Lydighed mod Gud – Guds åbenbare vilje!

Lydighed mod Gud – Guds åbenbare vilje!
Lydighed

Lydighed overfor Guds åbenbare vilje er vigtig for videre ledelse.

Hvordan kan vi forstå Guds vilje bedre?

Svarret finder vi i Salme 37 vers 31: ”Han har sin Guds lov i hjertet, hans skridt vakler ikke.”

Det handler om at kunne stå fast. Dette vers har sin baggrund i de to sider hos mennesket.

Den retfærdige og den uretfærdige. – Det er sådan det er ud fra Guds perspektiv. Syndefaldet har gjort os alle til syndere. Det var årsagen til at Gud sendte sin enbårne Søn. Jesus gjorde med sit offer på Golgata os retfærdige. Han er Guds sonoffer. Han døde for vore synders skyld. Når jeg tror på Jesus betyder det at jeg har været ved korset. Her erkendte jeg behovet. Jeg er en  synder og behøver frelse. Når jeg har fået mine synder tilgivet, og renset bort i Jesu blod, erklæres jeg retfærdiggjort.

Den uretfærdige er lige det modsatte. Her er der ingen samhørighed med Gud. Mennesket er adskilt fra sin Skaber, adskilt fra Gud, og er uretfærdig. Årsagen er synden som ikke er gjort op.

Salmisten David siger det i vers 32 at den uretfærdige lurer på den retfærdige, og stræber på at slå ham ihjel.

Salmisten David siger i vers 30 at den retfærdiges mund forkynder visdom. Hans tunge siger hvad der er ret. Den retfærdige forkynder Kristus.

Guds lov er i hjertet

Guds lov er i hjertet på grund af at Jesus bor i dit hjerte.

Der findes andre vers også vi kan dele med hinanden i Salme 119 vers 105 og 130: ”Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.”

Her tales der om Guds Ord som viser os Guds vilje.

Guds ord

Når vi handler og lever efter Guds Ord er vi i Guds åbenbare vilje.

Hvad andet kan vi gøre for at lære Guds vilje at kende?

Salme 143 vers 8: ”Forkynd mig din godhed hver morgen, for jeg stoler på dig. Vis mig den vej, jeg skal gå, for jeg længes efter dig.”

Når vi stoler på Gud, tror vi på Ham, og da er vi i Guds vilje. Han viser mig den vej jeg skal gå, og jeg længes efter det. Jeg har lyst til det. Det er ingen tvang.

Jakobs brev kapitel 1 vers 5: ”Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den.”

Guds visdom er Guds Ord. Det er Gud selv. Manglende kundskab i Guds Ord er manglende kundskab om Gud. Da er det svært at forstå eller at gøre Guds vilje.

Tro i prøvelser og fristelser.

Lad os slutte af med Salme 25 vers 4-5: ”Vis mig dine veje, Herre, lær mig dine stier! Vejled mig i din sandhed og belær mig, for du er min frelses Gud, til dig sætter jeg altid mit håb.”

Davids bøn

Disse vers viser hvordan David bad når han ønskede at vide Guds vilje. Vi kan med vore egne ord bede på samme måde. Lad det jeg siger blive en bøn som jeg beder for mig selv.

I hverdagen stilles jeg over for mange ting, mange valg. Gud vil altid være der. Da gør jeg de rigtige valg, og tager de rigtige beslutninger.

Endnu en WordPress-blog