Herren Jesus har givet en befaling til os: Mark.Ev. kapitel 16 vers 15: ”Gå derfor ud i alverden og forkynd evangeliet.”

Befalingen til os lyder: ”Gå”

Evangeliet har haft den største virkning når det er blevet bragt af en fremmed. Det var en jøde, der bragte det til Rom. En romer il Frankrig. En franskmand til Skandinavien. En skandinav til Skotland. En skotte til Irland. Englænderne John Wesley og Whitfield bragte vækkelsens ild til Amerika.

Sådan har vi påvirket hinanden op igennem historien.

Da Jesus begyndte sin tjeneste udvalgte han sig 12 til at være sammen med ham. Det var hans inderkreds. Formålet var at de skulle gå i hans fodspor. Hvad er evangelisation? Det er at fortælle verden de gode nyheder om korset.

Mission i andre lande!

Eventyrlyst.

Udfordringen kræver at disciplen giver sig helhjertet for sagen. Der er nye forhold, nye mennesker, nye farer osv. Man står overfor. Rutine skaber let rustne og støvede kristne.

Følelsen af at, have forladt alt.

Disciplene forlod alt og fulgte Jesus. Når man forlader det man har kært, viser man oprigtigt, at man vil indvie sig for tjeneste. Vi er alle begrænsede hvad angår evner, tid og hengivenhed. Når man rejser ud bruger man tid på dem der aldrig har hørt evangeliet; i stedet for at bruge tid på dem der har hørt evangeliet. Når du ikke har noget ansvar derhjemme er der ingen grund til at blive der.

En fremmed bliver accepteret.

Mennesker er tilbøjelige til at ignorere den autoritet, der stammer fra samme egn. Næsten alle profeter er blevet forkastet i deres egen nation. Intet sted er en profet så ringeagtet som i sin fædrene by og blandt sine slægtninge og hjem. Vi er sat som fremmede på jorden. Gud vinder sjæle ved at sende en person til et ukendt sted.

Sædemanden spreder sæden og sæden Jesus taler om er mennesker.