Tag-arkiv: styrke

Trøst!

Trøst!

Der er nogen mennesker som er bedre til at trøste end andre; men ikke desto mindre kan der komme tidspunkter i ethvert menneskes liv hvor trøst er nødvendig. Det er ikke altid der findes nogen til at trøste. Det menneske som tror på Gud, erfarer at der findes trøst at hente der.

Trøst sættes også i forbindelse med opmuntring. Trøst giver lindring i uro, sorg, angst eller det kan være i en ulykkelig, ubehagelig tilstand.

Ord er brugbare til trøst; men da skal det også være trøstende ord. Et trøstende ord sårer ikke; men opmuntrer og styrker. Det er i stedet som et plaster på såret.

Trøst gives til mennesker der græder og er bedrøvede. Det er ikke altid let at trøste.

Det er med rette at spørge: Hvordan giver man trøst?

Det er ikke altid let at bruger ord, så kan du ikke sætte ord på, så lad være med at sige noget. Det er bedre at være tavs end at sige forkerte ord som kan gøre skaden værre, som sårer i stedet for at trøste.

Det er bare at konstatere at nogen har udtalt, at de oplever lindring i at være sammen  med andre som forstår, og kan holde ud til at blive konfronteret  med følelser og reaktioner, som kommer i sorg. Det er vigtigt at tage pauser fra sorg, for at det ikke skal æde op en. De fleste som bearbejder sorg trækker sig tilbage; men det er godt at holde en pause fra sorgen, ved at omgås med andre, hvor man kan slappe af, gøre noget sammen, noget morsomt som man kan grine af.

Den bedste måde at trøste på er ved bare at være der, give en kram eller omfavne. Det er mere værd end du måske tror. Det er muligt at trøste uden at sige noget overhovedet.

Der er flere måder at trøste. Det man er oppe imod når trøst er nødvendig, er følelser af ensomhed, savn og isolering. Derfor betyder det meget at møde op og tilbyder trøst og håb. Ofte ved man ikke hvad der gavner bedst i en sådan situation.

Hvordan trøster man nogen man elsker? Det er ikke altid let. Følelsen af manglende indsigt kan gøre det svært. Hvad skal man sige ind i situationen, hvor man i hvert fald ikke har til hensigt at såre med unødvendige ord.

Trøst behøves når et medmenneske eller en selv går igennem en svær tid. Det er jo der rigtige venner behøves.

Et forslag er at dele et måltid sammen. Man kan lave maden selv eller invitere ud. Kender du til din vens favoritmad er det en god ide at byde på det. En sådan handling viser at du bryder dig om vedkommende. Medlemmer eller venner fra kirken er ofte betænksomme, når det gælder at trøste. Det er jo det vi har hinanden til. Gaven man kan give til et menneske i sorg er at bruge tid på personen.

Nogle gange er det skønt at få hjælp, uden at selv bede om det. Det er heller ikke alle der beder om hjælp; selvom de gerne vil have hjælp.

I en sørge periode kan weekenden være tung. Her behøver nogen tage initiativ til noget aktivitet.

En trøster bør være en god lytter. Personen der behøver trøst, har brug for at fortælle om sine oplevelser og følelser i den forbindelse.

Der er også nogen der kan finde trøst i fællesskabet. Trosfællesskaber eller sociale grupper. De kan også hjælpe til med praktiske ting i en svær tid. Fælleskabsoplevelser kan være både positivt og negativt. I sorgens stund eller i svære tider, er det nødvendig med gode fællesskaber.

Mennesket som trøster lærer sig at vise omtanke, og skaber derved en rolig og behagelig stemning.

Der findes tilfælde og mennesker som undviger situationer hvor de behøver trøste. De er bange for at sige forkerte ord, at ubevist såre nogen. Ofte er mennesker sårbare, et forkert  ord og det hele kan være ødelagt.

Tålmodighed er en dyd i trøste arbejdet. Du kan gøre mere end du aner; men lad tiden arbejde og vent til det rigtige øjeblik med gode råd og hjælp til at kommer videre. Starte altid med at være en lytter. Løsninger er unødvendige, måske finder personen selv frem til løsningen.

Hvad er ægte mod?

Hvad er ægte mod?

Der har været en tendens til at mod og styrke er blevet forbundet med at arbejde 50 timer og derover.

Jeg tror at det vil ændre sig i fremtiden. Vi ser alt for mange tilfælde af stress og depressioner i vore dage. Når vi arbejder så meget er vi i risikogruppen; men vi registrerer det ikke altid før det er for sent.

Når vi arbejder i et for højt tempo, med al for mange opgaver slår tiden ikke til og vi glemmer at hvile. Der sker en overbelastning som kan få det hele til at vælte. Der er nogen der har måttet sande det.

Det er en misforståelse at det er modigt og et tegn på styrke at lægge fra land med et alt for stort eller højt tempo.

Der er også opstået en tendens at vi skal følge med strømmen for at være i den rigtige kategori. Jo, vi har da frihed til selv at beslutte; men vi presses ofte af ydre omstændigheder ind i noget vi slet ikke vil. Andres krav til os, andres meninger påvirker os, fordi det forventes, at vi følger og har flertallets beslutninger.

Hvad er rigtigt og hvad er forkert? – Det ligger ligesom i kortene at flertallets mening eller beslutning er det eneste rigtige. Der er ikke plads til et alternativ. Det som ikke stemmer med flertallet er forkert. Det er en vældig ensrettet og fastlåst position at være i. Det er meget godt med et demokrati; men den der med at hvis vi vil være med i gruppen blandt de rigtige, ja, da er der ikke plads til andet end flertallets mening. Vi kan ikke inspirere hinanden når vi alle mener det samme. For nogen kan det være fyringsgrundlag at sige sin mening, for andre kan det være skilsmisse grundlag. Det er undertrykkende, at blive nødt til at bøje af, og begrave sine talenter eller skjule sine egne meninger, på grund af hensyns tagen til andre. Samfundet er et vanskeligt sted at begå sig i.

Historien viser at de mennesker som tør gå imod strømmen, ofte har ændret meget til det bedre, også i samfundsstrukturen. På trods af det er det den offentlige mening der bliver presset ned over hovedet på os.

Hvad er ægte mod?

Det handler om at styrke sit eget indre. Jeg behøver ikke at underlægge mig andres kontrol. Det er ikke udvikling af personligheden, at være tvungen til at gøre noget man ikke vil, når det strider mod ens samvittighed. Hvornår finder vi ud af at det politisk korrekte begrænser vores frihed? Alle samfundsgrupper skal ensrettes efter fælles samfundsnormer.

Gruppen ja endog samfundet forventer kompromisser. – Mennesket tør ikke have sin egen mening eller fremlægge sine egne synspunkter.

Det der sker er at du mister dig selv og dit selvværd. – Du bliver ikke populær hos gruppen, familien eller hos en leder. Det går ud over dine relationer. – Når vi mister os selv og det vi står for, taber vi vore værdier. Vi bliver lette ofre for stress og depression, ja, måske endog angst. Vi kæmper med menneskefrygt og udvikles ikke.

Ingen kan bygge noget op eller skabe noget, udføre sine drømme, visioner når man mister sig selv. Det der sker er at vi trækker hinanden ned, og vi mister alt initiativ og motivation for fremtiden. Ingen skal vurdere sig selv ud fra hvad andre synes. – Du har ret til at tage ansvar og dine synspunkter kan være altafgørende for dine omgivelser.

Alle er vi begrænsede, og der er grænser for hvor meget vi kan spænde buen inden noget går galt. Det er OK at sige fra når det bliver for meget. Det er her vi ofte glemmer at stoppe op.

Du er nødt til at leve i overensstemmelse med dine værdier.

Vi må hjælpe hinanden; men det er ikke altid der er hjælp at hente nogen steder.

Der findes normer i visse kredse som siger: Vil du være med her må du følge spillereglerne.  Du kan blive sat helt ud af spillet, og være ude af stand til at gøre noget som helst. Der kræves faktisk af dig, at hvis du vil være med forventes der passivitet fra din side.

Når du er aktiv og motiveret handler det om at holde fast i din position ellers kommer der en anden og tager din plads. Det er årsagen til at vi presser helt ud til den alleryderste kant.

Samarbejde ville være vejen frem for alle, og ville være det allerbedste for alle indblandede parter.

Vi burde hjælpe hinanden med at være sunde mennesker der både kan tage vare på sig selv og hjælpe andre og stadig yde noget samfundsnyttigt uden at blive nedbrudt og udbrændt.

Det er også at bidrage til samfundet og fællesskabet; selvom vi ind imellem tager et hvil.