Follow
Trøst!
Der er nogen mennesker som er bedre til at trøste end andre; men ikke desto mindre kan der komme tidspunkter i ethvert menneskes liv hvor trøst er nødvendig. Det er ikke altid der findes nogen til at trøste. Det menneske som tror på Gud, erfarer at der findes trøst at hente der.
Trøst sættes også i forbindelse med opmuntring. Trøst giver lindring i uro, sorg, angst eller det kan være i en ulykkelig, ubehagelig tilstand.
Ord er brugbare til trøst; men da skal det også være trøstende ord. Et trøstende ord sårer ikke; men opmuntrer og styrker. Det er i stedet som et plaster på såret.
Trøst gives til mennesker der græder og er bedrøvede. Det er ikke altid let at trøste.
Det er med rette at spørge: Hvordan giver man trøst?
Det er ikke altid let at bruger ord, så kan du ikke sætte ord på, så lad være med at sige noget. Det er bedre at være tavs end at sige forkerte ord som kan gøre skaden værre, som sårer i stedet for at trøste.
Det er bare at konstatere at nogen har udtalt, at de oplever lindring i at være sammen med andre som forstår, og kan holde ud til at blive konfronteret med følelser og reaktioner, som kommer i sorg. Det er vigtigt at tage pauser fra sorg, for at det ikke skal æde op en. De fleste som bearbejder sorg trækker sig tilbage; men det er godt at holde en pause fra sorgen, ved at omgås med andre, hvor man kan slappe af, gøre noget sammen, noget morsomt som man kan grine af.
Den bedste måde at trøste på er ved bare at være der, give en kram eller omfavne. Det er mere værd end du måske tror. Det er muligt at trøste uden at sige noget overhovedet.
Der er flere måder at trøste. Det man er oppe imod når trøst er nødvendig, er følelser af ensomhed, savn og isolering. Derfor betyder det meget at møde op og tilbyder trøst og håb. Ofte ved man ikke hvad der gavner bedst i en sådan situation.
Hvordan trøster man nogen man elsker? Det er ikke altid let. Følelsen af manglende indsigt kan gøre det svært. Hvad skal man sige ind i situationen, hvor man i hvert fald ikke har til hensigt at såre med unødvendige ord.
Trøst behøves når et medmenneske eller en selv går igennem en svær tid. Det er jo der rigtige venner behøves.
Et forslag er at dele et måltid sammen. Man kan lave maden selv eller invitere ud. Kender du til din vens favoritmad er det en god ide at byde på det. En sådan handling viser at du bryder dig om vedkommende. Medlemmer eller venner fra kirken er ofte betænksomme, når det gælder at trøste. Det er jo det vi har hinanden til. Gaven man kan give til et menneske i sorg er at bruge tid på personen.
Nogle gange er det skønt at få hjælp, uden at selv bede om det. Det er heller ikke alle der beder om hjælp; selvom de gerne vil have hjælp.
I en sørge periode kan weekenden være tung. Her behøver nogen tage initiativ til noget aktivitet.
En trøster bør være en god lytter. Personen der behøver trøst, har brug for at fortælle om sine oplevelser og følelser i den forbindelse.
Der er også nogen der kan finde trøst i fællesskabet. Trosfællesskaber eller sociale grupper. De kan også hjælpe til med praktiske ting i en svær tid. Fælleskabsoplevelser kan være både positivt og negativt. I sorgens stund eller i svære tider, er det nødvendig med gode fællesskaber.
Mennesket som trøster lærer sig at vise omtanke, og skaber derved en rolig og behagelig stemning.
Der findes tilfælde og mennesker som undviger situationer hvor de behøver trøste. De er bange for at sige forkerte ord, at ubevist såre nogen. Ofte er mennesker sårbare, et forkert ord og det hele kan være ødelagt.
Tålmodighed er en dyd i trøste arbejdet. Du kan gøre mere end du aner; men lad tiden arbejde og vent til det rigtige øjeblik med gode råd og hjælp til at kommer videre. Starte altid med at være en lytter. Løsninger er unødvendige, måske finder personen selv frem til løsningen.
