Hanna!

Vi læser om HANNA i 1. Samuelsbog kapitel 2. – Pludselig hørtes en sang, så smukt og klart, over tilbederens mumlen.

Det var en sang som siden har frydet troende mennesker, og som øjensynlig også lå i Marias tanker da hun sang sin lovsang. HANNA som havde sukket og grædt, da hun tidligere var i Guds hus, sang nu af glæde.

Hun brød sig ikke længere om at hendes rivalinde havde såret hende, for det havde drevet hende til at bede sig igennem til Gud, uden at hun havde fået hjælp af nogen, ikke engang præsten.

Hendes bøn var blevet hørt, og lille Samuel var svaret.

I nogle år plejede hun ham i hjemmet, og hun elskede ham hvert sekund; men nu var han stor nok til at hun kunne opfylde sit løfte og give ham tilbage til Gud.

Hun sang selvom hun nu skulle vende tilbage til et tomt hus.

Dette var den reneste glæde man kunne tænke sig, ikke glæde over at få; men over at give.

Hendes hjem blev ikke tomt længe, for Gud gav hende andre børn. Dermed vidste Han hvor højt Han elsker en glad giver.