Franz Schubert!

Født d. 31. januar i Wien. 1797

Død d. 19. november i Wien. 1828

 

Schubert er den største melodiker blandt de store komponister. Det siges at han af og til skrev melodier på bagsiden af cafemenuer eller andre papirlapper som var ved hånden, og mange af hans melodier virker som var de skabt uden den mindste anstrengelse. De formelig flyder ud af hans symfonier, strygekvartetter, sonater, og andre instrumentale værker samt fra den musik han skrev til scenisk brug. Men frem for alt hører vi dem i hans mere end 600 sange: Schuberts berømte lieder.

 

Schubert døde kun et år efter Beethoven, inden han fik mulighed for at træde frem af skyggen på denne gigant blandt komponister. Og dog nåede han i sit tragiske korte liv at præstere så meget. Schuberts symfonier, sonater og kammermusik når ikke op til samme dramatiske og intellektuelle styrke som Beethovens, men deres skønhed er uovertruffen.

Stilmæssigt var Schubert en pioner; han var den første romantiker af betydning. Hans korte klaverstykker – moments  musicaux, impromptus og valse – inspirerede komponister som Schumann, Mendelssohn, Chopin, Liszt og Brahms. Men Schuberts fineste indsats er at han udviklede den tyske komponerede sang, eller lieden, til en af musikkens hovedformer. Han lod det akkompagnerende klaver beskrive en scene eller stemning, ofte så levende som en teater- eller filmscene, mens nogle af de smukkeste melodier bar sangteksten frem. Hans fortryllende lieder med tekster af tyske digtere afslører en forbløffende emotionel bredde af dybe følelser.

M e s t   b e r ø m t e   v æ r k

Die schöne Müllerin.

Denne sangcyklus (titelen betyder “den smukke møllerkone”) består af en samling kærlighedssange som udtrykker håb såvel som fortvivlelse. Den indeholder nogle af Schuberts smukkeste og mest inderlige melodier.