Eliezer

Menneske mand 6Her handler det om Eliezer. Se også under artiklen Rebekka som findes nederst her.

Mosebog kapitel 24 versene 34-48 er specielt udgangspunktet for nedenstående.

Eliezer fra Damaskus var Abrahams tro tjener. Det fremgår klart af 1. Mosebog kapitel 15 vers 2 ”Men Abraham svarede: ”Almægtige Herre, hvad skal jeg med din velsignelse; når du ikke har velsignet mig med et barn? Hvis jeg ikke får en søn, vil min slægtning Eliezer fra Damaskus eller en af mine slaver arve al min rigdom.”

Historien om Eliezer giver os et storslående eksempel på den ideelle tjener. Han var betroet hele sin herres rigdom. Når man er betroet noget betyder det at nogen har tillid til én. Eliezer vidste hvordan han skulle takle situationer med andre mennesker, og han var meget samvittighedsfuld. Han var så ansvarsbevidst at han ikke en gang ville spise før hans ærinde var fremført. Når sagen var i orden, ville han ikke udsætte rejsen. Han var også meget bevidst om nødvendigheden af bøn. Det er ikke bare bønneemner; men også taksigelse når det gælder bønnesvar. Når opgaven var fuldført aflagde han rapport til sin herre og forsvinder så i baggrunden. Eliezers navn er ikke omtalt mere i historien.

Eliezer er ellers blevet betragtet som et billede på Helligånden, som søger en brud for Faderens Søn. Her er tale om Jesu brud. Menigheden er Jesu brud. Eliezer er et forbillede på enhver som gerne vil være åndsfyldt og tjene af Guds nåde.

En åndsfyldt der tjener af Guds nåde har Guds tillid og er betroet med en ansvarsfuld opgave at være en god tjener med betroede talenter der udvikles.

 Rebekka!

Menneske kvinde i stormEn kvinde der står omtalt i Bibelen er Rebekka. Hun var gift med Isak, som var søn af Abraham.

Abraham havde en førstemand i sin tjeneste. Han hed Eliezer. Han havde tilsyn med Abrahams territorium. Abraham var nu blevet en gammel mand og havde oplevet Herrens rige velsignelse. Han ønskede det bedste for sin søn Isak, og han ville derfor gerne at han skulle finde en duelig hustru. Hvor finder man en sådan? Det er jo ikke altid så let. Abraham ønskede ikke at sønnen skulle gifte sig med en af de lokale kanaanæiske kvinder. Tag til mit hjemland og min slægt og find en passende kone til ham der.

Tankerne kommer til mig og spørgsmål dukker op. Havde Abraham fordomme eller hvad? Hvem siger at kvinderne fra hjemlandet skulle være bedre end f.eks. en af de lokale fra stedet hvor han befandt sig. Det her har noget at gøre med at Isak var den forjættede søn og derfor var det ikke lige meget i den her forbindelse. Abraham havde en gang gået sin egen vej og det fik store konsekvenser, så nu valgte han at følge Guds plan for efterslægtens skyld. Isak skulle have en kone fra hjemlandet. Elieser måtte ud på en rejse og finde en kone til Isak. Du kan læse om det i 1. Mosebog kapitel 24.

Tjeneren gav sit højtidelige løfte om at gøre som Abraham ønskede. Han pakkede ikke kufferten som man gør i dag når en rejse står for døren. Nej, han læssede og sadlede 10 kameler med flotte gaver som skulle give indtryk af Abrahams rigdom og velstand. Abraham var et godt parti, og sønnen arvede jo det hele, så her gjorde man virkelig et kup. Den der blev gift med Isak gjorde et godt parti. Elieser tog af sted til Nakors by i Irak. Her camperede han i nærheden af en brønd hen af aftens tid. På den tid kom kvinderne ned til brønden for at hente vand. Nu skulle der udvælges en hustru til Isak. Han bad til Herren om vejledning og hjælp. Hjælp mig bad første manden til at udføre mit hverv som er blevet mig pålagt af min herre Abraham. Her var der stor respekt for både Gud og Abraham. Han bad om et tegn fra Gud så at han kunne vælge ret. Når jeg spørger en af dem om en slurk vand og hun siger ja, selvfølgelig; og hun så også siger: Lad mig sørge for dine kameler at de også for slukket tørsten. Lad det da være hende, du har udpeget til at være Isaks kone.

Efter en tid dukkede der en smuk ung pige op. Hun kom ned til brønden med en vandkrukke på skulderen. Hun hed Rebekka. Hun var datter af Betuel, som var søn af Abrahams bror Nakor og dennes kone Milka. Denne kvinde sagde alt det som var tegnet, da hun blev kontaktet. Hun sagde sætningen: ”Lad mig også sørge for at dine kameler får noget at drikke.” Hun blev spurgt om hun ville gifte sig med Isak og hun sagde ja. Det betød at hun nu skulle ud på en lang rejse for at møde Isak. Rebekka blev velsignet af hendes familie og tog afsked med dem for at følge med til Kanaans land. Isak og Rebekka blev mand og kone. Isak kom til at holde meget af hende og hun var til stor trøst for ham efter tabet af moderen.

Tænk sig at Abraham blev gift igen med Ketura. De fik 6 børn. Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak og Sjua. Det var bare en lille parentes til orientering.

Abraham efterlod imidlertid Isak al sin ejendom. De andre sønner fik gaver og blev sendt østpå, langt væk fra Isak. Abraham døde 175 år gammel. Han døde i høj alder, gammel og mæt af dage.

Jeg tror da helt sikkert at Rebekka havde været Isak en god kone. Det står der ikke så meget om. Hun gjorde dog en fejltagelse; men det gør vi jo alle. Selv den bedste kan fejle. Der er noget der hedder kvinde list. Det er ens for dem alle. Sara brugte det og det blev en katastrofe. Rebekka brugte det og det blev heller ikke nogen succes. Den første kvinde Eva gjorde det samme. Kvinder har altid haft utrolig stor indflydelse på mandens valg og beslutninger. Nogle gange er det gået godt og andre gange mindre godt. Gud er trods alt den samme. Han er god og trofast.

 

Endnu en WordPress-blog