Nadab!

Det er ikke altid den ældste søn der får betydning i Guds udvælgelse.

Der er mange åndelige farer forbundet med at være den ældste søn, eller den førstefødte. Eksempler på dette er Kain, Ruben, Er og Amnon, der alle mislykkedes, og de bragte vanære over deres fædre. Alkohol var grunden til Nabots fald; men for andres vedkommende var det jalousi, seksuelle synder og andre faktorer.

Der er muligvis en en forklaring på dette almindelige træk hos førstefødte.

Kan det være at de som har et specielt ansvar forbundet med sin fars navn er specielt udsatte for angreb?

Er det sådan at fjenden forsøger at vanære faderen ved at forføre sønnen?

Dette var helt sikkert sandt i tilfældet med Jesus, som var Guds enbårne Søn. Her mødte Djævelen sin overmand. Djævelen magtede ikke at forføre Jesus. Han gjorde ellers hvad han kunne; men uden at opnå noget. Gud fik ingen sorg af Jesus; men tilfældet var anderledes når det gjaldt Aron.

Det var Kristus som lærte os alle at bede til vor himmelske Far: “Helliget vorde dit navn.”

Aron havde fire sønner. Nadab og Abihu, var de to ældste. De klarede sig ikke. Hvorimod de to yngste Eleazar og Itamar overtog deres to ældste brødres plads som præster, eftersom de ikke havde nogen sønner.