Tag-arkiv: ansvar

God eller dårlig ledelse!

Arbejdspladsen

God eller dårlig ledelse!

Ingen vil tage skylden når noget fejler!

Er det topstyring eller ledelse under ansvar på flere hænder? Det sidste siges at være det bedste. Der medfølger en risiko.

Ledere er ikke meget for at tale om skyld. Det ser vi hver gang der sker noget ubehageligt i en virksomhed eller en organisation.

Skyld er noget ledere er nødt til at forholde sig til. Det er noget vi alle bliver nødt til at forholde os til. Ansvar og skyld er to sider af samme mønt. Der følger ansvar med enhver opgave. Ansvar er den pæne side. Skyld er den grimme side.

Omgivelserne snakker når noget går galt, også selvom de ikke ved hvad det hele handler om. Nogen skal jo tage skylden og den skyldige findes altid.

Det er bare så vigtigt at det er den rigtige der bliver stillet til ansvar. Det sker ofte at det går ud over de forkerte når skylden skal placeres. Det er normalt, at nogen måske den skyldige, lykkes at trække sig ud inden det bliver alvor. Vi bliver nødt til at forholde os til ansvar og skyld.

Nogle gange bliver de forkerte udråbt som syndebukke, og de skyldige slipper fri. Der er som regel altid medskyldige; hvorimod en person pludselig kan blive den skyldige.

Vi kan gøre hinanden stor skade, både når det gælder ry og omtale. Forkerte beskyldninger kan forårsage stor ulykke.

Hvem har taget den forkerte beslutning? Hvordan blev beslutningen taget og sammen med hvem?

Det hænder meget ofte at den forkerte bliver hængt ud som syndebuk for en beslutning det ikke selv har taget.

Ledere må vænne sig til at de får skylden, uanset om det er retfærdigt eller ej. Det er den almindelige opfattelse at sådant hører med når man vil være leder. Ansvar og skyld lægges på ledernes skuldre. Jo vist; men på den anden side synes jeg også det er vigtigt, at vi er så afklarede at den gode leder værdsættes, fordi vi ikke kan undvære lederegenskaber.

Det er en illusion at forestille sig at ledere kan undværes.

Vi vil gerne have gode ledere, og så er spørgsmålet relevant: Hvor findes der ledere der ikke kun arbejder for egen nytte?

Det er nødvendigt at vi hjælper lederne, og være indstillet på at samarbejde. Kun gode medarbejdere kan få en virksomhed eller en organisation til at fungere.

Jeg går ind for ledelse under flere hænder, og synes at medarbejderne skal være frie til at udvikle sig, være selvstændige, og ikke absolut være under topstyringssystemer; men når det er sagt er det gensidig tillid og ansvar der er betingelser for at det er muligt. Mistillid og begrundede mistanker, manglende ansvarlighed ødelægger de gode vilkår i strategien for ledelse.

Gode ledere lykkes fordi de har troværdige medarbejdere, som ikke svigter og gør fyldest i deres gøremål. De tager et medansvar og er ærlige også når det gælder de uundgåelige fejl.

Ingen aktive kan undgå fejl; men det er dårligt ikke at erkende det. Livets skole indeholder fejltrin. De kan ikke undgås, og derfor behøver vi ikke være så bange for at erkende det.

Bortrykket chef