiv i sin tjeneste for Gud. Han sagde: Han bør vokse og jeg blive mindre. Han havde fokus på Jesus. Hans liv blev kort; men sejrrig og han var et redskab i Guds hånd. Det kostede ham livet. Hans hoved blev kappet af; men han vandt sin krone.
I den første menighed handlede det om at blive i staden indtil man bliver udrustet med kraft fra det høje. Apostlenes Gerninger kapitel 1 vers 3-4: ”
Løftet om Helligånden
”Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige. Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet – »om det har I hørt mig sige:”

Det fortsætter i følgende fra vers 5: ”Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage.« Mens de nu var sammen, spurgte de ham: »Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?« Han svarede: »Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.«”

Læg mærke til at jeg har Bibelen med mig i det jeg her skriver. Det er ikke min egen teologi eller ide jeg her fremstiller.

Email, RSS Follow
Skyld

Skyld og samvittighed

Email, RSS Follow

Skyld og samvittighed!

I en sekulariseret verden forsøger vi at fjerne begrebet skyld, og det betyder at samvittigheden også skal fjernes. Mange ateistiske lande som f.eks. i gamle dages Sovjetunionen, Kina og Nordkorea hvor Gud bliver afskaffet, eksisterer ingen skyld og dårlig samvittighed. Det fjerner ikke Gud; men giver problemer for dem der tror på Gud. Skylden bliver ikke fjernet i et ateistisk land. Skylden bliver flyttet, og det samme gør samvittigheden. Nu står vi til regnskab overfor staten i stedet for Gud. Når man tror på Gud i et rendyrket ateistisk land bliver man henrettet, fordi det er et brud på landets love. Skylden man da har, er ikke at have syndet mod Gud; men nu har man forbrudt sig mod staten, og som følge af det bør man have dårlig samvittighed.

Der er psykologer som behandler deres patienter ved at fortælle dem at de overhovedet ikke er skyldige i noget som helst. Andre psykologer har dog en anden vinkel, og konstaterer det fakta, at der findes skyld og dårlig samvittighed hos et menneske som kun Gud kan gøre noget ved.

Skyldfølelse er en sund og naturlig følelsesmæssig reaktion, der passer til din handling. Skyld eller dårlig samvittighed er en ubehagelig følelse at mærke. Her findes der ingen barmhjertighed. Den bider og gnaver i os hele tiden og under os ingen ro. Vi prøver at bearbejde det og komme overens med os selv og det som vi har gjort os skyldige i.

Selvransagelse er ydmygende især når det handler om skyld; men det er et sundhedstegn psykologisk. Når vi mærker skyld, er vi også i stand til at tage skylden på os. Vi tåler at se os selv i øjnene også selvom vi bærer på en skyldfølelse. Vi bliver nødt til at kunne rumme vore følelser også de svære og plagende.

Vi bliver nødt til at mærke skylden og erkende at vi er skyldige. Det er det der skal til for ikke at gøre samme fejl igen og igen. Vi har dog altid vores forsvarsmekanismer som prøver at undskylde. De prøver alt de kan og påvirke tankerne, så vi slipper den ydmygelse det er at erkende og vedgå. Skyldfølelsen vender dog altid tilbage. Man bliver nødt til stå ved sig selv på godt og ondt, tage ansvar for faktiske handlinger. Forsvarsmekanismer dulmer og mildner smerterne og ubehaget i os for en tid; men kun for at vende tilbage ofte med ekstra stor styrke. Dårlig samvittighed og skyldfølelse er indre smerte. En sådan smerte kan mærkes. Hvordan får jeg den ubehagelige følelse væk? Kan jeg give andre skylden? Måske kan jeg dulme det med nogle stimulanser? Nej desværre viser det sig at kapitulation er det eneste der kan ændre situationen. Det hjælper ikke at være destruktiv overfor sig selv. Vi må få gjort op uanset hvilke konsekvenser det giver.

Der findes noget der hedder tilgivelse. Det er noget af det mest vidunderlige som findes; men det er ikke altid så let at få tilgivelse fra mennesker som vi har forbrudt os imod. Derimod viser erfaringen at Gud vil tilgive os. Gud gav sin enbårne Søn Jesus som en gave til os. Han blev menneske og døde på et kors for vores synders skyld. Han tog det som giver os skyldfølelse, nemlig synden i os med sig op på korset. Vi kan bede Jesus om at tilgive os synden vi har gjort. Skyldfølelse er en byrde. Jesus befrier os fra syndens byrde, når vi kommer til Ham, og det bliver da så let når byrden falder af.

 Det er også godt for os mennesker at tilgive både sig selv og andre. Det er måden at kommer videre på. Når du tilgiver andre deres skyld sætter du både dig selv og andre i frihed.

Email, RSS Follow