Tag-arkiv: skyldfølelse

Skammen

Klik på billede
 

Skammen!

Vi er nået dertil, hvor vi bruger skammen mod hinanden. I enkelte tilfælde findes der en sjælesørger som kan samtale, kommunikere og behandle skammen.

Det er ikke kønt at se på – og for øvrigt også helt forkert.

Skam bliver til udskamning. – Skam burde få os til at sænke blikket i stedet for at pege fingre.

Udskamning er at nyde tilintetgørelsen eller udraderingen af et andet menneske. Man bliver høj, af selvgodhed. Tak Gud at jeg ikke er er som ham der. – Tak Gud at jeg ikke er som hende der.

Stakkels et sådant menneske. Det er hvad forkastelse er. Andre menneskers dom er hård og dømmer et andet menneskes moral.

Skammen er blevet et våben vi bruger mod hinanden.

Vi skal ikke være bange for skam, for det er et resultat af, at du ikke har gjort det godt nok.

Skam er noget vi alle kender til, og vi er nødt til at forholde os til vores skam, – de som udskammer andre forsøger dermed at skjule deres egen sk og dam.

Skamfølelse er forbundet med skyldfølelse, og er forankret i andet end vores moralske eller etiske mavefornemmelser.

Skam kan ende i selvretfærdighed og selvopofrelse. Skam er at skamme sig over sig selv. Derfor er det svært at tilgive sig selv. – Det kan blive en lang proces.

Skam er svært at komme til livs, det er faktisk ikke muligt at bekæmpe det. – Man har gjort noget forkasteligt og er blevet forkastet.

I vores tid er tendensen vendt til at være perfekthedskulturen. Nu er skammen forankret i tidsåndens kollektive ideologiske norm.

Den egentlige samvittigheds skam kan ingen løbe fra.

——men——

Hvem er det lige som peger fingre ad andre. – Er der en perfekt person?

I Bibelen læser vi om en tolder: Han blev peget fingre ad. Han følte sig forkastet.

Denne tolder så sin tilstand i øjnene. Han bad: Gud vær mig synder nådig.

Skam er afsløring af vores syndighed. – En afsløring af hvem vi er.

Jesus kan tage skammen bort. – Jesus renser os fra al synd.

Det er muligt at blive kvit skammen.

Det er ikke sikkert at pegefingrene forsvinder; men skammen forsvinder og da er det ligesom at pegefingrene har mistet deres magt.

En pegefinger har altid tre fingre med sig, der peger indad mod mennesket selv.

Klik på billede

Skyld og samvittighed

Skyld og samvittighed!

I en sekulariseret verden forsøger vi at fjerne begrebet skyld, og det betyder at samvittigheden også skal fjernes. Mange ateistiske lande som f.eks. i gamle dages Sovjetunionen, Kina og Nordkorea hvor Gud bliver afskaffet, eksisterer ingen skyld og dårlig samvittighed. Det fjerner ikke Gud; men giver problemer for dem der tror på Gud. Skylden bliver ikke fjernet i et ateistisk land. Skylden bliver flyttet, og det samme gør samvittigheden. Nu står vi til regnskab overfor staten i stedet for Gud. Når man tror på Gud i et rendyrket ateistisk land bliver man henrettet, fordi det er et brud på landets love. Skylden man da har, er ikke at have syndet mod Gud; men nu har man forbrudt sig mod staten, og som følge af det bør man have dårlig samvittighed.

Der er psykologer som behandler deres patienter ved at fortælle dem at de overhovedet ikke er skyldige i noget som helst. Andre psykologer har dog en anden vinkel, og konstaterer det fakta, at der findes skyld og dårlig samvittighed hos et menneske som kun Gud kan gøre noget ved.

Skyldfølelse er en sund og naturlig følelsesmæssig reaktion, der passer til din handling. Skyld eller dårlig samvittighed er en ubehagelig følelse at mærke. Her findes der ingen barmhjertighed. Den bider og gnaver i os hele tiden og under os ingen ro. Vi prøver at bearbejde det og komme overens med os selv og det som vi har gjort os skyldige i.

Selvransagelse er ydmygende især når det handler om skyld; men det er et sundhedstegn psykologisk. Når vi mærker skyld, er vi også i stand til at tage skylden på os. Vi tåler at se os selv i øjnene også selvom vi bærer på en skyldfølelse. Vi bliver nødt til at kunne rumme vore følelser også de svære og plagende.

Vi bliver nødt til at mærke skylden og erkende at vi er skyldige. Det er det der skal til for ikke at gøre samme fejl igen og igen. Vi har dog altid vores forsvarsmekanismer som prøver at undskylde. De prøver alt de kan og påvirke tankerne, så vi slipper den ydmygelse det er at erkende og vedgå. Skyldfølelsen vender dog altid tilbage. Man bliver nødt til stå ved sig selv på godt og ondt, tage ansvar for faktiske handlinger. Forsvarsmekanismer dulmer og mildner smerterne og ubehaget i os for en tid; men kun for at vende tilbage ofte med ekstra stor styrke. Dårlig samvittighed og skyldfølelse er indre smerte. En sådan smerte kan mærkes. Hvordan får jeg den ubehagelige følelse væk? Kan jeg give andre skylden? Måske kan jeg dulme det med nogle stimulanser? Nej desværre viser det sig at kapitulation er det eneste der kan ændre situationen. Det hjælper ikke at være destruktiv overfor sig selv. Vi må få gjort op uanset hvilke konsekvenser det giver.

Der findes noget der hedder tilgivelse. Det er noget af det mest vidunderlige som findes; men det er ikke altid så let at få tilgivelse fra mennesker som vi har forbrudt os imod. Derimod viser erfaringen at Gud vil tilgive os. Gud gav sin enbårne Søn Jesus som en gave til os. Han blev menneske og døde på et kors for vores synders skyld. Han tog det som giver os skyldfølelse, nemlig synden i os med sig op på korset. Vi kan bede Jesus om at tilgive os synden vi har gjort. Skyldfølelse er en byrde. Jesus befrier os fra syndens byrde, når vi kommer til Ham, og det bliver da så let når byrden falder af.

 Det er også godt for os mennesker at tilgive både sig selv og andre. Det er måden at kommer videre på. Når du tilgiver andre deres skyld sætter du både dig selv og andre i frihed.