Dan

Betyder: Dom.

DanVi læser om ham i 1. Mosebog kapitel 49 vers 16-18: ”Dan skal dømme sit folk bedre end andre. Han skal være en slange på stien, der hugger i hestens hæl, så rytteren styrter.” Herre til din frelse ser jeg hen.”

Det er ikke let at finde noget godt at sige om Dan. Man kan ikke fremhæve hans fødsel, for han var den første af Jakobs sønner med en trælkvinde med navnet Bilha. Man kan heller ikke fremhæve hans voksenliv, for hans far beskrev ham som en forræderisk slange. Man kan heller ikke fremhæve hans efterkommere, for Dommernes Bog giver Dan et dårligt vidnesbyrd. Samson var deres største mand; men han bragte heller ikke så meget ære hverken til sig selv eller sin stamme. Man ser forgæves efter Dan når vi læser den endelige liste over Guds forseglede tjenere. Israels 12 stammer står omtalt i Johannes Åbenbaring kapitel 7 vers 4-8: ”Og jeg hørte tallet på de beseglede: 144000 af alle Israels stammer, 12000 fra hver af de tolv stammer, Juda, Ruben, Gad, Aser, Naftali, Manasse, Simeon, Levi, Issakar, Zebulon, Josef og Benjamin.”

Spørgsmålet er: Var Dan dermed fuldstændig mislykket? Det vil evigheden vise. Navnet betyder dom. Det er ikke vores dom; men Guds dom der menes. Det er klogt af os ikke at dømme noget menneske; men lade Gud gøre det. Han er den eneste kompetente dommer. Han kender til alle forhold. Hans dom er både retfærdig og barmhjertig.

Endnu en WordPress-blog