Første Tessalonikerbrev kapitel 3!
Del 1

Hovedtanker
Krydshenvisninger – Hovedtanker
| Vers | Krydshenvisninger | Hovedtanke |
| 4 * | Filipperbrevet kapitel 1
vers 29 |
Lidelse lovet de troende |
”For I har for Kristi skyld fået skænket den nåde ikke blot at tro på ham, men også at lide for hans skyld.”
- ”Allerede da vi var hos jer, sagde vi til jer, at vi skulle komme ud for trængsler. Sådan gik det også, og det ved I”.

Lidelsens form var i dette tilfælde trængsel. – Store fysiske eller psykiske prøvelser og slid.
Tre ord er aktuelle i dette vers: Nåde – Tro – Lidelse.
Lidelse har de fleste af os ikke med i vores sammenhæng og forståelse. Vi forstår os på nåde og at det er vores privilegium som Guds børn. Nåden skænker os troen; men hvad nåden også skænker er lidelse. Lidelse behøver ikke som sådan at være kropslige lidelser. Det kan lige så vel være indre lidelse. Paulus fik mange skuffelser, oplevede at blive svigtet, misforstået; men han oplevede også tortur som f.eks. piskeslag. Det medfører lidelser. Det ydre påvirker ofte det indre menneske.
| Vers | Krydshenvisninger | Hovedtanke |
| 5 * | Første Peters brev kapitel 5 vers 8 | Årvågenhed og vagt
|
”Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge;”
- ”Da jeg derfor ikke længere kunne holde det ud, sendte jeg bud for at få besked om jeres tro, om fristeren skulle have fristet jer, og vort slid skulle være forgæves”.

Det er Djævelen som er fristeren. Det plagede Paulus at modstanderen af tro ville ødelægge det hele, så arbejdet havde været forgæves. Heldigvis var hans uro ikke nødvendig, da han fik besked om at alt var som det skulle være. De havde bestået prøven.
Det er altid det som let kan ske, at nye i troen falder tilbage til det de kom fra. Da kan det blive trist for de medvirkende, da de havde satset alt på at give det bedste til andre. Store forventninger kan ændres til skuffelser. Det er også en form af lidelse. Følelserne gør det klart, arbejdet var forgæves og til ingen nytte.
| Vers | Krydshenvisninger | Hovedtanke |
| 8 * | Tredje Johannes brev
Vers 4 |
Fasthed i troen |
”Jeg har ingen større glæde end at høre, at mine børn lever i sandheden.”
- ”For nu lever vi, hvis I står fast i Herren.”
De nyvundne, nye i troen er åndelige børn. Det er altid stor nød for at de skal blive bevaret. Alt begyndelse er svært.
| Vers | Krydshenvisninger | Hovedtanke |
| 10 * | Kolossenserbrevet
Kapitel 4 vers 12 |
Oprigtig bøn for de troendes opvækst. |
”Hilsen fra jeres Epafras, Kristi Jesu tjener, som altid kæmper for jer i sine bønner, for at I kan stå fast, fuldkomne og med sikker forvisning om, hvad der i alle forhold er Guds vilje.”
- ”Nat og dag bønfalder vi om igen at få jer at se ansigt til ansigt og råde bod på, hvad der er af mangler i jeres tro”.
Åndelige forældre beder for de nye i troen, og satser på deres opvækst i et trygt og sundt miljø.
| Vers | Krydshenvisninger | Hovedtanke |
| 12 * | Første Thessalonikerbrevet
Kapitel 4 vers 9-10 |
Vokse i kærligheden til hinanden |
”Om broderkærligheden har I ikke brug for, at der skrives til jer, for I er selv oplært af Gud til at elske hinanden, og I viser jo kærlighed mod alle brødrene i hele Makedonien. Men vi formaner jer, brødre, til at gøre det endnu mere”
- ”Og Herren lade jer vokse og blive overstrømmende rige i kærligheden til hinanden og til alle, som vores kærlighed til jer,”
Det er vigtigt at forstå hvad der ligger i ordet kærlighed. Her gemmer sig også ord som omsorg, beskytte hinanden. Et fællesskab hvor vi holder sammen både i nød og lyst.
| Vers | Krydshenvisninger | Hovedtanke |
| 13 * | Første Johannes brev
Kapitel 3 vers 2-3 |
Uangribelige i hellighed
og renhed |
”Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.”
- ”så han styrker jeres hjerter til at være uangribelige i hellighed over for vor Gud og Fader, når vor Herre Jesus kommer med alle sine hellige! Amen.”
Det er vigtigt at vi præsenterer Guds rige på en værdig måde. Stræber efter at blive mere lig Jesus. Alt hvad der præsenterer Gud, er helligt og rent.
Troen indebærer at opbygge sig selv, meget mere end at være optaget med alle andre.
Det er vigtigt at feje for sin egen dør først, inden man overhovedet tænker på at feje for andres dør.
Det er svært at bygge andre op og være en sand ven; hvis jeg ikke tager hånd om mig selv.
Vi skal kunne løfte hinanden op og ikke trække hinanden ned.
Når vi læser i Thessalonikerbrevene er det godt med selvstudium. Har Herren talt til dig? Hvis ikke, bør du gennemgå kapitlerne en gang til under bøn.
Hvad er det du ønsker at leve ud i praksis og hvordan?
Det er og bliver en sag mellem dig og Gud. Ønsker du at dele med andre, bliver det til et vidnesbyrd, som hvis det bliver modtaget positivt kan være et vidnesbyrd til hjælp for andres vækst.
Giver du det videre til andre som Gud lærer dig? – Gør du det, får du større udbytte.

