Modernismen

Modernismen
(Troen på mennesker)
Hvad disse ideologier/filosofier nægter
Humanismen – Modernismen: Guds åbenbarede dom over oprør og synd – hans egen overnaturlige magt og ufejlbarlige bog.
Det første par: Formalismen. Materialismen. Humanismen. Modernismen
RELIGIØS FALSKHED.

 

Modernismen udspringer af humanismen. En modernist lever af sine følelser. De er meget selviske; men det der gør størst indtryk på dem er de syges, de uvidendes, de fattiges og de sultnes nød.

Det er vel noget alle bliver rørt over mere eller mindre.

Modernisternes anstrengelser i forbindelse med andre menneskers nød ser meget ædle ud; men de bruger det til at tilfredsstille deres egen selviskhed eller for at berolige deres egen samvittighed. Modernisterne vil ikke overgive sig til Kristus. De har været med til at afhjælpe megen nød og de har gennemført mange sociale reformer og det har været til samfundets gode. Desværre har de også udspredt en løgnehistorie; nemlig den at mennesket kan klare sig selv. Der er ingen Gud til at hjælpe os.

Der er en alvorlig brist i de gode gerningers filosofi. Det kan du læse om under humanismen som vi behandlede i forrige artikel.

Jesus prædikede og underviste om et liv i gode gerninger; men ikke for at opnå noget og der er heller ikke frelse i gode gerninger. Frelsen er en gave, og gaven er Jesus, som vi må tage imod i vore hjerter. Han kan forvandle vore liv og hjerter. Sande kristne gør det gode ud fra kærlighedens princip. Det kommer af at ville gøre det bedste for Gud og hans skabninger, hvoraf jeg også selv er en Guds skabning. Sande kristne tjener deres himmelske far med glæde i henhold til Johannes Evangeliet kapitel 9 vers 4-5: ”Lad os blive ved – så længe det er dag – at gøre de gerninger, som Gud har sendt mig for at gøre. Der kommer en nat, da ingen kan arbejde. Mens jeg er i verden, er jeg verdens lys.”

Jesus var også rørt over menneskers nød. Han ynkedes over mennesker. Han helbredte de syge, udførte mirakler. Jesus kom ikke bare for at starte hjælpeprogrammer; men han kom for at frelse mennesket. Han var åndelig ansvarsbevidst når han handlede. Han ønskede at møde hele mennesket. Faktisk havde Jesus ingen tillid til dem der fulgte ham bare med det formål der kunne gavne dem fysisk. Se Johannes Evangeliet kapitel 6 vers 26: ”Jesus svarede: ”Jeg siger jer: I søger mig, fordi I kunne spise jer mætte – ikke fordi I forstod det under, jeg gjorde.”

Evangeliet har en iboende kraft i sig til at ændre samfundet, fordi det ændrer mennesket. Samfundet består af en masse individuelle mennesker og ingen kan som Gud forandre mennesket. Samfundets sundhed kan bekræftes af evangeliet. Omgivelserne kan påvirke vore beslutninger; men ikke skabe dem. Vi er meget mere end vor føde, vore huse, biler m.m. Mennesket bliver ikke forandret, forvandlet ved at indtage føde, ved at højne levestandarden. Det er kun troen på Jesus der kan forvandle et menneskes hjerte. Velstand og gode vilkår ændrer intet; men gør os til forfinede syndere.

God vilje og popularitet er ofte betydningsfuldt for en modernist. Humanisten vil hellere gøre sig de største anstrengelser for at nå til et kompromis; end han vil risikere at fremholde kristendommen.

Jesus lovede ikke sine efterfølgere popularitet; men liv.

Mennesker der skikker sig lige med denne verden vil aldrig kunne forvandle den.

De første kristne blev ofte hadet, foragtet og forfulgt. Nogle blev henrettede; men evangeliet havde fremgang.

Verden vil hade de kristne, fordi de ikke er af verden. Kristenlivet er et andet liv; end verdens liv.

Modernismen anerkender ikke mirakler. De benægter det overnaturlige.

Mennesket kan ikke lære at gøre det gode. En højere uddannet generation gør os bare til smarte syndere. Bymorderen er ikke spor bedre end hovedjægeren i junglen. Begge har selviske hjerter. Vores samvittighed har brug for en genopvækkelse. Vi behøver tilgivelse og renselse fra vor fortid.  Vi behøver en kraft til at bevare vore hjerter faste så vi kan sejre og modstå fremtidens synd. Vi har brug for kraft til at styre vore egne liv. Det gør Gud ved sin Helligånd.

En gris i en svinesti kan ikke give mig noget indtryk af et rent hjem. Det har en forkert opfattelse af hvad renhed er. Den vælter sig i søle og mudder. Skal jeg kunne besejre synden i mit liv skal jeg have fat i Gud. Hans kærlighed vinder mit hjerte og tager bolig i mit liv ved sin Helligånd.

Afslutningsvis skal vi læse Efeserbrevet kapitel 3 vers 17: ”Jeg beder om, at Kristus må bo ved troen i jeres hjerter, og at I må være så rodfæstede og grundfæstede i kærligheden……

Ligeledes Johannes Åbenbaring kapitel 3 vers 20: ”Se, jeg står ved døren og banker på. Hvis nogen hører min stemme og åbner døren, så vil jeg komme ind til ham og vi vil spise sammen.” (holde nadver sammen).