Tag-arkiv: perfektionisme

Præstation eller relation!

Klik på billeder.

Præstation eller relation!

Præstationskultur handler om at omgivelserne stiller høje krav til hinanden, ikke mindst den kommende generation i forbindelse med vores livsvilkår. Omgivelserne er set i det brede perspektiv, og det betyder at forventningerne og presset kommer fra både familien og vennerne. Lærerne og hele   samfundssystemet.

Der er en slægtning til præstationskulturen som vi kalder perfekthedskulturen. Den fylder alt for meget i præstationskulturen. Når alt kommer til stykket, har vi nok mere perfekthedskultur end vi har præstationskultur.

Hvad betyder ordet præstation? Udøvelse af kunnen eller færdigheder. Det er da positivt. Præstation er faktisk at udvikle og træne sine talenter. Det er til gavn og glæde både til mig selv og mine omgivelser. En sund udvikling til gavn også for hele samfundet. En balanceret samfundstjeneste. Det er således også på forskellige niveauer både bogligt og fagligt.

Hvad betyder perfektion? Det kan blive noget ekstremt, for det henviser til at hele tiden stræbe efter fejlfrihed, og det er gældende i alle aspekter af livet. Det er som en overvågningscentral fra omgivelserne, som er helt ude af proportioner; netop fordi omgivelserne er alt andet end perfekt.

Perfektioner er perfektionisme som ikke handler om uddannelse og talenter; men mere om udseende og sociale relationer. I sin ekstreme form bliver det perfektionisme.  Personerne det gælder tvinges ind i et urealistisk mønster, som ingen kan efterleve, ikke en gang de mennesker som kræver det, kan opfylde det de forlanger af deres omgivelser. Det hænger sammen med præstation på den måde, at det forventes fuldstændig perfektion i det der præsteres. Det kan når det er værst føre til stress, angst og en følelse af utilstrækkelighed, når omgivelsernes standarder ikke opfyldes. Det er en form for hykleri for de instanser som kræver, kan ikke selv opfylde de krav der stilles.

Det forventes at der ikke opstår fejl og at noget ikke mislykkes. Et sådant krav gør det umuligt i længden at lære noget, og i stedet for at dygtiggøre sig og udvikle sig, fører det til begrænsninger og passivitet.

Alle har vi brug for at lære af vores fejltrin. Der skal ligesom være en form for balance.

Konkurrence mennesker og magtpositioner har deres måder at forsvare sig på. De ser deres omgivelser som en trussel for deres eget virke. Når vi kommer ud i ekstremerne, kan konsekvenserne blive livsødelæggende.

 ——–

Relationer! – Der er fem nøgler til dybere forståelse.

  1. Hvad betyder relationer?

Menneskelige relationer er det der gør os til mennesker. En social relation er en kobling mellem to personer eller Gud og mennesket.

Relationer skaber dynamik når mennesker mødes, og vi påvirkes af samspillet. Vi kan dele tanker og gøre aktiviteter sammen.

  1. Hvad findes der for relationer?

Der findes mange former for relationer, nære relationer, det kan være mellem to personer, mellem forældre og børn, mellem venner, arbejdskollegaer, slægtninge og kirkefællesskab.

Kombinationerne er uendelige, og de kan forandre sig under vores levetid.

  1. Hvad menes med en relation?

En relation kan defineres som et samspil mellem to eller flere personer. Som påvirker hinanden omsorgsfuldt i en periode kort eller lang.

  1. Hvad er en relation?

Når man slår op ordet relation i en ordbog står der to betydninger. Den ene er kontakt, en forbindelse eller relation mellem to eller flere parter. Den anden betydning er sammenhæng mellem to eller flere faktorer; måde hvorpå to eller flere størrelser forholder sig til hinanden.

  1. Hvorfor kan relationer være svære?

Sådanne ting som stres, sundhedsproblemer, depression, angst, søvnbesvær kan påvirke negativt og gøre en relation besværligt. De ovenstående faktorer kan også opstå som et resultat af relations problemer.

Afslutningsvis: Hvad er en god relation?

En god relation giver indhold og mening, nogle gange fyldt med glæde og sjov. Når man får et godt grin sammen med andre. Andre gange kommer en god relation til udtryk ved at man bliver mødt og forstået følelsesmæssigt. At blive lyttet til og rummet som den, man er og med de reaktioner; man nu end har.

I sunde relationer føler man sig godt tilpas. Det er noget der skal bygges op over tid. Det er nødvendigt at vise oprigtig interesse og stille spørgsmål til det der siges. Når vi lytter aktivt til hinanden, er vi nærværende og til stede i dialogen eller samtalen.

En stærk relation bygges og skabes ved den måde vi forholder os til hinanden. Når kommunikationen og stemningen er god. Når det modsatte er tilfældet, drænes vi for energi, og da bliver relationen besværlig. En god relation er afgørende for vores liv, og det vi skaber sammen og hver for sig.

Angsten for at fejle!

Angsten for at fejle!

Noget ændrer sig i vor tid, et paradigmeskifte. Grunden til det, er de problemer vor tid løber ind i. Vi må gerne tage vore forberedelser og være klar til at tage forandringen op; når det kan være med til at gøre det godt som er blevet skidt.

Vi har i mange år kørt det hele for hårdt, så det at fejle er en fiasko. Perfektionismen har trængt sig ind i samfundet; men ikke bare der. Det samme er tilfældet i kirken. Alle holder øje med hinanden, og den der fejler bliver lynchet. Generationen før os, og i nogen grad også den generation der lever nu, har kunnet bearbejde den slags mobning, i de fleste tilfælde uden mén; men der er overfladeskrammer der spøger af og til.

I den opvoksende generation, og den kommende ses der en anden tendens. De får angst og er helt lammet i mange tilfælde. De tør snart ikke hverken tale eller handle. Studierne gør dem bange. Frygten for at gøre fejl stresser unge af i dag. Presset er blevet for hårdt, ikke bare for enkelte; men flere og flere presses, og tilkendegiver deres usikkerhed. Det er mest blandt studerende den slags angst forekommer.

Det betyder dårlig trivsel, og frygten for at blive dømt af andre. Det bliver usundt når frygten holder nogen tilbage. Mange mener at når de får modstand eller bliver misforstået, så er der noget galt med dem.  Det gør mange nervøse og syge. Det gør økonomisk ondt på både mennesker og samfund.

Der er en “in” bølge som har taget fat blandt unge. De kræver retten til at fejle. De vil ikke være med på ræset. Det har altid været sådan, at det er gennem fejl vi lærer. Forretningsmænd konstaterer at de sjælden lykkes første gang. Mange mislykkes ofte hele to gange; før de konstaterer, at tredje gang er lykkes gang. Helt ind i sports verdenen er der nogen der kræver deres ret til fejle, uden at det skal give dem problemer. Det handler om sports træning og ikke kun om medaljer.

Ambitioner skal dæmpes så at de ikke ødelægger trivslen. Det er svært at lære noget under sådant et pres.

Nu skal der tages initiativ til at hjælpe, så at vi forebygger psykiske sygdomme.

Hvordan kan vi takle modgang og forebygge psykiske udfordringer, før de bliver behandlingskrævende.

Der er allerede mange som har brug for behandling. Vi skal forebygge i stedet for at diagnosticere. Det er nødvendigt at se det vigtigste og være opmærksom på den sociale trivsel som påvirker hele den mentale tilstand.

Hvordan har vi det i dag med autoriteter? – Hvordan opfører man sig i gruppearbejde?

Noget andet for vor tid er: En mands showet er forbi. Teamarbejdet er den nye tendens.

Grundårsagen til paradigmeskifte er, at autoriteter har misbrugt deres magt. En autoritet skal ikke fratage andre deres personlighed; men lære fra sig og opbygge, finde nye talenter der får lov til at udvikle sig. Se ikke andres udvikling som en trussel for din egen karriere. Hvem skal tage over efter dig?

Et paradigmeskifte er noget der sker; når en bestemt tendens overdrives. Succes og karriere er ikke i sig selv skadelig; men vejen dertil kan blive for presset af andres attituder og opførsel.

Vi skal ikke kvæle hinandens muligheder, ved at modarbejde så intens, at vi næsten slår vores omgivelser ihjel, og gør dem chanceløse. Et paradigmeskifte rettet op på den slags.