Jakob Zebedæus

Kors med skyggeJakob Zebedæus

______________

-som vandt sin krone.

Mattæus Evangeliet kapitel 5 vers 11-12: ”Salige er I, når man håner og forfølger jer og lyver jer alt ondt på for min skyld. Glæd jer og fryd jer: Jeres løn skal være stor i himlene…”Apostlenes Gerninger kapitel 12 vers 2: Jesus sagde: ”Min kalk skal I vel tømme” .. Jakob Johannes’ broder, lod han (Herodes) henrette med sværd. (Mattæus Evangeliet kapitel 20 vers 23).Jakob Zebedæus, en af tordensønnerne (Johannes og Jakob) (Kaldenavn: De brændte og var ildsjæle). Det at være en Jesu discipel er ikke altid let. Enhver discipel må beregne omkostningerne. Sådan var det også for Jakob Zebedæus. Jesus var den fremmede fra Galilæa; men han havde vundet deres hjerter. De vidste hvad det betød at være et levende vidne for Kristus i en gudsfornægtende verden. Jakob Zebedæus var en af de første der blev henrettet for sin tro på Jesus.

De bragte vidnesbyrdet til verden af kærlighed til Gud. De bragte vidnesbyrdet til den verden som korsfæstede Jesus deres Frelser. Jakob betalte discipelskabets højeste pris og måtte give sit liv som indsats. Vi synes det er ydmygende at være et offer. Det moderne menneske vil ikke være et offer. Livet skal leves og det at blive et offer ligner mere fiasko. Jesus blev et offer. Hans disciple blev et offer. Se ikke det at være et offer som et nederlag, men se det som en sejr. Alle apostlene med undtagelse af Johannes blev henrettede. Judas var dog en undtagelse for han tog sit eget liv. Din Herre og Mester Jesus Kristus døde på et kors. Det måtte han gøre for at vinde den altafgørende sejr.

Hvad med dig og mig?

1. Peters Brev kapitel 2 vers 21: ”Lidelsen er en del af det kald, som I har fået fra Gud, Kristus, som led for jer, er jeres forbillede.”

Kan du lide dit forbillede? Kristus er vort eksempel (forbillede) og vi må være villige til at gå i hans fodspor.

Livet gives igennem døden.

Her opdager vi discipelskabs filosofiens dybeste hemmelighed. Et levende offer. Døden er vejen til liv.

Det er Guds uforanderlige princip. Vi kan ikke ændre det. Livet udspringer fra døden. Det bryder vi os ikke om. Vi elsker livet og bryder os ikke om døden.

Naturen åbenbarer denne hemmelighed. Sædekornet falder i jorden og dør – frem fra den brudte frø vokser der nyt liv.

Lammet (Jesus Kristus) blev slagtet (korsfæstet) Jesu blod blev ofret. Dette blod blev til liv for os. (Frelse for os).

Jesus var villig. Tør du tænke tanken: Hvad skulle vi have gjort hvis han ikke havde været villig?

Havde det været én af os var det aldrig blevet til noget. Vi havde nok svigtet. Jesus svigtede ikke. Han fuldførte opgaven han var sendt til og det var ydmygende og krænkende.

Markus Evangeliet kapitel 8 vers 35 siger det: ”Den der vil redde sit liv, skal miste det; men den, som mister sit liv, fordi han hører mig til, og fordi han tror på mine ord, vil finde det virkelige liv.”

Det der sker med et menneske er at det ældes og bliver gammelt. Øjnene bliver slørede, håret bliver gråt. Præsident eller fattiglem er ligegyldig. Asiat eller europæer vi gennemgår alle den samme proces. En dag dør vi. Døden er det eneste sikre ved livet. Vi rejser alle mod det samme mål. Vi opfører os ofte fjollede over for døden. Et lig bliver iført ligklæder som var det et levende menneske og vi taler om de afdøde med udtryk som en bedrøvelig afsked.

Døden er ikke en bedrøvelig afsked for en kristen. Det er selvfølgelig en smerte at tage afsked med en elsket person, en god ven som man har delt en masse i livet med; men det er en sorg for vor egen skyld. Vi savner dem der forlader os. Vi savner deres smil og de efterlader en tom plads i vore liv. De gode minder bevæger os og rører ved sorgens strenge. De der forlader os sørger ikke. De er på vej videre ind i det evige liv. Døden skaber nyt liv.

De der intet håb har ud over graven er ”de ynkværdigste af alle mennesker”; men for en Kristi discipel har døden mistet sin brod. Livet ender ikke i opløsning; men i genforening. Graven er ikke enden på det hele; men begyndelsen til et nyt liv sammen med Kristus.

1. Korinterbrevet kapitel 15 vers 19-22: ”Men hvis vort håb til Kristus kun gælder dette liv, så er vi kristne de mest ynkværdigste af alle mennesker. Men nu er Kristus opstået fra de døde. Han blev den første af de mange, der en dag skal komme tilbage til livet igen. Døden kom ind i verden på grund af ét menneske, nemlig Adam. Ligeledes er opstandelsen fra de døde blevet en virkelighed på grund af dette andet menneske, nemlig Kristus. Fordi vi er af Adams slægt skal vi alle dø. Men alle de der hører Kristus til, skal oprejses til livet.”

Endnu en WordPress-blog