Rut!

I kapitel 3 i Ruts bog kan vi læse om det jeg skriver her. Et liv med bitre oplevelser havde lært No’omi hemmeligheden med at hvile i Gud og vente tålmodig på ham. Rut havde appeleret til Boas, og han havde lovet at handle, men alligevel gik hun rastløs fra rom til rom og så stadig ud på gaden. Hele atmosfæren var spændt på grund af hendes bekymringer. No’omi måtte berolige hende. Hun bad hende at sidde ned, og vise ved sin ro at hun havde tillid til manden, som aldrig ville bryde et løfte han havde givet. Som Ruth har vi en tendens til at bekymre os, og være urolige selvom vi har overladt vor sag til Kristus. Vores rastløshed synes at forråde en grundlæggende mangel på tillid til vores store genløser. Han vil tage sig af vores sag, hvis vi bare vil være stille og stole på at Han skal opfylde sine løfter.