Tag-arkiv: resurserne

Godt billede på mig,

Godt billede på mig, når jeg forsøger passe ind blandt nye mennesker!

Jeg forsøger virkelig; men det lykkes næsten aldrig. Det kræver utrolig meget energi, når jeg er sammen med andre mennesker, og i hvert fald i nyere sammenhæng.

Jeg forsøger at være normal og se glad ud; men det er et skuespil af dimensioner.

Jeg føler mig altid som en der er udenfor og anderledes, og som desperat forsøger at passe ind.

Det er som om jeg ikke hører hjemme nogen steder. Sådan er der nogen som har det.

Hvordan takler man det?

Firkantede stykker passer jo ikke ind i runde huller, ej heller passer en rød aflang sten ind i firkantede hvide sten.

Det er som om de forskellige fællesskaber har nogle uskrevne normer, som jeg ikke kan leve op til. Jeg passer ikke ind. Jeg holder mine meninger for mig selv, og forsøger at være som alle de andre.

Det er sådan det er for mange mennesker. Det må være forfærdeligt, at leve under sådanne vilkår. Det er jo ikke fællesskab der giver mening.

Passer man ikke ind i det sammenhæng man er i, så må man jo forsøge sig andet steds. Det er jo at begynde forfra blandt helt nye mennesker.

Når jeg forsøger at acceptere mig selv, hvilket bliver problematisk når fællesskaberne jeg er i, forsøger at ændre den jeg er. Hvad er da normalt, er det at være normalt?

Skal man ikke acceptere sig selv, og udvikle sig til at være den man er bestemt til at være?

Hvilket svar skal man skrive til et sådant spørgsmål, og hvilke kommentarer skal man skrive ud fra det der er skrevet?

Der er nogle som kan forstå det der er skrevet; men det er svært at stille op, og ændre ting og sager. Jeg tror ikke at fællesskaberne altid ved hvad der sker med mennesker der har den slags problemer. Det er ikke altid let at være som andre synes man skal være; men spørgsmålet er om det er nødvendigt at være som alle andre. Hvad er et fællesskab hvor alle ligner hinanden? Giver det mening? Ingen inspiration eller udfordring findes i et sådant fællesskab.

Vi er sociale væsener og behøver at være med i et fællesskab, og mange forsøger, og gør alt de kan for at holde facaden oppe og altid være positiv.

Jeg lytter og forsøger at hjælpe til, gøre det lidt ekstra som skal til for andre mennesker. På trods af alt jeg gør, bliver jeg altid behandlet som om jeg ikke findes. Jeg tager ikke mere iniativet til noget som helst, føler mig bare udnyttet. Når jeg er i sammenhæng med et andet menneske, så findes jeg ikke. Jeg er som en skygge.

Jeg kan ikke komme til andet resultat om mig selv, end at jeg jo må være forkert. Jeg vil gerne være anderledes så jeg kan blive rigtig. Da bliver det også lettere at acceptere sig selv.

Det er ingen nem løsning; men jeg tror at det er bedst ikke at bruge for meget tid på at spekulere på hvad andre synes. Lad dem være som de er, og være du den du er. Når det så er sagt bør vi jo som mennesker altid være indstillet på at lære nyt og udvikle os. Det er altid godt at være i stand til at tage hånd om sig selv uden at det er selvcentreret.

Der er mennesker der er sådan indrettet at de bare kommer til dig; når de behøver noget.  De behøver bekræftelse eller hjælp; men ingenting er i balance. Du er ikke egoist, for det at du ikke stiller op konstant; men også bruger tid på dig selv.

Virkelig venskab er noget andet. Den røde sten hører ikke hjemme sammen med de andre sten. En rød mursten hører hjemme i en bygning sammen med andre lignende røde sten, og her gør stenen en forskel i det store sammenhæng.

Der er heller ikke noget i vejen med de andre sten; men de udgør et helt andet sammenhæng, og findes under helt andre forhold.

Der er nogen der har flere resurser end andre, og de blev selvklart en stor støtte, der hvor der mangler resurser; men man skal også passe på ikke at blive tømt for resurser.

Det er vigtigt med balance. Der skal også være egen tid, eller at være steder, hvor man bliver fyldt op, bliver styrket, og opbygget til næste omgang.

Det er vigtigt at have venskaber som er relationer. Det er der man tør være sig selv sammen med andre. Tør være åben og ærlig sammen.  Hold fast i sådanne venskaber, for de er guld værd.

Vor tids folkesygdom!

Vor tids folkesygdom!
Sorg

Undersøgelser viser at stress er en folkesygdom som rammer mange af os. Hver 10ende dansker får perioder i livet, hvor det er svært at overkomme en almindelig hverdag.

Stress symptomer påvirker os mentalt. Det er netop det der ikke altid forstås af omgivelserne.

Det kan for nogen være en kort periode, og for andre en længere varende periode. Hjælp i ret tid kan formindske skaden. Hvor skal hjælpen komme fra? Det er ikke altid så let for omgivelserne at forstå, når noget er ved at gå galt.

Andre spørgsmål der gør sig gældende er: Hvordan kan vi leve med det? – Hvordan kommer vi videre?

Her er der to relevante spørgsmål, som burde have et svar. Et spørgsmål der ikke er så let at besvare er imidlertid: Hvorfor det er blevet så almindeligt i vore dage at blive ramt af stress?

Vi har måske alt for travlt og sandsynligvis alt for store arbejdsopgaver. Vi glemmer helt at stoppe op og hvile. Vi kan ikke sige ”nej” til alle de opgaver vi påtager os.

Sørgmodig

Pludselig går alt i stå for et menneske. Det taber livsgnisten. Resurserne slipper op. Vi kender ikke vore begrænsninger. Vi har travlt på arbejdspladsen, i fritiden og i hjemmet.

En sådan periode kan vende op og ned på et menneskes liv. Udgangen er svær at forudse. Det går bedre for nogen end for andre. Omgivelserne og netværket har stor betydning for udfaldet.

Mange mister deres arbejde i forbindelse med stress. – Andre står pludselig foran en skilsmisse, og det forbedrer ikke tilstanden. Stress er i og for sig noget der går over; men de tilstødende problemer kan forværre hele situationen. Det er de tilstødende problemer der vælter læsset.

Mentale forstyrrelser er angreb på psyken, og følelsesmæssigt bliver der ubalance.

Symptomer: Nedtrykthed, ensomhed, angst, søvnløshed osv. I en sådan tilstand har du brug for dine nærmeste, vennerne o.a. De fleste har for travlt til at yde hjælp, og at være der for deres pårørende. – Det er måske også svært at takle, og ofte bliver relationer og venskaber ødelagte. Et menneske kommer på den måde helt ud af kurs. De manglende resurser gør det svært at tage de rigtige beslutninger. Magtesløshed og manglende styrke, gør mennesket til et let offer. Et menneske der psykisk er ude af balance er et let offer for omgivelserne. Mennesket bliver afhængig af andre; men andre kan udnytte situationen til egen fordel. Et menneske som er svækket tager ikke altid de rigtige beslutninger, og så kan det gå galt. – Det kan blive svært at rette op på igen, når først det er kørt af sporet.

Det er godt at være rustet med en god barndom, en stærk tro på Gud, muligheder for et arbejde og venskaber. Uddannelse. Kundskab. – Der er meget af det som før var menneskets styrke, som alligevel i baggrunden, kæmper for at vende tilbage. Det er med til at føre personen videre på længere sigt.

Mange oplever deres livs værste mareridt, og de fleste forstår ikke hvad det handler om, og er ikke i stand til at hjælpe på den rigtige måde. De som kommer ud på den anden side har erfaret, at der ikke var mange der var i stand til at støtte, og hjælpe i den svære tid. De få der gjorde en forskel ved at stille op, bliver en slags helte som aldrig bliver glemt af det menneske som havde brug for hjælpen.

I nogle tilfælde er mennesker med en sådan prøvelse nødt til at begynde helt forfra med et helt nyt liv. Nye venner, omgivelser og netværk er eneste vej til at komme videre.

De fleste der går ned på den måde for en periode oplever at al styrke forsvinder, magter ingenting, hjælpeløs, afhængig af andres hjælp. Ligger på sofaen eller sidder i en stol og græder. Samler lidt kræfter, for at gøre de mest nødvendige ting, og håber at det går godt.

Ruineret

Når et sådant menneske ser lyset inde i den mørke tunnel, kommer det ud til en hel ny virkelighed; men hvordan ser den virkelighed ud. Der kan være sket så store forandringer, at personen har svært ved at finde sig selv i alt det nye. Det kan være at den nye virkelighed er arbejdsløshed, så skal man til at finde et nyt arbejde. Det kan være skilsmisse eller et nyt miljø, som er totalt fremmedgjort fra det der var før krisen opstod. Det kan være virkeligheden er økonomisk ruin. Det kan jo være helt chokerende at vågne op til den nye virkelighed. Det kan være du møder en masse fordømmelse og forkastelse fra dine omgivelser. En ny begyndelse kan være svær. Omstændighederne kan gøre det helt umuligt for en person at blive sig selv igen. Der er ikke andet at gøre end at tage kampen op.

En ny begyndelse er ligesom en opbygning af et nyt tankemønster. Ubalance har ødelagt det gamle tankemønster. Det er måske meget godt at få noget nyt bygget op i stedet for alt det fra fortiden. Resultatet af en ny begyndelse afhænger af hvordan det nye tankemønster bliver bygget op.

De fleste der kommer ud af en sådan krise, forandrer deres holdninger og attitude til deres omgivelser. De er mere på vagt, og det handler om at beskytte sig selv, og bevare stabiliteten og finde balancen i aktivitet og hvile.