Første Tessalonikerbrev kapitel 4! Indledende studium.

Første Tessalonikerbrev kapitel 4!
Indledende studium.
Hellighed

Paulus har forberedt dette kapitlet helt fra begyndelsen af brevet. Husker du hvordan han har beskrevet sine tidligere erfaringer med de kristne i Thessaloniki, og om det ry de havde for troskab mod Kristus? Disse ting kommer frem i dine tidligere omskrivninger. Repeter dem kort før du går i gang  med de næste instruktioner om hvordan man bør leve, og om Kristi genkomst.

Læs også dette kapitel flere gange.

Hvad siger kapitlet?

I  dette kapitel skal du omskrive hele afsnittet, i stedet for enkeltvers. Nedenfor følger en omskrivning af det første afsnit.

AFSNIT 1: Kapitel 4 vers 1-8: Om hellighed og broderkærlighed

Broderkærlighed

I øvrigt, brødre, beder vi jer om og formaner jer i Herren Jesus til at gøre endnu mere fremgang i at leve sådan, som I lærte af os, Gud til behag, hvad I da også gør.  I ved jo, hvilke påbud vi gav jer ved Herren Jesus.  For dette er Guds vilje, at I skal helliges, så I afholder jer fra utugt,  sørger for hver især at have jeres hustru i hellighed og ære  og ikke i sanseligt begær som hedningerne, der ikke kender Gud,  og så I ikke foruretter eller udbytter jeres broder i forretning. For Herren straffer al den slags, som vi også tidligere har sagt til jer og har forsikret jer om,  og Gud kaldte os ikke til urenhed, men til hellighed.  Derfor, hvis nogen forkaster dette, er det ikke et menneske, han forkaster, men Gud, som giver jer sin hellige ånd.

Disse vers vil i vore dage forårsage at nogen føler sig krænkede; når de læser den slags, og endnu værre vil det være at få det oplæst. Til eftertanke: Paulus vil jo bare i kærlighed til både Gud og mennesker formane med gode råd; derfor at Paulus som apostel har et stort ansvar ind for Gud.

Hans  opgave er at informere og oplyse om Guds normer. Når det går op for os, kan vi tage imod det. Elsker vi Gud af hele vores hjerte, ønsker vil vi jo ikke bedrøve Gud.   –  Vi er som mennesker skrøbelige og selvom vi har de bedste forudsætninger og af hele vores hjerte satser på Gud rige, kan det alligevel gå galt for os. Forudsete ting kan ske og vi falder for fristelser og kommer helt ud af kurs.

Det kræver en vældig indsats at få rettet op på en sådan situation. Mange kommer aldrig tilbage på ret kurs. Det handler meget om vores indstilling. Det er tilladt at rejse sig fra et fald. Det er som i en krig. Vi kan blive såret; men da er vi jo ikke døde. Vi behøver hjælp og pleje for at komme på benene igen. Gud vil gøre alt for at genoprette os. Det er ikke Gud der giver os problemer,  når vi sætter os for at komme videre og vende tilbage. Det er mennesker der gør det svært at komme tilbage; men Gud er god. Han leder af rette veje, og hjælper os i denne svære udfordring. Før faldet er der som regel også mennesker der vil gøre alt for at få dig på fald. Sådan er vi mennesker udsat; men Gud er trofast. Han gør det sidste bedre end det første.

Broderkærlighed

Paulus har forstået sit ansvar ind for Gud, og han har lært fra sig alt om hvad der er Gud til behag i vores handling og opførsel. –  Det er ikke for at krænke nogen eller dømme nogen; men faktisk er det omsorg og kærlighed der er årsagen til at Paulus udfordrer dem som vil følge Jesus til også at vokse i livskvalitet.

Det er Guds vilje at vi skal være adskilte fra verden, og leve et rent liv uden nogen form for usædelighed. Hvad betyder det? – Svar: Manglende moral, uanstændighed og brud på gældende normer for kønslig adfærd. – Det er ofte i forbindelse med seksuel tænkemåde og handling.

Bibelens bud på et sundt, godt og helligt livsstil er, at vi hver især skal have vores egen hustru og vinde hende på en ren og ærbar måde. Det handler ikke bare om lyst og begær; men samhørighed og relation.

Guds ord giver os en advarsel, gennem Paulus: Synd ikke og snyd ikke andre, det vil altid få konsekvenser. Det er med dette for øje, at Paulus giver en advarsel. Det er lige meget et godt råd som det er en advarsel. Det er i hvert fald ikke krænkende eller dømmende. Vi kan vælge at opfatte det sådan; men det bliver jo så vores problem.

Ønsker vi at leve ud det liv, som Gud har kaldet os til, eller vil vi leve med det for øje, at leve helligt. Ønsker vi at ligne Jesus mere og mere, er det helt naturligt, at vi vil stræbe efter at leve et helligt liv.

Afviser vi Guds ord er det ikke mennesker vi er ulydige imod; men  mod Gud som har givet os Helligånden.

 

 

 

 

 

 

Endnu en WordPress-blog