Tag-arkiv: magt

Magt!

Klik på billede.

Anføreren.

Magt!

Når vi hører ordet ”magt” forbindes det med noget negativt. De fleste ord vi bruger, har begge dele, både noget positivt og noget negativt i sin betydning.

Magt har betydning, og er en vigtig funktion i politik. Demokratiet afgør hvem der skal regere. Demokrati gør magt mere folkeligt og retfærdigt; men det gør ikke alle tilfredse.

Magt er noget jordisk, mellem mennesker; men det er også noget åndeligt. Her taler vi om overnaturlige kræfter som onde ånder, dæmoniske kræfter. Det er den negative side. Den type af magt besætter mennesker, gør dem til slaver. Det er den slags kræfter der står bag diktaturstater. Demokrati er ikke fuldstændigt i sin form, intet på jorden er fuldkomment; men det er bedre og giver os frihed.

Magt kan i mange tilfælde, tvinge deres vilje igennem, udøve magt over nogen, få dem til at makke ret. Det er ofte samfunds struktureret. Der findes også magtmennesker som forbeholder sig retten til at udøve magt. Det kan være både positivt og negativt. Det kan være beskyttende; men det kan også være manipulerende.

Det manipulerende foregår ofte med list og overtalelse. Det kan også kaldes forhandling. Magt kan også være kontrollerende. Det kan være trygt at vide, at nogen bruger kontrol positivt som overvågning af fjenden; men bliver det kontrol for at overvåge på en negativ måde er det frihedsberøvende.

Magt kan udøves, så det bliver til fysisk vold eller psykisk vold.

Magt kan vi ikke komme udenom. Der er forskellige meninger om magt. Anarkisme er et ord som dækker for en betegnelse der er imod alle former for magt, det være sig demokratisk eller anden form for magtsystem. Alt hvad der handler om magt gør mennesker ufrie. Lov og magt hører sammen. Lovløshed giver mennesket den naturlige frihed. Uden lov og magt er ingen underkastet hverken regering eller menneskelig magt.

En diktator som Stalin havde ubegrænset magt, og havde også næsten ubegrænset handlefrihed, på bekostning af andre borgere i samfundet.

Magt har således magt over andres liv og skæbne.

Findes der noget vi kan kalde en god magt?

Magt kan gøres mere abstrakt, og da bliver magt mere kapabel og villig. Da er magt mere til gavn for mennesket og folket. Umodne har ikke evnen til at bruge deres sunde fornuft, uden andres vejledning. Her er magt noget positiv. Der er mennesker som ikke er i stand til at tage deres egne beslutninger. De behøver hjælp til at komme den rigtige vej. Børn behøver deres forældres vejledning. Der er også situationer hvor vi som mennesker, voksne eller ej, har brug for vejledning og hjælp.

Magt udfordrer min vilje. Hvad er det jeg vil? Vi kan hente noget fra Bibelen i Ordsprogsbogen kapitel 24 vers 5: Den vise mand har styrke, den kyndige samler sin kraft.”

Positiv magt er indflydelse over andre og sig selv på en god måde. Det forbedrer tilværelsen for både mig selv og andre.

Den fuldkomne magt er af guddommelig art. Ingen jordisk magt er fuldkommen retfærdig. Årsagen er at intet menneske er retfærdig. Det er ikke muligt for mennesket at skabe noget fuldkomment retfærdig. Vi kræver det af hinanden; men ingen af os formår det. Det vi kræver af andre, kan vi ofte ikke selv leve op til.

Hvor finder jeg det fuldkomne. En sådan fuldkommenhed er en retfærdig magt. Spørgsmålet er så bare: Vil vi som mennesker acceptere det? Her har vi problemet, som provokerer vores stolthed som mennesker.

Gud er hellig og fuldkommen. Mange tror ikke at Gud findes, for ingen har jo set Ham. Vi er så begrænsede, at vi er nødt til at se, ellers vil vi ikke tro.

Informationen Bibelen giver os viden om hvem Gud er, at det er Ham der står bag alt vi ser, og vandrer rundt i. Gud er himmelens og jordens skaber. Læs det første vers i Bibelen: 1. Mosebog kapitel 1 vers 1: I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.”  Videre læser vi: Vers 26:  ”Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!”

Hvorfor har vi en sådan trang efter at være perfekte, at vi kræver det af andre vi ikke selv kan? – Netop fordi der er noget af Gud i os. Gud skabte os i sit billede. Gud beskriver sig selv som ”os”.  – Det gør Ham treenig. Fader, Søn og Helligånd.

Mennesket er også treenig: Ånd, sjæl og legeme.

Gud blev menneske gennem sin egen Søn Jesus. Hvad sagde Han? Det læser vi i Det Nye Testamentes første evangelium (budskab): Mattæus Evangeliet kapitel 28 vers 18: ” Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden.”

Jesus fik givet magten af sin Fader i himlen! – Hvordan fik Han magten? – Svaret vi får læser vi i Johannes Evangeliet kapitel 5 vers 19-20:

Sønnens fuldmagt fra Faderen

 ”Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen.  For Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gør; og han skal vise ham endnu større gerninger, så I skal undre jer. ”

Den magt vi har som Guds børn har vi i kraft af Jesus. Vi kan intet gøre i os selv.

Vi beder i Fadervor: Dit er riget, magten og æren i evighed – Amen!

Kristendommens perspektiv: Helligånden: Gud giver sin Ånd til de Jesus troende, hvilket gør at de kan leve i fællesskab med Ham og vide at Han bor i dem.

Vi har magt på grund af Jesus. Derfor er det altid i Jesu navn. Jeg er som Jesus troende afhængig af Helligånden.

Det er den magt som er den positive magt. Vi har ingen magt i os selv, kun ved at gøre Guds vilje, ligesom Jesus sagde det.

Løftet vi har fået når vi gør vores himmelske Faders vilje er: Mattæus Evangeliet kapitel 28 vers 20b: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”

Klik på billede

Arbejdspladsen.

Præstation eller relation!

Klik på billeder.

Præstation eller relation!

Præstationskultur handler om at omgivelserne stiller høje krav til hinanden, ikke mindst den kommende generation i forbindelse med vores livsvilkår. Omgivelserne er set i det brede perspektiv, og det betyder at forventningerne og presset kommer fra både familien og vennerne. Lærerne og hele   samfundssystemet.

Der er en slægtning til præstationskulturen som vi kalder perfekthedskulturen. Den fylder alt for meget i præstationskulturen. Når alt kommer til stykket, har vi nok mere perfekthedskultur end vi har præstationskultur.

Hvad betyder ordet præstation? Udøvelse af kunnen eller færdigheder. Det er da positivt. Præstation er faktisk at udvikle og træne sine talenter. Det er til gavn og glæde både til mig selv og mine omgivelser. En sund udvikling til gavn også for hele samfundet. En balanceret samfundstjeneste. Det er således også på forskellige niveauer både bogligt og fagligt.

Hvad betyder perfektion? Det kan blive noget ekstremt, for det henviser til at hele tiden stræbe efter fejlfrihed, og det er gældende i alle aspekter af livet. Det er som en overvågningscentral fra omgivelserne, som er helt ude af proportioner; netop fordi omgivelserne er alt andet end perfekt.

Perfektioner er perfektionisme som ikke handler om uddannelse og talenter; men mere om udseende og sociale relationer. I sin ekstreme form bliver det perfektionisme.  Personerne det gælder tvinges ind i et urealistisk mønster, som ingen kan efterleve, ikke en gang de mennesker som kræver det, kan opfylde det de forlanger af deres omgivelser. Det hænger sammen med præstation på den måde, at det forventes fuldstændig perfektion i det der præsteres. Det kan når det er værst føre til stress, angst og en følelse af utilstrækkelighed, når omgivelsernes standarder ikke opfyldes. Det er en form for hykleri for de instanser som kræver, kan ikke selv opfylde de krav der stilles.

Det forventes at der ikke opstår fejl og at noget ikke mislykkes. Et sådant krav gør det umuligt i længden at lære noget, og i stedet for at dygtiggøre sig og udvikle sig, fører det til begrænsninger og passivitet.

Alle har vi brug for at lære af vores fejltrin. Der skal ligesom være en form for balance.

Konkurrence mennesker og magtpositioner har deres måder at forsvare sig på. De ser deres omgivelser som en trussel for deres eget virke. Når vi kommer ud i ekstremerne, kan konsekvenserne blive livsødelæggende.

 ——–

Relationer! – Der er fem nøgler til dybere forståelse.

  1. Hvad betyder relationer?

Menneskelige relationer er det der gør os til mennesker. En social relation er en kobling mellem to personer eller Gud og mennesket.

Relationer skaber dynamik når mennesker mødes, og vi påvirkes af samspillet. Vi kan dele tanker og gøre aktiviteter sammen.

  1. Hvad findes der for relationer?

Der findes mange former for relationer, nære relationer, det kan være mellem to personer, mellem forældre og børn, mellem venner, arbejdskollegaer, slægtninge og kirkefællesskab.

Kombinationerne er uendelige, og de kan forandre sig under vores levetid.

  1. Hvad menes med en relation?

En relation kan defineres som et samspil mellem to eller flere personer. Som påvirker hinanden omsorgsfuldt i en periode kort eller lang.

  1. Hvad er en relation?

Når man slår op ordet relation i en ordbog står der to betydninger. Den ene er kontakt, en forbindelse eller relation mellem to eller flere parter. Den anden betydning er sammenhæng mellem to eller flere faktorer; måde hvorpå to eller flere størrelser forholder sig til hinanden.

  1. Hvorfor kan relationer være svære?

Sådanne ting som stres, sundhedsproblemer, depression, angst, søvnbesvær kan påvirke negativt og gøre en relation besværligt. De ovenstående faktorer kan også opstå som et resultat af relations problemer.

Afslutningsvis: Hvad er en god relation?

En god relation giver indhold og mening, nogle gange fyldt med glæde og sjov. Når man får et godt grin sammen med andre. Andre gange kommer en god relation til udtryk ved at man bliver mødt og forstået følelsesmæssigt. At blive lyttet til og rummet som den, man er og med de reaktioner; man nu end har.

I sunde relationer føler man sig godt tilpas. Det er noget der skal bygges op over tid. Det er nødvendigt at vise oprigtig interesse og stille spørgsmål til det der siges. Når vi lytter aktivt til hinanden, er vi nærværende og til stede i dialogen eller samtalen.

En stærk relation bygges og skabes ved den måde vi forholder os til hinanden. Når kommunikationen og stemningen er god. Når det modsatte er tilfældet, drænes vi for energi, og da bliver relationen besværlig. En god relation er afgørende for vores liv, og det vi skaber sammen og hver for sig.