2. Mosebog kapitel 6 vers 18-20 ”Kehats sønner var Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel. Kehat blev 133 år gammel. Meraris sønner var Mali og Musji. Disse var slægterne af Levis stamme i rækkefølge efter alder. Amram giftede sig med Jokebed, sin fars søster; og Aron og Moses var deres sønner, Amram blev 137 år gammel.”

Det var noget af en mand Jokebed havde. Det er nok for de fleste mennesker at have et geni i familien. Amram var far til tre. Hvordan kunne disse ukendte forældre, slaver, få så begavede børn som Mirjam, Aron og Moses?

Enkelte forældre har flinke børn, andre ikke. Det er der intet at gøre ved; men når det gælder åndelige kvalifikationer, da er der noget som må gøres.

I en tid hvor israelitterne var væk fra Guds vej og fyldt med vantro, opdragede Amram og hans hustru sine børn til at kende værdien af bøn og lovprisning. De lektioner børnene fik, ville de aldrig glemme. Vi kan ikke tvinge vore børn til at tro; men vi kan inspirere dem med vort eksempel.