Første Thessalonikerbrev kapitel 2
Langt borte fra hinanden, men alligevel have hinanden i hjertet!
En gammel hemmelig at afstand fra eller borte fra hinanden i en periode, ikke er nogen hindring for at have hinanden i hjertet. Fungerer det på den måde er det fantastisk. Holdbarhed og sammenhold.
Første Thessalonikerbrevet kapitel 2 vers 17: ”Brødre, for en tid er vi blevet bortrevet fra jer som fra vore børn, dog kun i det ydre, ikke i hjertet. Så meget mere ivrige har vi i vores store længsel været efter at se jer igen ansigt til ansigt.”
Vers 18-20: ”For vi har villet komme til jer, jeg, Paulus, indtil flere gange, men Satan afskar os fra det. For hvem er vort håb eller vor glæde eller vor hæderskrans over for Jesus, vor Herre, når han kommer, om ikke netop I? I er jo vor ære og glæde.”
Der kan komme forhindringer der gør at man afskæres fra dem der står os nær. De planlagte besøg er ikke muligt. Thessalonike menigheden gav gjorde Paulus glad og veltilfreds. Paulus bedømmelsen giver dem hæderskransen. Kapitlet slutter med at Paulus skriver: I er jo vores ære og glæde.
Et vigtigt emne i 1. Thessalonikerbrevet, ikke mindst kapitel 2: Nogle af versene handler om at hjælpe kristne til at vokse. Vers 12: ”formanede og opmuntrede og tilskyndede hver eneste af jer til at leve, som Gud vil det, han, der kalder jer til sit rige og sin herlighed.”
Vers 13: ”Derfor takker vi også Gud uophørligt. For da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskeord, men som det, det i sandhed er, Guds ord, og det virker i jer, som tror.”
I de følgende kapitler skal vi holde udkik efter det som taler om principper og eksempler på efterarbejde.
Afgørelsen er 5% – at følge op afgørelsen er 95 % Dawson Trotman (Navigatørenes grundlægger).
Dawson Earle Trotman (25. marts 1906 – 18. juni 1956) var en evangelist og grundlægger af Navigators. (Discipelskabsbevægelse)
En gang ungdomsforbryder, stuntkørende bilkører, biljardhus, løgn og tyveri, forvandler sig selv til ungdomsevangelist. Han danner “Navigator Homes” for at undervise i skrifterne og studere Bibelen. Den fænomenale historie fortælles af en kollega, Betty Lee Skinner, som arbejdede sammen med Daws i mange år…
Født: 25. Marts 1906, – Bisbee, Arizona, USA
Død: 18. Juni 1956, Schroon Lake, New York, USA
Der er andre skriftsteder som siger noget om Paulus teamet.
Hvordan blev de mishandlet i Filippi, som omtalt i vers 2? Apostlenes Gerninger kapitel 16 vers 22-24:
”Folkeskaren gik også løs på Paulus og Silas, og embedsmændene lod tøjet rive af dem og befalede, at de skulle piskes. Efter at de havde givet dem mange piskeslag, satte de dem i fængsel og gav fangevogteren ordre til at bevogte dem sikkert. Da han havde fået den ordre, satte han dem i det inderste fangehul og spændte deres fødder fast i blokken.”
Sammenligne hvad Paulus sagde i vers 4 med Galaterne 1 vers 10: ”Er det nu mennesker, jeg vil have på min side, eller Gud? Eller søger jeg at være mennesker til behag? Var det stadig mennesker, jeg ville være til behag, var jeg ikke Kristi tjener.
Vers 4: ”men vi forkynder sådan, som Gud har fundet os værdige til at få evangeliet betroet, ikke for at behage mennesker, men Gud, som prøver vort hjerte.”
Hvorfor var han nøje med at behage Gud med sin tale?
Hvilket forhold betegner Paulus’ omsorg i vers 11 og i 1. Korintherbrevet kapitel 4 vers 14-15: ”Jeg skriver ikke dette for at gøre jer skamfulde, men for at vejlede jer som mine kære børn. For om I så har i tusindvis af opdragere i Kristus, har I dog ikke mange fædre. For i Kristus Jesus var det mig, der ved evangeliet blev far til jer.”
Vers 4: ”I ved også, hvordan vi, som en far over for sine børn,”
Sammenligne vers 12 med Kolossenserbrevet kapitel 1 vers 10: ”så I kan leve, som Herren vil det, på alle måder ham til behag, og bære frugt med alle gode gerninger, vokse i kundskab om Gud.”
Vers 12: ”formanede og opmuntrede og tilskyndede hver eneste af jer til at leve, som Gud vil det, han, der kalder jer til sit rige og sin herlighed.”
Hvad følger med en værdig livsførsel?
Hvad var den største velsignelse?
Første Tessalonikerbrevet kapitel 2 – Opdager jeg noget nyt? Eller hvilket ansvar må jeg tage på mig?
