Travlhed og trivsel!

Travlhed og trivsel!

Hvad er travlhed? Det er hektisk aktivitet. Det kan være et overbebyrdet liv.

Når vi hele tiden skal holde mange bolde i luften. – Når vi er pisket til at drøne afsted.

Travlhed har synonymt ord som pressende, distraherende og udmattende.

Arbejdspladserne kræver mere og mere af deres indsatte; men der skal også være plads til at puste ud ind imellem. Indbakker og to do lister vokser både hjemme og ude. Spækkede kalendere med aftaler. Travlhed er forbundet med pligtarbejde, forventninger, ærinder og opgaver. Vi bliver stressede. Sådan er livet for de fleste i vore dage. Spørgsmålet er: Er det at være effektiv?

Travlhed er ikke et grundvilkår. Det er ikke et fundament. Vi kan godt have noget at se til, og alligevel undgå travlhed.

Det lette valg er travlhed. Vi træffer ikke de svære valg. Det har vi ikke tid til. Vi lader omverdenen bestemme vore valg. Andre sætter vores dagsorden. Vi vælger ikke noget fra, fordi det kræver alt for meget at lave mindre.

Travlhed er en form for dovenskab. Der er to former for dovenskab. Den ene form er den virkelige dovenskab, og den anden er hektisk at springe rundt og se ud som om at der hele tiden sker noget.

Egentlig kommer jeg ingen vegne; selvom jeg drøner afsted. Jeg er stået på et tog, og kører med fuld fart uden at ane hvornår jeg stopper.

Travlhed er en slags undvige manøvre. Alle de ting jeg godt kunne tænke mig at gøre. Det der for alvor vil gøre en forskel i dit liv. Det jeg gerne vil udvikle er det svære at få gjort.

Vi vælger ofte den lette og hurtige løsning, og tror at den bringer os derhen hvor vi vil. Vi har også den perfekte undskyldning, når vi har travlt. Vi føler os produktive, når vi har travlt; men travlhed får os også til at udsætte tingene.

Hvor produktive er vi egentlig, når det kommer til stykket?

Travlhed er vanedannende, og det er en stil. Vores adfærd bestemmes ofte af sociale normer og af det de andre gør. Travlhed er flokmentalitet. Der er også status og prestige i at have travlt. Vi skal jo ikke risikere at nogen overgår os i travlhed. Det at en anden overgår dig er jo ikke til at bære. Du bliver gjort mindre og ubetydelig.

Overbelastende stress er at blive presset ud over det menneskeligt mulige. Det holder et tempo, som ikke i længden er holdbar. Du er presset ud i det alleryderste. Det er skræmmende at gå bagud af dansen; men det er uundgåeligt hvis du ikke stopper, medens legen er god.

Du skal også lade op. – Intet menneske er designet til altid at være på. – Kroppen er skruet sammen til skiftevis at kunne være aktiv og passiv. Et menneske skal kunne skrue både op og ned. Der skal være aktiviteter så klart; men der skal også være ro.

Travlhed er ikke noget man er fra tid til anden, nej det er konstant.

Det ender med at falde død om. Det står sjældent i dødsannoncen. Død af overarbejde.

En overbebyrdet verden bliver overstimuleret; men samtidigt keder vi os også.

Der er intet indhold i et sådant liv. – Vi bliver tomme, isolerede og ensomme.

Når vi sætter tempoet op, påvirker vi andre til at gøre det samme. Ingen siger: Slap nu lige lidt af.

Hvordan kommer jeg væk fra travlheden?

Vi må skabe nye rammer. Vi skal trives bedre og det betyder at travlheden lægges bag os. Det modsatte af travlhed er ikke afslapning. Det er at give sig tid til at tænke, til at slentre og dvæle ved nuet. Dykke ned og fordybe sig i øjeblikket.

Resultatet ses på det vi tænker, og den måde vi gør tingene på. Hvad vi opnår og hvad vi køber.

Tre ord er grundlæggende elementer: Mestring = Villigheden til at give slip på. Behovet for kontrol, og blive bedre til at træffe svære valg.

Værdifulde resurser: Tænke og skabe.

Pensionist

Pensionist tiden er en dejlig tid; selvom det vidner om en højere alder, og appellerer til at nyde sit otium. Det er nok ikke alle som bare sætter sig ned. Der er nogen der har lyst til at fortsætte med aktiviteter; men på en friere måde. Nogen har efter et langt arbejdsliv lyst til at lave noget helt andet; måske har det været livsdrømmen, som var svær at opnå i arbejdslivet; men som nu er en mulighed. Pensionisten er mere uafhængig af løn og arbejdsvilkår.

Det er dejligt at leve. Pensionisttiden behøver ikke at betyde inaktiv og passiv. En pensionist kan være nyttig. Det er dog ikke alle steder i samfundet at pensionisten er ønsket; men det er dog muligt at finde steder, hvor også pensionisten kan byde sig ind.

Grundtvig vores store salmedigter, sluttede ikke sin præstegerning, før han blev båret ned fra talerstolen. Det er muligt at fortsætte med at arbejde til man næsten slutter sit liv. Jeg tror ikke at Gud har tænkt sig at gøre pensionisten ubrugelig. Hvem siger at en såkaldt pensionist ikke kan være nyttig, eller for den sags skyld bidrage med noget som er brugbart. Vi har mange forestillinger om hinanden. Jeg tror Gud ser alting fra en anden vinkel. Er de ældre en byrde, eller er det noget vi opskatter og sætter pris på.

Jeg tror at det er meget individuelt hvorledes en pensionist ser sig selv. Det er af stor betydning hvad pensionisten tænker om sig selv. Det er ikke kun omstændighederne som skal styre et menneskets udvikling.

Der er nogen der fortsætter og bidrager som vikarer, eller på anden måde hjælper til i det område, hvor de altid har været aktive. Øvelse gør mester siger vi. Da synes jeg det ville være dumt, at gøre en pensionist uvirksom. En pensionist må da være næsten udlært, og tættere på at være en mester, end en der lige er begyndt sit virke.

Lad dog pensionisterne få en mulighed for at give deres bidrag. Mange bruger ordet gammel om en pensionist, javist; men hvor gammel. Alder er nu engang prisen for overhovedet at være i live. I stedet for at sætte folk i bås når det gælder  hverdags omtale, med ord som unge og gamle, kunne vi måske begynde at se hinanden som vigtige personer i det store sammenhæng. Vi er alle brikker i det store puslespil.

Samfundet som helhed opfatter den ydre værdighed gennem præstationer, erhvervsevne og penge.

Der er en anden værdighed som ikke er af denne verden, og som ikke tjener mammon. Det er den værdighed som Gud har givet os, ved at vi er skabte i Guds billede. Det betyder at vi er skabte som kreative personer, uanset livets længde, eller alder. Vi bør se hinanden som Gud ser os. Vi skal forstå hinandens værd, og ikke diskvalificere på grund af alder og status. Denne værdighed varer livet ud.